Atuagagdliutit - 18.01.1962, Síða 18

Når arbejdet
bliver
en last
Der tales ustandselig om at arbejde.
Ja, så meget tales der om det, at vi
undertiden må fristes til at tro, at det
at arbejde i sig selv er formålet med
vort liv.
Men sådan forholder det sig ikke
efter kristen opfattelse. For kristen-
dommen har arbejdet aldrig været
noget mål i sig selv og kan aldrig
blive det.
Hvad er da målet? Målet er at tjene
vor Gud og næste! Det lyder måske
i nogens øren lidt verdensfjernt, men
det er det ikke, bestemt ikke! Kristen-
dommen vil med sin tale om, at livet
er tjeneste, netop ikke fjerne os fra
verden, til from lediggang, men tvært-
imod drive og ægge os til utrættelig
aktivitet.
Selvfølgelig skal vi arbejde, selv-
følgelig skal vi slide i det, i særlige
tilfælde måske oven i købet slide os
op. Blot er der grund til ustandselig
at spørge sig selv (forudsat altså, at
man agter at gøre alvor af, at man er
et kristent menneske), om man nu og-
så slider for det rigtige, d.v.s. om man
virkelig gennem det arbejde, man har,
er i stand til at tjene sin Gud og næ-
ste på en ordentlig måde, eller det,
man bruger sin tid og kræfter på, er
»noget tomt, som ikke i mindste måde
kan siges at tjene hverken Gud eller
næsten.
At slæbe sig en pukkel til, blot for-
di man nu engang har fået den fikse
ide, at arbejde er tilværelsens mål og
mening, er ganske enkelt en synd, li-
ge så vel som dovenskab er en synd.
Hverken den dovne eller den, for
hvem arbejdet er blevet en last, har
fattet, hvad det vil sige, at livet er
tjeneste.
Måske kan der i det gravalvorligt
arbejdende udviklingsland, Grønland,
være grund til undertiden at tænke på
at den tjeneste, jeg taler om, kræver
andet af os end produktionsfremmen-
de slid og slæb. Det kan være en fuld-
god tjeneste mod Gud og vor næste,
om vi foruden at forstå os på arbejde
også forstår at hvile efter vort arbej-
de, f. eks. — og ikke mindst — på den
dag i ugen, der er beregnet til det.
Sabbatsbudet (kom hviledagen i hu, at
du holder den hellig!), som skønt det
er jødisk, også har bud til kristne, er
et værn imod at hele vor tilværelse
oversvømmes af arbejde. Sabbatsbu-
det skal fortælle os, at selv om vi nok
som Adam skal æde vort brød i vort
ansigts sved, så er livet ikke udtømt
dermed. Livet er rigere end som så,
og den tjeneste, vi er i, er mere om-
fattende end som så. Vor tjeneste mod
Gud og mennesker kræver således af
os, at vi kan koble af fra vort arbej-
de, hvile os, glæde os over tilværelsen
i al almindelighed og kone og børn i
særdeleshed, takke Gud for det alt-
sammen -------også ting af den slags
skal jo nås, og også det er tjeneste.
Men det er ting, som i vor hæsblæ-
sende tid ofte bliver glemt. Hvis vi
ikke rigtig når det til daglig, så lad os
da med vold og magt holde fast ved
og hæge om søndagen. Søndagen har
altid haft en stor plads i menighedens
liv i Grønland. Måtte den, trods de
farer af forskellig art, der truer den,
blive ved dermed.
bl.
suliaK ingassåuneicarångat
sulinigssaK niparratigineKartuar-
poK, agdlåt ima erKartorneKartigalu-
ne ilåne isumaKalersinaussardluta i-
nunivta sujunertå tåssatuaussoK suli-
nesc.
kristumiutdle encarsartausiat ma-
ligdlugo taimåitoKångilaK. kristumiu-
ssutsime sulineK nangmineK inunerup
suj unertatuåtut issigineKarsimångisåi-
narpoK issigineKalersinaunanilo.
sunamiuna sujunertaussoK? suju-
nertaussoK tåssa Gutip tugdlivtalo
kivfartuneKarnigssa.it! tamåna imaKa
inuit ilåinut pissutsinut agtumåssu-
teKarpatdlångitsutut ikaluarpoK. tai-
måingilardle, taimåingitdluinarpoK!
kristumiussutsip onautigå inuneK kiv-
fartussinerussoK. tamatumunåkut si-
larssuarme pissartut ingalagsimaniar-
neuarnigssait taimalo ugperdluamiar-
neK kisiat erKarsautigiumanermit ag-
ssangnik sardliåinalernigssaK eritar-
sautigineKångilaK, akerdlianigdle ka-
jumigsårivdlune nasusuitdluta suliu-
arnigssavtinut.
soruname sulisaugut. soruname ilu-
ngersordluta sulisaugut, imaKame ar-
dlavut agdlåt sulipilungnermit toKU-
jårtugssåusavdlutik. ingminutdle ape-
riuartariaKarpoK — tåssa kristumiu-
tut inujumavdlune aulajangersima-
gåine — ilungersuavdlune ingerdla-
tat iluamérsunersut, tåssa suliarissa-
tigut ilumut Gute tugdlitdlo ajungit-
sumik kivfartuneKarnersut imalunit
pivfigssaK nukingitdlo kingunigssaKå-
ngitsumut — Gutimik tugdlerissamig-
dlo kivfartussinerungitdluinartumut
— atorneKarnersut.
sulineK inunerup sujunertatuarigå
isumatuarigålo isumaKalersimagåine
isumaK ajortiuvoK sordlume eKia-
sungneK åma ajortiussoK. exiasugtup
isulinermigdlunit ingassåussissup på-
sisimångilå inunerup kivfartussineru-
nera Kanon isumaKarnerso«, suner-
SOK.
Kålåtdlit-nunåne kinguarsimavat-
nalungilisiuk Algierimiut méncat
90.000-nit ikingnerungitsut Marokko-
me Tunisimilo Kimåssutut najuganar-
tut tåssanilo inuneK usornångivigsoK
inuneralugo? mérKatdlo Kimåssujuå-
såput Algierime ingmingnut akiutut
sapilerserdlugit. nagdlingnartorpag-
ssuit angnertut autdlarnerneKarput.
ukiarme svenskit lutherikussut ila-
gigsaisa aningaussarparujugssuit Al-
gierimiut mérartainut Kimåssunut i-
kiutigssat nagsiupait. aningaussat u-
vagut aningaussavtinut nalenciutdlu-
git 1.650.000 kr. migssinge (milliunit
åipagssåta KerKa sivnerdlugit). ani-
ngaussångoK agfaisa migssait pigssar-
siarineKarput frimærkinik tuniniaini-
kut. katerssuiniarnerup ingerdlåne-
Karnera svenskinit lutiherikussunit
årKigssuneKarsimavoK. aningaussar-
pagssuitdlo atorneKarumårput irnug-
tortarfiliagssat sananeKarnigssåinut
atortineKarnigssåinutdlo. imugtortar-
filiat 164-init ikingnerungitsut Marok-
kome Tunisimilo nåparneKarput, tåu-
kunanilo Algierimiut mérartaisa i-
mugtugagssatik igfiantugagssatigdlo
avguagarsiagssatik uvdlut tamaisa pi-
ssarpait. imugtortarfit tamåko inger-
dlajuarput kajumingnermit tunissu-
tåinarnik KUjanaKissunit, sujunigssa-
milo nangineKartuarniardlutik.
dlårneK pissutigalugo ineriartortitsi-
niardlune ilungersoKalune sulerulug-
fiussume ilåne imaKa eraarsautigissa-
riaKartåsaoK kivfartussineK eraartu-
gara niorKutigssiornerup sujuarsarne-
Karnigsså anguniardlugo sulipilung-
nigssåinaringisavtinik piumassaKar-
mat. Gutimut tugdlivtinutdlo ajungit-
sumik kivfartussinerusinauvoK suli-
nivta kingorna Kasuersårsinaugalua-
ruvta, sordlo — mingnerungitsumig-
dlo — sapåtip akunera uvdlorme Ka-
suersårfigssautitaussume. sapåmik
nalunaerutip (uvdloK sapåt erKainia-
ruk ivdlernartisagagko!) jutinut nalu-
naerutaugaluardlune kristumiut åma
uvdlormut ivdlernartitsinigssånik na-
lunaeruteKarfigai. nalunaerut inuniv-
ta tamarme sulinerinangornigssånut
igdlersutauvdlune. sapåmik nalunae-
rutip OKalugtutisavåtigut Adamisut
kiangmiuvdluta neKigssarsiusagaluar-
dluta inuneK sulinerinåungitsoK. inu-
neK sulinerinarmit pisuneruvoK, kiv-
.fartussinerputdlo sulinikut kivfartu-
ssinivtinit angnertuneruvdlune. Guti-
mut inungnutdlo kivfartussinivta u-
vavtinit piumassarå suliarput taimai-
tisinåusagigput, Kasuersårsinåusassu-
gut, inuneK nuånårutigisagigput
mingnerungitsumigdlo nuliaK mérKat-
dlo nuånåKatigalugit inusassugut; ta-
måko tamaisa Gutimut Kujåssutigisa-
givut. tamåkutaoK isumagissariaKar-
pavut. tamåko åma kivfartussineru-
put. tåssåuputdle nalivtine sut tamar-
mik sukasupilorujugssuarmik inger-
dlåneKalerfiåne puigorneKarajugtut.
tåuko uvdluinarne pivfigssaKarfigi-
ngikuvtigik tauva ingminut pingitsai-
livdluta sapåtine pivfigssaKarfiginiar-
niartigik. Kalåtdlit-nunåne ilagit Ka-
ngale sapåmik pingårtitsissorujugssu-
simåput. sapåmik pingårtitsineK ta-
måna ardlaligtigut migdlilerneKarnig-
ssaminut navianartorsiortineKaraluar-
tOK åtatinarneKarniarilitOK!
bl.
katugdlit Danmarkime palasiata
Georg Bertlingip Koldingime avisikut
„Kolding folkeblad“ikut aperssorne-
Kardlune 30. september 1961 aperKutit
åssigingitsut ilåtigut Danmarkime
folkekirkep katugdlitdlo ilagigfiata a-
kornåne pissusiussut OKauseKarfigai
ima KuleKutalingmik: „ilagit lutheri-
kut katugdlit akornåne iligssarsior-
niångitdlat." — aperssorneKarfingmi-
nit aperineKarpoK: „katugdlit ilagig-
fiat Danmarkime ajoKersuiartorner-
mik ingerdlatsiva" palase Bertling a-
kivoK: „påsinerdluineK ajoraluartu-
mik nuname tåssane siaruarsimassoK
iluarsilara. uvagut katugdlit katuli-
ngortitagssavtinik ujaissingilagut.
Danmarkimut pisimångilagut nuna
katugdlit ugperissånut tiguanringni-
ardlugo. taima isumaKarneK påsiner-
dluineruvoK. neriugpungalo pissut-
sivta erssersikumårå Danmark issigi-
ngikigput — OKarta — Gutimik nalu-
ssunut ajoKersuiartortitsivigtut. må-
ne suliagssarput tåssa katugdlit må-
nitut kivfartutisavdlugit, inuitdlo u-
vavtinik ujardlersut ikiorniåsavdlugit.
---------inuit Danmarkime folkekir-
kemut avdlatutdlunit ajoKersutiling-
nut atåssuteKångitsut. ilagingnut ka-
tugdlinut Danmarkimitunut ilångu-
ssortut amerdlanerssait taimåitunit
pissuput. folkekirkep kristumiortai
Under overskriften: „Den katolske
kirke driver ikke jagt på folkekirkens
græsgange*1, har en katolsk præst i
Danmark, pastor Georg Bertling i et
interview med „Kolding Folkeblad**
den 30. september 1961 udtalt sig om
forskellige problemer, bl. a. om forhol-
det mellem Folkekirken i Danmark og
Den katolske Kirke. I interview’et bli-
ver han spurgt: „Driver den katolske
kirke mission i Danmark? “ Pastor
Bertling svarer: „Må jeg have lov at
rette en misforståelse, som desværre
er meget udbredt her i landet. Vi ka-
tolikker er ikke ude efter at hverve
proselytter. Vi er ikke kommet til
Danmark for at generobre landet for
den katolske tro. Det er en misfor-
ståelse at tro noget sådant, og jeg hå-
ber også, at vor adfærd vil godtgøre,
at vi ikke betragter Danmark som en
— skal vi sige — hedensk missions-
mark. Vor opgave her er at tjene de
katolikker, der er her og at bringe
hjælp til søgende mennesker, — men-
nesker, som ikke har nogen personlig
kontakt hverken med den danske fol-
Man har ofte efterlyst mere grøn-
landsk kunst i vore kirker og skole-
kapeller, og man har i den forbindelse
især tænkt på alterbilleder (eller an-
dre billeder), udført af kunstnere med
et godt kendskab til Grønland og —
om muligt — med grønlandske moti-
ver. Ernst Hansens kendte alterbillede
i Thule, der forestiller Kristus sidden-
de på Thule-fjeldet og velsignende to
små Thule-børn, er et fint eksempel
til efterfølgelse.
Men kirkerum kan også udsmykkes
på anden måde: vi har fornylig mod-
taget et billede af en original, tilsyne-
ladende meget smuk eskimoisk form
for kirkekunst: i en nybygget luthersk
kirke i Norne i Alaska har man på
væggen over alteret i stedet for et al-
terbillede anbragt eskimoiske skind-
broderier som altermotiver. Seks store
skindbroderier er sat op på en umalet
væg, omkring et stort trækors. Hvert
broderi består af et firkantet stykke
blåskind, hvorpå der er syet forskel-
lige kristne symboler, skåret ud i hvid-
skind og rødt-farvet skind. De 6 for-
skellige skindbroderier symboliserer
Gud Fader, Guds Søn (et kors på jord-
kloden), Helligånden (en dalendé due),
dåben, nadveren og Guds ord (bibe-
len).
ajungitsut Kamårmgilavut uvavtinut-
dlo nusukarniarnagit, tamåna iluaKU-
taunaviångingmat.**---------„pissusig-
ssaK erKordlugo akerdlerissutåungit-
sumigdlo ingmivtinut iliniarfigeKati-
gigfiusinaussoKaKaoK ardlavta nar-
ssautåne autdlainiarnertut iliorfigssa-
riaKångisavtinik.**
OKauserissat agsut soKutiginarput.
palasip OKausé ugperisinaugåine —
taimåitariaKåsangmåme — erKarsau-
tigencajånarpoK sok ilagit katugdlit
Danmarktp ilånut Grønlandimik ati-
(lingmut folkekirkevdlo ilånut ka-
låtdlinik ilagingnik taigutilingmut pa-
lasimik autdlartitaKarnersut. kalåt-
dlime inuiait pivdlugit OKåsagåine u-
niorsimavatdlångingmat tamåkerdlu-
tik — sarKumeKissumingme agdlåt —
folkekirkemut lutherikussumut i-
vangkiliusiortumutdlo „atåssuteKar-
dluartussut.** Kalåtdlit-nunåne ilagit
måne inuiait peKatigissusiånut peKa-
tigissusermut aserorterneKancungi-
savtinut nalunaerKutaussut nakunerit
ilagåt. taimåitumik oKauserineKartut
tåuko nuénårutigåvut: „uvagut ka-
tugdlit katulingortitagssavtinik ujai-
ssingilagut.“ palasivdlo aperssugau-
ssup neriutai isumaKatigåvut katug-
dlit pissusiata erssersikumårå ajoKer-
suiartorfigssatut issiginginamisigut.
ser.
kekirke eller andre trossamfund. Det
er fra denne gruppe, hovedparten
af tilgangen til den katolske kirke
i Danmark kommer. — Vi ligger
ikke på lur efter gode folkekirkekrist-
ne og søger at hale dem over til os. Det
ville der aldrig komme noget godt ud
af„. — „Der er områder nok, hvor vi
kan lære af hinanden på en naturlig
og harmonisk måde, uden at vi lige-
frem behøver at jage på hinandens
græsgange**.
Det er jo en interessant udtalelse.
Tør man tro præsten på hans ord —
og det skulle man jo helst kunne —
fristes man til at spekulere lidt over,
hvorfor den katolske kirke sender
præst til den del af Danmark, der
hedder Grønland, til den del af folke-
kirken, der hedder menigheden i
Grønland. I hvert fald hvad angår den
grønlandske befolkning, er det vist
ikke forkert at sige, at den som hel-
hed — endda i udpræget grad — har
„personlig kontakt" med den evange-
lisk-lutherske folkekirke. Kirken i
Grønland står vel som et stærkt ud-
Kavsinik OKalugfivtine åmalo atuar-
fiutigalutigdlo OKalugfiussune maKai-
ssineKartarpoK kalåtdlit erKumitsuli-
åinik peKarnerunigssaK. téssunalo i-
sumagineKarnerussardlutik alterip å-
ssiliai (åssilissatdlunit avdlat) erKu-
mitsuliortunit Kalåtdlit-nunånut påsi-
simassalingnit sanaussut — ajornå-
ngigpatdlo — kalåtdlinut tungassu-
nigtaoK åssiliartaKartitaussut. Ernst
Hansenip Thuleme OKalugfiup alteria-
nut åssiliartaliå naluneKångeKissoK
Kristusip Thulep KåKåne igsiavdlune
ThulemiuarKanik pivdluarKussinera-
nik åssiliartalik taimailiorsinaunig-
ssamut åssersutitut maligagssarine-
Karsinaussut pitsaunerpåt ilagåt.
OKalugfiuvdle ilua åmåtaoK avdla-
tut iliordlune pinersarneKarsinauvoK.
Kanigtukut åsseK pisimavarput eski-
mut erKumitsuliortausiånik OKalug-
fingmut atuinermik takutitsissoK pi-
nerunardluinartoK ingmikutdlo ivig-
sok: Nome-me Alaskarm turne lutheri-
kussut OKalugfigsåne inerdlåme ig-
kame alterip Kulåne alterimut åssili-
agssaugaluaK taorserdlugo inigssine-
Karsimåput eskimut åminit avigtaga-
liait alterimut åssiliartatut atortug-
ssat. såningassulerujugssup Kissåssup
avatånut igkamut KalipauteKångitsu-
mut nivingarneKarsimåput amernit
avigtagaliat angisut arfinigdlit. avig-
tagaliat tamarmik tungu jorsiåuput
kiparigsut sinai angerKatigit, tåuku-
nunga merssuneKarsimavdlutik kris-
tumiut nalunaeKUtait unernit Kalipa-
gaminernitdlo augpalugtunit sanåt.
tåukua émit avigtagaliat arfinigdlit
åssigingitsut sarKumersiniarpait: Gu-
te atåtaK, Gute erneK (séningassulik
nunarssuarmut ikusimassoK) anersåv-
dlo ivdlernartOK (tue årsårtOK), kui-
ssut, nerdliut, Gutivdlo OKausia (bx-
ibile magpersimassoK). åsseK kussana-
KaoK, imaKalo åma dsumagssarsiaK
pivfigssåkut Kalåtdlit-nunåne ator-
niarneKarsinaugaluardlune.
Svensk offervilje
Vidste De, at ikke mindre end 90.000
børn fra Algier befinder sig som flygt-
ninge i Marokko og Tunis, hvor de
frister en tilværelse, der er alt andet
end misundelsesværdig? Og børnene
vil vel være flygtninge, indtil de stri-
dende parter i Algier har slidt sig og
hinanden trætte. Omfattende hjælpe-
aktioner er sat i gang for at holde liv
i disse små stakler. I løbet af efter-
årsmånederne har den svenske afde-
ling af Den lutheranske Verdensføde-
ration sendt et særdeles smukt beløb
til hjælp for de algierske flygtninge-
børn. Beløbet svarer i danske penge til
ca. 1.650.000 kr. Der er i Marokko og
Tunis oprettet ikke færre end 164
mælkestationer, hvor børnene fra Al-
gier hver dag modtager en mælkera-
tioin samt brød. Disse mælkerationer
holdes i gang udelukkende takket væ-
re frivillige bidrag, og det vil blive
fortsat fremover.
tryk for det folkelige fællesskab her-
oppe, et fællesskab, som vi nødigt vil
se slået i stykker. Derfor glæder vi os
over denne udtalelse: „Vi katolikker er
ikke ude efter at hverve proselytter",
og vi deler den interview’ede præsts
forhåbninger om, at katolikkernes ad-
færd vil godtgøre, at de ikke betragter
os som en missionsmark. ser.
Ure - briller
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo nag-
sitsissarpugut
Holger Dik Jensen
Nørregade 30 — Køge
Reparation af ure omgående
nalunaeKutanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
erKaimajuk atit sumiuneritdlo
agdlåsagagkit
ilagit lutherikut katugdlit akornåne
mg
* r
ssarsiorman
gitdlat
Om at jage på Folkekirkens græsgange
19