Atuagagdliutit - 21.09.1961, Side 8

Læserbreve
~ KLIP
Vi blev skuffet
I A/G nr. 18, 24. august d. a., side 16,
kan man læse følgende: „-----------at
der ikke er grundlag for at antage, at
alkoholforbruget eller misbruget i
Grønland er af et sådant omfang, at
samfundet som helhed lider skade
derved", og „------at forbruget--------
ikke er så meget højere, at dette------
kan give anledning til virkelig uro“.
Det var en udtalelse af landsrådets
spiritusudvalg, efter at det havde un-
dersøgt spiritussituationen i vort land
og havde konstateret, at alkoholfor-
bruget var meget højere (50 %>) end i
Danmark og de fleste vesteuropæiske
lande. Når man har læst udtalelsen,
kan man ikke lade være med at stille
de spørgsmål: 1. Har den meget livlige
og kraftige debat om spiritusmisbru-
get, der i den senere tid er foregået i
A/G og lokalblade, virkelig været
grundløs eller: 2. Har man virkelig
overhovedet ikke taget hensyn til de
sørgelige, ja undertiden chokerende
eksempler, der er nævnt af politiet,
landslægen, Grønlands provst, en
mængde kloge og ansvarsbevidste
lægfolk og en del af landsrådets egne
medlemmer? Så kommer man uvil-
kårligt til at tænke på det gamle
mundheld, som siger: „Vi alene vide!“
Men alligevel har landsrådets ud-
valg ikke holdt sig udelukkende til
sin egen vurdering af situationen, men
har benyttet „Udvalget for Samfunds-
forskning1^ udtalelse — og den alene
— som sit grundlag. Selv om jeg ikke
betvivler samfundsforskningsudval-
gets alvorlige hensigt med arbejdet,
vil jeg alligevel driste mig til at stille
BÅD TIL SALG
i løbet af september, 4 år gammel, med 9 HK Sleipner motor, 25 fod
lang, i god stand, med ekkolod 9.000 kr., og uden ekkolod 5.000 kr.
Hildebjart Joensen, „Rofas" Havn, Færingehavn
1
SPIL FODBOLD OG
HÅNDBOLD
MED EN
FIGHTER. . .
18 felter håndsyet chromgarvet bold.
Reglementeret mål og vægt.
Patentblære til brug for alm. pumpe
isigkanik agssangnigdlo arssåsaguvit
atoruk FIGHTER ...
En gros: BTR Industries A/S, Toldbodgade 30-32, København K.
tårtitdlugo
mianerssorit
KåumarKUtitsialak tigumiartariaK tårtume ilua-
KUtaoKissoK. taimaingmat KåumartartoKarit —
peKångfkuvitdlunit nutåmik pisigit. Kåumartar-
tOK mikissunguaK akikt'KaoK, pingårtumik HEL-
LESENdp batterianik orssoKartikugko Kulariså-
ngilat KåumartartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
Klart lys lige ved hånden giver Dem tryghed og
sikkerhed. Tag derfor lygten frem — eller køb
Dem en ny. En lille lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS batteri indeni, er
De sikker på, at lygten virker hver gang.
KåumartartoK
ikeriånguaruk!
Pas på i mørket
tænd
lys i lygten
det spørgsmål: Hvad kan man bedst
stole på, eksempler, som bygger på
faktiske begivenheder, som er erhver-
vet gennem det daglige samliv eller
gennem det daglige arbejde med alle
samfundslag eller vurderinger, som er
erhvervet kun gennem samtaler med
udvalgte mennesker?
Landsrådsudvalget har endvidere
udtalt som foran citeret: „Forbruget —
— er ikke så meget højere, at dette
i sig selv kan give anledning til vir-
kelig uro“. Men til trods for denne
udtalelse kan man dog ikke undgå at
gisne, at udvalget alligevel inderst
inde må have følt nogen uro, for ellers
ville det jo ikke være fremkommet
med sådanne forslag som a., b., c. og
d. Men alligevel er det også spørgsmå-
let, om disse forslag kan virke forbed-
rende på de allerede eksisterende dår-
lige forhold (som følge af spiritusmis-
brug), nemlig sådanne forhold, som i
de senere år er blevet afsløret gennem
de foranomtalte artikler i A/G og ikke
mindst gennem landslægens artikler.
Som motivering for denne formodning
kan tjene følgende:
1. Efter de hidtil indhøstede erfa-
ringer med hensyn til spiritusmisbru-
get blandt befolkningen og på grund
af de forbedrede indtjeningsmulighe-
der blandt folk, er det desværre ret
tvivlsomt, om de i a. og b. foreslåede
restriktioner kan virke formindskende
på forbruget i væsentlig grad. 2. Det
synes at være endnu mere tvivlsomt,
at det i c. foreslåede kan få videre be-
tydning. Forholdet er nemlig det, at
der allerede findes bestemmelse om,
at der ikke må udskænkes eller sæl-
ges spiritus til personer under 18 år,
men hvis man skal være ærlig, så kan
man lige så godt sige rent ud, at den
bestemmelse ikke overholdes, og når
politiet selv erklærer, at dette skyldes
personalemangel, kan man på forhånd
ikke vente, at forslaget kan få nogen
væsentlig betydning — endnu mindre
på steder, hvor der intet politi er. Og
så en ting til i forbindelse med dette
forslag: Tror man, at forældre, som
ikke gider eller bryder sig om at gå
på „beværtning11, vil begynde at gøre
det udelukkende for at ledsage deres
børn? Hvis dette alligevel sker, så vil
disse små lokaler, som i forvejen er
overfyldte, blive endnu mere over-
fyldte, og dette vil medvirke til, at
spiritusforbruget bliver endnu større.
Jeg er ikke i tvivl om, at mange —
med ret — vil spørge mig: Hvilke for-
slag har du så? Inden jeg besvarer
dette eventuelle spørgsmål, vil jeg
kungikunut niorKuteuartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
STEFF
KVALITETSVARER
overalt i Grønland
niorKutigssat pitsauv-
dluartut Kalåtdlit-
nunåne tamarme
først gerne sige følgende: Jeg hører til
de mennesker, som værdsætter men-
neskets personlige frihed højt, ja, jeg
betragter friheden som noget af det
ædleste, mennesket ejer — vel at
mærke, når den bliver benyttet på
rette måde. Men dette til trods ved
jeg, at det er så at sige umuligt at
udfolde den fulde frihed i mangfoldi-
ge henseender for medlemmer i et
lovordnet samfund, hvor det ikke
kan undgås, at utallige restriktioner
må udstedes for at forebygge de fa-
rer, som samfundsborgeren kan ud-
sættes for, og at disse love må over-
holdes af alle samfundsborgere uden
persons anseelse, selv om anlednin-
gen til udstedelsen af sådanne love
undertiden skyldes forholdsvis få dår-
lige borgeres ligegyldighed med hensyn
til lov og orden i samfundet. Sådanne
restriktioner kan heller ikke undgås
hos os, ja, de må anses for at være
nødvendigere, fordi vi lever i en over-
gangstid og endnu mangler den fulde
oplysning. Dette sidste må betragtes
som en tvingende omstændighed, som
nødvendiggør, at der må træffes fore-
byggende foranstaltninger til beskyt-
telse af samfundet som sådan, foran-
staltninger, som kan føre til formind-
skelse af spiritusmisbruget, som netop
hører til de vigtigste problemer for
øjeblikket11.
Med de forskellige udtalelser, som
er faldet under den foranomtalte spi-
ritusdebat i de senere år samt med
egne iagttagelser som grundlag mener
jeg: 1. at udskænkning af spiritus på
restaurationer må ophøre indtil vi-
dere af følgende grunde: a. fordi drik-
keriet på restaurationer virker demo-
raliserende på ungdommen, ikke
mindst på de meget unge, og natteli-
vet der virker hæmmende på arbejds-
evnen og dermed på .effektiviteten af
arbejdsydelsen, som ellers skal ud-
vikles mest muligt i vort land, 2. at
hjemmebrygning af imiaK må forby-
des af følgende grunde: a. fordi der er
alt for mange, der brygger berusende
og usundt øl, og b. fordi vort land er
en del af Danmark, hvor det er for-
budt at brygge spiritus i private hjem
og 3. spiritus må kun købes frit i
KGH’s butikker og i enkelte private
butikker.
Som det fremgår af det foregående,
har jeg fulgt debatten om spirituspro-
blemet i vort land i de senere år med
stor interesse, men har ikke villet
blande mig i debatten, da jeg mente,
at der fremkom argumenter nok, som
landsrådet som repræsentant for hele
folket kunne benytte som grundlag
for sine bestræbelser for at formind-
ske spiritusmisbruget. Men da dette
ikke har været tilfældet, kan jeg ikke
længere være passiv tilhører, idet
jeg, selv om jeg ikke længere er ak-
tiv medlem af rådet (kun suppleant)
stadig er interesseret i at give en
håndsrækning i alt politisk arbejde,
der sigter mod forbedring af forhol-
dene i vort land.
Narssan, den 30. august 1961.
G. Egede.
Kritikken af børnesanatorierne
I A/G nr. 18 den 24. august 1961
fortsætter redaktøren sine angreb på
børnesanatorierne i Grønland. „For-
eningen til hjælp for grønlandske
Børn11 driver disse børnesanatorier i
nært samarbejde med Ministeriel: for
Grønland, ligesom der ydes statsstøtte
til driften. Dette indebærer, at „For-
eningen11 ikke er eneansvarlig for bør-
nesanatoriernes driftsform.
Redaktørens nye indlæg har under-
titlen: „også socialinspektøren kriti-
serer de såkaldte børnesanatorier i
Grønland, der nu fungerer som børne-
hjem, men med ukvalificerede ledere11
og man mærker tydeligt med hvilken
begærlighed redaktøren griber den
moralske støtte, som socialinspektør
Kaj V. Petersen ved sin kritik giver
ham, og hvilken støtte han efter sit
usømmelige angreb på Jakobshavn
Børnesanatorium i allerhøjeste grad
må trænge til.
Redaktøren citerer socialinspektø-
rens rapport og skriver: „praktisk talt
alle børn på sanatoriet (Julianehåb) er
indlagt af sociale grunde — således at
det helbredsmæssige er afledt af det
sociale11. Hvis dette er rigtigt citeret,
så undergraver socialinspektøren sin
egen kritik, idet mange sygdomme,
men navnlig tuberkulosen, er afledt af
det sociale.
I begge sine indlæg postulerer red-
aktøren, at alle de grønlandske børne-
sanatorier allerede er ændret til bør-
nehjem og derefter konkluderer han
på grundlag af socialinspektørens op-
lysninger, at lederne er ukvalificere-
de, idet de er sygeplejersker og ikke
pædagoger.
Redaktørens kritik af børnesanato-
rierne har sit grundlag i den ændring
af sanatoriernes belægning, der har
fundet sted de sidste 10—15 år, idet en
stadig stigende procentdel af børnene
er anbragt af rent sociale grunde.
Jeg skal derfor oplyse, at både Mi-
nisteriet for Grønland, de to foregå-
ende landslæger og „Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn11 i flere år
har været opmærksom på denne ud-
vikling.
Børnesanatorierne er oprettet for at
give mulighed for behandling af børn
med knogle- og kirteltuberkulose. —
Disse former for tuberkulose findes
næsten ikke mere på Grønland, hvor-
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdldussuseKdngivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautigisaKåt ImiaK taima pitsautigissoK
taima akikinårtigalugo pineKarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
Blu i BtCB
FAXE BRYGGERI
for børnesanatorierne i en årrække
har været benyttet til isolering af tu-
berkulosetruede børn, børn med følger
efter lungehindebetændelse og lunge-
tuberkulose, børn med kroniske inva-
liderende lidelser, og endelig raske
børn fra socialt dårligt stillede hjem.
Eksempelvis kan nævnes, at børne-
sanatoriet i Sukkertoppen i halvåret 1.
oktober 1960 til 31. marts 1961 har haft
28 børn indlagt af følgende grunde:
følger efter lungetuberkulose 6 børn
kronisk øjensygdom 4 børn
kronisk hjertesygdom 2 børn
epilepsi 2 børn
ortopædiske lidelser 2 børn
åndssvaghed 1 barn
sociale grunde (deraf
tuberkulose hos forældrene
i 3 tilfælde) 11 børn
Det ses således, at under halvdelen
af børnene har været indlagt af socia-
le grunde, og at tilsynet med og be-
handlingen af de resterende børn fort-
sat kræver en sygeplejerske som le-
der.
Jeg er enig med redaktøren i, at en
ændring bør ske, idet enkelte af bør-
nesanatorierne bør omdannes til bør-
nehjem, men jeg finder, at redaktø-
rens formulering af problemet kun
kan skade børnesanatorierne og deres
ledere.
Det forekommer mig uhørt, at en
journalist vil tillade sig offentligt at
stemple en række ledende sygeplej-
ersker som ukvalificerede til deres
arbejde, så længe der endnu ikke er
foretaget nogen ændring i børnesana-
toriernes status, og så længe der end-
nu findes børn med følgetilstande ef-
ter kroniske sygdomme på grønland-
ske børnesanatorier.
Det sidste kritiske indlæg er bragt
på bladets forside, hvorfor det vel ikke
er ubilligt af mig at henstille, at mit
indlæg gives samme placering.
H. Simmelsgaard,
distriktslæge, Sukkertoppen.
Det forekommer selvmodsigende, at
indsenderen af ovenstående giver bla-
det ret i det principielle i den kritik,
der har været fremme, nemlig at en-
kelte af børnesanatorierne snarest må
omdannes i overensstemmelse med
deres nuværende funktion, men sam-
tidig stempler den berettigede kritik
som usømmelig. Hvis man skulle gå
ud fra det kriterium, indsenderen op-
stiller for offentliggørelse af sam-
fundsproblemer, er det altså utillade-
ligt at påpege uheldige forhold hos en
institution, for hvilken et ministerium
har et medansvar, ligesom det er
„uhørt11, at bladet citerer en offentlig
rapport, der påpeger de samme uhel-
dige forhold. Hvor er vi så egentlig
henne? Længere mod øst i hvert fald!
Kritikken i bladet har ene og alene
haft børnenes tarv for øje, og som det
fremgår af fru Lisbet Hindsgauls ar-
tikel her i bladet, har „Foreningen til
hjælp for grønlandske Børn11 i over-
ensstemmelse hermed og med samme
mål for øje anmodet den grønlandske
befolkning om at yde bidrag til for-
bedring af forholdene, en anmodning
der foreløbig har bevirket, at Grøn-
lands landsråd ekstraordinært har be-
vilget 5000 kr. til sanatoriernes ud-
smykning og indretning.
H