Atuagagdliutit - 21.09.1961, Síða 23

— tåssa taimatut pok tigumiarneKåsaoK, tåssalo
avdlatut iliornak malerKigsåginåsavarma, Skæg.
— tauvame sukavatdlårniaKinak, Oleøre.
— Ja, sådan skal sækken holdes, og nu skal du
ikke foretage dig andet, end at gå lige efter mig,
Skæg!
— Så skal du ikke bevæge dig alt for hurtigt,
Oleøre!
— aitsåt nautsianik piainermik taima tor-
ratdlagautigissumik takuvunga, Oleøre. susa
akinanga, OKausigssaraluatit samanerujug-
ssuaK Iput.
— Det er den mest geniale måde at tage kar-
tofler op på, jeg endnu har set, Oleøre! Næh,
jeg venter ikke svar, du har jo talegaverne
langt nede i jorden!
— å, KasoKaunga, sunauvfauko nautsiat tai-
ma piaruminaitsigissut. unilårdlutigtoruna soda-
vandisulårniardlik.
— Puha, hvor er jeg træt, kartofler er noget
tungt noget at have med at gøre. Bare de snart
ville holde en rød sodavandspause!
— Oleøringuåkuluk, Kasunermik sapilingajali-
vigpoK. avdlatut ajornaKaoK Adomut Kaidtaria-
Karparput nangminérdlune pisugslnåungilaK.
— Stakkels Oleøre, han er ved at falde sam-
men af træthed. Vi sætter ham op på Adolf, han
er ikke i stand til at gå hjem sammen med os
andre!
— kisamiuna put nungutåt tigukasitdlarigput, ilå
Skæg? måna TrinlnguaK ukiut tugdlit mardlugsuit nå-
magtitdlune nautslaliagssaKalerpOK.
Har du fat, Skæg? Det er heldigvis den sidste sæk.
Nu kan den søde Trine lave bjerge af dejlig kartoffel-
mos de første par år!
— Oleøreuna ajoKutilik?
— nåmik, Trine, KasuinartOK-una. ta-
kungme nautsiarpagssuit måko tamai-
sa kisimitdlune nutsusimavai.
— Er der noget i vejen med Oleøre?
— Nej, Trine, han er bare træt, han
har ene mand gravet alle de sække
kartofler op som står derhenne!
— Klumpiå kisa uvdlOKerKasioriartorKUvåti-
gut Oleøre sule sinisarKårtOK uvanga isuma-
gisavara. ima suauginarsiuk: nautsiat aserortig-
kat!
— Det er forfærdeligt, Klump, der er kaldt til
middag, og Oleøre bliver ved med at sove!
— Det ordner jeg, Skæg, der skal blot råbes:
KARTOFFELMOS!!!
— hurra, go’morn. nautsianik aserortigkanik
suaortånguatsiarpuse? punermik miseragdlit fri-
kadellerpagssuarnigdlo akugdlit. tauvame inuv-
dluaritse.
— Hurra, og godmorgen, det var kortoffelmos,
I råbte, ikke? Med smørklat og et hav af fri-
kadeller til? Jamen, så farvel med jer!
—kåkåk itipatdlagkame, Klump uvanga tamåna
påsingilara.
— tupingnångilaK påsinginavko, Skæg. påsisa-
galuarpat suaortuguvit „BIKS“
— Næh, hvor han blev vågen, ja, jeg forstår
det altså ikke, Klump!
— Næh, Skæg, der skal råbes „BIKS“, førend
du forstår det!
— tauva tåssa Trineme kartoffelmositutisau-
gut!
— Jum, jum, Pellegokkegækgæk, så er der
kartoffelmosmik hos Trinegine!
— Bravo Pildskadde. kartoffelmositornigssar-
put pinardlugo Kanorssuardlunit arpagkaluat-
dlaruvta soKutigingilarput, pingårtumik puner-
taicalåsagpata.
— Bravo, bravo, Pildskadde, vi løber gerne
livet af os for en ordentlig gang kartoffelmos —
med store gule smørklatter — uhm!
— indiånerussårpise? nerissagssane uvane sila-
tåne piguvtigik ajunginerusaoK. erKaimåsavarsile
nåmagtitdluse nerisagavse.
— Når I leger indianere, må I nok hellere få
jeres portioner her udenfor. Men husk nu at spise
pænt og ikke smaske!
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — erKaimajugdlo!
pugssiåraK uvanga pissu-
sangmat Galle & Jessen
Jakob og Laban III
(1. Mosebog 31, 22—35).
atåtaunerpånik oxalugtuat — Patriarkernes historie
Jåko Labatdlo III
(Mos. agdl. suj. kap. 31, 22—35).
uvdlut pingajugssåne Labat tusarpou Jåko kimåsimassoK,
tauva angutitane katerssorpai Jåkulo malerssordlugo aut-
dlarpoK. uvdlut arfineu mardluk Kångiutut Jåko anguvå Gi-
liadip KåKaine. unuåkutdle singnagtukut Gtitip Labat per-
Kuvå Jåko ajoKUserniarungnaerKUvdlugo, sunguamigdiunit.
Labap Jåko nåpipå tauva-una tupine KåKane nåparnialerå,
Låbavdlo onarfigå: „s6k taima KOKagssivinga panikalo aut-
dlarutdlugit, sårdlume sorssungnerme tigussausimassut? s6k
issertordlutit kimåvit panivnut ernutavnutdlo inåvdluarKU-
ssutaussumik alianaitsumik nagdliutorsiorsinautinanga?“
„måna pitdlardluarsinaugaluarpavkit, atåtavitdle Gutiata
unuaK OKarfigånga taimailiusångitsunga. ilumutdle anger-
dlarseniguvit, tauva autdlarniarit! påsisinåungilaralo s6k
åma igdluvne gutiga tigdligsimanerit/“ taima onardlune La-
bat perKUsersdK nipangerpoK.
Først på trediedagen fik Laban melding om, at Jakob var
flygtet, og han samlede hurtigt sine frænder og satte efter
ham. Efter syv dagsrejsers forløb indhentede han Jakob
i Gileads bjerge; men i en drøm om natten forbød Gud
Laban at gøre Jakob fortræd, end ikke med et eneste ord.
Da Laban traf Jakob, havde denne slået sine telte op på
bjerget, og Laban sagde til ham: „Hvorfor har du dog
således narret mig og ført mine døtre bort, som om de var
krigsfanger? Hvorfor er du flygtet i hemmelighed uden at
give mig lejlighed til at gøre et stort afskedsgilde og sige
pænt farvel til mine børn og børnebørn?"
„Nu kunne jeg jo nok straffe dig for det, men din fars Gud
har i nat sagt til mig, at det må jeg ikke. Hvis du endelig
længes så meget hjem, tag da så af sted! Men jeg ser ikke,
hvorfor du også har stjålet min Gud!“ Dermed tav den
snedige Laban.
23