Atuagagdliutit - 15.02.1962, Side 10

- ~~--—1
Fra
LÆSERNE
--------^ „ r
stianshåb, der ligger højst. Det vil bli-
ve interessant i de kommende år at
følge, hvorledes rækkefølgen bliver,
når Jakobshavn, Godthåb, Frederiks-
håb og Julianehåb bliver fabriksbyer,
samt hvor meget fiskeribyernes pro-
dution vil stige, efterhånden som bo-
plads- og udstedsfiskeri tilflytter
byerne.
Endvidere synes tallene for byerne
Upernavik, Umanak, Godhavn og
Angmagssalik at vise så ringe en pro-
duktion, at en udtynding af de ikke-
producerende er stærkt tiltrængt.
Grønland og
Det synes overordentligt populært
for tiden at gøre sig til talsmand for
landets stigende underskud, produk-
tionens svigtende bæreevne samt ar-
bejdernes og producenternes dårlige
kår. Diverse beskrivelser af landets
skæve forhold og produktionens sår-
bare punkter dukker nu jævnligt op
både i pressen og radioen, som om
disse aldrig har eksisteret tidligere.
Men det er også kun godt, at disse
faktiske kendsgerninger — både dår-
lige og gode — bliver indprentet be-
folkningen, således at man ved, hvor
man står — og dette gælder i høj grad
også danskerne selv.
Det var også det, landsrådsmedlem
Hans Lynge i A/G nr. 2/62 har for-
søgt at gøre rede for, omend noget
tyndt men med beundringsværdig
åbenhed.
Det, der har forbavset mig mest ved
Hans Lynges artikel, er, at han må ty
til statistikken for at blive klar over,
at der er en himmelråbende klasse-
forskel også i det grønlandske sam-
fund. Man behøver ikke at bruge sta-
tistik for at se, at tjenestemændene
har en højere levestandard end fi-
skerne, fangerne og de mindre godt
lønnede bestillingsmænd. Efter min
mening behøver man ikke være
landsrådsmedlem ifor at konstatere og
bekræfte disse sandheder! — Men nok
med det. Jeg håber blot, at en mand
som Hans Lynge og med hans døm-
mekraft og viden hårdnakket vil
fastholde sine standpunkter, som byg-
ger på de kendsgerninger, han er i
besiddelse af.
Men tjenestemændene er også en
slags mennesker, hvad enten de er
grønlændere eller danske, og disse
skal selvfølgelig have al den retfær-
dige og forsvarlige behandling, de har
krav på, også hvad deres lønmæssige
forhold angår. Derfor synes jeg, at det
er lidt unfair af Hans Lynge, at han
har gjort disse stakkels 66 grønland-
ske tjenestemænd til skydeskive for
den ugudelige mængde penge, som
Grønland „ifølge statistikken" hvert
år giver i underskud.
Men et eller andet må der vist gø-
res ved det „underskud", som grøn-
Byernes samlede indhandling ud-
gjorde i 1958 og 1959 i gennemsnit
4Vz miil. kroner, men udstedernes
samlede indhandling viste over 5 mili.
kroner årligt.
BYERNE
Ønsker man at vide, hvor stor en
indhandling, der er i byerne, og hvilke
af byerne der har den største indhand-
ling, så kan man lægge de to sidste år
sammen, og gennemsnittet vil da vise
nedenstående rækkefølge anført efter
størrelsen af byernes indhandling.
Sukkertoppen by....... 1.052.000 kr.
NarssaK by.............. 668.000 „
Christianshåb by........ 610.000 ,,
Frederikshåb by ........ 435.000 „
Holsteinsborg by........ 316.000 „
KangatsiaK by .......... 208.000 „
underskuddet
lænderne nu fra morgen til aften gø-
res ansvarlige for. Et folk er jo ikke
meget værd, når det først har fået
mindreværdskompleks og har taibt
modet. Jeg tror heller ikke, det var
regeringens mening, da den fandt på
at „investere dansk kapital" i Grøn-
land. Jeg ved godt, at en jævn dan-
sker som regel får et helgenagtigt ud-
tryk i ansigtet, når talen er om „Dan-
marks investering" af pengene. Men
de kommende danske generationer
har sikkert et noget andet syn på tin-
gene — også på det, vi nu kalder un-
derskud. Om hundred år er jo al ting
glemt!
Jeg vil gerne understrege, at jeg
med disse måske usammenhængende
bemærkninger ikke har i sinde at ig-
norere nødvendigheden af grønlæn-
dernes rette forståelse af de faktorer,
der spiller ind i landets produktions-
apparat — og deres indflydelse på
samfundet, hvor produktionen skal
danne basis for befolkningens vel-
stand og lykke og gøre den fri af „ka-
pitalgiveren". Men det er noget, der
ikke kan gøres i en håndevending. —
5—6060 fiskere og fangere og en hånd-
fuld fåreholdere i et land som Grøn-
land kan ikke skabe grundlaget for et
overskud i produktionen uden drasti-
ske og nærmest revolutionerende
foranstaltninger. I et land som Grøn-
land, hvis naturforhold er karrige og
ugæstmilde, og hvis befolkning er
spredt over et område på tusinder af
kilometer, er man henvist til at vise
tålmodighed.
Med andre ord tror jeg, at vi har
grund til at se mere lyst på vore
selverhvervendes indsats i produktio-
nen. De sidste 25 år har vist, at vore
producenter er i stand til at tage
chancer og udnytte dem. Et folk —
der er i stand til at omlægge et tu-
sind-årigt erhverv i -løbet af så kort
en periode — er ikke så håbløst, -som
visse sortseere har tilbøjelighed til at
tro. Men hvis vi fortsat skal dvæle så
meget ved landets øjeblikkelige un-
derskud, ja så må vi søge kilden et
andet sted — og ikke hos fiskerne.
Erik Lyberth.
Jakobshavn by......... 205.000 „
Julianehåb by ........ 181.000 „
Nanortalik by ........ 174.000 „
Egedesminde by ....... 165.000 „
Scoresbysund by....... 159.000 „
Af kontorchef Ph. Rosendahl
Godthåb by ............ 136.000 „
Umanak by ............... 64.000 „
Thule by................. 53.000 „
Angmagssalik by.......... 44.000 „
Godhavn by ............. 30.000 „
Upernavik by ........... 11.000 „
K’utdligssat by.......... 6.000 „
Man ser her, at det er fabriksbyer-
ne: Sukkertoppen, NarssaK og Chri-
UDSTEDERNE I FISKERIDISTRIKTERNE
Ønsker man at se, hvilke bopladser
og udsteder der præsterer den største
indhandling, får man for fiskeridi-
strikternes vedkommende nedenståen-
de rækkefølge for de to sidste års
gennemsnit:
Kapisigdlit ............ 522.000 kr.
Kangamiut............... 404.000 „
Sydprøven .............. 268.000 „
K’ornoK ................ 254.000 „
Arsuk .................. 230.000 „
Fiskenæsset ............ 166.000 „
Avigait ................ 160.000 „
Sletten................. 156.000 „
NapassoK ............... 151.000 „
EKalugarssuit .......... 142.000 „
ItivdleK ............... 135.000 „
SarfanguaK ............. 134.000 „
Atangmik ............... 122.000 „
Narssalik .............. 115.000 „
K’agssimiut ............ 114.000 „
AugpilagtoK ............ 109.000 „
SardloK.................. 92.000 „
KangeK .................. 90.000 „
AvssaKutaK .............. 74.000 „
Frederiksdal ............ 56.000 „
TasiussaK ............... 54.000 „
NarssaK ................ 42.000 „
Igaliko.................. 10.000 „
Indhandling af får til slagtning er
ikke medregnet, hvilket giver pågæl-
dende steder for lave tal.
Vi ser her, hvilke udsteder der har
den største produktion, og det er nok
disse, der vil blive yderligere udbyg-
get.
De udsteder, der har en noget min-
dre produktion, vil formentlig blive
bestående indtil videre, men ikke ud-
videt.
De mindste udsteder vil derimod
sikkert efterhånden blive helt nedlagt
som handelssteder, undtagen hvor får
er hovedproduktet.
Tilbage på nedlagte udsteder og bo-
pladser bliver da navnlig ældre fan-
gere, som foretrækker at forblive fan-
gere. Disse vil da få mere ro i områ-
det til at drive deres fangst, når der
ingen fiskere er mere til at forstyrre
fangstdyrene med deres skyderi på
sæler fra motorbåde.
Udstedernes saltfiskproduktion giver
underskud, hvorfor særlig ungdom-
mens snarlige tilflytning til fabriks-
byerne er en fordel for landet.
UDSTEDERNE I FANGST-
DISTRIKTERNE
I fangstdistrikterne i Vest- og Øst-
grønland har udstederne følgende
rækkefølge efter gennemsnitsstørrel-
sen af deres indhandling:
Agto (V) ................ 195.000 kr.
Kungmiut (0) ............ 164.000 „
Iginiarfik (V).......... 143.000 „
AkunaK (V) .............. 127.000 „
Disko Fjord (V) ......... 114.000 „
NiaKornarssuk (V) ...... 95.000 „
Vester Ejland (V) ........ 94.000 „
TasiussaK (V) ............ 68.000 „
KuvdlorssuaK (V) ......... 66.000 „
Satut (V) ................ 63.000 „
Savigsivik (T) ........... 63.000 „
Skjoldungen (0) .......... 58.000 „
Hunde Ejland (V) ......... 57.000 „
Claushavn (V) ............ 55.000 „
Kraulshavn (V) ........... 50.000 „
Rodebay (V) .............. 48.000 „
Ikamiut (V) .............. 47.000 „
Igdlorssuit (V) .......... 44.000 „
TugssaK (V) .............. 43.000 „
Siorapaluk (T) ........... 42.000 „
Kap Dan (0)............... 42.000 „
Kaersut (V) .............. 39.000 „
AugpilagtoK (V)........... 39.000 „
Prøven (V)................ 37.000 „
NugatsiaK (V) ............ 36.000 „
IsortoK (V) .............. 33.000 „
Manermiut (V) ............ 32.000 „
Sdr. Upernavik (V)........ 30.000 „
K’eKertarssuaK (T) ....... 30.000 „
TiniteKilaK (0) .......... 30.000 „
SarKaK (V)................ 29.000 „
Uvkusigssat (V) .......... 29.000 „
Ikerasak (V) ............. 28.000 „
NiaKornat (V) ............ 27.000 „
K’eKertaK (T) ............ 22.000 „
K’eKertat (T)............. 22.000 „
Akugdlit (V) ..../...... 21.000 „
Kroprinsens Ejland (V) .. 15.000 „
Atå (V) .................. 12.000 „
SermiligaK (0) ........... 12.000 „
Skansen (V) .............. 10.000 „
Uj arasugssuk (V)......... 8.000 „
IkateK (0) ............... 8.000 „
Kangerdluarssuk (T) .... 7.000 „
Sydkap (0) ............... 6.000 „
Udstedernes samlede indhandling
en million større end byernes
En opgørelse fra 1958—59 på grundlag af fangsflisfesammendragene
Ritenbenk (V) .............. 5.000 „
K’ernersuarssuk (0)......... 3.000 „
Nugdlit (T)................. 2.000 „
V = Vestgrønland, 0 = Østgrønland,
T = Thule distrikt.
Der er næppe nogen mere, der tæn-
ker på at nedlægge nogen af disse ud-
steder, thi flytter man gode fangere
fra et sted til et andet, bliver der det
sidste sted for mange om fangsten, og
da vil stedet blive over jaget. Produk-
tionen af sælskind vil da aftage, og det
er jo sælskindene, der giver KGH en
virkelig god fortjeneste.
Det er de skindproducerende udste-
der i fangerdistrikterne, der giver
KGH en yirkelig nettofortjeneste, me-
dens saltfiskeproducerende udsteder i
fiskeridistrikterne som nævnt giver
underskud.
Ph. Rosendahl
Det hvidkalkede hus med altan huser
bl. a. Færøernes Radio.
igdlume altanilingme KaKortumik Ka-
lipagkamTtut ilagåt Savalingmiuf ra-
diuat.
De ville blive grønne af
misundelse på Færøerne
Hvis de så de forhold, deres grønlandske kolleger arbejder under
Utvarp Føroya, Færøernes Radio,
har nogenlunde samme problemer som
Grønlands Radio, men plads- og ar-
bejdsforholdene i Færøernes Radio er
så meget ringere end i Grønlands Ra-
dio, at de færøske radiofolk, fire i alt,
uden tvivl ville blive misundelige på
deres kolleger i Grønland, hvis de
kunne se, hvor gode forhold, vi har
heroppe.
Færøernes Radio har til huse i en af
de ældste ejendomme i Thorshavn.
Der er 3—i små rum ovenover et pak-
hus og forskellige kontorer og forret-
ninger som naboer. Til trods for et
større arbejde med at isolere rumme-
ne, har man ikke kunnet holde gene-
rende lyde ude. En af medarbejderne
fortalte, at man må afbryde de direkte
udsendelser, når telefonen på forkon-
toret ringer. Telefonens kimen kan
høres i studiet — i øvrigt det eneste
man har.
Færøernes Radio har 17 timers
ugentlige udsendelser i vinterperioden,
og sidste år gik man i gang med prø-
veudsendelser i skoleradioen. Om som-
meren er der 12 timers udsendelser —
15 timer, når man tager sportsudsen-
delserne med. Det er særlig kapro-
ning med de specielle færøske både,
lytterne er interesseret i.
Der er to daglige udsendelser ude-
lukkende på færøsk, fortæller radiofo-
nichef Arqe. Ikke alle middags- og
aftenudsendelser kan høres af hele be-
folkningen. Derfor har man en genud-
sendelse hver søndag morgen kl. 9.
Man genudsender de bedste program-
mer, der har været udsendt i ugens
løb, eller man laver et resume af ugens
vigtigste begivenheder. Det er alle
mulige emner, Færøernes Radio be-
handler, og man har bl. a. også et ra-
diokor.
De færøske radiofolk må — som
heroppe — selv skaffe nyhedsstof til
radio-avisen ved at aflytte de forskel-
lige landes nyhedsudsendelser og over-
sætte dem til deres eget sprog. Tele-
fonen benyttes flittigt. Selv de færø-
ske både, der fisker i de grønlandske
farvande kan man komme i forbin-
delse med pr. radiotelefoni. Det nye
atlantkapel er nu nået frem til Fær-
øerne, og radiofonichefen mener, at
man nok bliver nødt til at tegne
abonnement på et nyhedsbureau, når
kablet er taget i brug.
Der er 7500 licensbetalende af Fær-
øernes 8300 husstande. Radiolicens ko-
ster 25 kr. og familielicens 37,50 kr.
Sidste år fik Færøernes Radio ca.
—
Kun mænd!
I Dansk Kvindesamfunds med-
lemsblad har vi fundet følgen-
de: Grønlandsudvalget af 1960
består stadig kun af mænd, og
det tilsagn, vi fik om at blive
tilkaldt, når der var spørgsmål
af særlig interesse for kvinder,
har vi hidtil ikke mærket noget
til.
-------------------------i
200.000 i licensindtægter, og 40.000 kr.
fra ønskekoncerten gik til radioens
drift. Det er ikke underligt, at Fær-
øernes Radio lider af pengemangel.
Den får ingen hjælp fra Danmarks
Radio. Der er ingen studieteknikere,
hvorfor medarbejderne selv må opta-
ge, klippe, sy og overspille bånd. Di-
skoteket er blot en del reoler, fyldt
med ca. 2000 grammofonplader, an-
bragt i et af rummene. Og så længe
man råder over så få midler, stiger
pladernes antal næppe. De ville blive
grønne af misundelse på Færøerne,
hvis de så de forhold, man arbejder
under i Grønlands Radio.
Janus
En forretningsfører
Tanken om, at de forskellige sam-
menslutninger her i Grønland får et
fælleskontor er tiltalende. Man kan
fremkomme med alenlange kommen-
tarer til tanken, men jeg synes, at
Jens Simonsens ord i „Foreningslivet
i Grønland" i Grønland Radio om en
eventuel oprettelse af et fælleskontor
og driften heraf er tilstrækkelige, og
at man kan tage dem til efterretning.
Det vigtigste er, at vi efterkommer
hans bøn om støtte.
Simonsen har ret, da han sagde, at
det er den bedste foreløbige løsning,
vi har. Der skal så være en fælles
chef for kontoret, der skal have tilsyn
med arbejdet, og de forskellige for-
eningssammenslutninger skal i fælles-
skab aflønne ham. Herved skal de
kunne overvinde de nuværende øko-
nomiske vanskeligheder. Han nævnte
bl. a. også et par medhjælpere til
„kontorchefen". Deri er jeg ikke helt
enig med ham, idet jeg synes, at den
side af sagen kan løses på en anden
måde. Her kan de forskellige sammen-
slutningers bestyrelser hjælpes ad og
derved løse problemet på en lettere
måde.
Hvis Jens Simonsens tanke skal fø-
res ud i livet, må man selvfølgelig
holde fast, at den, der vælges til at
have ansvaret for kontorets drift, må
blive et mellemled for alle foreninger
og for myndighederne. Han skal være
ikke alene dygtig, men også være en
god forhandler. Han kan vel aflønnes
af de forskellige sammenslutninger
med et eventuelt tilskud fra oplys-
ningsrådet?
Det andet problem med at skaffe
kontormedhjælp, kan vist løses på den
måde, at man vælger et bestyrelses-
medlem fra hver sammenslutning, der
deltager i ordningen. De valgte besty-
relsesmedlemmer skal så have kontor-
arbejdet, og de skal ikke være af løn-
nede. De skal jo udføre et tillidshverv.
Kan en sådan fremgangsmåde ikke
blive et skridt nærmere mod løsnin-
gen til et fælles foretagende. Vi kan
oprette kontoret tidligere end bereg-
net, og driften vil blive billigere.
Kristian Boassen, Frederikshåb.
(Art. forkortet af red.)
10