Atuagagdliutit - 09.03.1961, Page 5

evxiluisårnex pitsåungikaluartox
rnérxat amerdlanertigut perxigput
nålungiarssuit pårineKarnigssånik i-
htsersussissartoKamermik åncigssussi-
neK ukiut ardlaKångitsuinait Kalåt-
dlit-nunåne atorsimavoK, taimaing-
matdlo piårpatdlåratdlardlune suliap
rømatuma KanoK kinguneKarsimanera
encartusavdlugo. nålungiarssuitdle på-
rineKarnigssånik ilitsersuissartut Kav-
S1nik nalunaeruteKarsimåput, tåuku-
nanilo tamane OKautigineKarsimav-
dlune evKiluisåmikut pissutsit amer-
nlanertigut pitsåungikaluaidssut tai-
maitoK mérKat perKigsutut OKautigi-
ssariaKartut. Kalåtdlit-nunånile ama
ajornartorsiuterujugssuångorsimavoK
merårKanut paorKingnigfiliornigssaK,
ananat igdlumik avatåne suliaKartut
Kitornaisa isumangnaitsumik nåkuti-
SmeKarfigssånik.
nalangiarsguit pårineKarnigssånik i-
nsersuissartut nåkutigissagssarait
mencat pingasut anguvdlugit ukiug-
Pisinaussarångamigdle åma atu-
artut. nalunaerume taineKarpoK nålu-
ngiarssuit atautsimik ukiOKalemigssa-
™lk tungånut amerdlanertigut påriv-
uagaussartut, utorKaunerulårtutdle
aimatut OKautigineKarsinåungitsut.
ameKarpoK mérårKat amerdlavatdlåt
^ *ssaK_arpiaratik, uvineKUteKåinardlu-
tujuiuaraKåinardlutigdlo KardleKa-
ra igdle alerseKaratik skoKaratigdlo
naterrne paorngortineKartartut nuag-
tuamardlutik.
aKagugssaK ernarsautiginago
evKiluisårnermut tungassut niuver-
oruseKarfingne pitsåungeKaut, ime-
Karniamerup tungåtigut- igdlut igdlo-
ta^ -gn*SUt a t°rto rigsårt igingingma-
• amngaussamérneK tamatumane pi-
sutaungikaluarpoK aningaussatdle
^Unguåinardlugit inussoKartarmat, a-
gugssaK isumaliorKutiginago. nalu-
aerutaussut ilåne taineKarsimavoii:
”g®a^0Karfingme erKåmiuinilo evKilui-
lu171611 an^nertunertigut åssigikånera-
arpoK) igdlune amerdlanerne pitsåu-
geKalune. pingårtumik uvdlup Ker-
ro f "suiorna igdlut tukagtaKaut, er-
agssat naterme sume tamane sag-
ae'rif-maVdlutik iefianut kiterutinut
g at sa'kaluvdlutik. nateK oKorutit-
lun lper^ussaKaut igdlo tipikujugtaKa-
oe. Kujanartumigdle ama evKiluitsu-
ti IgdloKartoKartarpoK, sujugdlitdle
uko amerdlaneruput."
Værdien af variation
Da yderligere befolkningen ikke har
større forståelse for værdien af varia-
tionen i den danske proviant, lever en
stor del i lange perioder af gryn, kiks,
te og sukker. En jævn og stadig for-
syning med grønlandske produkter
ville kunne få vidtrækkende betyd-
ning for befolkningens ernærings- og
helbredstilstand.
„Det er svært at lave om på æld-
gamle spisevaner," skriver en af sund-
hedsplejerskerne ikke uden lune,
„især at få mødrene til at give bør-
nene med ske, men det er måske for-
Sunde børn trods ofte dårlige
hygiejniske forhold i hjemmet
Barnet skal vaskes hver dag.
I et enkelt af distrikterne — Suk-
kertoppen — har man taget et særligt
initiativ for at forsøge at vinde børne-
nes interesse for spørgsmål af betyd-
ning for sundheden. Man har lagt en
plan for sundhedsundervisning i vin-
terens løb i tilslutning til undersøgel-
serne og skolebadningen. Man vil
snakke om tandpleje, personlig hy-
giejne, morgenmad, vitaminer og
håndvask m. m. og har tillige indført
daglig tandbørstning i skolerne. Man
afventer nu rapport om forsøgets for-
løb.
Godf samarbejde
Overalt er der et fortræffeligt sam-
arbejde med hospitalerne, fremgår det
af sundhedsplejerskernes rapporter, og
også med de kommunale forsorgsud-
valg. Undertiden må sundhedsplejer-
sker give indberetninger til forsorgs-
udvalget, men da denne ordning er ret
ny, har det ikke været udvalgene helt
klart, hvori deres opgave består. Man
har derfor gjort udvalgene opmærk-
som på det fordelagtige i at søge sam-
arbejde med sundhedsplejerskerne,
som kender forholdene i hjemmene fra
deres besøg. Det har medført, at sund-
hedsplejerskerne i nogle distrikter ind-
kaldes til at overvære forsorgsudval-
gets møder.
Når børnene misrøgtes i en sådan
grad, at de må fjernes fra hjemme-
ne, er der den vanskelighed, at man
savner et sted at anbringe dem.
Den eneste mulighed er sygehuset,
hvorfra de ofte igen udskrives til
samme hjem eller plejehjem.
Et stort problem er også sproget,
og i munden uden at tænke på dagen i
morgen.
I en af rapporterne hedder det såle-
des: „I det store og hele er hygiejnen
nogenlunde af samme standard over
hele distriktet; meget dårlig i de fleste
hjem. Det er særlig slemt om formid-
dagen, hvor husene flyder med alt lige
fra snavsetøj i en krog til en brødma-
skine på gulvet. Opvasken fra den for-
rige aften står som regel. Gulv og sen-
getøj er snavset, og der lugter inde-
lukket af snavs og mados. Der er dog
heldigvis også nogle pæne og rene
hjem, men de andre er i overtal.“
Ensformig kosf
Med hensyn til ernæringsproblemer,
så er kosten for det meste for ensfor-
mig. Det er svært at sige, om børnene
bærer præg af en egentlig fejlernæ-
ring, selv om man fristes til at tro det,
når man af og til ser slappe børn og
børn med craniotabes (blødhed i bag-
hovedets knogler). Men det er måske
blot et udtryk for sundhedsplejerskens
syn på ernæringen på baggrund af den
kost, som gives i Danmark, fremgår
det videre af beretningerne.
Man har i samarbejde med kost-
konsulenten forsøgt at opstille en
kostplan for „madebarnskost",
hvor man i videst mulig udstræk-
ning benytter grønlandske produk-
ter: Fugle-, fiske- og sælsuppe, fi-
skeindmad og fuglekød, og man af-
venter nu sagkyndiges udtalelser
om kostplanens anvendelse i prak-
sis ....
Tilskud af vitaminer gives stort set
i tilstrækkeligt omfang, måske noget
mindre på udstederne, hvor man ikke
altid er opmærksom på at have til-
strækkelige forsyninger.
° Hiniåsavå nålungiarssup
paorKi-
Og moderen skal lære at pusle om det.
nålungiarssuit pårineKarnigssånik ilitsersuissartut isumavdluar-
palugtunik nalunaerutenartut, måssa igdlune pissutsit månåkut
ajoraluaidssut
kugtungitsumik pigssaKartaraluarpat
tamåna inussuteKarnermut peridng-
nigssamutdlo pingåruteKartorujugssu-
sagaluarpoK.
„nerissanut tungatitdlugo ilenculiu-
tinagatorKat avdlångortineKarnigssåt
ajornakusoKaoK" nålungiarssuit påri-
neKarnigssånik ilitsersuissartut ilåt
agdlagpoK, nangigdlunilo: „pingårtu-
mik anånat ajornakusortipåt ménca-
mik alugssåumik nerisineKarnigssåt, {-
mauale påsineu ajornångilaK tamåna
ajornakusortugssaussoK mérKat nuka-
ngassut tatdlimat arfinigdlitdlunit a-
tautsikut nerisineKdsagångata. ilåni-
kut åma anånat kajumigissdngilåt av-
dlanguteKartitsinigssaK, mérarpålug-
ssuarnik nerisitsinertik nåmaginartu-
mik ingerdlasimagångat. anånatc tat-
dlimanik Kdumatilingmik ernilik, ape-
rigavko nålungiarssutå sutortarnersoK
akivoK Katdngume nerissaisa dsser-
dluindinik nerissartoK. nålungiarssuk
tduna Kulingiluanik KatånguteKarpoK
— tamarmik ajungitsunik!"
misigssuissarneK uvfartarnerdlo
atuarfingne atulersiniarneKarpoK
mérKat perKissusiånik ukiumortumik
misigssuissarneK, åmalo ajornångikå-
ngat atuartut sapåtip akunikutårtumik
uvfarneKartardlutik. tamatumunga a-
tatitdlugo mérKat tamåkerdlutik ku-
mangemeKartarput — amerdlanerti-
gut iluaKutauvdluartumik.
Manitsume erKånilo mérKat per-
Kingnigssamut tungassunik soKuti-
gingnilersiniarneKarsimåput. mérKa-
nik misigssuissarnermut uvfartamer-
mutdlo tungatitdlugo ukiunerane pi-
lerssårusiortoKarsimavoK pericingnig-
ssamik atuartitsinigssamik. OKaluseri-
neKartugssåuput kigutit pårineKarnig-
ssåt, evKiluisåmigssaK, uvdlåkorsior-
tarneK, vitaminit, assagtameK il. il. å-
male uvdlut tamaisa atuarfingne ki-
gutit saligtineKartalersimavdlutik.
mana utandneKarpoK misilinerup Ka-
noK kinguneKarsimaneranik nalunae-
ruteKarnigssaK.
suleKatigigdluarneK
nålungiarssuit pårineKarnigssånik i-
litsersuissartut nalunaerutåne taine-
KarpoK tamane nåparsimavit suleKati-
gineKardluartut, taimåtaordle kom-
munene forsorgsudvalgit. ilånikut nå-
lungiarssuit pårineKarnigssånik ilit-
sersuissartut forsorgsudvalginut nalu-
naeruteKartarput, åndgssussinerdle
tamåna nutaukånermat suliagssartik
sunaunersoK udvalgit påsisimarpiar-
tarsimångilåt. taimaingmat udvalgit
ilisimatineKarsimåput iluaKutåusaga-
luartoK nålungiarssuit pårineKarnig-
ssånik ilitsersuissartut suleKatigissug-
patigik, tåuko nunaKarfingne igdlune
pissutsit ilisimavdluarmatigik. tai-
maingmat nålungiarssuit pårineKar-
nigssånik ilitsersuissartut ilait for-
sorgsudvalgip atautsimmerane naju-
talersimåput.
Endnu har sundhedsplejerskeord-
ningen kun fungeret få år i Grønland,
så det er for tidligt at tale om noget
direkte resultat af arbejdet. Derimod
har sundhedsplejerskerne udarbejdet
nogle beretninger om situationen som
helhed, og fælles for beretningerne er,
at børnene gennemgående er sunde og
raske trods ofte dårlige hygiejniske
forhold. Et stort problem — som jo
langt fra er noget specielt for Grøn-
land — er enlige og udearbejdende
mødres tilfældige pasning af børnene,
og der efterlyses i den forbindelse
vuggestuer, hvor børnene kan få en
betryggende pleje, mens moderen er
på arbejde.
Sundhedsplejerskernes arbejde om-
fatter tilsyn med børn i aldersgruppen
0—3 år og skolebørn, hvor det kan
overkommes. Spædbørnene er i det
store og hele velplejede, hvilket man
ikke kan sige, efter at de er fyldt eet
år, fremgår det af rapporterne. Alt for
mange er da kronisk forkølede og
uplejede og kravler rundt på gulvet
kun iført undertrøje og ulden trøje og
med bar underkrop, oftest uden
strømper og sko.
Lever fra hånden og i munden
De hygiejniske forhold er dårlige på
udstederne, hvor boligerne og vand-
forsyningen ikke kan stå mål med by-
forholdene. De dårlige forhold behø-
ver ikke at skyldes pengemangel, men
simpelt hen at man lever fra hånden
ståeligt nok, når der er 5—6 mindre-
årige, der skal have mad samtidig. Of-
te er mødrene ret utilbøjelige til æn-
dringer, når de er tilfredse med deres
resultater med en større børneflok. Da
jeg spurgte en mor, hvad sønnen på
ca. 5 måneder spiste, fik jeg det svar,
at han fik det samme, som alle de an-
dre havde fået. Hun har ni i forvejen
— og alle lever!"
Helbredsundersøgelse og skole-
badning
I skolerne søger man iværksat år-
lige helbredsundersøgelser og ugent-
lig skolebadning, hvor det kan gen-
nemføres. I tilknytning kæmmes samt-
lige skolebørn — ofte med udbytte!
som gør det nødvendigt at arbejde
med tolk, hvilket næppe kan undgå at
gøré det i forvejen problemfyldte ar-
bejde mere tungt. To af sundhedsple-
jerskerne er dog grønlænderinder og
er uden for dette problem.
Ser man beretningerne under eet,
synes sundhedsplejerskerne at have et
godt greb om deres arbejde. De er op-
mærksomme på at udnytte de mulig-
heder, der er, for at søge at få indfly-
delse på befolkningens vaner i hy-
giejnisk og sundhedsmæssig henseen-
de — hvilket også er tanken med
sundhedsplejerskernes arbejde, hvor
barnet skal være midlet og ikke blot
målet for sundhedsplejerskernes vir-
ke.
méraK uvdlut tamaisa assangneKartåsaoK.
mérKat ilåne ima pårinerdlugautigi-
ssarmata igdlumingnit pérsitariaKa-
lerdlutik, ajomakusorutaussarpoK
mérKat tåuko najugagssaKarténgine-
rat. tamatigordluinaK nåparsimavik i-
nigssivfigssatuaussarpoK, mérKatdlo
nåparsimavingmérérnermlkut amer-
dlanertigut sujugdlermik najugka-
mingnut utertariaKartardlutik.
OKautsitdle åma mikingitsumik ajor-
nakusorutåuput OKalugteKardlune pi-
ssariaKartarmat, suliaK ajornakusoré-
KissoK sule artomarnerulersardlune.
nålungiarssuitdle pårineKarnigssånik
ilitsersuissartut ilait mardluk kalåliu-
put tamatumunåkut ajornartorsiute-
Karatik.
nalunaerutaussut atautsimut issigi-
gdine isumaKarnarpoK nålungiarssuit
pårineKarnigssånik ilitsersuissartut
suliartik ingerdlavdluarsimagåt. evKi-
luisårnermut perKingnigssamutdlo tu-
ngassutigut suniuteKarnigssamut av-
Kutausinaussut susupagissarsimångi-
lait — tamånalumiuna åma nålungiar-
ssuit pårineKarnigssånik ilitsersuissar-
tut suliåta sujunertarigå.
nerissat åssiglåginait
nerissatigut ajornartorsiutit erKåisa-
Ein 6 *'a*ssariaKai'POK nerissat åssigiå-
savd*?K1SSU^ ai°rnakus6rpoK OKautigi-
t a ,g0 mérKat kukussumik inussu-
rr å ar^neKarnerat malungnarnersoK,
lu isumaKancajånartara-
K ar °K mérKat perusoKarpiångitsut
„ ^at’Serfmgmigdlo kingornatungaisi-
ma KjtungnerssaS(ilit takulerdlugit. t-
ale P'ssutausinauvOK mérKat inu-
lUn eKarnerat perKingnigssamut ma-
Da en*ut0K;angångikaluartoK måne
Ka markirnil° nerissat éssigmgissute-
sså na^unSiarssuit pårineKarnig-
nik ilitsersuissartut unigfigerKajå-
ssarmåssuk.
oa?er*ssanik ilitsersuissartOK suleKati-
ser -°. "mrdrKat nerissagssåinik ilit-
jj. j usi°rt°KafsimavoK sapingisamik
aul' nerissagssautait: puissinit,
tai *a9kn,l*t tingmissanitdlo supaliat
erdi at“tcUo av-lisagkat tingmissatdlo
Kin UVé pin9årtitdlugit, månalo utar-
tort'Kar^°K ^sersåtip tamatuma a-
lneKarnigssånik påsisimangnigtut
KauseKarnigssåt.
tumTkgårtUmik igdloKarfingne nåmag-
niuv. vitaminitortitsissoKartarpoK,
mik erft?ruseK;arfingnile angnikineru-
<ilan taSSa mnvertoruseKarfit amer-
i *rtigut tamåkuninga nåmagtunik
umagineKartångingmata.
nerissat tamalikårtitdlugit
tiife^Sl?it nerissaSssautaisa tamalikår-
sim arni§ssåt nåmagtumi'k påsineKar-
kigsit -a*’. ilåne sivisumik suaussat,
ssut'1 ’• ^kutdlo kisinangajaisa inu-
'SmeKartarput. kalåliminernik a-
åma OKimailutarneKåsaoK ilitsersuissartup
takusainerane.
Det skal også vejes, når sundhedsplejer-
sken kommer.
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
1 hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i „Handelen“s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
’imtium.
Gronlands-
pakninq
line tynde
uden reservoir
ingminut igdler-
sornlarit —
ABIS-ip pGjutai kisisa
atortékit.
pftrtat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
il itsersdtitaKarput.
handel ip niuvertarfine
pineKarsfnåuput.
nåmagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniaraluar-
tutit.
Optimistiske rapporter fra sundhedsplejerskerne trods ofte meget dårlige
forhold i dag
5