Atuagagdliutit - 13.07.1961, Side 15

saniatigut Flatøbogip imarai norskit
kunginik OKalualåtoncat.
nunanitdle tamalånit soKutigine-
KarnerssaussoK tåssa Kalåtdlit-nunå-
nut tungassumik OKalugpalåK, ukiut-
dlo akugdlit nalånit pissut OKatdlisi-
gineKarnerssaussut ilåt, itsarnitsanik
ilisimatutut påsiniainerup tungåti-
gut pingåruteKardluinartoK.
Eirik Rauda Brattalidime
ukiume 985—986-ime, Eirik Rauda,
Erik AugpalårtoK, Islandimit autdlar-
simavoK vikingit umiarssuåinik 25-nik
usilersordluarsimaKissunik angatdla-
teKardlune, inuit 1000 migss. ilausso-
ralugit Kalåtdlit-nunane nunaicarfig-
ssarsiorniåsavdlune. tåuna Norgeme
Rogalandime inungorsimavoK, island-
imiut pissarssuit ilåta panianik nu-
liarsimavdlune. nunarxatitånile isu-
maKatigiungnaersimågamigit ukiut
pingasut erKigsivérutitausimavdlune,
tåssa kimitdlunit toKuneKarsinaussu-
tut issigineKardlune Atlantikup a-
vangnåne angalaorsimavoK nunavtalo
kujatå angoriaramiuk inugsinginami-
lo tamaunga nunasiumatdlersimav-
ne. naluneKångitsutut mardlungnik
nunaKarfigssarsivoK Østerbygd K’a-
Kortup ernåne ama Vesterbygd Nup
crKåne. Eirik nangmineK Østerbygdi-
rae nunagssipoK Brattalid najulerdlu-
go ernine mardluk Leif åma Torvald
pånilo Freydis taimatutdlo inoKutine
avdlat inugsiautinilo ilagalugit, sor-
dlume taimane pissartat ilerKOKarsi-
massut.
naussorigsaissut islandimiut nuima-
ssorssuit ilait pigissatik tamaisa nag-
sardlugit Kalåtdlit-nunåliaKatausimå-
put åma Herjulf Bårdsøn. tåussuma
ernera Bjarne umiarssuarminik niuv-
fagiarsimavdlune angerdlamut Is-
landimut tikikame tusaramilo angune
Eirik peitatigalugo Kalåtdlit-nunåli-
arsimassoK malingnaujumatdlerpoK,
putsumitdle tåmartajårdlutik nuna
Kalåtdlit-nunåta ei'KartorneKartarne-
ranut nalerKutingitsoK tikitdlugo. tai-
maingmat Bjarne Herjulfsøn europa-
miunit Amerikamik takungnencårtu-
vok, tamånalo pisimavdlune 986-ime
ukiåkut. Bjarnile nunaliarsimångilaK
avangnamut kangimut sanguvdlune i-
lane Brattadimltut tikisimavdlugit
nunamigdlo takussaminik OKalugtut-
dlugit.
Katångutigit pingasut
sapitsuliait
Bjarnep OKalugpalåva tamåna aut-
dlarKautauvoK Kavdlunåtsiait påsi-
ssagssarsiordlutik Amerikap avang-
nånut angalaortalernerånut, tamåna-
lo Flatøbogime sukumissumik ag-
dlautigineKarsimavoK.
Leil kimukarKårtuvoK. Bjarnep u-
miarssuå pisiarå, kimutdlo kujåmut
ingerdlagame nuna Bjarnep takusså
navssåralugo. angutitaisa sineriak a-
ngatdlavigissartik nigguvigissarpåt,
tikisarKårtik Hellulandimik atserdlu-
go, tugdlia Marklandimik kingugdler-
dlo Vinlandimik. ukioK migssiliordlu-
go mulorérdlune Leif utimut tiking-
mat nukå Torvald Eriksøn autdlar-
poK, angajume avKutå atuardlugo i-
ngerdlavdlune. sujugdlit inugsingit-
sut tåuko tikisamingne inungnik nå-
pitaKarput skrællingértugkamingnik.
inuit tåuko indianeriusimåput, ki-
ngornale eskimut taimatut pineitarta-
lersimavdlutik. skrællingimut akiu-
nerme Torvald toKutauvoK, angutitai-
salo ilivåt nunguamut toicutinane
nangmineK iliveKarfigssamisut torKa-
gånut. åipåguane nukardlersåt Tor-
stein autdlarpoK angajume ilerfa u-
jarniåsavdlugo navssåringitsordlugu-
le.
Eiriup ernere nunanik navssårniar-
dlutik angalassuput pisanganartunik
misigissagssarsiortuvdlutik. tåuko ki-
ngornagut, nunasiartortut tikiuput,
nunasiartortut amerdlanerit sujuler-
ssuissoralugo Torfinn Karlsevne. tåu-
na Islandime inungorsimavoK Øster-
bygdimutdle nunasivdlune nuliarsi-
mavdlune. pingasunik umiarssuaKar-
dlune 120-nik inugtalingnik autdlar-
poK nunasiartornerdle iluagtingitsor-
dlune. nunasissut igdluliukasigtutdlo
skrællingit tikiutaraut, akiunerne
Kavdlunåtsiait aj orssartitaussardlutik,
skrællingingOK amerdlasorpagssuga-
mik. Kavdlunåtsiait Kalåtdlit-nunåni-
ngånérsut Amerikamut nunasingitso-
raluarput ardlaKaKissunigdle tasamu-
nga angalassoKartarsimavdlune. Kav-
dlunåtsiait tasamunga Kissungnik sa-
någssamingnik aigdlertarsimåput
indianernitdlo amernik pisissarsimav-
dlutik, tamåko Norgemut, Danmarki-
mut Englandimutdlo tunissarsimav-
dlugit.
Vinland sumipa?
agssortussutigineKartångilaK Kav-
dlunåtsiait Amerikamik navssåncår-
tungmata, tamatumungalo angnermik
pissutåuput Flatøbogip Kalåtdlit-nu-
nånut tungassunik OKalugpalårtaine
erKartorneKartut sukumissut ugper-
narpalugdluinartutdlo. tamåko OKa-
lugpalåt tungavigalugit åma Kavdlu-
nåtsiait sumitarsimanerat påsissag-
ssarsiorfigineKarsimavoK. Vinland
pivdlugo OKalugpalåtorKane tainenar-
Pok nuname vlnigssaKartoK kungnilo
eKaloKartoK. eKaloKarfiup kujåmut
kigdligå Massachuset-Connecticut, vl-
nigssaKarfiuvdlo avangnamut kigdli-
nga Massachusetts. åmåtaordle sumi-
ssusia nalerKutdluinarpoK Leifip seni-
nersiortarsimaneranik OKalugpalå-
torKane agdlautigissaussunut. Vinland
tåssausimasinauvoK nuna Newportip
ei'KånitoK New Yorkip kangiane, må-
namut tamåna ilisimatunit angneru-
ssumik påsissaKarfigineKarsimångi-
laK. Kavdlunåtsiait igdlukuinik, ilerfi-
nik, sékugisimassåinik ujancanigdlu-
nit kigartugainik Amerikame nav-
ssårtoKarsimångilaK. igdloKarfingme
NewportimipoK ujarKanik napassu-
liaK ulamertOK pisoKarssuaK. tåuna
Kavdlunåtsiait patdligtailissatut sanå-
risimasinauvåt åmale avdlat suliari-
simasinauvdlugo, tamatumingalo it-
sarnisarsiut misigssuinerat ersserKig-
sumik kinguneKarsimångilaK. ujarak
kigartugaK runinik agdlangnilik uki-
orpålungortut tupåtdlautigineKarsi-
massoK påsineKarsimavoK perKuser-
dlutaussoK, åmale vikingit såkue nav-
ssårineKarsimassut nunasiartortut ilå-
ta Norgemit aggiussarisimavai.
danskit ilisimatut
alapernaerssuissut
månamut ilisimatujungitsut kisimik
tamåkuninga misigssuissarsimåput, i-
limanarpordle sujunigssame katerssu-
gausivit tungånit angnerussumik mi-
sigssuisitsinigssaK, ilisimatut peKa-
tauvfigissånik. nålagauvfiup kater-
ssugausivigssuane inspektøre magister
Jørgen Melgård 1956-ime Kåumatit
Kavsit New Yorkimit New Found-
landimut Labradorimutdlo sineriak
sinerdlugo angalaorpoK OKalualåtor-
Kane agdlautigineKartunut sinerissap
pissusia sanigdliuniardlugo, itsami-
sarsiutut misigssuinigssaK sujunerta-
ralugo alapernaerssuivdlune taimaili-
ordlune. tamatumunåkut påsisimavå
OKalualåtorKat erssersikåt Leif Kav-
dlunåtsiaitdlo avdlat TJSA-misimav-
dluarsinaussut, amerikamiutdlo tai-
matutdlo danskit ilisimatut OKarput
påsiumårigtik Leif sinerissap ilåne
sumisimanersoK.
Grønlands
HISTORIE
Af Mads Lidegaard
Den første samlede fremstilling af landets hi-
storie fra de forhistoriske kulturer til nyord-
ningens moderne Grønland. „— fortrinlig hi-
storiebog." Atuagagdliutit. „En bog der bør
være standardudstyr i enhver grønlandsrej-
sendes bagage." Ekstrabladet.
Illustreret og med arbejdsopgaver beregnet
for studiekredse og skoler. 166 sider. Kr. 14,50.
Turisme i Grønland
I år bliver der fem grønlandsrejser for folk, der ikke ønsker luksuriosq
omgivelser
Hvem skulle nu tro det: Grønland
som turistland. For blot få år siden
ville man have sagt: Det vil aldrig
kunne gennemføres, endsige gennem-
føres med succes. Og alligevel viser de
første turistrejser til Grønland i 1960
en overvældende succes. Ikke færre
end 11 lande var repræsenteret, de
fleste fra Europa, men Sydafrika og
Indien var blandt de bidragydende.
Jeg har selv haft lejlighed til at tale
med flere af turisterne sidste år, det
lød enstemmigt: Fantastisk, eneståen-
de, vi ville aldrig have undværet den
oplevelse. De primitive indkvarte-
ringsforhold blev taget med højt hu-
mør, man var indstillet på det, man
var advaret i forvejen. Det virkede
spændende for de ellers forvænte tu-
rister virkelig at komme ud for alt
det, Grønland byder på i retning af
primitive forhold, ja, selv at måtte
undvære det daglige bad var spæn-
dende, hvem skulle have troet det?
Mennesket er uberegneligt.
Turistsæsonen i år har helt andre
dimensioner. Rejseselskabet Aero-
Lloyd har fået blod på tanden. Man
er gået ind for sagen med brask og
bram. Der må ligge et meget stort ar-
bejde bag disse forberedelser og til-
rettelæggelser. Jeg sidder med Aero-
Lloyds rejsebrochure foran mig — el-
ler rettere brochurer, for der er man-
ge, på mange sprog, bl. a. dansk, tysk,
engelsk og fransk. Brochurerne er ny-
deligt illustrerede med kønne, natur-
lige farver, som alle vi „gamle be-
boere" kender og beundrer. Det, der
imponerer mest, er dog den åbenhed,
hvormed man beskriver de primitive
forhold. Det er ikke noget med at
stille trygge og lette forhold i udsigt,
tværtimod, hedder det: En rejse til
Grønland er ikke noget for forvænte
turister, der møder op i forventningen
om luksuriøse eneværelser med al
moderne komfort, for det findes sim-
pelthen ikke. Sådanne turister skal
holde sig til de mondæne badesteder.
Men hvis man er besjælet af trangen
til at opleve noget aldeles overvæl-
dende og storslået, hvis man er ind-
stillet på at stå ansigt til ansigt med
den mægtige natur med de store, rene
linier og opleve naturens vældige stil-
hed og af og til naturens vældige ra-
sen, så er Grønland netop det rigtige
sted.
Fem rejser
I 1961 er der foreløbig arrangeret 5
grønlandsrejser, den første den 27/6
og derefter hver 16. dag. Sidste rejse
bliver den 22/8. Rejsernes mål bliver
først og fremmest det sydlige Grøn-
land i lighed med rejserne i 1960, dog
er der for hvert rejsehold, der omfat-
ter 80 deltagere, lavet en speciel tur
til Diskobugten. Der skal melde sig
mindst 15 deltagere, hvis turen skal
kunne gennemføres. Skulle der ikke
være tilstrækkelig tilslutning fra tu-
risterne, kan vi, d. v. s. de fastboende,
overtage tilbudet og få den store
chance at komme nordpå.
Aero-Lloyd har chartret en norsk
Forlang tilbud på påhængsmotorer
og plasticjoller.
OLES Varehus
Godthåb
sælfangerbåd, „Heimen", der er blevet
ombygget til formålet. Der er indrettet
ekstra kahytter, og badeforholdene er
knapt så primitive som in natura. Der
er indrettet spisesalon og dækssalon,
men om nogen luksusliner i ameri-
kansk stil, er der naturligvis ikke tale.
Deltagerne skal således selv med-
bringe sovepose og spisebestik, og det
må man indrømme er vigtige ingre-
dienser, når man er på farten kysten
langs.
Denne Diskorejse vil blive arrange-
ret for hvert hold, og af hver 80 tu-
rister får 15 chancen for dette moder-
ne eventyr. Der kan vist ikke være
megen tvivl om, at tilslutningen vil
blive stor.
Besøg i Sydgrønland
De resterende 60 deltagere på hvert
hold bliver fordelt i tre grupper, som
så skifter ophold. Der bliver besøg i
Julianehåb, NarssaK, NarssarssuaK.
Fra Julianehåb er der arrangeret ud-
flugter til Kirkeruinen fra det 14. år-
hundrede. Foruden ruinen af selve
kirken, som er meget velbevaret, er
der en ruin af et kloster og af en bo-
plads fra samme periode. Desuden er
der udflugter til fåreholdersteder med
en så skøn beliggenhed, at man skal
være en ny Finn Gerdes for at kunne
beskrive det, med andre ord: Det skal
ses. Der er flere vidunderlige elve til
laksefiskerne, enhver lystfiskers store
drøm. Min mand fangede på IV* time
sidste år ikke færre end 42 dejlige,
store laks. Det er ikke nogen fisker-
historie, for jeg har selv gjort dem
alle sammen i stand, hvilket turde
være oplysning nok til tvivlende sjæ-
le, og så er min ellers udmærkede
mand endda ikke særlig god til at fi-
ske. Han siger selv, at når man har
været så heldig i kærlighed, som han
har, så bliver man aldrig særlig god
med fiskestangen, og det er jo egent-
lig meget sødt sagt.
Til en kælvende bræ
Fra NarssaK er der udflugter til Iga-
liko, et af de mest frodige steder i
Grønland, nu beboet af fåreholdere,
tidligere af de første vikinger, der
kom til Grønland. Herfra stammer
velbevarede ruiner. Endvidere vil der
blive lejlighed til pr. båd at sejle helt
tæt ind på en kælvende bræ i bunden
af skovfjorden.
Indkvartering
Selve NarssaK er ligeledes en sevær-
dighed. Vi har her den store fiskefa-
brik og slagteriet, idet NarssaK er ho-
vedcentret for fåreavlen i Sydgrøn-
land.
Selve turisternes ankomststed, Nar-
ssarssuaK med flyveplads, er et lille
stykke moderne Grønland. Det er
amerikanerne, der har oprettet basen,
men den er nu overtaget af den dan-
ske stat. Aero-Lloyd driver her hotel,
der hedder Arctic, så helt uden mo-
derne bekvemmeligheder bliver de
kære turisters ophold ikke. Indkvar-
teringen under turen bliver fortrins-
vis hos private, og her kommer de
primitive forhold for dagens lys.
Pladsen hos de fleste grønlandske fa-
milier er jo sparsom, men det gamle
ordsprog: „Hvor der er hjerterum, er
der også husrum", gælder stadig og
vel især i Grønland.
Det var i hovedtrækkene, hvad- tu-
risternes program omfatter, så der
bliver noget at opleve udadtil, ople-
velser som forhåbentlig vil kunne op-
bevares i hukommelsen som noget dy-
rebart, man altid kan tage frem, ven-
de og dreje, så man kan få lov til at
genopleve de forhåbentlig gode dage,
der var turisterne beskåret, at være i
Grønland.
Hvad gavner turismen
Man kan ikke lade være med at
stille sig det spørgsmål: Hvad vil tu-
rismen komme til at betyde for grøn-
lænderne? Det er vanskeligt at be-
svare, men den personlige kontakt vil
altid give noget positivt, selv om
sprogvanskelighederne vil være en
svær hemsko. Det er altid menneske-
ligt udviklende at lære andre menne-
skers sæder og skikke at kende, at
lære, at man kan leve på mere end en
måde, at en ting altid har to eller fle-
re sider, som man står sig ved at be-
tragte. Rent praktisk er der ingen
tvivl om, at der vil kunne oparbejdes
et marked for grønlandske husflids-
arbejder. Der bliver jo lavet mange
særdeles nydelige ting heroppe, ting
som ikke laves andre steder i verden,
originale ting, der mange steder vil
skabe efterspørgsel, når blot det bli-
ver set rundt omkring. Der vil kunne
opnås gode priser på dette husflids-
arbejde, og det var da en ide, hvis der
blev sat lidt system i sagen, således at
man lå inde med et lager af virkelig
gode arbejder, når turistsæsonen sæt-
ter ind. Kan det ikke nås i år, ja, så
til næste år. Turisterne skal nok blive
ved med at komme, det borger natu-
ren for, og bliver turisterne vel mod-
taget, ja, så tales der vidt og bredt om
det gæstfrie Grønland og de gæstfrie
grønlændere, således at mange andre
får lyst til at aflægge visit heroppe.
Folk, der er på ferie, bruger jo penge,
det hører ferien til som noget uund-
gåeligt og behageligt, så vi må sørge
for, at disse penge bliver erlagt i
Grønland til glæde for mange. Det
modsatte får mig til at tænke på de to
deprimerede mænd, der sidder og ta-
ler sammen. Den ene siger: Bare man
havde en masse penge, åh hvad, siger
den anden: Man bliver ikke mere lyk-
kelig, fordi man har penge. Nej, siger
den første, men man kan være ulyk-
kelig på en mere behagelig måde.
Ellen Gerdes.
E \fil\IRUDE fra Grønland til Troperne
... Kalåtdlit nunånit nunanut kiangnerpånut
Evinrude er resultatet af 52 års
teknisk erfaring: startsikker
under alle vejr- og tempera-
turforhold, vandtæt indkaps-
ling og lydløs gang.
Den ideelle motor til jagt, fi-
skeri og transport.
3—5>/i—10—18—40—75 hk
Evinrude ukiune 52-ine teknikikut misiligtagkat
avKutigalugit sanauvoK: sila silåinardlo KanoK
ikaluarpata nåme autdlångitsorpoK, sivtertårtug-
ssåungitsoK perpaluisagton.
autdlainiåsagåine, aulisåsagåine agssartusagéini-
lunit motorigssaK pitsak.
3—51/*—10—18—40—75 hk.
3 hk, 2 cyl. kun kr. 1.050,—
3 hk, mardlungnik cylinderilik 1.050 krfininanarpoK
Skriv efter brochure
agdlagartainik dssinginigdlo piniarniarit
Specialfirmaet i bådmotorer gennem 50 år
ukiune 50-ine umiatsiat motorinik Ingmikut nioroutcKarårsimassoK
JOHS. THORNAM
INDUSTRIHUSET — KALVEBOD BRYGGE 20 — KØBENHAVN V.
15