Atuagagdliutit - 26.01.1961, Blaðsíða 23

— Må vi så høre, hvad det er for mystiske ting,
der foregår her.
— Ser I, jeg sad og sludrede med Trine, og så
bankede det først på een dør, så på den anden,
men der var ingen, da jeg kom ud. Det er da my-
stisk!
— OKalugtusinauvisigut erKumigissangnik KanoK
pissoKarsimanersoK? - tusåvdluaritse, Trine OKa-
lOKatiginiardlugo matukut kasugtortoicarmat ani-
galuarama inunguaKångilaK. åma matukut avdlå-
kut kasugtortOKarmat magperaluaravko åma so-
KångilaK. ilå erKumikaluåssusia!
— Jamen, det var jo os, der bankede, Mads Mad-
sen, du er en rædsom tid om at komme til dørene!
— Ha, ha, var det jer, det må vi ind og fortælle
Trine, det vil more hende, den søde pige!
— Mads Madseniå, uvagut-una kasugtortartugut.
soK-una mato taima magperumåtårtigissarit? — ha,
ha, ilivsiuna kasugtortartuse? iseriardluta Trine o-
xalugtuniartigo ilivse kasugtortartuse. Kuiaglngit-
sornaviångilå.
— Da sagen nu er opklaret, foreslår jeg, at vi
går indenfor og lærer hinanden rigtigt at kende.
Trine har netop lavet en pragtfuld middag. Kom
med!
— Ja, mange tak, lige et øjeblik!
— KanoK pissOKarsimanera påseréravtigo iseriar-
dluta OKalOKatigérujorniarta ingmivtinut ilisarisi-
mavdlualerniåsaugut. Trine uvdlOKerKasiutigssav-
tinik nerissagssiordlune inerKåmerpoK. iserniarit-
se! — KujanarujugssuaK; utarKilåratdlaitdle!
— Skæg, iterniånguarit! avKusinerme talerKavu-
gut, avKUsernguvdlo erKånguanitdlune Mads Mad-
senip igdlua kussanavigsoK. neriartorKUvåtigut,
nerissagssavutdlo igdlingnartorujugssuvdlutik.
— Klump, du skulle være startet med invitatio-
nen, så havde jeg været lysvågen med det samme.
Bare jeg nu vidste, om det bliver en gang pluk
eller biks!
— Klump, neriartorKUSsaunerput sujugdliutdlugo
taisimåsagaluaragko, tauva OKarniariartutitdlo e-
Kivigsimåsagaluarpunga. nerissagssavut sunersut
ilisimagaluaruvkutOK.
— Skæg, nerissagssavut sugaluarunigdlunit susa.
amerdlanåvigdlugit igågunik nåmåsaoK.
— Pyt med hvad det er, Skæg, bare der er nok!
— Ja, det ser meget lovende ud, Klump. Mads
Madsens hus er yndigt, der mangler blot lidt hyg-
gelig røg fra skorstenen, men det kan jo være,
han har sat maden i høkassen!
— Klump, neriugdluarnavigpoK. Mads Madsenip
igdlua kussanardluinarpoK, pujorfiata pujuatångi-
nera kisime amigautauvoK. imaxauna nerissagssia-
tik inerérdlugit igdlerfiussame ivigkanik imaling-
me kissagsimatikait.
— Davs, kære Skæg, og vel mødt. Trine har net-
op råbt, at der er serveret, og så har vi bare at
rubbe os!
— Jeg iler ind til din Trine!
— SkæglnguaK, kutå. tikitdluarit! Trine aitsågi-
navik suaorpOK nerissagssavut savssarine. iserfi-
gipatdlangniartigo! — Trinautit tuaviulnavik iser-
figisavara!
— Kære venner, skynd jer, så lækkerierne ikke
bliver kolde. Åh, vi elsker at have gæster, I er
meget velkomne. Hvor blev nu de små af?
— ikingutinguåka, tuaviorniaritse .tuaviungikuv-
se nerissagssat nigdluinaKinåput. naluvarse Kaer-
KUSsaKarneK KanoK nuånaritigigigput isersimaner-
se nuånårutigissorujugssuvarput. mikissuarartå-
nguase sumut-uko pissut?
— Jum Puttenutter, gokkelagok, ind til Trine-
gine, jum kyllekille, eller kort sagt, træd indenfor.
— TrineKutinguavtinut iserniånguaritse!
— Ah, det var kræs, aldrig har jeg smagt så
pragtfuld en havregrød. Giver du opskriften fra
dig, Trine?
— Ja, men kun til dig, Klump. Tre spande vand,
to spande gryn og tilsidst smider du saltkarret i!
— åh, mamåsagaluarmigamik. aitsåt taima ma-
martigissunik ivsingigagssartorpunga. Trine, Ka-
noK utarneritit OKalugtusinauvinga? — Klumpiå,
ivdlit kisivit oicalugtusinauvagit, uvanga ima iv-
singigagssaliortarpunga: Kåtat pingasut imeK, Kå-
tat mardluk ivsingigagssat. tauva tamatuma ki-
ngorna tarajåsivit igamut igisavat!
— Magen til dejlige kartofler har jeg aldrig fået,
Adolf, jeg er ved at revne! Trine er en mesterkok,
hun er sin vægt værd i mælk!
— aitsåt taima mamartigissunik nautsiartulerpu-
nga. Adolfiå, Kåralugtualerpunga! Trine iggarisa-
galuarmigame!
— Sikken en gavstrik, den lille Pildskadde er,
den fortalte en vældig sjov historie ved saftevan-
det. Hørte du den, Pelle?
— Næh, men det var vel den med koen, der gik
ind til boghandleren, ikke?
— PildskadiaraK nuånersupilorujugssuarmik o-
KalugtuarpoK. Pelle, OKalugtuå tusarpiuk? — nå-
mik! taimak-åsit nerssussuaK atuagaerniamut iser-
tOK OKaiugtuarigamiuk?
Svend Bisgaard-Frantzen A/S
Dronningensvej 32 — København F
ISENKRAM — GLAS PORCELÆN
en gros
saviminernit sanånit niorKutit —
igalåmerngit —
marramerngit pitsaunerit amerdla-
sungordlugit niorKutit
Forlang tilbud
akigssåinik påsiniaigit
pitsaunermit pitsauneK
Forhandles af:
Oles Varehus Godthåb
STJERNEN*
ANANAS SQUASH
- m føikecOak umMuic
pisiarikit
nerissagssat mamartut
Jakob tillister sig Esavs vel-
signelse. II.
1. Mos. kap. 27, vers 15—29
atåtaunerpånik oKalugtuat — Patriarkernes historie
Esåvip pivdluarKuneKarnig-
ssånik Jåkup ingiainera, II.
1. Mosebog, hap. 27, vers 15—29
„åp, agssai tåssa Esdvip agssai, nauk nipd Jdkumut nipigi-
tikaluariga. ilumut Esdviuvit ernera?u Jdkulo ugpernarsaer-
Kingmat IsdK nerivoK ernerme pissainik vinimigdlo imerdlune.
„Ja, sagde han, hænderne er unægtelig Esavs, selv om det
forekommer mig, at røsten er Jakobs. Er du nu virkelig også
min søn Esav?“ Jakob forsikrede det endnu en gang, og så
spiste Isak af sin søns vildt og drak vin dertil.
„erncra, Kaivdlutit kunlnga,“ Isdvdlo ernerme atissaisa tiv-
kat ilisard, OKardlunilo: „atissaisa tivkat tåssa narssap tipd,
Ndlagkap pivdluarKussd.u
Isdvdlo erne pivdluamuvd, OKausilo pivdluarKiissutaussut
kimigtoKaut, suniutdluardlutigdlo.
„Kom hen og kys mig, min sønu, og Isak mærkede duften af
sin søns klæder. „Duften af min søns klæder er som duften
af en mark, som Herren har velsignet.“ Og så velsignede Isak
sin søn, og velsignelsens kraft var i hans ord, så de virkede,
hvad de sagde.
„Gutip tunilisit Kilaup isugutarnganik, nunavdlo naggo-
ringneranik, karrinik vlnigssatdlo tunguånik peKangårtitdlu-
titl inuiagssuit kivfartukumdrpåtit, inåKatigttdlo patdlorfigi-
savåtitl Katångutingnut tamanut ndlagaugit, arnavit Kitornaisa
patdlorfigisavåtitl perdlorKunarsile ilingnik perdloi'KussissoK,
pivdluarKuneKardlilo ilingnik pivdluarKUssissonl“
„Gud give dig af himlens dug og jordens fedme, korn og
most i fyldel Folkeslag skal tjene dig og folkefærd bøje sig
til jorden for digi Du skal herske over dine brødrefolk, og din
moders sønner skal bøje sig til jorden for dig! Forbandet
være den, der forbander dig, og velsignet, hvo dig velsigner 1“
23