Atuagagdliutit - 26.01.1961, Blaðsíða 8

GLIMT FRA ALASKA
N
EDE i Sydøstalaska i det vældi-
ge deltaområde omkring Ku-
skokwimfloden bor en talrig
eskimobefolkning i de flade,
ensformige skove, spredt rundt i ca. 40
små landsbyer. For 80 år siden startede
herrnhutermissionen et arbejde i en af
disse landsbyer, som de kaldte Bethel.
Herfra bredte missionen sig, og Bethel
blev efterhånden hovedbyen i området,
hvor mission og handel slog sig ned og
ledede arbejdet rundt i det store di-
strikt. I dag har byen over 1000 ind-
byggere, hvoraf 800 eskimoer, som er
flyttet ind fra landsbyerne. Der findes
et stort hospital, det eneste i hele om-
rådet for 7-8000 eskimoer, og en mili-
tær flyveplads er også anlagt. Men
handel og al virksomhed er på private
hænder.
Selve byen er grim og trøstesløs,
umalede, dårlige huse, tilfældigt an-
bragt allevegne, terrænet fladt, sumpet
og trist. De allerfleste eskimoer er sta-
dig præget af det meget primitive
landsbyliv og tager ikke megen del i
byens officielle tilværelse, men et lille
mindretal, i reglen af blandet oprin-
delse, har slået sig på private erhverv.
Een ejer flere flyvemaskiner, en anden
en stor forretning, flere fiskerbåde el.
lign. Den brede befolkning lever af fi-
skeri og kan om sommeren i en kort
sæson tjene store penge ved at rejse
sydover langs kysten til de store fiske-
rier dernede.
Amerikanerne i byen er mest ansat-
te under staten, lærere og sygehusper-
sonale, socialarbejdere og administra-
torer. Desuden findes dog en del pri-
vate forretningsfolk.
Til kommunalbestyrelsesmøde
i BETHEL
To kvindelige læger
En aften skulle der være møde i
kommunalbestyrelsen i Bethel, og vi
indfandt os for at se, hvordan det fo-
regik. Lokalet var films-barakken,
hvor selve kommunalbestyrelsen sad
omkring et bord i den ene ende af sa-
len, mens resten var indrettet som til-
hørerpladser, — der vel at mærke var
næsten fuldt besat med omkring 75
tilhørere, deraf mange amerikanere.
Selve bestyrelsen, som var et re-
sultat af almindelige valg, havde en
mærkelig sammensætning: forman-
den eller borgmesteren var en yng-
re kvindelig amerikansk læge,
djærv og firskåren med rosenkrans
i håret, sekretæren var også læge
— også en kvinde — og også ameri-
kaner. Kassereren var en ung senet
pilot fra Californien, som var gift
med en pige fra byen og havde slå-
et sig ned. De øvrige medlemmer
var en eskimoisk pilot, byens eski-
moiske kvindelige dommer samt en
amerikansk tandlæge.
Under bestyrelsens drøftelser var
tilhørerne hele tiden aktive og blan-
Officielle Bekendtgørelser
Efter anmodning fra landsretssagfører F. Dybvad Bruun, Køben-
havn, som sagfører for Industrial Development Bank, Ottawa, On-
tario, Canada, bekendtgøres herved
at Eastern Provincial Airways Ltd., Gander, Newfoundland, Ca-
nada, ifølge gældsbevis af 29. marts 1960, registreret i Aktieselskabs-
Registeret for provinsen Newfoundland den 30. marts 1960 og ifølge
gældsbevis af 16. april 1960 registreret i Aktieselskabs-Registeret
for provinsen Newfoundland den 18. april 1960 er skyldig henholds-
vis 218.000 canadiske dollars og 112.000 canadiske dollars til Indu-
strial Development Bank, Ottawa, Ontario, Canada.
Som sikkerhed for betalingen af disse beløb med påløbne renter
m. v., har Eastern Provincial Airways Ltd. udstedt et løsørepante-
brev stort 218.000 canadiske dollars til Industrial Development Bank
den 29. marts 1960, registreret på kontoret for registrering af skøder
i provinsen Newfoundland den 30. marts 1960 som dokument 5346,
og udstedt løsørepantebrev stort 112.000 canadiske dollars til Indu-
strial Development Bank den 16. april 1960, registreret i kontoret for
registrering af skøder i provinsen Newfoundland den 18. april 1960
som dokument nr. 5530.
I henhold til disse løsørepantebreve er der givet Industrial Devel-
opment Bank pant i de Eastern Provincial Airways Ltd. tilhørende
luftfartøjer og disses reservedele og andet tilbehør, herunder føl-
gende luftfartøjer, der for tiden befinder sig i Grønland:
Registreringsnummer CF-MEX.
Fabrikat „Amfibie Otter".
Serie 332. Motor nr. 19085.
Propel nr. 209506.
Registreringsnummer CF-LEA.
Fabrikat „Amfibie Otter".
Serie 286. Motor nr. ZP 102967.
Registreringsnummer CF-CRP.
Fabrikat „Canso". Serie 9831.
Motor nr. 439557 og 12180.
Propel nr. RR 131 og 9566.
GRØNLANDS LANDSRET
Godthåb, den 25. november 1960.
C. F. Simony.
Overalt,
også i Grønland benyttes
^ W |/ I fl n -båndstrammeapparater
W T l\LUr -atålbånd og -plomber
eller
CYKL0P
-trådsnøreapparater
-ståltråd
til omsnøring af kasser, kartons,
bundter etc.
Cyklop-EmballeringA.s.
Toldbodgade 55 . København K.
BLOCH & ANDRESEN
NORDISK TEKSTIL AKTIESELSKAB
København
Grundlagt 1847
Fredericia
ikårfife-
rineK
Væveri
Kalipauser-
suineK
Farveri
asingar-
saineK
Blegeri
iluarsaineK
Efter-
behandling
eKisaineK
Krympning
niorKufigssai F-imik
nalunaexufagdlif
sanaorforneKarfiaf
Fabrikation af
F-mærkede varer
Mads Lidegaard har på sin rejse i Alaska været til kommunalbestyrelses-
møde i en by med 1000 indbyggere, og det fremgår af referatet, at det
er folk, der helst vil klare deres sager selv
dede sig gang på gang i diskussionen,
men det hele foregik på en uimpone-
ret og charmerende måde, ikke mindst
takket være borgmesterens sikre, men
gemytlige ledelse af mødet.
Flest amerikanere
Efter at have oplæst forskellige rap-
porter og breve til bestyrelsen fulgte
første egentlige punkt: Opstilling af
kandidater til næste kommuneråds-
valg. Både medlemmer og tilhørere
kunne foreslå kandidater, og der ud-
spandt sig bl. a. en livlig diskussion
om, dels hvor mange kandidater hver
mand kunne foreslå, dels hvor mange
man i det hele taget burde opstille. Da
en hollandsk handelsmand ville opstil-
le flere forskellige, protesterede en
stor, stærk eskimoisk pilot fra salen
hårdt imod det, og bølgerne gik højt.
Det endte dog med, at man fik opstil-
let 11 personer, — så mange, at væl-
gerne fik nogle at vælge imellem. Det
var bemærkelsesværdigt, at så mange
af de opstillede var amerikanere, når
dog flertallet af byens befolkning er
eskimoer.
Næste punkt på dagsordenen var en
repræsentant for et telefonselskab,
som fremlagde et tilbud fra selskabet
om installering af telefon i byen til en
bestemt pris. Den slags betales derovre
selvfølgelig af de lokale råd, som ind-
kræver lokale skatter af befolkningen,
og det var derfor også rådet, som nu
måtte tage stilling til selskabets tilbud.
Den stakkels mand kom i et sandt
krydsforhør: hvor længe ville det vare,
blev det de bedste apparater, hvad vil-
le driftsomkostningerne blive, hvilke
garantier ville selskabet give, ville
man forpligte sig til at antage lokal
arbejdskraft til betjening af anlægget.
(Der sad vist en mand i salen, som
mente at ville være kvalificeret som
telefonmester, og som ønskede på for-
hånd at sikre sig imod, at selskabet
sendte en af sine egne folk med for at
passe anlægget).
Repræsentanten svarede godt for sig
og gjorde i det hele taget et gunstigt
indtryk, og da man sendte ham væk
og derefter drøftede sagen, var der al-
mindelig stemning for at gå videre
med planerne — efter dog at have ind-
hentet endnu nogle oplysninger.
Børnene hjem kl. 21
Derefter drøftede man byens natte-
liv, især hvor længe børn og unge måt-
te færdes på gaderne. Diskussionen
var livlig, men der var almindelig
enighed om, at man burde opretholde
en spærretid for børn og unge, man
var blot uenige om, fra hvornår. Især
en ældre eskimo fra tilhørerpladserne
protesterede noget imod ordningen.
Men til sidst vedtoges det, at alle
børn under 14 år skulle være hjem-
me kl. 21 hver aften og ikke måtte
færdes på gaden før kl. 7 næste
morgen, i ferierne måtte de dog
være ude til kl. 22 — d. v. s. i de tre
lyse sommermåneder. Hver aften
skulle byens sirene hyle på den
fastsatte tid, og så skulle alle børn
øjeblikkelig gå hjem. Hvis de over-
trådte forbudet, skulle forældrene
betale 10 dollars (70 kroner) i bøde,
i gentagelsestilfælde 100 dollars el-
ler 700 kroner pr. gang.
Lignende bestemmelser blev vedta-
get for unge under 18 år, som dog måt-
te være ude til kl. 23 — om sommeren
til kl. 24. En behjertet person gjorde
opmærksom på, at adskillige unge pi-
ger under 18 år var gifte koner, og de
blev da udtrykkeligt undtagne fra de
almindelige bestemmelser. Mødet fandt
sted en torsdag — og bestemmelsen
blev fastsat til at skulle træde i kraft
allerede om mandagen, 4 dage efter.
438 bøder
Derpå fulgte rapport fra byens po-
liti. Politistationen og fængslet og
kommunekontoret drives alt af kom-
munen selv og findes i den samme lille
træbygning. Hver måned aflægger po-
litiet rapport til rådet, og det var rap-
porten for juli måned 1960, vi hørte.
Der havde været 36 egentlige sa-
ger for retten. 14 drukne menne-
sker var sat i detentionen, der hav-
de været 3 tyverier og 4 voldssager.
Der var idømt 438 bøder, 3 perso-
ner var indsat i byens fængsel, som
er et rigtigt brumme-fængsel, hvor
man kan sidde længe.
ALT I JULETRÆSPYNT
OG DEKORATIONSARTIKLER
orpiup pinersautigssai sdt-
dlQnit pinersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKameK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
Hvis byens dommer idømmer meget
lange fængselsstraffe, vil de dømte dog
blive overført til fængsler i de større
byer.
Adskillige bøder var blevet givet for
ulovligt fyrværkeri, og der fulgte i den
anledning en meget livlig debat om,
hvorvidt de strenge bestemmelser mod
fyrværkeri i byen nu også var rime-
lige. Nogle henviste til den lyst for
øjet, som fyrværkeriet kunne skabe og
den feststemning, som fulgte med,
mens andre talte alvorligt om byens
nattero, om brandfarlige træhuse og
meget andet. (Efter bestemmelserne
må man kun affyre fyrværkeri, når
man har indhentet særlig tilladelse
hver gang hos politiet).
Inden man kunne forlade politiet,
måtte man dog behandle problemet om
politiets sygebil. Både politiet selv og
bilen, som brugtes til at køre folk på
hospitalet, betaltes jo af kommunekas-
sen, og nu havde man bemærket, at
bilen blev repareret hver eneste må-
ned og derfor var dyr i drift. Også
denne sag blev indstillet til nærmere
undersøgelse.
En brevhylde
Andre økonomiske problemer var,
hvordan man kunne fremskaffe en
brev- og papirhylde til kommunese-
kretæren uden at bringe kommune-
kassen i for store udgifter derved. For-
skellige muligheder opstilledes. Man
kunne købe en brugt, f. eks. hos mi-
litæret, eller en af byens håndsnilde
borgere kunne gøre kommunen en tje-
neste og lave hylden. Man ville meget
nødig til at købe en ny — det var jo
ens egne penge, der stod på spil. Des-
værre var jeg på dette tidspunkt af af-
tenen lidt træt og gik i et svagt øjeblik
glip af løsningen på kommunesekre-
tærbrevhyldeproblemet.
Mødet sluttede med eventuelt, hvor
man fremdrog byens renovation: hid-
til havde enhver haft pligt til at fjerne
sit eget affald, som derefter skulle
bringes uden for byen til en bestemt
plads, hvor man blot lagde det i dyn-
ger, men man ønskede en mere effek-
tiv ordning og flere affaldsdynger, som
lå for nær byen, fjernet. Men igen var
problemet, hvordan man kunne gøre
det mest effektivt for den mindst mu-
lige udgift.
Vi forlod Bethel kommunalbestyrel-
se med en fornemmelse af at have
mødt folk, som i det store og hele var
indstillet på at klare deres problemer
selv på lokal basis — og som i givet
fald var villige til at ofre, hvad der var
nødvendigt dertil. Men på den anden
side var der en uhyre effektiv kontrol
med, at ingen penge blev sløset bort.
Mads Lidegaard.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby.
REiSEGRAMMOFONER
brugle • med 10 grammofonplader
omlugfarfut angatdUlagkal
afornikuf — OKalugfarfuvdlo
ndtal 10
85,00 kr. + nagsKinerata akla llångutdlu-
go tlgunerane akillgagssAngordluglt
nagsitinexasaput.
kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
silarssuarme tamarme
pilernguneKartOK åma
måne Kalåtdlit-nunåne
Extra size 40 øre pr. stk.
Standard size 32*/s øre pr. stk
CONTINENT
8