Atuagagdliutit - 21.09.1961, Síða 14

xåva
Kamutmut
igdlup
avdlanutdlo ilissiviusangilaK
kalatdlit igdluisa Kaliait aserornajassarput. taimaisigångata er-
nlnaK iluarsartarianartarput. ajoKutaussut nutaunerine iluar-
sårdlugit akeitangarneK ajorput
kingugdlermik igdlut pujorfilerne-
Kartarnerat erKartorparput taimatut-
dlo pujorfit ajortut navianarsinau-
ssarnerat. måna Kaliait erKartusava-
vut.
igdlup Kalia igdlup matuanut åsser-
susinauvarput igdlup Kaliata ilua pa-
nertusagpat uvsigsunigsså pissaria-
KarpoK. månamut igdlup Kalianut uv-
sigsautausinaussut amerdlanissut a-
tomeKarsinaulerput, Kalåtdlit-nunåne
igdlut amerdlanerssaisa sananeKar-
tarnerat Kissungnik påpiararssuarnig-
dlo suliaussarpoK. tåukulo mana å-
ssersutigisavavut.
sujornagut påpiararssuaK uvseruti-
tigaK atorneKartaKaoK, tåssa påpia-
rarssuaK uvserutiterdlugo mitdlugu-
tititaK. uvserutdle arrujassaKaoK tai-
malume uvseriuartariaKartardlune.
mingnerpåmigdlume ukiup åipå av-
dlortardlugo uvserenrigtariaKartar-
poK, Kaliardle uvsigsutiniåsagåine u-
kiut tamaisa uvserendgtariaKartar-
dlune. uvserut kilumut 55 ørlnaKar-
poK akikitsuvordlume.
igdlut Kaliait påpiararssuagdlit uv-
serissarsimångikåine takussariaKartar-
Pok erninaK påpiararssuartå erssina-
lersartoK, taimalo imeK unigtisinau-
jungnaertarpå tåssa, påpiaråinartut i-
lissarame imermigdlo mitdluaissu-
ngortardlune, taimalo Keråtartardlu-
ne napiassungordlunilo taimaitumig-
dlume sialungmut igdlersutausinau-
j ungnaertardlune.
igdluvit Kågut påpiararssuaKaruvse
måko nåkutigineKarsinåuput: uvseru-
titut Kernertigå. avgulava uvserutae-
rusimagame? igdluvit Kåta påpiarar-
ssuå uvserutitertagaugpat tauva uv-
serutisiniarit silavdlo kiagtinigssånut
torKordlugo påpiararssup panerdluar-
nigsså utarKivdlugo. tanileruvko på-
piararssup katmere sianiginiarumår-
patit sianigalugulo tanlpatdlårnavér-
såisagavkit kungnigsså piumanago. i-
lumortumingme OKåsaguvit taimaisi-
orKajånartoK misigisavat tåssa Kanga-
le uvserisimanerdlugo erKaiméngi-
kugko. ukioK kingugdleK taniniku-
viuk?
påpiararssuaK nutaunerussoK ilisar-
nartarpoK Kåmigut KernerpatdlårneK
ajormat. påpiararssuaKarportaoK av-
dlatut itumik tamånalo Kalipautåti-
gut takuneK ajornartångilaK, tåssalo
asfaltpapimik taineKartartoK. tåussu-
ma påpiararssuåinarmit avdlauneru-
ssutigå asfaltimik Kagdligaugame uv-
serumik pinane, kisalo kingugdliup
påpiararssuartavia sujugdlermit pit-
sauneruvoK, taimåitumigdlume akisu-
nerujugssuvdlune. iluaKutaule unau-
vok ukiut Kulit anguvdlugit avdlå-
ngortugssåungitsutut nautsorssutau-
game. påpiararssuartut uvserutiligtut
taneKåtågagssåungilaK, tamånarpiar-
dlume pissutigalugo påpiararssuaK
tåuna atorneKartorujugssuångorpoK.
påsinerdluissarnerit
aperKut tamåna sarKumiuniaravko
erKarsautigilersimagavkulo pissutigå-
ra påsissaravko igdlut Kaliaisa tungai-
sigut påsinerdluineKartartOK. igdlup
Kaliaisa påpiararssuainut åssigingmik
OKautigissariaKarpoK inardliassoru-
jugssungmata. Kalåtdlit-nunåne ig-
dlut Kaliait amerdlanertigut uvinga-
vatdlårtångitsut tamalånut atorniar-
neKartarput, sordlo Kamutinut ilissivi-
Beskyt Dem —
Brug kun ABIS kondo-
mer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Føres i
,Handelen‘‘s bu-
tikker.
Forlang blot 3 stk. af den
grønne med isbjørnen
ingminuf igdler-
sorniarit —
ABIS-ip pujutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
handelip niuvertarfine
pineKarsinåuput.
nåmagpoK OKaruvit pi-
ngasunik Korsungnik na-
nortalingnik piniara-
luartutit.
samme smagfulde
indre!
kussanavlngmik pOrtugaK nutåmlk
— iluanltojc nangatut ila mamoitl
lllngnut Kimasårtlgit —
atago mlslliguk „Succes".
anglsfiK tungujortumik pQlik, tu-
ngusungnitdluångitsok ... 2 kr.
raiklssoK tungujortumik pdllk, tu-
ngusungnltdluångltsoK ... 1 kr.
mlklssoK augpalugtumik pQlik, 1-
mullk................... 1 kr.
„Succes" nutåx Kå tunlssutlgQk, a-
nglsQt, mlklssut agsut tugdlQtfklt.
A/S GALLE & JESSEN
Leverandør til det kgl. danske hof
galugit, karsinut inigititdlugit ator-
tugssanutdlunit åssigingitsunut tor-
Korsivigalugit.
tamåko åssigingmik issigalugit ajo-
Kutigerérpåt imeK kusagaluartoK u-
nerartisinaugamiko. ajorneruvordle
tamåko tamalåt igdlut KåvinitineKar-
sinaussut ulorianautigissarmåssuk på-
piararssuarmik alitsisinaunertik. ig-
dlut Kaliait Kalåtdlit-nunåne Kissu-
ssarput Koncissaugajugkamigdlo pa-
neriartornertik ilutigalugo Kumariar-
tortardlutik. tamatuma kingunerissar-
på KorKumingnit pigdlukålersarmata.
tutineKarunik mitdlugutalersarput ag-
dlåt napissorsinauvdlutik. taimatut
Kissuit ingmingnut pigdlukåtiatdlag-
tarnerat påpiararssup siggineranut
pissutauga j OKaut.
taimåitumik sumigdlunit pissute-
Kardlutit Kaliata Kånut KaKisaguvit
sianiginiarumårpat Kaliap spærisa na-
låtigut tutissarniarumåravit tamåku-
lo nalait najorKutaralugit ingerdlav-
dlutit. Kaliap spæré sumitut påsiler-
torsinauvatit Kaliata lrågut agssang-
nik kasualårugko nipåtigutdlo påsisi-
nauvat spærit suminersut. spærit a-
merdlanertigut Kissungnik torutsersu-
gaussarput taiméitumigdlo sarrisi-
naunatik.
1 kruninaKarpoK
Kaliat misigssuatålåriaruk. sanav-
dlugaugaluartordlunit anordlerujug-
ssuarneratigut KupisimasinaussarpoK,
tåssa påpiararssua. makitoKarsima-
ssok takugugko erninaK kikiagsinia-
rit, Kaipautilingnik. pissariaKalersit-
dlugo erninaK iluarsartussigåine suli-
agssaK kingorna agdlissugssaugaluaK
ikiorsilertorneKarsinaussarpoK akig-
ssaiautaunerunigssaralualo pingitsor-
tineKarsinaulersardlune, sordlo påpia-
rarssuaK mavsukarsimassoK tikivigsi-
naussarmat. 1 kruninalerdlugit kiki-
ssat atorfigssaKartitatit pisinauvatit,
påpiararssuardle taorsertariaKalersi-
magpat nu,tåmik pisaguvit 20,— kru-
neKåsaoK. påpiararssuardle ilångarsi-
massoK sujumoruvko iluarsapatdlang-
niaruk ukiup KanoK ilinera unigfigi-
nago. ukiugpat iluarsaissariaKaleru-
vitdlo påpiararssuaK uvserutilik pisi-
ariniaruk pissariaKarpatdlo Kissumi-
nernik kikiagtorfilerdlugo Kalianut
Kajangnaerssordlugo, tåssa aussarpat
pilertugagsséngordlugo iluarsavingni-
alerugko.
suliagssaK taimåitoK iluaKutåusagu-
ne pitsaussumik suliarineKartariaKar-
poK, taimåingigpåme nuånårutiginavi-
ångilat. ajornångigpat påpiararssuaK
atugagssat tasineKarKårtariaKarpoK.
ilågagssavit angissusia ugtorugko Ki-
orsisautit mikinårnavérsårdlugo, tau-
va manigsumut tontavilerdlugo siåsa-
vat uningatineKåsaordlo tasivigsi-
naorKuvdlugo. sivisuatsiåmik taima-
tut tasisimagugko pingårtumigdlo
nigdlingitsumitisimaguvko erninaK
tasisaoK atorneKarsinaulerdlunilo.
tauva kikissat alingneranik ilårtuile-
ravit kåpussusimassatit pendgsårdlu-
tit amorésavatit. suliagssaK tamåna
sivikitsuinaussångikaluarpoK pissari-
aKarpordle påpiararssuaK alerKingna-
vérsåsavdlugo. tamåna mianerssortu-
mik suliarigåine ajornångilaK.
kikissat tamarmik pérneKarérpata
ilårtutigssaK avineKåsaoK ilågagssa-
mut nåmagtitdlugo. tauva pépiarar-
ssuaK KagdleK kiviatdlagdlugo ilårtu-
tigssaK pulatineKåsaoK. ajornartinago
pissusigssaK imåitugssaugaluarpoK
påpiararssuaK ilårtutigssaK nutåu-
ngitsumit Kagdlerdlugo ikuneKåsav-
dlune kikiagtutdlugulo kikissat milig-
tai påpiararssuarmit Kanganitsamit
matuneKartugssångordlugit tauvalo
-idiu }nuiejnu anssaeuis dnsiigunepiu
titdlugit ivertitdlugit. nipiterutigssa-
Kångikåine avdlatut ajornartarpoK i-
lårtutiginiagaK Kåtigut kikiagtuinar-
tariaKartardlune, tåssa imåipoK ilår-
tutigssaK kisalo ilågaK åma kikiagtor-
dlugit.
påpiararssuaK åmukårtumik iku-
ssusimagpat ilårtuileruvit sianigisavat
anorip sangminerussåta nalånitoK
Kagdlingortikumåragko isugutak ano-
rimit tingineKartugssångordlugo på-
piararssup iluanut pinane.
kisalo påpiararssuit åmukårtitdlugit
ikussugkat tugtitinardlugit akunerisi-
gut amitsunguamik nipititsiviginag-
kat iluarsarnialerdlugit pissariuneru-
jugssuput, taimatutdlo iluarsaissaria-
Kalersimaguvit inåssutigiumavara ta-
måkulerissartumik ikiortigssarsiusa-
ssutit. taimatut nipititerutaussartut
augtitaussarput ajungineruvordlo ta-
måkulerissartuvingmik ikiorteKaruvit.
igdlup Kalia nåkutigivdluarniaruk.
uvserissarniaruk uvserutiliugpat. ilu-
arsartariaKalersimagpat erninaK ilu-
arsarniaruk, sujugdlermigdle pingår-
nerpåmigdlo sianiginiaruk ajOKUser-
neKånginigsså.
påpiararssuaK aligsimavoK iluarsarneKarsi-
mananilo
Tagpappen er revet i stykker og ikke repa-
reret.
Et hustag skal ikke være
oplagsplads for slæderne
De grønlandske huslage kan let blive beskadiget. Hvis det sker, må
skaderne omgående udbedres. I reglen koster det ikke ret meget
Sidste gang skrev vi om skorstenen
og om de brandfarer og livsfarer, en
dårlig skorsten byder på.
Denne gang er det tagets tur.
Taget er så at sige låget på huset,
og skal der være tørt inde, må taget
være tæt. Der eksisterer efterhånden
et utal af tagdækningsmaterialer, men
langt de fleste tage på Grønland er
tækket med brædder og pap. Vi vil
derfor samle os om dem.
Tidligere var den såkaldte tjærepap
almindelig. Den består af råpap, som
gennem et tjærebad blev gennem-
trængt af almindeligt kultjære. Kul-
tjæren lader sig imidlertid forholds-
vis let vaske ud, og det er nødvendigt
stadigt at erstatte den forsvundne
tjære i form af påsmøring. Det bør
gøres i hvert fald hvert andet år, men
helst hvert år, hvis man vil gøre sig
håb om at bevare taget tæt. Tjære
koster kun 55 øre pr. kilo, så det er
en billig behandling.
Tjærer man ikke de tage, der er
tækket med tagpap, vil man snart se
den nøgne råpap, og den er næsten
som almindelig pap fra papæsker, alt-
så vandsugende og skør og yder ikke
nogen beskyttelse mod nedbør.
Om De på Deres hus har alminde-
ligt tjærepap ses let: Er den sort som
tjære, er det tjærepap. Er den løs at
pille i, men underlig farveløs, er det
også tjærepap, men i gang med at for-
vitre, fordi tjæren er forsvundet. Hvis
De har konstateret, at De har tjære-
pap, så køb noget kultjære og gem det
til en varm dag, hvor tagfladen er helt
og aldeles tør. Når denne dag oprin-
der, så giv Dem til arbejdet og smør
et jævnt lag på overalt. Pas særligt på
overlæggene og andre samlinger, og
pas på, at De ikke smører så meget
på, at det løber. Det er der nok ikke
større fare for, for når De skal være
ærlig, er det nok mere end et år siden
Deres tag fik sidst. Eller tjærede De
sidste år?
Nyere pap kendes i reglen på, at
det ikke er sort på overfladen, men
har en belægning, der giver pappen
en eller anden farve. Det er asfalt pap.
Den adskiller sig fra tjærepappen deri
at den er imprægneret med asfalt i
stedet for kultjære og i, at råpappen
er en bedre kvalitet. Denne pap er
meget dyrere end tjærepappen, men
til gengæld garanterer fabrikkerne
for tæthed i 10 år, når den er lagt rig-
tigt op. Den skal ikke vedligeholdes
i samme forstand som tjærepappen, og
denne store fordel har betydet, at man
nu praktisk talt altid bruger en as-
faltpap som yderpap, og vi kunne
måske derfor springe videre omtale
over.
FLERE MISFORSTÅELSER
Når jeg alligevel synes, at vi skal
ofre den og taget i almindelighed lidt
opmærksomhed, er det, fordi jeg har
iagttaget flere misforståelser i forbin-
delse med tage. Fælles for alle former
for tagpap er, at de er meget sårbare
for ydre mekaniske påvirkninger. De
mange lave tage — altså tage med en
lille hældning — der findes i Grøn-
land, bliver ofte benyttet som oplags-
plads for forskelligt grej som slæder,
kasser, redskaber af forskellig slags
o. s. v.
Alene det er forkert, fordi flere af
tingene på den ene eller anden måde
holder på vandet, så det ikke frit kan
forsvinde. Værre er det imidlertid, at
man meget let kommer til at beska-
dige pappen enten med selve tingen
— det være sig en slædemede eller
andet — eller når man går på taget
for at anbringe disse uvedkommende
ting.
Underlaget for pappen er brædder
og på de nyere huse oven i købet pløj-
ede brædder, men da træ svinder, bli-
ver brædderne smallere og „går ud af
pløjningen". Træder man nu uforsig-
tigt, trædes måske et bræt ned, me-
dens nabobrættet bliver, hvor det er,
og denne forskydning kan meget let
resultere i en revne i pappen langs
fugen mellem brædderne.
Skal De af en eller anden grund
nødvendigvis op på taget, så find et
af de steder på taget, hvor spærene
er anbragt, og gå så langs med dette.
Stederne finder De let ved at slå med
hånden på taget, så kan De høre Dem
til, hvor spærene er. Her er bræd-
derne understøttet, og brædderne kan
Skandinavisk Reproduktionsanstalt
LÆDERSTRÆDE 26 KØBENHAVN K.
ikke forskydes, og pappen bliver altså
ikke såret.
DET KOSTER 1 KRONE
Kig Deres tag efter. Selv om det er
lavet aldrig så godt, kan tagpap rive
sig løs i de kraftige storme. Se efter
om noget er ved at løsne sig, og hvis
der er det, så giv det straks nogle
papsøm, galvaniserede. En sådan lille
reparation i tide kan ofte spare en
større og dyrere siden, når pappen har
revet sig helt løs og er fløjet væk. For
een krone får De papsøm til mange
reparationer, men en ny rulle tagpap
koster over 20 kroner. Hvis dette sid-
ste alligevel sker, så reparer straks og
uanset årstiden. Er det vinter, så køb
en billig tjærepap og søm den på evt.
ved at lægge nogle brædder over og
søm med almindelige søm igennem
det hele. Så er det let at tage af, når
det bliver sommer, og reparationen
kan udføres rigtigt.
Og den skal udføres rigtigt, ellers
får De ingen glæde af det. Hvis det
er muligt for Dem, så læg pappen „til
stræk" d.v.s. mål det stykke af, De
skal bruge rigeligt stort, og læg det
så på et plant underlag, hvor det kan
få lov at ligge helt i fred, så det kan
strække. Når det har ligget her nogle
dage i lunt vejr, er det klar til at
lægge op. Pil så forsigtigt alle de søm
op, der sidder i banen over hullet. Det
kan tage nogen tid, men det er helt
nødvendigt og med forsigtighed går
det, selv om pappen er sårbar.
Når alle søm er fjernet, skæres det
nye stykke til, så det passer og stik-
kes — og under den ovenfor liggende
pap. Hvis man har mulighed for det,
sømmes det nye stykke således, at
sømhovederne bliver skjult af over-
pappen. Derefter klæbes overpappen
til den allerede sømmede. Hvis man
ikke kan skaffe klæbemasse, må der
sømmes „synligt", d.v.s. gennem beg-
ge lag samtidigt.
Hvis De får en lodret samling, skal
De lægge det pap øverst, som er
nærmest den fremherskende vindret-
ning således, at vand bliver blæst bort
fra samlingen og ikke ind i den.
Hvis De har lodret tækning på De-
res hus, det er den tækning, hvor ba-
nerne lægges ved siden af hinanden,
og fugen dækkes med smalle strim-
ler de såkaldte „kapper", så er repa-
rationen mere kompliceret, og jeg vil
anbefale Dem at få nogen hjælp af en
fagmand. Disse kapper skal smeltes
af, og det går bedst med øvede folk.
Hold altså øje med Deres tag. Tjær
det, hvis det er tjærepap, og det træn-
ger til tjære, og reparer det, når det
er beskadiget, men først og fremmest
pas på, at det ikke bliver beskadiget.
14