Atuagagdliutit - 26.01.1961, Blaðsíða 21

Garn endnu engang
For mange luksusvarer
kommer til Grønland
Befolkningen heroppe ville interessere sig mere for af bruge pengene på
en fornuftig måde, når de kan købe nødvendighedsvarer, siger handels-
forvalter Frits Fencker, Ciaushavn
Så godt som alle grønlændere har
i dag et dansk efternavn. Og det var
ikke noget, missionærerne fandt på,
thi for mange år siden var der adskil-
lige danske i Grønland. De rejste her-
op som ganske unge, giftede sig med
landets egne døtre og blev i Grønland
til deres dages ende. De blandede æg-
teskaber har betydet overordentligt
Pieget for Grønland. Børn af disse æg-
teskaber havde som regel fortræffelige
egenskaber og blev enten storfangere
eller gik i handelens og oplysningens
tjeneste, og det var dem, der i første
række var med til at skabe grundlaget
for udviklingen i Grønland, siden det
danske virke begyndte i landet for
snart 240 år tilbage.
Den dag i dag findes der danske i
Grønland, som er så rodfæstede i lan-
det, at de betragter Grønland som de-
res eget fædreland. Udstedsbestyreren
i Ciaushavn, Frits Fencker, er en af de
danske, som føler sig mere hjemme
Grønland og taler grønlandsk, som
her end i Danmark. Han er opvokset i
man kun kan gøre det, når man er
født med sproget.
— Jeg skal åbent og ærligt indrøm-
me, at jeg føler mig som grønlænder,
siger han. Jeg har boet i Grønland i 40
år. Grønland er mit land. I Grønland
vil jeg blive, og her vil jeg dø. Min
kone er også fra Grønland, og det er
mit store håb, at mine børn vil fort-
sætte mit arbejde heroppe.
Ikke tilbage fil den gamle tid
— Der er stor forskel på Grønland
før og nu, fortsætter han. Selvfølgelig
vil vi ikke tilbage til den gamle tid.
Men vi mindes, at det på en række
områder var bedre i gammel tid end i
dag. Folk har ikke mere den ro, som
de havde dengang. Der er meget mere
travlhed i dag, og der er så meget, som
skal nås. Men udviklingen går stødt
fremad, og det er den rigtige vej, vi
går. i skal bare have tid og ro til at
komme det igennem.
— Der har også været fremgang her
i Ciaushavn?
— Da jeg kom til Ciaushavn i 1943,
var befolkningens boligforhold ikke så
gode, som de er i dag. De boede hoved-
sagelig i små huse med tørvemur om-
kring. Nu har de dejlige træhuse. Men
husene er gennemgående for store, så
de er vanskelige at opvarme om vinte-
ren. Der er også sket store fremskridt,
hvad angår sundheden. Dengang, jeg
kom til Ciaushavn, var dødeligheden
blandt spædbørn overordentlig stor.
Nu er den meget mindre. Mælkeord-
ningen har hjulpet mægtig godt.
Med hensyn til erhvervet kan jeg
sige, at hellefisken er taget til i de se-
nere år. Desværre gik torskefiskeriet
meget tilbage, på grund af en kold
strøm, der er kommet. I 1943 var ind-
rigsissapalåncigput. sivikitsuinarmig-
dlo inumarigsissapalårKigput. sivikit-
suinarmigdle ilorrisimaorput.tåssugui-
naK kiagssuaK ingassalivigpoK, alå-
ngivfigisinaussaKånginamigdlo ivku-
nguåkuluit encigsivigssaerutivigput.
tale kinait uarartiterneKalerérput.
nasaKångitsut imalunit takisunik kjo-
leKångitsut imalunit avssiaicutarisi-
naussamingnik KardleKångitsut sule
perulugsiorneruput.
atugardliutigineruvait sumigdlunit
sukisaersautigssaKångmertik. peruso-
KangeKalutik sigssame uteicåtaj årput
kiagpatdlårmatdlo navssårniarnig-
ssartik utersiginago — nauk åmame
navssågssausinaussumik takugssau-
ssoicamigsså ilimanauteKångivigsoK.
alapernaisigatuaråt umiarssuaic u-
ngaseKissumitoK, umiarssuvdlo inuisa
aulariausingue tamaisa maligtarerKig-
sårpait. ilånériardlutik ingmikortut
mardluk tåukua akornåne ussersomeK
atordlugo nalunaerfigeKatigingneKar-
tarpoK. igsiavissaK ånangniut iluar-
serKingniardlugo misiliniarneKarKiler-
mat angutit sigssamitut atortugssatik
Piarémiardlugit ilungersordlutik suli-
Put, kisiåne seicernup kissarnerssuane
asulerssuaK ilungersuanerata sule Ka-
sorKanerulersitdlugitdlo nuånårung-
naersinerumarpai.
Kilaup imavdlo kigdlingagut umiar-
ssuaK ånåussiniartoK sujugdleK té-
kungmat sigssamitut nutåmik neriu-
lersimåput. unuap åipagssa nuånår-
neroKalutik sioncanut natdlåput, timi-
handlingen af torsk på 200 tons. I 1959
var den nede på 10 tons, men i 1960 er
indhandlingen betydelig bedre.
— Er det meningen, at man skal op-
bygge Ciaushavn?
— Det er meget svært at svare på.
Der er ikke noget at sige til, at unge
mennesker flytter til byerne, hvis de
mener, at deres indtægtsmuligheder er
større. Men jeg mener, at man skal
være varsom med at affolke de større
udsteder. Det er også begrænset, hvor
meget de store byer kan tage af til-
flyttere. Ciaushavn ligger ganske tæt
ved rejefelterne. Her bor ca. 270 men-
nesker i dag, og hvis befolkningen
fortsat stiger, bliver der måske basis
for at etablere en fabrik på udstedet.
Jeg har hørt, at vi eventuelt til næste
år skal begynde at koge rejer og pille
dem. Det vil give gode indtjeningsmu-
ligheder for befolkningen her.
Harmes over avisartikler om Grønland
— Nu får X en ny butik?
— Ja, og det er godt. Den gamle bu-
tik er fra 1741. Den har før stået nede
ved Jakobsholm og blev brugt som
pakhus i Poul Egedes tid. Om vinteren
er den fuld af is på siderne. Som for-
holdene er, har vi ikke kunnet give
folk de varer, de skal have. Det har
knebet lidt med vareforsyningen i de
senere år, fordi man i Christianshåb
på grund af fabrikken ikke har haft
til varerne. Nu håber vi, at vareforsy-
ningen bliver bedre, efter at man i
Christianshåb har taget den nye fa-
brik i brug.
— Man taler så meget om problemer.
I har sikkert også nogle at slås med i
Ciaushavn?
— Der er mange problemer i Grøn-
land. Der er også mange, vi kæmper
med her på stedet. Der kommer alt for
mange luksusbetonede varer til Grøn-
land, og vi mangler møbler og andre
brugsgenstande. Når en ung fanger får
sit nye hus, så har han ingen mulighed
for at købe sig møbler. Kommer man
ind i vanen med ikke at have møbler,
så savner man dem ikke. Men den dag
folk kan købe disse varer, så vil de in-
teressere sig mere for at bruge pen-
gene på en fornuftig måde.
Der tales så meget om drikkeriet i
Grønland, men det er ikke så slemt,
som man giver det udseende af. Vi bli-
ver mange gange harme over, hvad
aviserne i Danmark skriver om Grøn-
land. Der er selvfølgelig en hel del
mennesker heroppe, som endnu ikke
har lært at drikke med måde. Men det
er min overbevisning, at dette problem
vil rette sig, efterhånden som vi får
mere oplysning. Der er også mange i
andre lande, som drikker mere end de
egentlig har godt af.
mikume inardliuteKaratdlarnigssåt so-
Kutauva, asagume umiarssup initaine
ilorrisimaornartunilerérsimåsåput, å-
nåussissimik pisinaussartik tamåt kiv-
fartuniånguaråtik.
sunauvfale taimåinguésångitsoK. .
uvdlut pingajugssåne uvdlåralångu-
aic makerarérput tamarmigdlo imåi-
naup tungånut issikuserput. avatå er-
sserKigsingmat Kilaup imavdlo kigdli-
ngåne tasamanerssuaK umiarssuit
mardluk takusinaulerpait. sujugdleic
tåssa Temeraire, åipåla Mancherster
Division unuaungmat tikiusimavoK.
Kåumardluarniariarmat mianerssoKa-
lutik tivfarternialerput imap itissusia
ugtortautigalugo umiarneK Kanigdli-
artordlugo. asulInaK navianartorsior-
niångitdlat imaringnermile ungaseKa-
lutik kisardlutik.
norgemiut umiarssuåt nutåliauvoK
Kaj angnaeKissumigdlo motorilingmik
umiatsiaKardlune. inuit umiarnermi-
tut tåussumunga ånåuniåsavdlugit
tugdluarnerunguatsiavigpoK. taimåi-
tumik umiarssuit énåussiniat akorné-
ne årKigssussineKarpoK Temerairemi-
ng3nit umiarssup inue umiamermitut
ånåuniameKåsassut ånauneKartutdlo
tamarmik tuluit umiarssuånut ikissi-
nigssaminut piarérsalerérsumut ikåu-
neKåsassut aulaj angersameKardlune.
Temerairip inue nangmingneK piu-
massutsimingnik nalunaertut ilait au-
lajangerneKarput. tåssuguinaK umiat-
siaK motorilik imisineKarpoK umiar-
Handelsforvalter Frits Fencker
Forsømte lærlinge
— De mener ikke, grønlænderne er
værre end andre?
— Der er ikke noget i vejen med
grønlænderne. Men det er beklageligt,
at de, som styrede Grønland før ny-
ordningen, ikke regnede grønlænderne
for noget og troede, at de ikke havde
hjerne til at gøre noget som helst selv.
Men nu viser det sig, at vi selv kan
føre Grønland frem. Det er sørgeligt,
at der ikke var uddannet grønlandske
håndværkere ordentligt før nyordnin-
gen. Der blev ganske vist uddannet
grønlandske håndværkere før den tid,
men de fik aldrig en god læretid. Så
snart de kom i lære, blev de sat til at
feje i kolonibestyrerens gård, og om
vinteren skulle de hente vand fra
morgen til aften. Det gjaldt både tøm-
rer- og smedelærlinge. Når der var
gået fire år, så stod den unge mand og
kunne ikke noget. Derfor må vi i dag
gøre alt for, at vore unge mennesker
bliver oplært i de fag, de skal arbejde
med, således at de efterhånden over-
tager de opgaver, som i dag er betroet
de udsendte. Der er ingen mening i,
at vi skal have danske arbejdsmænd
herop. Der er mange unge grønlæn-
dere, som ikke har noget arbejde. Det
er på grund af lediggang, de unge
mennesker begynder at drikke og får
kriminelle tilbøjeligheder. Det vil vi
undgå den dag, de unge bliver lært op
og bliver udnyttet fuldt ud.
Dygtig ungdom
— De tror altså på den grønlandske
ungdom?
— Det gør jeg absolut. Den grøn-
landske ungdom skal læres op på sam-
me betingelser som ungdommen i Dan-
mark. Jeg har ikke set dovne folk i
alle de mange år, jeg har været her-
oppe. Det eneste ungdommen heroppe
mangler er respekt for arbejdet. Men
den dag, de unge begynder at være
med, får de også respekt for sig selv.
De unge skal oplæres i selve Grønland.
Der er dygtige håndværkermestre, som
neruvdlo tungåinånut ingerdlåneKa-
lerdlune.
umiarneK ungasigdlugo umiatsiaK
unitdlatsiarpoK, inuisalo KanoK isior-
nigssartik ericarsautigerKåratdlarpåt.
tauva magdlit akomånitdlutik iluag-
titsinigssartik kingugdleK nåmagto-
riardlugo ingerdlanertik sukagtitipåt.
inuit umiarssuarmitut sinerissamitut-
dlo anersåsanatik umiatsiaup periau-
singue tamaisa maligtarait. issigåt
maleruj ugssuarmit KangåtåuneKartoK
umiarssup pujortugdlip Kuleruai nag-
dlerdlugit. kigdlinguagut samungaru-
jugssuaK pissuneKarpoK takugssau-
jungnaerdlunilo. umiarssup kigdlinga-
gut tékuterKingmat takusinauvait i-
nuit mardlugsuit pujortulingmit umi-
atsiåmut pigsinaK ikissut. tatdlit å-
nåusserusoKissut enitårpait. ardlale-
riardlutik taimailiorput umiatsiame
ånåussiniumitut angutit Kulingorser-
dlugit. taima magdlertigissume usiler-
Kingnigssartik anilångagilerdlugo na-
magilersupåt, umiatsiardlo motorilik
ungavarterpoK imåinauvdlo tungånut
autdlardlune. sivitsoriångitsoK Man-
chester Divisionip kigdlinganut pivoK,
angutitdlo ånåussat ikåuneKarput, a-
male umiarssup aulagsagsimanera u-
miatsiauvdlo énéussiniutip malingnit
erKaerineKamera pissutauvdlutik iki-
niamerat ajomaitsungikaluaKalune.
umiatsiaK tåssuguinangajak umiar-
nermut uterpoK. nal. akunerine mar-
dlugsungne tugdliutune ardlaleriar-
dlune pujortugdlip sanerånut pissar-
Vi har modtaget flere — og lange —
indlæg om folketingsvalget i alminde-
lighed og Garn i særdeleshed. Af hen-
syn til pladsen må vi skære dem ned
og bringer dem herved i uddrag:
Lars Motzfeldt, K’agssiarssuk: Vores
nye minister er en mand, der kender
Grønland og problemerne til bunds
ved selvsyn og ikke igennem fortæl-
linger. Han er en mand, der kan frem-
lægge sagerne sagligt og med god
grund, en mand, vi har hårdt brug for.
Han er det bedste emne til posten, si-
den Grønland fik sin egen minister.
Selv om man mener, at man burde
have valgt en grønlænder i nordkred-
sen, må man ikke glemme, at valget af
en dansker ikke er en fejltagelse, da
det drejer sig om en for alle tilgænge-
lig rettighed, der kan besættes efter et
frit valg.
Jeg kan ikke forbigå Jens Poulsens
utålelige ord, da han brugte dem for
at fornedre en æret og agtet mand.
Hans ord var en forargelse for hans
landsmænd i Grønland. Jeg ved dog,
at selv om modstanderne forsøger at
mure en hindring helt op over skyerne,
vil Garns stærke vilje altid springe
den over uden at den er til hinder for
ham og uden at han kommer til kort.
Et frit valg
L. Hansen, Christianshåb, Det var-
mest „sydgrønlænderne", der snakkede
om Garn. Vi, der bor i Nordgrønland,
kender folketingskandidaterne; men vi
mennesker er sådan indrettet, at det,
vi lægger mærke til, er hvad øjet ser
og hvad øret hører. Disse indtryk bru-
ger vi som et grundlag, når vi skal
tage en beslutning. Derfor tror jeg, at
vælgere, der havde stemt på Garn,
havde valgt ham under et frit valg, og
at de ikke har haft i sinde at skuffe
vore grønlandske landsmænd eller at
der sker forringelse i Grønlands del-
tagelse i folketingsarbejdet, ej heller
var det for at takke Garn, fordi han
havde arbejdet i mange år i Nordgrøn-
land. Vi valgte ham, fordi vi ved, at
han havde hengivet sig helt til sit ar-
bejde, kender forholdene i Nordgrøn-
land, er meget inde i oplysningsarbej-
det, de forskellige erhverv, de økono-
miske forhold og endelig er helt til at
stole på. Skulle man ikke have ventet
med at fremkomme med så skarpe ud-
talelser, indtil der var gået en tid og
set, hvordan han klarer opgaven. I de
mange år, han har virket både i Nord-
og Sydgrønland, har vi hidtil ikke set,
at han gjorde én eneste ting til skade
for landet og befolkningen, men kun
til fordel for dem begge.
Begrundelser
Konrad Chemnitz, Jakobshavn: Tæn-
kan tage sig af dem. Vi skal have flere
tekniske skoler. Jeg har lært en ung
mand op på mit kontor. Han er udlært
nu. Og jeg har en butiksbestyrer, som
er meget dygtig. Desuden har jeg en
pige som kontorlærling. Hun skal nok
også komme efter det og blive selv-
stændig engang.
— De er glad for Deres arbejde?
— Det er jeg. Og jeg er glad for at
arbejde med de unge mennesker. Det
er nu på tide, at de unge mennesker
begynder at være med. Vi kan ikke
blive ved med at"få hjælp udefra.
Julut.
POk umiarssup inue 33-ussut tamaisa
ånåuniardlugit. ilerKtissoK maligdlugo
umiarssup nålagåta kingugdlersauv-
dlune umiarssuaK Kimåpå. umiatsiaK
kingugdlermérdlune pujortulingmu-
karpoK uvdlup KerKata sujorna nal.
arKaningorå. tamåna nal. akunerata
KerKanik sujoncutdlugo umiarssuaic
kaligtaut Sir. Charles Elliott samu-
narssuaK ersserpoK. tåssuguinaK umi-
arneK Kagdlilerpå takuniardlugo å-
néussiniarnerme KanoK iluaicutautigi-
sinåussutse. umiarneK ungasiardlugo
kisarpoK, tauvalo agdlunaussaK milo-
riuneKarpoK umiarssuvdlo nålagånit
Brewinimit tupingnartumik pikoreKa-
lune ingerdlåneKardlune pujortuling-
mut pissuneicardlune. taimailivdlune
pujortugdlip aKuanit isigkanik tatdli-
■manik arfinilingnigdlunit ungasissu-
seKåinalerpoK. umiarssup kaligtautip
sujuanitut magdlit portugtiniariar-
tut pujortugdlip Kåva åmut issigiler-
påt, tåssuguinardle magdlit itisioruni-
ariartut pujortugdlip sarpé Kumut i-
ssigilerdlugit — åpavko. angutit ikig-
tuinångorsimassut sule umiarnerml-
tut suaortarpait aperalugit ikiusinau-
soralutik. sule KanoK ilioriarneKariå-
ngitsoK umiarssup kaligtautip kitsane
unialerpå, ernmardluinardlo navia-
nartorsiulernine Kångerniardlugo iti-
nerussumut silavartemiartariaKaler-
dlune.
Temerairep umiatsiåva ungasingit-
sumitoK kingugdlermérdlune umiarni-
kumut ornigupoK. umiarssup nålagå-
ker aldrig de mænd, der udtaler sig
mindre pænt, på, at deres udtalelser
bliver hørt ude omkring. Det er ikke
første gang, at Grønlænderforeningen
fremkommer med udtalelser om vort
land; men disse udtalelser er aldrig
blevet taget for gode varer af de grøn-
landske intellektuelle. Vi kan for den
sags skyld blot bruge den velkendte
udtryksmåde i Grønland, der siger: —
Bland Dem ikke i noget, De ikke har
kendskab til. Disse problemer kender
De ikke!
Vi, der har valgt Garn, har haft føl-
gende begrundelse derfor: 1. En mand,
der kender vort land, dets befolkning
og levemåde meget godt. 2. En mand,
der selv har set byer og de mindre
pladser og er interesseret i deres pro-
blemer — og blot ikke kender dem
gennem noget, han har fået fortalt. 3.
En mand, der i 35 år har vist en effek-
tiv arbejdsevne, resultater og pålide-
lighed. 4. En mand, der ikke trækker
sig tilbage, når han fremlægger en sag,
og han mener, han har ret. 5. En ag-
tet mand, der på sit eget modersmål
kan fremlægge og fremhæve sager an-
gående os grønlændere og vort land i
folketinget.
Et tab for nordkredsen
Fr. Lohmann, Godthåb: Der var
mange, der udtrykte glæde over, at
Gam blev valgt. I modsætning til tid-
ligere grønlandsministre behøver Gam
ikke først at indhente oplysninger, når
der skal afgøres en sag. Han var her-
oppe under nyordningens første perio-
de og kender problemerne meget godt.
Der er ingen tvivl om, at hans udnæv-
nelse til minister skaber store forhåb-
ninger. Jeg er dog af den mening, at
Gam ikke var blevet valgt til folke-
tingsmand, hvis man havde vidst, at
han skulle være minister. Vi ved, at
ministerens arbejde er meget stort.
Han bør berejse hele Grønland, og det
tager meget lang tid at gennemføre en
sådan rejse. Jeg er bange for, folke-
tingsmanden Gam, der er repræsen-
tant for nordkredsen, efterhånden hol-
der sig tilbage til fordel for minister
Gam. Hvis dette sker, vil det betyde et
stort tab for nordkredsen. Mon man
ikke burde have tænkt på at udstede
et omvalg, eller burde man ikke have
valgt den kandidat, der fik flest stem-
mer næst efter Gam til folketingsmand
eller have taget Garns suppleant?
En genvej for grønlændere
Rink Kleist, K’utdligssat: Hvis Gam
ikke var blevet valgt som folketings-
mand, havde man nok valgt en mini-
ster, der først måtte rejse op til Grøn-
land for første gang for at lære forhol-
dene bedre at kende, og hvis to grøn-
lændere var blevet valgt, havde man
så mon valgt den ene af dem til mini-
ster? — Een af vore landsmænds kri-
tik i forbindelse med Garns udnævnel-
se til minister er jeg meget ked af, idet
jeg forstod hans udtalelser som et per-
sonligt angreb på Gam uden at han
har tænkt på den gavn, en sådan ud-
nævnelse kan få for hele landet. Op-
rettelsen af en særlig minister for
Grønland er et vigtigt vendepunkt i
vort lands historie, som vi alle bør
glæde os over, og Garns udnævnelse til
minister må skabe forhåbninger, idet
vi må betragte det som en genvej til en
grønlænders udnævnelse til minister
engang med tiden.
ta umiarssuane Kimångitsardlugo na-
lunaerasuartauserissut nålagkerpai
Walvis Bayimut ilungersordlutik ici-
nuteKarKUvdlugit piumassarerKUvdlu-
go tingmissartumik autdlartitsinigssaK,
ilaussune inugtanilo sigssamitut inu-
ssutigssanik imigagssanigdlo pigssar-
sissuneicarsinaorKuvdlugit. uvdlup
Kernata sujornagut nal. ancaninguler-
dlune tangneK arKaningorå umiarssup
seKumitugssångortup nalunaerasu-
åune kingugdleK nagsiupå. nalunaerut
utersinaitsumik naggaserneKarpoic:
„tåssa matuvugut."
umiatsiaup angutit ånåussat umiar-
ssuarmut kaligtåumut piniavingmik
Mancherster Divisionip kigdlinganut
inigssisimassumut ikivai. umiarssup
nålagå, maskinalerissuneK maskina-
lerissuneruvdlo tugdlia umiarssuarme
kaligtåumiginarput tåussuma nålagå
peKatigalugo ånåussiniarnigssaK umi-
arnerit sigssamitut pineruvdlugit i-
ngerdlåniarneKartugssaK OKaloKatigi-
ssutigiumavdlugo.
umiarssuarne ånåussiniartunitut u-
miarnerit sigssamitut ajornartorsior-
nerat ånilångatiginerujartuinarpåt.
taima magdlertigititdlugo umiatsiå-
mik ånangniumik timukartitsiniarnig-
ssaK ingminut toKuniarnerinarmik lci-
nguneKångitsortugssåusångitsoK nalu-
nångitdluinarpoK.
(norm. tugdl. nangisaoK)
21