Atuagagdliutit - 09.03.1961, Blaðsíða 4

Hvor mange underbukser med
lodden vrane købte De for
to år siden?
Kaj Narup, Godthåb, har sendt føl-
gende som svar på Ministeriet for
Grønlands indlæg i A/G nr. 4:
Ministeriets statistiske afdeling har
sendt mig et digert duplikeret værk
med tabeller etc., som skulle forklare,
hvorfor tallene var rigtige. Jeg finder
dog fortsat, at den statistiske under-
søgelse giver et misvisende resultat
og en del af forklaringen findes i mi-
nisteriets redegørelse.
Selve forbrugsundersøgelsen foregik
i store træk på følgende måde:
Man mente, at ca. 250 husstandes
R. & H. MEYER
RENSERI
FARVERI

Kalipausissarfik
salissarfigdlo
Indlevering 1 Grønland
„OLES VAREHUS", GODTHÅB
forbrug ville give et rigtigt billede af
forholdene i Grønland, hvor der anta-
gelig findes ca. 5000 husstande. Halv-
delen af de 250 blev udvalgt tilfældigt
blandt samtlige byers husstande, og
halvdelen udtoges på følgende måde:
Man udelukkede pladser med under
60 indbyggere. Blandt resterende bo-
pladser og udsteder valgte man ved
tilfældig udvælgelse 24 pladser, og
som det hedder ordret: „Inden for dis-
se 24 pladser medtog man derefter —
igen ved tilfældig udnævnelse — en
så stor procentdel af husstandene, at
de medtagne husstande antalsmæssigt
repræsenterede hele udsteds- og bo-
pladsbefolkningen."
Det lyder jo meget smukt og indvik-
let, men det faktiske resultat er, at un-
dersøgelsen er baseret på 18 fangeres
og 28 fiskeres forhold, efter min me-
ning et yderst ringe antal set i rela-
tion til geografiske, erhvervsmæssige,
produktionsmæssige eet. uligheder
langs Grønlands lange kyst.
Selve udspørgningssystemet virker
på mig som om det var opfundet i en
af Finn Søeborgs bøger. Det er sket på
følgende måde:
Man ville vide, hvad de udvalgte
personers husstande havde brugt i pe-
rioden 1. april 1956—31. marts 1957,
d. v. s. i finansåret 1956/57. Grundideen
var tilsyneladende, at da man ikke
havde folks indhandlingsbøger, hus-
holdningsbøger eet., så ville man spør-
ge folk om deres forhold. Man kon-
Kungusuta-
riånguaK
Danmarkime tamarme erKumitsuliat erKåissutigssiatdlo sujumugagssåuput fmiortut
Jacobsenikut Carlsbergfondivdlo nunamut tunfssutigissarsimassait. katerssugausivingne
Korsoringnerssalianilo, igdlcmånginerssane silåinarmilo tuniniaissarfingne sujumorsinauva-
tit. takornariat nuånarivdluagåt, Langeliniep sinåne «Den lille Havfrue« (Kungusutariånguax)
tamåkorpagssuit ilåt åssersutitut taigfnarsi-
nauvarput- Carlsbergimik tungavilissut ilåta,
Carl Jacobsenip 1913-ime tunfssutå.
xwrlslrart
Glæd Dam
over
kiksit axitsut mamartut åmalo
Bisca biseuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biseuits. ^
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK fe
danskit ktinglkuinlk pllersuissoz
Leverandør til det kgl. danske hof
EMIL NIELSEN
KRYSTALGADE 3 . KØBENHAVN K. . TELEGRAMADR.: »RADIOEMIL«
HOVEDFORHANDLING
KOMPONENTER
»ØSTFOLD«
Transistorradio
Kun en gros
ARISTONA
PHILIGRAM
PHILISHAVE
E. N. SKIBSRADIO
PROTON
Båndoptagere
Kun en gros
Et svar fra
Kaj Narup på
ministeriets
redegørelse for
forbrugerunder'
søgelsen
struerede et spørgeskema med næsten
100 — skriver eethundrede — sider, og
samtlige interviews blev foretaget af
udsendte folk i perioden august til
december 1957.
Dette vil i realiteten sige, at man i
værste fald i december 1957 har skul-
let spørge folk om, hvad de for 20 —
tyve!!! — måneder siden tjente af
penge, og hvad de købte på det tids-
punkt. Hvem har nogen praktisk mu-
lighed for at huske, hvad man for små
to år siden købte af rugbrød og stop-
penåle, kul og lange underbukser med
lådden vrang o. s. v.
Resultatet er da også, at udspørger-
nes oplysninger om folks forbrug ikke
svarer til, hvad man notorisk ved, at
der sælges i Grønland. Der må hos
folk, der udspørges, tilsyneladende
være en tendens til at hæve sin på-
ståede levefod over den faktiske. Man
gør sig tilsyneladende også til et bedre
og sundere menneske, for de udspurg-
. te folk, der teoretisk skulle være et
brugbart gennemsnit for hele Grøn-
land, ryger' og drikker betydeligt min-
dre end de faktiske omsætningstal be-
viser.
Dette betyder i virkeligheden, at en-
ten er forbrugsundersøgelsens „ofre"
ikke fuldgyldige repræsentanter for
det grønlandske samfund, eller også er
spørgeskemaerne ikke besvaret kor-
rekt. I begge tilfælde kan man ikke
bruge de fundne tal til noget som helst
REJSEGRAMMOFONER
brugtø < med 10 grammofonplader
OKalugfarfut angatdlåtagkat
atornikut — OKalugfartuvdlo
nQtal 10
85,00 Jer. -f nagsifinerata akia il&ngutdlu-
go tiguner&ne aklligagssångordlugit
nagsiunexasaput.
kx. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
POUL ANDERSEN
Grønttorvet 34
København Valby
Kartofler nautsiat
Løg uvanitsut
Gulerødder . mussat
Rødbeder rødbeditdlo
Engros Export
KILOVARER
GRØNLANDS POSTVÆSEN påbe-
gynder salget af afstemplede dan-
ske frimærker hidrørende fra
andressekort fra årene 1947 — 1958
incl.
Frimærkerne sælges i partier å 1
kg og prisen er kr. 30.— frit til-
sendt pr. skib. Ønskes kilovaren
udsendt pr. luftpost er prisen kr.
39.—.
Betaling sker til postkonto 90772:
Den kongelige grønlandske Handel,
København K.
Levering sker i den rækkefølge,
bestillingerne indgår.
Der vil senere blive udsendt med-
delelse om salget af afstemplede
grønlandske frimærker fra adresse-
kort fra året 1958.
i dagens debat.
På grund af pladsforholdene skal
jeg ikke gennemgå ministeriets be-
mærkninger, men jeg vil dog henlede
opmærksomheden på et enkelt punkt.
Jeg kritiserede forbrugsundersøgel-
sens resultat om boligudgiftens stør-
relse, idet jeg mente, at de grønland-
ske husstande betalte betydeligt mere
end gennemsnitlig 4%> af kontantind-
komsten. Jeg henviste bl. a. til de dyre
boligstøttehuse.
I sin replik svarer ministeriet, at al-
le jo ikke bor i boligstøttehuse, og at
undersøgelsen opgjorde den gennem-
snitlige boligudgift til knap 300 kr. '
Af en eller anden grund „glemmer"
ministeriet at citere, hvad den officiel-
le rapport siger om boligudgiftens
størrelse: „En del af forklaringen på
den lave boligafgift må dog søges i det
forhold, at den overvejende del af de
familier, der beboede boliger opført
med statslige boligstøttelån, var i re-
stance med betalingen af de årlige
ydelser."
Dette er jo en helt anden og betyde-
lig mere nærliggende forklaring end
en henvisning til, at „alle jo ikke bor i
boligstøttehuse", og i alle tilfælde fo-
rekommer det mig betænkeligt, at man
i en undersøgelse, der skal være basis
for fremtidig pristalberegning, går ud
fra en så usandsynlig lav boligudgift.
Det prekære spørgsmål er natural-
indtægtens størrelse, men når man nu
i mange år i officelle taler og redegø-
relser har været rørende enige om, at
pengeøkonomien har afløst natural-
økonomien, så finder jeg, at ministe-
riets undersøgelse lægger for stor
vægt på værdien af naturalforbruget.
En mand, der bor i et dyrt boligstøtte-
hus og skal afdrage en kostbar motor-
båd, kan jo ikke antages at kunne be-
tale sine ydelser til kæmneren med
naturalier!
Men det glæder mig naturligvis, at
ministeriet er enig med mig i, at en
grønlandsk erhverver gennemsnitligt
tjener lidt over 3.000 kr. kontant pr.
år. Dette kan man i hvert fald ikke
eksistere for, og målet må dog være,
at en fisker og fanger får så høj be-
taling for sine produkter, at han er i
stand til at forsørge sin familie på be-
tryggende måde og samtidig klare sine
økonomiske forpligtelser. Der skal me-
get store forhøjelser til, før indhand-
lingspriserne giver nok til, at manden
kan leve forsvarligt.
Hvis man endelig ville undersøge,
hvordan levevilkårene i Grønland er i
dag, så kunne man antagelig klare det
uden udsendte „eksperter" med spør-
geskemaer på næsten 100 sider.
Det der angiveligvis er af primær
interesse må dog være, hvad man får
i timen, og hvad man kan købe for de
penge, man får. Denne argumentation
har først og fremmest betydning for
lønmodtagere, idet der for erhververe
kommer spørgsmål om driftsudgifter-
nes størrelse etc.
Danske statistikker oplyser, at de
gennemsnitlige lønninger indenfor
håndværk og industri april 1960 lå på
5,81 kr. og 7,05 kr. pr. time for hen-
holdsvis ufaglærte og faglærte. De til-
svarende tal i Grønland er ca. 2,62 kr.
og 3,78 kr., idet dog div. tillæg er svæ-
re at indkalkulere, så for en sikker-
heds skyld har jeg medregnet alle til-
læg, jeg kunne finde i GAS-overens-
komsten.
Hvis vi kender de gennemsnitlige
varepriser i Danmark og Grønland, så
kan man nemt finde ud af, i hvor lang
tid en arbejder behøver at arbejde for
at tjene nok til at købe et vist kvan-
tum af de enkelte varer.
Ganske vist betaler en dansk ar-
bejder skat, men til gengæld har hans
grønlandske kollega antagelig større
udgifter til opvarmning, beklædning,
bolig etc., så jeg ser bort fra skatten,
som i øvrigt heller ikke er så overvæl-
dende høj for indtægter på under kr.
16.000.
Tabellen viser, i hvor mange minut-
ter en grønlandsk og dansk arbejder
skal arbejde for at tjene nok til at kø-
be det kvantum, som står i tabellen.
Detailpris Grønland 4-> Danmark 4-> U
Danm. fl O bi S bi t-1 K bi S bi
Vareart og kvantum O c« h s to Pm £
Rugbrød, 4 kilo 2,84 2,34 37 53 24 29
Franskbrød, 300 g .... 0,54 0,50 8 11 5 6
Havregryn, 1 kilo .... 1,86 1,20 19 27 19 16
Sukker, 1 kilo 1,22 1,20 19 27 10 13
Kaffe, 1 kilo 17,70 16,00 254 361 151 182
Bajersk øl, 1 fl 0,84 1,40 22 32 7 9
Smør, 1 kilo 6,97 7,50 119 170 60 72
Margarine, 1 kilo .... 3,17 3,08 49 70 27 33
Æg, 20 stk 4,54 6,40 102 145 39 47
Eksempelvis ses, at hvis en dansk
arbejder vil tjene til et franskbrød, så
skal han arbejde i 5 minutter, hvis han
er faglært og i 6 minutter, hvis han er
ufaglært.
I Grønland bliver de tilsvarende tal
for de to kategorier arbejdere hen-
holdsvis 8 og 11 minutter.
Nu har en normal arbejdsdag jo kun
et vist antal timer, så hvis arbejderen
alene skal leve af sin normaltimeløn,
så kan arbejderen i Grønland kun kø-
be færre varer end hans kollega i
Danmark, d. v. s. han får en lavere
levefod.
Man kunne lave tilsvarende regne-
stykker for fiskere. I Danmark får en
fisker gennemsnitligt ca. 64 øre for et
kilo torsk, i Grønland får han det hal-
ve. Fartøjer, forsikringer, solarolie,
redskaber etc. koster rundt regnet det
samme i begge lande, og er der for-
skel, så er det billigere i Danmark.
Nu betyder det ikke, at fordi den
danske fisker får den dobbelte torske-
pris, så tjener han dobbelt så meget.
En fiskers fortjeneste kan først gøres
op, når han har betalt sine udgifter i
forbindelse med sit erhverv. Når en
dansk og grønlandsk fisker har sam-
me omkostninger, mens forskellen ale-
ne ligger i afregningsprisen, så betyder
dette i virkeligheden, at den danske
fisker har et større udbytte og en flere
gange større fortjeneste.
Man kan kun give de danske blade
ret, som påstår, at Danmark har rige-
ligt at gøre med at sørge for „under-
udviklede områder" inden for sine eg-
ne grænser, før man begynder at kig-
ge til andre landes tidligere kolonier.
Landslægens og kostkonsulentens
„Om kostforhold og økonomi i Grøn-
land" fra juni 1960 giver efter min op-
fattelse et langt sandere billede af for-
holdene end beretningen fra Ministe-
riet for Grønlands statistiske afdeling.
Kaj Narup.
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdlåussuseKångivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt imiaK taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
MtBM«
FAXE BRYGGERI
4