Atuagagdliutit - 09.03.1961, Side 17

Det gamle Sukkertoppen
ManitsutorKame assilissat
1. Bøssesmed Søren Lyberth og familie. Han
var i sin tid en af de få i Danmark, uddan-
nede grønlandske håndværkere. Lillepigen
med armen på moderens skød er Elisabeth
Lyberth. Hun har i mange år været kivfak
hos tidligere inspektør for Sydgrønland
Madsen, som nu er opsynsmand ved Ros-
kilde domkirke, og hun fik for et par år si-
den en medalje for lang og tro tjeneste.
1. sagfiortoK autdlaisiortoK Søren Lyberth
ilaKutailo. tåuna nalimine kalåtdlit hånd-
værkerit Danmarkime iliniarsimassut a-
merdlångitsut ilagisimavåt. niviarsiaraK ar-
name séruua patitdlugo KenartoK tåssa Eli-
sabeth Lyberth. tåuna Kujatåne nålagausi-
massume Madsenime, måna Roskildep oua-
lugfissårssuane nåkutig diis sum e ukiorpag-
ssuarne kivfausimavoK sujornågdlo nersor-
nautisisimavdlune sivisåmik aulajaitdluni-
lo sulisimagame.
2. Kangerdloralak med kirken, grønlænder-
huse, kolonibestyrerbolig og et par værk-
steder. I dag er hele søområdet udfyldt og
på dette er opført Grønlands første selv-
betjeningsbutik.
ManitsoK nunavtine igdloKarfingnit
avdlångortiterivfiunerpausimavoK, u-
kiune kingugdlerne sujumukarnerssup
nagsatarissånik. angnertumik Kårtite-
rissoKardlunilo imissoKarsimavoK ig-
dluliagssat sanaortugagssatdlo avdlat
torKavigssaKartiniardlugit, Manitsor-
me asule manitsumik taiguteKångilaK.
uko åssilissåuput, sårugdlingniarneK
igdloKarfiup agdliartornerssuanut pl-
ssutaussoK, autdlarningikatdlarmat.
Sukkertoppen er den by i Grønland,
i hvilken udviklingen har medført de
største ændringer i byens fysiognomi.
I de senere år har man foretaget store
planeringsarbejder for at skaffe grun-
de til huse og anlæg. Byen hedder ikke
ManitsoK, det ujævne, for ingenting.
Billederne her blev taget, før torske-
fiskeriet, der fremkaldte byens vold-
somme udvikling, begyndte.
2. Kangerdloralak 1910-p migssåne, ungat-
dliuvdlutik kalåtdlit igdlorpålue, oKalug-
figdlo, sårdliuvdlutigdlo niuvertup igdlor-
ssua sånavitdlo. måna Kangerdloralak ta-
marme imerncKarsimavoK tdssunalo sana-
neKarsimavdlune, nunavtine pisiniarfit,
nangminen tigorKainaruardlugit naggatåti-
gut akilerdlugit pisiniarfiussut, sujugdler-
såt.
3. Kolonien Sukkertoppen med havnen og
KGH’s bygninger før 1910. Pakhuset foran
kirken stammede fra Kangamiut og var
genopført i Sukkertoppen, da kolonien i
Kangamiut blev flyttet hertil i 1781. På det
forreste næs, NunguaK, ligger i dag filet-
fabrikken.
3. niuvertoKarfik ManitsoK, umiarssualivik
handelivdlo igdlåtai ildngutdlugit dssiline-
KarsimassoK ukioK 1910 sujomutdlugo. —
KuerssuaK oKalugfiup tungånitoK Kangå-
mhinit isaterdlugo sanarKitausimavoK, niu-
vertoKarfik, Manitsumut nångneKarmat
1781-ime. nerpiliorfik Hunguame Kuerssup
sårdliup inigissåne sananeKarsimavoK.
4. Klaus Skifte-Klausen med familie. Han
var ovrindelig sømand, men han kom un-
der KGH til Sukkertoppen og giftede sig
med en grønlænder. Han var stamfader til
slægten Skifte i Sukkertoppen.
4. Klaus Skifte-Klausen ilaKutailo. tduna u-
miartortusimagaluarpoK niuvdlunile Manit-
sume handelime atorfinigsimavdlune kalåt-
dlimigdlo nuliardlune tduna Manitsume i-
lagissarit Skiftikut sujuaissaråt.
5. En af de første grønlandske præster, Eli-
as K. F. Petersen med familie. Han blev
ordineret i Godthåb i 1902 og var præst i
Sukkertoppen i mange år. Billedet blev ta-
get i 1908. Drengen med baskerhuen er
overkateket Jonas Petersen, Christianshåb,
og forrest til højre står hans broder, kon-
tormedhjælper Ole Petersen, Sukkertoppen
5. kalåtdlit palasit sujugdlit i'åt Elias K. F.
Petersen ilaKutaVo. tduna Nungme pa^si-
ngortineKarpoK 1902-me Manitsumilo ukior-
pagssuarne pa’asiuvdlune. asseK 1908-imi-
ngånérsåvoK. nukagpiaraK marnqussaussa-
mik nasalik tassa ajoKiuneK Jonas Peter-
sen, Kasigianguarmio, sårdlerdlo talerpig-
dleK tdssa Katangutå agdlagte Ole Peter-
sen, månitsormio.
6. Koloniens danske foran et par af KGH’s
bygninger i Sukkertoppen.
6. niuvertOKarfingme Kavdlunåt, Manitsume
handelip igdlutaisa sujoråne.
17