Atuagagdliutit - 09.03.1961, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 101-iat
sisamangorneK marsip 9-at 1961
6
Geologerne går i år ind i nyt
område i Sydgrønland
To engelske geologer skal arbejde i område, hvor der er
fundet 50 forskellige mineraler
En mindevarde hvor
Jørgen Brønlund døde
Den militære slædepatrulje i Øst-
grønland, Sirius, har fået til opgave
at finde det sted i Lamberts land,
nvor Jørgen Brønlund døde i 1907.
'tor at Mylius-Erichsen og Høeg
agen var omkommet, stred Jørgen
lønlund sig videre frem alene og
bukkede til sidst under, men lige til
ot sidste førte han meget omhyg-
ge igt dagbog. Den blev fundet af
aPtajn Koch i 1908 i nærheden af
net sted, hvor Brønlund døde. I 1908
rendte man Brønlunds dødssted,
jyo i dag ved ingen det med sik-
el hed, og da skibsreder Knud
aUjitzen bar tilbudt at rejse en
aide forsynet med en mindebron-
ep ade på stedet, har Sirius-pa-
d*et 611 ^et ^ opgave at genfinde
De geologiske undersøgelser og kort-
lægninger i Sydgrønland vil i år og
næste år omfatte et område, der skul-
le rumme større muligheder for eta-
blering af minedrift end de områder,
man hidtil har undersøgt. Resultaterne
Kanonerne afmonteret
I Grønnedal har man nu taget den
fulde konsekvens af tilfældet med ka-
nonen på „Mågen", der ikke kunne
skyde på grund af kulden. Det har vist
sig, at der ikke er noget på apoteket
og ejheller på baserne, der hjælper, og
på små skibe kan man ikke lave elek-
trisk opvarmning af kanoner, således
som man kan på større fartøjer. Man
har derfor simpelthen i vintertiden af-
monteret kanonerne på de to fiskeri-
inspektionsfartøjer „Mågen" og „Mal-
lemukken", men når forårsfiskeriet på
bankerne begynder, og trawlerne igen
fristes til at smutte ind på dansk sø-
territorium, er der igen skud i bøssen
og i kanonerne.
atnikut ingmikortitsineKangilaK
k „Kalåtdlit" Kanigtukut Kø-
aynime eKérsimårtumik atautsi-
n.^lrnaPut danskit kalåtdlitdlo akor-
s; 5 Pissutsit OKatdlisigalugit. ataut-
Ka ',nei'rn^ autdlarnissuvoK palase
Knudsen nalunaerdlune Kalåt-
n . 'nunane amikut ingmikortitsineKé-
sie *.nuKdle inuniarnerme atugai-
n_] ass^SmgissuteKartoKartOK. tamå-
m ,e kalåtdlit danskitdlo akornåne
d]itU-gni^Sirnainan®ilaK åmale kalåt-
oangmingneK akornåne taimait-
dlune.
Urhiarssuarnik titartaissartoK Carl
Kamutigdlit perneKarput
issT>r^t'^rKa*) „Mågen“ip Kamutilia
auWlarneK ajulersimassoK Ka-
n lngUane misigssorneKardlune Ka-
ne!c P!ss°KarnlSssånik aulajangivigi-
^ arsimavOK. påsineKarsimavoK na-
ni]fa^taerniarfingme såkutoKarfing-
n Kamutilingnut issigtitdlugo ki-
dlatmuV^rKPmik PeKångitsoK; angat-
dlit *• ° plma mikitigissune Kamutig-
a mSnåtdlagissamik kissagsimatini-
an 6K ai°rriaKaut, nauk angatdlatine
tojc n,er.Ussune taimailiortoKartaraluar-
• taimaingmat aulisarfit kigdlenar-
‘misigssutit “Mågen“åma „Male-
n J ®n ’P Kamutilé ukiunerane piar-
jj. - ar ariaKarsiméput, upernarpatdle
dlunerSSUarne aulisameK autdlartit-
Ka apneKai'Pat aulisartutdlo kigdie-
dlu lngm‘k Hungmut Kångiumatdler-
K-fc arpa*a Kamutigdlit ikussorneKar-
Kisavdlutik.
Broberg OKarpoK pissutsit pitsauneru-
jartuinartut ukiutdlo ardlaKångitsut
irångiugpata ajornartorsiut tamåna a-
nigorneKartugssaussoK. taivå kalåtdlit
ingmingnut ilisimåringinerat pissutau-
nerussartOK, tamånale åma tåmariar-
torumårtok. avisimile „Information"-
ime agdlautigineKartoK nåpertordlugo
Carl Broberg OKarsimavoK, kalåtdlit
danskitdlo åssigingmik iliniarsimassut
akigssarsiåinik åssigingisitsineK pi-
ssutsit iluarsiartornigssaraluånik ase-
rorterissussoK.
OKalugtip Jens Poulsenip ersserKig-
sarpå kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornå-
ne pissutsit ukiut ingerdlaneråne pit-
sångoriartuinarsimassut, tamatumalo
OKatdlisigineKarnerata nånerane na-
lunaerpoK tamåna nåmagtumik ernar-
torneKarérmat avdlat sågtariaKalersi-
massut.
„Kalåtdlit“-ine oKatdlinerup ilaru-
jugssuane sangmineicarput ajornartor-
siutit kalåtdlit danskimik åipaningne-
ratigut imalunit danskit kalåtdlimik
åipaningneratigut pilersartut. ardla-
lingnit ersseridgsarneKarpoK danskit
kalåtdlimik arnamik åipanigdlutik a-
valåussissut angnertorujugssuarmik
akissugssaussuseKartut, kalåtdlit ar-
nat tamatumunåkut pissutsit sungiusi-
méngitdluinagkatik inuvfigilersarma-
tigik. naj utut ardlaKartut tamatumane
akissugssåussuseKarnerunigssaK upa-
ruarpåt, sujuligtaissuvdlo Carl Bro-
bergip taivai kalåtdlit arnat ardlagdlit
Danmarkime nåkåutorsimassut pissut-
sit sungiusimånginamikik, oKarpordle
taimailissut ukiune kingugdlerne ku-
janartumik ikiliartorsimassut.
Der er ingen raceskel
hai. fn ænderf oren ingen „Kalåtdlit" sige forskelsbehandling, der stadig fin-
Købe 0^ny^ig holdt et livligt møde i der sted mellem danske og grønlæn-
ske f1 "Vn med det dansk-grønland-
indleri0™0^ pa dagsordenen. Mødets
erklæ 6r,var Pastor Karl Knudsen, der
re PW +6’ at der ikke i Grønland me-
klasseforskpf t! raceproblem’ men nok
blot m li Ben g’k imidlertid ikke
men r 6 Cm danske og grønlænderne,
indm 'e,e Sa of^e nnellem grønlænderne
Smd6S’ Sagde ban.
klæreriSlj0nS^rU^^ør ^arl Br°berg er-
og ber)6’ at forb°ldet er blevet bedre
biom.,,r<7,og om få år eksisterer pro-
er ofte * ^ mere’ b*0!’ der er i vejen,
ler senUm-?131186 grønlændere mang-
håndt l1;d- Den vil vi °g^ få efter-
sende i- ^6n eet forbold er ødelæg-
>dnformation “le Broberg ifØlge bladet
rmation", 0g det er den lønmæs-
dere med samme uddannelse i Grøn-
land.
Tolk Jens Poulsen fastslog, at for-
holdet mellem danskerne og grøn-
lænderne er blevet stadigt bedre
gennem årene, og ved afslutningen
af debatten om emnet sagde han, at
det nu i virkeligheden var uddebat-
teret, og at man nu kunne tage fat
på andre ting.
En stor del af diskussionen i „Kalåt-
dlit" drejede sig om de problemer, der
opstår, når en grønlandsk kvinde gif-
ter sig med en dansk mand og om-
vendt. Fra flere sider blev fremhævet
det store ansvar, en dansker påtog sig
ved at gifte sig med en grønlandsk
kvinde og tage hende med til Danmark
af de første undersøgelser har vist sig
at være ret negative, og efter arbejdet
sidste år har man opgivet enhver plan
om udnyttelse af de uranforekomster,
der blev fundet for nogle år siden.
Lederen af Grønlands geologiske
Undersøgelser, magister K. Ellitsgaard
Rasmussen har udsendt en redegørelse
for sidste års geologiske kortlægning i
Sydgrønland, og han siger, at det ikke
er snublende let at etablere minedrift
i Grønland, men det er heller ikke no-
gen utopi. I år vil han lede sine geolo-
ger ind i et nyt område, som umiddel-
bart forekommer mere lovende end
det område, man nu forlader. Det er
de vilde bjergegne ned mod Kap Far-
vel med Nanortalik som centrum, man
vil undersøge. Ud fra et malmgeolo-
gisk synspunkt er området fuldt så in-
teressant som de områder, der hidtil
er undersøgt, og to engelske geologer,
den 30-årige dr. Emelius fra Durham
University og den 35-årige dr. Harry
fra Set. Andrews University er udpe-
get til i år at gå i „krig" med fjeldpar-
tier på sammenlagt 100 kvadratkilo-
meter i et område syd og sydøst for
Skovfjorden. Her findes mere end 50
forskellige mineraler, hvoraf mange er
fundet første gang på dette sted og in-
deholder titan, niob, beryllium, lithium
og mange andre grundstoffer. De to
englændere skal bruge helikopter for
at komme til og fra området, og indtil
videre er der afsat to år til udførelsen
af kortlægningen i dette område. De
andre geologer, henved 60 mand, skal
i år særligt arbejde i det sydligste
Sydgrønland, i skærgården, i flade ve-
getationsdækkede områder og i bjerg-
landskaber som ser meget lovende ud.
kunge Frederik IXat, arfiningorpat marsip
ll-åne 62-nik ukioKalisaoK.
Kong Frederik IX, der på lørdag den 11.
marts fylder 62 år.
Kujatåta ilå avdla aussamut
ujaragsiut misigssuivfigisagåt
nuname augtitagssat åssigmgitsut 50 navssårineKarfiåne
tuluit ujaragsiut misigssuisassut
Kujatåta ilå sujornagut misigssuiv-
figineKarsimassumit augtitagssarsior-
figlsavdlugo piukunauteKarnerussoK
aussamut åipågumutdlo misigssuivfi-
gineKartugssauvoK. misigssuinerit su-
j ugdlit isumavdluarnartoKarpatdlårsi-
mångitdlat, sujomalo misigssuineKar-
neratigut uraneKarfit sujornåk nav-
ssårineKarsimassut iluaKutigineicar-
nigssånik pilerssårutausimagaluartut
taimaitineKarsimåput.
Kalåtdlit-nunåta ujaragsiunit mi-
sigssuivfigineKarneranik sujulerssor-
taussoK magister K. Ellitsgård Ras-
mussen, sujorna aussåkut ujaragsiut
Kujatåne misigssuinerånik nalunaeru-
teKarpoK, OKardlune Kalåtdlit-nunåne
augtitagssarsiorfingnik pilersitsinig-
ssaK imåinåungeKissoK, amale tamåna
takordlugåinartut encarsautigineKar-
sinåungitsoK. ukiormåna avdlame piu-
kunauteKarnerussumilo misigssuine-
KarniarpoK, Kap Farvelip erKåne Kå-
Kartume Nanortalik autdlakåvigalugo.
misigssuivfigssaK tamåna augtitagssat
tungaisigut sujornagut misigssuivfigi-
neKarsimassutut soKutiginauteKarti-
gaoK, tuluitdlo ujaragsiut mardluk 30-
nifc ukiulik dr. Emelius Durham Uni-
versitymit åma 35-nik ukiulik dr. Har-
ry Set. Andrews Universitymit toricar-
til helt andre forhold, end hun var
vant til. Flere af de tilstedeværende
appellerede til større ansvarsfølelse,
og formanden Carl Broberg nævnte
adskillige eksempler på grønlandske
kvinder, der var gået til bunds, fordi
de ikke kunne finde sig tilrette i Dan-
mark. Men tilfældene er heldigvis ble-
vet færre i de senere år.
neKarsimåput nuna 100 km-sut ang-
nertutigissoK Narssarssup kujatåne
kangianitOK Tunugdliarfiuvdlo pulå-
magiånltoK misigssuivfigisavdlugo. ta-
måne augtitagssat åssiglngitsut 50
navssårineKarsiméput sordlo titan, ni-
ob, beryllium, lithium avdlarpagssuit-
dlo. tuluit tåuko helikopterimik angat-
dlateicartugssauput ukiutdlo mardluk
misigssuivf iussugssauvdlutik. uj arag-
siut avdlat angutit 60 migsséimtut
aussamut kujaterpiåne maningnerssa-
ne naggorigsune neriunauteKardluar-
tune misigssuissugssåuput.
Sygeplejerske bliver husmand
Afdelingssygeplejerske frk. Anna
Mardahl, der i fire år har været ansat
på Dronning Ingrids Hospital i Godt-
håb, og som rejste hjem sidste år, er
blevet husmand.
Hun har købt et husmandsbrug i
Boddum i Thy med jord ud til Lim-
fjorden. Hun overtog ejendommen den
18. januar og er nu ved at planlægge
forårets markarbejde, som hun har i
sinde selv at udføre. Hendes motive-
ring for at forlade sygeplejegerningen
er, at det ikke er rart at blive gammel
som sygeplejerske. De ældre sygeplej-
ersker bliver slidt op af arbejde og an-
svar, og de får så meget kontormæs-
sigt arbejde, at de ikke får den nære
kontakt med patienterne.
Jørgen Brønlundip toKUvjiagut
inugsungmik napaissoKartugssaK
såkutut Kimugsimik Tunume ala-
naerssuissut, Sirius, suliagssineKarsi-
måput Lamberts landip ilåne Jørgen
Brønlundip 1907me toKuvfigisimasså
naniniarKUvdlugo. Mylius-Erichsen
Høeg Hagenilo toKorérmata Jørgen
Brønlund kisimitdlune ingerdlarKig-
kaluarpoK amale sapilerdlune, toKU-
nigssanile tikivigdlugo peririgsåKalune
uvdlorsiutiminik agdlagtuisimavoK.
uvdlorsiutai kaptajn Kochimit 1908-
me Brønlundip tOKUvfiata ericånguane
navssårineKarput. 1908-me ilisimane-
KarpoK Brønlundip tOKUvfia suminer-
sok, uvdlumile ersserKigsumik ilisima-
nejearane. umiarssuautigdlip Knud
Lauritzenip inugsuk ericåissutigssaK
kångusangmik agdlagsimavfigtalik
Brønlundip toKUvfiane nåpartikuma-
simariarmago såkutut Kimugsimik a-
lapernaerssuissut perKuneKarsimåput
Brønlundip toicuvfia naniniåsagåt.