Atuagagdliutit - 15.02.1962, Qupperneq 5

det, han har en mærkelig dagbog fra
sin far, P. Vigneau. Denne dagbog in-
deholder en rigdom af interessante
oplysninger om mennesker, skibsfor-
lis, fiske- og sælfangst, jagt og meget
andet — ikke blot fra hans egen tid,
men tilbage til forfædrenes traditio-
ner. Kort sagt et afsnit historie fra
det brogede liv langs en kyst, man
ellers ikke kender meget til. Denne
ulærte fisker og sælfanger må have
været en velbegavet mand med en
skarp observationsevne. Det hele er
skrevet med enkle ord og har trovær-
dighedens præg.
En beretning i denne dagbog gjorde
et dybt indtryk på mig, ja, jeg tror,
det er det frygteligste, jeg nogensinde
har læst. I dagbogen bliver omtalen
kaldt „Massacré de L’Anticosti". Det
drejede sig om et forlis og en mand,
som dræbte og spiste sine kammerater
og nogle kvinder. At mænd i den
yderste nød har fortæret sine fæller
har vel nok i tidernes løb forekommet
oftere, end man tror, men noget så-
dant er altid blevet dysset ned, for vi
er ved noget, som rammer nerven i et
samfund — noget som må være tabu,
om ikke alt skal falde sammen.
Der kan vel tænkes tilfælde af en-
deløse lidelser, som har formørket
menneskers sind, og hvor man skal
være varsom med at dømme, når man
selv har det godt og aldrig har været
udsat for noget tilsvarende. Men det
kan også ske, at et djævelsk menne-
ske er på spil — som her. Ganske kort
siger dagbogen sådan:
begyndelsen af 1800-tallet kom et
skib til Anticosti. I den ganske lille
havn fik mandskabet øje på et hava-
reret skib, og inde i skovkanten kunne
de skimte en hytte. Kaptajnen og en
del af mandskabet gik i land. Der var
intet tegn på liv, men da de kom ind
i hytten, fandt de rester af ikke færre
end 18 mænd og kvinder, som var om-
hyggelig parteret og oplagret. Over
ildstedet hængte en gryde med kød.
I et af hyttens rum lå der en kæmpe
af en mulat, og ved siden af ham stod
et primitivt fad med kødrester. Han
var død — af forspisning, siger dag-
bogen. Mulatten kan næppe have væ-
ret alene om at slå så mange menne-
sker ihjel. Det er sandsynligt, han til
at begynde med har haft sammen-
svorne, og at han senere har taget li-
vet også af disse. Dette er beretnin-
gen i grove træk — detaljerne vil jeg
forskåne Dem for.
En solrig dag nærmer vi os floden
og landsbyen med det indianske navn
Natashquan, d. v. s. „Floden med
bjørnene". Det er den 1. juni men me-
get køligt. Over højdedragene mod
nord er d.er faldet et fint tæppe af sne
i nattens løb. Løvet er endnu ikke
sprunget ud, og vi kan tælle de plan-
ter, som har trodset vejret og er blom-
stret frem. Men disse få planter er til
gengæld også noget for sig selv. På
en af småøerne fandt vi Ladies Sip-
pers — en rødviolet orkidé — Rein-
blom, en vidunderlig violet primula.
En hel verden af blomster skulle til at
folde deres kronblade ud.
MED PRÆSTEORNAT OG ROSEN-
KRANS PÅ MOTORCYKEL
I Natashquan bliver vi hjerteligt
modtaget af paterne Bonier og Fortin.
Det er unge mænd, der med et ene-
stående gå-på-mod har viet deres liv
til at gøre godt for andre. Man tager
ikke fejl af disse åbne ansigter. Om
sommeren er de to præster på lang-
ture til andre landsbyer eller til en en-
som hytte, hvor en døende skal have
den sidste olie, Om vinteren rejser de
med hundeslæder og tager kampen op
Canadiske eskimoer
eksporterer fjeldørred
Det canadiske fiskeritidsskrift „Ca-
nadian Fisherman" oplyser, at to es-
kimoiske fiskerisammenslutninger ved
George River og Port Burwell sidste
sommer udskibede 50.000 pund fjeld-
ørreder — magen til dem, vi har her i
Grønland. Da canadiske eskimoers
fjeldørredproduktion sidste år er ste-
get med 10.000 pund i forhold til 1960.
Den første sending på 25.000 pund gik
til Montreal med Hudson Bay kom-
pagniets nye skib „Radisson".
Fra en ny eskimoisk fiskeristation
ved Cambridge Bay i central arktis
blev der også sidste år afsat fjeld-
ørreder til det vestlige Canada. Fra
den nævnte fiskeristation, der ligger
ca. 1200 miles nord for Edmonton, blev
der afsendt 10.000 pund fjeldørreder.
Fem eskimoiske fiskerisammenslut-
ninger driver nu fjeldørredfangst, og
dette fiskeri har medvirket til, at en
del eskimoiske familier er flyttet ud
til kysten fra det indre af landet for
at deltage i fiskeriet. En erfaren fisker
leder fiskeriet og lærer eskimoerne,
hvordan de skal fiske, behandle
fangsten og sælge den på de centrale
markeder.
aitsåtdliåsit sanavdluagaic
(naluxiaeKutåraic ingnagtautdlo atautsimortut)
ingnagtaut nalunaexutartalik ................ kr. 42,SO
extra-extra ................................. „ 47, SO
angutinut nalunaeKutårax 17 sten uvdlorsiu-
titalik, ImagtilsångltsoK .................... ,, SS,00
extra ....................................... „ 65,00
extra-extra .................................. „ 70,00
arnavdlo nalunaexutårå pltsavivik ............ „ 42,SO
nalunacKutfirax 30 st. ingminérdlune amdrtar-
tOK, taimågdlåt akexartoK .................... „ 97,50
arnanut angutinutdlo nalunaexutåraK pltsaic „ 85,00
nukagpiarxanut kr. 18,00 — nlviarsiarx........ „ 20,00
kussanarsardlugit sanåt kr. 35,00 ama ........ „ 40,00
pinlagkat x-ilerdlugo nalunaexutseruk. agdlagfiglguv-
tigut akisa agdlagartalt åsslliartagdUt nagslutisavavut.
KularnavérKuslgkat, iluarlngikåine utertlneKarslnaussut
AXEL HANSEN - Vigerslev Allé 7 - København Valby
mod storm, kulde og farlig is.
En halv times vej fra landsbyen
havde indianerne deres boplads. Vi
lånte stedets jeep og pater Fortin som
vejviser og tolk. Der var ingen vej,
men et næsten ufremkommeligt ter-
rain. I spidsen kørte præsten på sin
motorcykel — fuldstændig sikker og
upåvirket. Det var i sandhed et syn
for guder. Ovenpå sin sorte præste-
kjole havde han en slags vindjakke,
der var åben foran, og rosenkransen
flagrede lystigt i vinden. Det gik over
stok og sten, medens smeltevandet fra
sneen plaskede omkring præsten.
Omsider nåede vi indianerlejren.
Men her traf vi på indianere, der var
forskellige fra dem, vi tidligere havde
stødt på. De var sky. Først talte vi
med høvdingen, som var blind, men
uden at få oplysninger overhovedet.
Vi prøvede andre, men de veg udenom
vore spørgsmål. Der skulle tilsynela-
dende lang tid til at vinde disse men-
neskers tillid.
KUN FISKERI FOR VELHAVERE
Den mægtige Natashquan-flod kom-
mer fra hjertet af Labrador og har i
umindelige tider været indianernes
kanovej til det indre af landet. Ved
mundingen er der skyllet vældige
masser af sand op, snart som øer snart
som kæmpemæssige floder. Flodløbet
skifter, sandet løber med og fra tid til
anden afdækkes på denne måde rester
af gamle huse, menneskeknogler —
ja, ind imellem en regulær skat.
Fantastiske mængder af laks går i
denne flod. Vi regnede med, at denne
omstændighed ville betyde et godt
økonomisk tilskud til den fattige be-
folkning, men vi bringer i erfaring, at
fiskeretten i næsten alle lakse-floder-
ne er reserveret „klubber". Det er vel-
havere fra USA og Canada, der flyver
herud på fisketure. Langs floden er
der rigelig med skilte, der fortæller,
at fiskeri er forbudt.
MENNESKETS HJÆLPER OG VEN
Det er månelyst. Vi står ved bred-
den og ser udover havet, der glitrer
for vore øjne. Så lyder det inde fra
landsbyen — først et enkelt hunde-
glam, som stiger og dør hen. Så sva-
res der — først af et par hunde nede
langs floden, så fra andre — og med
eet sætter det ind med et fuldt orke-
ster af hundegøen.
Hundene på disse kanter ser ud til
at være New Foundlændertypen, men
alligevel en temmelig blandet race. In-
dianerne holder en ganske lille hund,
der anvendes til fugle- og harejagt. På
denne årstid er dyrene lænket, og de
kan bestemt ikke lide det. De ser hen
til vinteren, hvor de kan jage af sted
Indianerbørnene var nogle yndefylde væsener med ei
mægtigt humør.
indiånerit mérartait ineKunaicaut Kimavdluartuvdlufik.
Indianerpigerne kan være meget kønne. Her er en af
dem, gnistrende af liv og temperament.
indiånerit niviarfait kussanartaicaut. tassa ilåt umårekissoK
Heller ikke i Natashquan eller nær-
meste omegn var der noget som tyrlede
på, at vikingerne i gamle dage skulle
have slået sig ned her. Dette var vort
resultat efter at have talt med mange
og undersøgt egnen. Ganske vist er
nigdlatårtitdlugo imeruk
— nyd den afkølet
susungnia avdlåussuseKdngivigpoK
De vil ikke kunne smage forskel
tupåtdlautiglsaKåt imiaK taima pitsautigisson
taima akikinårtigalugo pinenarsinaungmat
De vil blive forbavset over, at man kan få
en så god øl så billigt
Bioeewt
FAXE BRYGGERI
foran slæderne. Her som så mange an-
dre steder på vor klode, er hunde som
trækdyr af allerstørste betydning for
menneskene. De bruges under pels-
jagterne, på de lange rejser langs ky-
sten, og ikke mindst når der skal skaf-
fes brænde hjem.
Slæderne er noget forskellige. Her
er tungtbyggede typer med to meder,
der har meget til fælles med eskimo-
slæder. Der er de større, der ligner to
borde, som holdes sammen af sene-
bundne tværstokke med cn stærk op-
bøjning foran. Så er der den ganske
lille „pulk", der ikke er beregnet til
hunde, men som man selv trækker ef-
ter sig. Denne sidste er en gammel in-
diansk type, som før i tiden også blev
benyttet i arktisk Nordcanada og som
fremdeles anvendes af indianerne i St.
Lawrence-området under pelsjagterne.
Hvert medlem af familien har gerne
sin pulk, og det er et underligt syn
at se optoget af jægere, kvinder og
børn stampe afsted på snesko med
hver sin lille slæde efter sig.
„KELLO" BOATS
ALUMINIUMS JOLLER
Uforgængelige — Ingen vedligeholdelse
og billige i anskaffelse
JOLLER FRA KR. 1.000
Forlang brochure tilsendt
umlafsiarKat aluminiumit sanait
aseroratdlåsångitsut — iluarsartitariaKångitsut
asulo akikexalutik
umlatsiaricat akexarput 1.000 kr.-lngånit
pisiniarusukuvif akisa agdlagartainik Kinugit
Hovedforhandler:
S. A. OUTBOARD SERVICE
Lyngby Hovedgade 16, Kongens Lyngby
Rep. v. Ernst Jensen, Arsuk — sågfigissagssaic Ernst Jensen Arsuk
Alle fabrikater I påhængsmotorer
motorit ikutagkaf åssiglngitsut tamaisa pigåvut
der øst for stedet en langstrakt sand-
strand, der kunne bringe tankerne hen
på sagaens „Furdurstrande" — et af
de særpræg, som får os til at tænke på
vikingerne. Men det viser sig, da vi
sejler forbi, at stranden ikke er sær-
lig karakteristisk på nogen måde. Set
fra havet virker denne del af kysten
ikke stort anderledes end så mange
andre steder. Det går videre mod øst.
Vi har en lang rejse foran os langs
Quebecs, New Foundlands og Labra-
dors kyster. Et eller andet sted der
skete det, at vikingeskibe fra bygder-
ne i Grønland sejlede ind, medens
mandskabet spejdede undrende mod
det nye land. De byggede huse —
„mange huse", siger sagaen, og de blev
der i flere år. Ved vore grundige og
systematiske undersøgelser skulle det
være muligt at finde spor af disse hu-
se. Jeg har en fast tro på det.
ikiulåratdlarsinga!
nalunaexutanik nutånik sule plsiniarfl-
gitltuartarpunga nalunaeKutanigdlo i-
luarsagagssanik nagsitituartardlunga at-
slorneKdngitsunik. sumitissusermigdlo
nalunaersimångitsunik. inugtagssåinut
apQniamigssåinik ikiulåratdlarsinga. er-
Kaimassarniarsiugdlo nalunaeicutanik
pisiniarångavse imaianlt iluarsartitag-
ssanik nagsitsigångavse aterse sumid-
nersilo nalunaertåsagavsigik, taiméi-
ngigpåme piumassarse nåmagsineK sa-
pisagavko.
ikingutingnersumik inHvdluaritse
nalunaeKutsiortorse
Axel Hansen, Vigerslev Alle 7
København, Valby
5