Atuagagdliutit - 15.02.1962, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisamangorneK februarip 15-iat 1962
Nr. 4
kalåtdlit niorKutigssiait
11 mill. kr-nik Kagfagput
kalåtdlit niorKutigssiåinik tuniniaissartut månamut nautsox-
ssutait maligdlugit 1961-ime niorKutigssiat 42.950.000 kr-nik
naleiiarsimåput

kalåtdlit tunissagssiaisa 1961-ime
tuniniarneKartut 42.950.000 krunit a-
ngusimavait, tåssa 1960-imut nalerKi-
utdlugit 11.492.000 kruninik Kagfari-
arsimavdlutik, tåssame 1960-ime tu-
nissagssiat 31.458.000 kruninik nale-
Karsimåput.
ukiup atautsip ingerdlanerinåne
KagfariarsimaneK tamåna sujornati-
gut naleKarsimångilaK, ukiutdlo ar-
finigdlit matuma sujornagut tunissag-
ssiat erxarsautigalugit mardloriauti-
ngajangmingnik amerdlisimåput.
niorKutigssiat åssigingitsut sussusé
misigssuatåråine takussariaKarpoK
tunissat sutigut Kagfariarsimanersut
1960- imut nalenciutdlugit, sordlo å-
tårssuit amé 483.000 kruninut tunine-
Karsimåput 1960-ime 282.000 krunmait
nalinge tunineKarsimagaluardlutik.
sårugdlit tarajortigkat 12.450.000
krunit tunineKarsimåput ukiume su-
juliane 10.341.000 krunit nalinge kisi-
mik tunineKarsimagaluartut. 1961-
imutdle tungatitdlugo OKautigineKå-
saoK taimane aulisagartat ilåinit ^
1.300.000 krunit nalinge tunineKarsi-'
mangmata aningaussartait erninaK ti-
guvdlugit aulisagartaitdle martsime
1962 aitsåt inugssamingnut apusimå-
savdlutik. kisiåne ukiune sujulinisaoK
taimatut pissoKartuåinarsimangmat å-
ssersutitut atugkavut ajusångitdlat.
aulisagkanik tunissagssiornerme
tugdliutdlugit taissagssat tåssa 'klip-
fisk (tarajugkat panertitat) 4.201.000
kruninut tunineKarsimassut 1960-ime
759.000 krunidersineKarsimavdlutik.
rejenik tunissagssiorneK mardlori-
autingungajagsimavoK. 1961-ime tund-
neKartut 7.620.000 kruninik nalenar-
put 1960-mile 3.920.00 krunisissutau-
simavdlutik. rejet Kimagtinagit soku-
tiginarsinauvoK encartulåsavdlugo re-
jet KanoK iliordlugit niorxutigssiau-
simassut aningaussarsissutaunerusi-
manersut. rejet Kivdlertussanitut
1961- ime 4.427.000 krunisissutausimå-
put 1960-ime 2.204.000 krunisissutau-
ginarsimavdlutik. rejet igalåminernl-
tut 1.576.000 krunisissutausimåput su-
jornaungmat 1.154.000 krunisissutau-
simavdlutik rejetdlo Kerititat 539.000
krunisissutausimagaluartut 1961-ime
1.617.000 krunisissutausimåput.
Kerititanit tunissat imåiput: KérKat
nenpé tunineKarput 1.605.000 kruni-
nut sujornaungmat 2.125.000 krunisi-
ssutausimassut, tåssalo kinguariarsi-
mavdlutik 520.000 kruninik. sårugdlit
nerpé Kerititat 4.566.000 krunisissu-
tausimåput sujornåk 3.454.000 kruni-
sissutaugamik.
kapisilingnit tunissat 1960-ime
342.000 kruninit 1961-ime 663.000 kru-
nislssutausimåput.
savat savårKatdlo neKainit tunine-
Kartut 956.000 krunisissutausimåput
sujornåk 560.000 kruneKarsimavdlutik
åmalo savat savårKatdlo amé 536.000
krunisissutausimåput sujornåk 365.000
kruneKarsimasaut.
niorKusiat ilåine soruname nåkari-
arneKartaraluarpoK ukiumut sujulia-
nut nalerKiutdlugo, sordlo teriangniat
amé, uvdlut, eKaluit, aulisagkat oliåt,
natårnat, sulugpågkat avdlatdlo, kisi-
åne tunissat tamaisa atautsikut issi-
galugit oKautigineKarérsutut 11.492.000
kruninik Kagfariarsimåput. taimaisiv-
dlune 1961-ime tunissat 42.950.000
kruniussut åssersusinauvavut sordlo
1956-imut taimanime 22.100.000 kru-
ninausimagaluarput.
Den nye fiskerikaj på Grønlands største produktionssted
for tisk, Sukkertoppen, er ved at tage form. Det er me-
ningen, af kajen skal føres ud til småøerne, så den danner
læ for de mange fiskefartøjer, der findes i byen. Den skal
samtidig benyttes som aflanfkaj.
nunavtine aulisagkanik niorKutigssiorfit angnerssane, Ma-
nitsume, aulisartunut ialitarfigssaK måna ingerdlåneKar-
dlualerpoK. KeKerfånguanut afafineKartugssauvoK, aulisar-
tut angatdlaterpagssue igdloKarfingmltut isumangnaifsu-
mik talerKavigssaKalisavdlutik. åma fauna imarpikårfauti-
nut talttarfigtut atorneKåsaoK.
Åbenhjertig rundbordssamtale
om store grønlandske problemer
Da grønlænderen følte sig som et anden rangs menneske ^ Forældrene
har mistet deres autoritet overfor børnene ★ Når bedstemodre er stolte
over uægteskabelige børn ★ Grønlænderen vil nødig være åben i sek-
suelle spørgsmål ★ De mange tyverier blandt børn og unge
Fem fremtrædende grønlændere
deltog forleden i en rundbordssamta-
le, arrangeret af Grønlands Radio, om
de nuværende forhold i Grønland. Det
var især de sociale forhold, man be-
skæftigede sig med, meget apropos den
kommende revision af hele forsorgs-
lovgivningen i Grønland, men i det
hele taget drøftede man den brydning
mellem gammelt og nyt, som i de se-
nere år er foregået, og det blev en in-
teressant og tankevækkende rund-
bordssamtale.
Deltagerne var oplysningskonsulent
Salget af grønlandske produkter
steget med over 11 millioner kroner
En foreløbig opgørelse over Den grønlandske Salgsorganisations salg af
grønlandske produkter i 1961 udviser et samlet beløb på 42.950.000 kr.
Den grønlandske Salgsorganisations
salg af grønlandske produkter nåede i
1961 op på 42.950.000 kr., en stigning
på 11.492.000 kr. fra 1960, hvor beløbet
androg 31.458.000 kr.
Det er den hidtil største stigning på
et enkelt år, og tallet betyder omtrent
en fordobling af salgsbeløbet i løbet af
de sidste 6 år.
Ser man på de største beløb inden
for de forskellige varekategorier og
sammenligner tallene for 1961 med
tallene i 1960, vil man eksempelvis se,
at der i 1961 solgtes for 483.000 kr.
sælskind af blåsider mod 282.000 kr. i
1960.
Der solgtes for 12.450.000 kr. saltfisk
mod for 10.341.000 kr. i 1960. Det skal
dog bemærkes, at i førstnævnte tal er
medregnet den 5. Grækenlands-Iast
med 1.300.000 kr., solgt på kontrakt i
1961 men først leveret i marts 1962,
men da det samme har været tilfældet
alle de tidligere år, så er sammenlig-
ningsgrundlaget alligevel i orden.
Den næststørste post inden for fiske-
produkterne er klipfisk med 4.201.000
kr. mod 759.000 i 1960.
Hvad rejesalget angår, nærmer man
sig en fordobling. Der solgtes i 1961
for 7.620.000 kr. mod 3.920.000 kr. i
1960, og her kan det måske have in-
teresse at se nøjere på de enkelte va-
retyper. Rejer i dåser steg til 4.427.000
kr. i 1961 fra 2.204.000 kr. i 1960, rejer
i glas til 1.576.000 kr. fra 1.154.000 kr.,
og frosne rejer steg til 1.617.000 kr.
fra 539.00 kr. i 1960.
Hvad salget af frysefisk angår, ser
de største tal sådan ud: havkattefilet
solgtes for 1.605.000 kr. mod 2.125.000
kr. i 1960, en tilbagegang på 520.000
kr., men torskefiletsalget beløb sig til
4.566.000 kr. mod 3.454.000 kr. i 1960.
Salget af laks steg fra 342.000 kr. i
1960 til 663.000 kr. i 1961.
Fåre- og lammekroppe blev solgt
for 956.000 kr. mod 560.000 kr. i 1960,
og fåre- og lammeskind for 536.000
mod 365.000 året før.
Inden for hver varegruppe er der
naturligvis også hist og her tale om
nedgang i salget, det gælder således
f. eks. ræveskind, edderdun, laksør-
red, fiskeolie, helleflynder, rødfisk m.
v., men det totale salg viser som
nævnt en stigning på 11.492.000 kr. fra
1960 til 1961. Til sammenligning kan
yderligere tjene salgsbeløbet fra 1956,
som var 22.100.000 kr. mod 42.950.000
kr. i 1961.
H. C. Petersen, lærer Ulrik Rosing,
programsekretær Hans Hansen, fuld-
mægtig cand. jur. Knud Hertling og
journalist Jørgen Fleischer. Ordstyrer
var radiofonichef Frederik Nielsen.
Journalist Jørgen Fleischer indledte
og udtalte bl. a.:
— Nytiden i Grønland giver sig ud-
slag ikke alene i den store omvæltning
af materiel art. Den har også medført
en dybtgående ændring i den grøn-
landske mentalitet.
Dette er ikke sket i løbet af de sid-
ste ti år, men begyndte allerede for
100 år siden. Sælfangsten, som var
Grønlands hovederhverv, var på retur
dengang, og dette resulterede i en
frygtelig nedgang. Grønlænderen, som
i århundreder havde stået på egne ben
blev afhængig af danskeren. Han blev
ynkelig i det ydre, såvel som i det in-
dre. Han kunne ikke længere undvære
tobak og kaffe. Man kom så langt ned,
at en familie, hvis kvinder og børn
krøb sammen på briksen i deres usle
pjalter for at holde varmen i en elen-
dig og nøgen hytte, var tvunget til at
sælge deres sidste skind, som de holdt
over hovedet mod dryppende regn, for
kaffe!
Denne elendighed har berøvet grøn-
lænderen hans selvrespekt. Mentali-
teten blev ændret. Grønlænderen be-
gyndte at føle sig som et anden rangs
menneske i sit eget land.
GRATIS PÅ EEN NAT
— Før man overvandt følgerne af
denne nedværdigelse, kom den store
opbygning, fortsatte Jørgen Fleischer.
Grønland, som stod langt tilbage for
Danmark, blev med eet indlemmet
som en ligeberettiget del i det danske
rige. Alt, hvad det danske folk gen-
nem århundreders kamp havde opnået
fik grønlænderne gratis i løbet af en
enkelt nat. Den generation, som fik
den store gave foræret, havde ingen
forudsætninger for at tage konkur-
rencen op med danskerne. Den havde
oven i købet intet begreb om livet i et
moderne samfund. Grønlands nye
status betød en revolution i de bestå-
ende tilstande, og udviklingen be-
gyndte med syvmileskridt. Der blev
ofret millioner og atter millioner af
kroner til dette formål. Teknikken
holdt sit indtog. Landet blev om-
dannet til en eneste stor byggeplads.
Danske håndværkere kom herop.
Grønlænderne så måbende til det
kæmpeforetagende, som de knapt nok
forstod. De nye tilstande begynd-
te at gøre sig gældende. Snart tårnede
vanskelighederne sig op. Problemer
her, problemer der — alle vegne.
Landets egne børn var bare tilskue-
re. De kunne ikke få sig selv til at tage
initiativet op. De var fra gammel tid
vænnet til, at andre gjorde arbejdet
for dem. De havde intet at kæmpe for.
De fik al ting foræret.
De nye tilstande og de mange men-
nesker, som kom ude fra, påvirkede
den grønlandske tankegang. Man flyg-
tede fra ansvaret og slog sig på fla-
sken. Omvæltningen rystede folket
inderst inde. Det blev rodløst. Man
mistede national stolthed. Grønlæn-
deren fik et andet syn på mange ting.
I stedet for at stritte imod strømmen
blev man suget ind i dens hvirvel.
Resultatet?
Det kender vi kun alt for godt —
hos dig og hos mig.
Men tænker vi alvorligt på, at de
nuværende tilstande bør ændres, hvis
vi skal bestå som nation?
FORÆLDRENE HAR SVIGTET
Med dette udgangspunkt kom man
i radiodiskussionen ind på folks syn på
forældrenes autoritet. — Om dette
spørgsmål sagde H. C. Petersen:
— Det kan ikke nægtes, at der er
sket en kedelig tilbagegang på dette
område i de sidste 20—30 år. Ungdom-
men har mistet rådgivere og vejlede-
re. Moralbegreberne har lidt et alvor-
ligt knæk. Forældrenes autoritet i mo-
ralspørgsmål var stor i det gamle
Grønland, og dette bør man fortsat
holde i hævd.
Jørgen Fleischer var af samme op-
fattelse. Han påpegede forældrenes
misbrug af deres ansvar overfor bør-
nene. Før i tiden passede forældrene
på, at børnene kom hjem til et bestemt
tidspunkt. Hvis ikke — så blev de
hentet. Men det er ikke tilfældet
mere.
Ulrik Rosing sagde, at sådan havde
det ikke altid været i Grønland. Det
var en god gammel grønlandsk skik,
at forældrenes ansvar overfor børnene
ophørte med konfirmationen. Så lod
man de unge sejle deres egen sø. Før
nyordningen var fristelserne ikke
mange. Derfor kunne de unge holde
lidt igen. Nu er det anderledes. Men
det så ud til, at forældrene nu om
stunder havde slækket på kravene
overfor de unge for meget. De ganske
unge fik i dag lov til at være ude til
langt hen på natten.
SEKSUALVEJLEDNING SAVNES
Hans Hansen fremhævede, at grøn-
lænderne nødigt talte om de seksuelle
spørgsmål. Han sagde, at forældrene
er for tilbageholdende med at forklare
og vejlede børnene i den slags. Han
mente, at dette var grunden til de
skæve forhold i dag. For et par år si-
den kom der en pjece om seksuel vej-
ledning, som var skrevet af den da-
værende landslæge Preben Smith. Den
vakte en del opsigt til at begynde med,
men snart tabte man interessen for
den.
Knud Hertling sagde, at seksuelle
problemer er nok et af de emner, som
forældre taler mindst om med børne-
ne. Sådan er det sikkert også alle veg-
ne. Det var nok en af grundene til, at
en stor del af ungdommen i dag smit-
tes med kønssygdomme, og mange
mindreårige piger får børn uden for
ægteskab.
Frederik Nielsen var enig heri og
sagde, at formaninger var tilstrække-
(Fortsættes side 16)
ukiume Kångiutume
ilaussut pajugutitdlo
tamane amerdleriarneKartoK
1961-ime Københavnimit Kalåt-
dlit-nunånut pajugutigineKarput
62.000 tonsit — 56.000 tonsingaja.it
Kitånut. Kitånut pajugutiginenar-
tut ukiumut sujulianut nalendut-
dlugit 17 pctimik amer dier iar put.
Tunumut pajugutigineKarput 6.000
tons — ukiume sujuliane pajugu-
tigineKartunit 2 pct. sivnerdlugit
amerdlanerussut.
tamaturria saniatigut Skotlandi-
mit aumarssuit 13.000 tons Kitånut
pajugutigineKarput Tunumutdlo
1600 tons: åmalo Spaniamit Kitå-
nut taratsut 9000 tons migssiliortut
pajugutigineuardlutik.
ilaussut Kalåtdlit-nunånukartut
5000-ngajåuput. amerdlanerit ting-
missartumut ilåuput, ilaussutdlo u-
kiume sujuliane ilaussunit 16 pct-
imik amerdleriardlutik. ilaussut
1200-inait umiarssuarnut ilåuput.
jdnuårime februårimilo — ukioK
måna — umiarssuit åma ilaussoKå-
ngitdlat, jånuårip Keruata migsså-
ne umiiarssuautigdlit hauritzenikut
umiarssuåt sikulingme angatdla-
tigssatut sananeuarsimassoK Kitå-
nut pajugtineuarpoK 2200 rumtons-
inik. februarip autdlartilårnerane
„Opo“ Kitåne igdlonarfingnut ku-
jasingnerussunitunut pajugtine-
KarpoK, New Foundlandivdlo eruå-
nut puissinhariartordlune Kalåt-
dlit-nunånit ingerdlamisavdlune.
ita