Atuagagdliutit - 15.02.1962, Qupperneq 19

TRIKINOSE - hvordan
undgår man den?
Sygdommen kan få alvorlige følger for mennesker
Sygdommen trikinose skyldes en
lille rundorm, der på latin hedder Tri-
chinella spiralis og på dansk trikin.
Trikinens larver lever indkapslet i
musklerne hos kødædende pattedyr.
De dyr, der oftest er angrebet af tri-
kiner er isbjørn og hvalros, ræv, rem-
mesæl, ringsæl og hunde.
Dersom mennesker spiser kød, der
er angrebet af trikiner, bliver larven
frigjort, idet kapslen opløses af for-
døjelsesvæskerne i tarmkanalen, hvor-
efter hanner og hunner parrer sig i
tyndtarmen. Efter parringen dør han-
nerne, mens hunnerne borer sig ind i
tarmvæggen, hvor den i løbet af et
par dage føder ca. 1500 unger. Trikin-
larverne føres med blodet fra tarm-
væggen rundt i legemet, hvor de ind-
kapsler sig i musklerne. Og her kan
de leve i lang tid — ca. 10 år.
Mens trikinernes udvikling foregår,
er mennesket meget sygt. Man får høj
feher, kvalme, hovedpine, diarre, ud-
slet over store dele af kroppen, væ-
skeansamlinger, særlig i ansigtet og
på arme og hen, og musklerne bliver
ømme. Man kan være syg i meget lang
tid, og man har hørt om mennesker,
der er døde af trikinose, som sygdom-
men kaldes.
KØDET BØR UNDERSØGES
Hvordan kan man så undgå at blive
angrebet af trikiner?
Naturligvis er det bedst at lade være
med at spise kød, der indeholder tri-
kiner. Men det er ikke altid muligt.
Og det er endnu praktisk uigennem-
førligt at undersøge alle de dyr, der
kan mistænkes for at være angrebet
af trikiner. Det er dog således, at alle
der fanger et af de omtalte dyr, altid
er velkommen til at henvende sig på
sygehuset med et stykke af det fangne
dyrs kød for at få det undersøgt. Dette
er en frivillig ordning, som man varmt
skal anbefale alle at benytte sig af.
Bor man uden for den by, hvor syge-
huset ligger, kan det dog have sin sto-
re vanskelighed at få denne undersø-
gelse foretaget.
TRIKINERNE KAN DRÆBES
Trikiner kan heldigvis også dræbes,
ved at kødet koges, og det skal koge
så længe, at det helt har skiftet farve
fra rødt til gråt hele vejen igennem,
kødet skal være mørt, og temperatu-
ren skal alle steder i kødet være nået
over 70 graders celcius.
Kog og steg derfor hvalros-kød og
isbjørnekød temmelig længe, inden det
spises. Det går naturligvis hurtigst,
når kødet inden kogningen skæres ud
i mindre stykker.
TRIKINOSE Kanos ilivdlugo
pingitsdrniarneKarsinauva?
nåpaut inungnut ajoKissumik kinguneKarsinauvoK
nåpaut trikinose nuartaussamit lati-
nerisut Trichinella spiralisimik dan-
skisutdlo trikinimik taineKartumit pi-
lersineKartarpoK.
trikinip kinguåve milumassut neKi-
tumassut nukine porsimavdlutik inu-
ssarput. umassut trikineicarnerussut
tåssa nanoK, auveit, teriangniaK, ug-
ssuk, natseK Kingmerdlo.
neKe trikinilik nerigåine trikinip
kinguåvisa pile nerissat inalugkane
arrortineKarneråne pérneicartarput,
tamatuma kingorna angutivissat ama-
vissatdlo inalugkane nuliartarput. nu-
liarérnerisa kingorna angutivissat to-
Kussarput arnavissatdlo inalugkanut
pulatertardlutik (inalugkat neidussar-
tåinut) uvdlutdlo mardlugsuit Kångiu-
kångata tamarmik 1500 migssiliordlu-
git piarKissardlutik. trikinit piarait
aungmut akuliutdlutik inalugkanit ti-
mimut siaruarneKartarput nukingnilo
pårtardlutik. taimatut nukingnitut si-
visoKissumik umasinåuput — ukiut
Kulit migssiliordlugit.
trikinit pigilemårnerine inuk nåpar-
simassorujugssussarpoK kissaruloKalu-
ne, meriånguvdlune, nianordlugdlune,
tingmigdlune, timåta amiata ilarujug-
ssua utivdlune, amiane sérissoKaler-
dlune pingårtumik kinåne, taline
niuinilo åmalo nuke ånernarsivdlutik.
sivisoKissumik nåparsimassoKarsinau-
vok inuitdlo trikinosertut — nåpaut
taima taissaramiko — toKussut tusar-
neKartarput.
neKe misigssortariaKarpoK
trikininit tunitdlagtinigssas KanoK
pinavérsårneKarsinauva?
soruname neidt trikineKartartut ne-
ringitdluinaråine pitsaunerpauvoK. ne-
Kitdle trikineKartartut neringitsuving-
nigssåt ilåne ajornartarpoK. umassut
- PLETTEN -
.-.—
Der er vel få ting, der hygger i en
stue, som tændte stearinlys. Der er
blot den kedelige ting derved, at nogle
lys har for vane at dryppe, så der
kommer pletter på dugen, gulvtæppet
eller ens eget tøj. Men lad Dem ikke
afskrække af det, for pletterne kan
fjernes igen, når bare man arbejder
med tålmodighed.
Først må De lade stearinen blive
helt stiv uden at røre ved den. — Så
skrabes så meget som muligt af stea-
rinen af med en ske eller en kniv, der
ikke er for skarp.
Et stykke trækpapir eller andet su-
gende papir lægges under pletten og
et andet stykke lægges over. Med et
ikke for varmt strygejern stryger De
pletten, til stearinen smelter og suges
______
op i trækpapiret. Det er nødvendigt
at flytte trækpapiret — både det øver-
ste og det nederste — efterhånden som
det bliver plettet af stearinen. Den
sidste rest af stearin fjernes som en
fedtplet ved hjælp af tetraklorkulstof.
Men husk: Tetraklorkulstof er en gif-
tig væske, så De må arbejde med den,
hvor der er frisk luft og gennemtræk.
Hvis det er farvet stearin, der har
været tale om, kan der nu være en
farvet skjold tilbage. Den kan fjernes
med almindelig denatureret sprit. Men
sprit er hård ved farvede stoffer — så
derfor er det klogt først at prøve ind-
vendigt på en søm, om farven kan tåle
behandlingen med sprit. Kan den ikke
det, er der kun den udvej at forsøge
med sæbe og vand.
Gcneralrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
- den kysægte
læbestift...
kukingiiut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautait
ingmingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
trikineKarsinausorissat tamarmik sule
misigssorneKarsinåungikatdlarput. u-
massunigdle trikineKartartunik pissa-
Kartut kikugaluitdlunit nåparsimavi-
liarsinåuput pissamik neKimerngata i-
lånik nagsardlutik misigssortikiartor-
dlugo. tamåna kajumissuseK maligdlu-
go ingerdlatsineruvoK, taimailiortar-
nigssardle inéssutiginaKalune. igdlo-
Karfingmut nåparsimavilingmut unga-
sigsume najugaKaråine taimatut mi-
sigssuisitsinigssaK soruname ajorna-
kusortåsagaluarpoK.
trikinit toKuneKarsinéuput
trikinitdle Kalåussinikut tOKuneuar-
sinåuput. neice trikineKarnigssånik ili-
magissau sivisumik KalåuneKåsaoK
aupajungnaersivigdlugo — Kalipautå
augpalugtumit iluminut agdlåt Kasser-
tungornera tikitdlugo, mavtunerssae-
rutdlugo. neKe taimatut utaK ilorpia-
mine agdlåt 70 gr. celcius sivnerdlugit
kissåssuseKåsaoK.
tamåna pivdlugo aorrup nånuvdlo
neKå sivisoKissumik orKårdlugo sujar-
Kårdlugulo aitsåt nerineKartariaKar-
poK. neKe ulertorumagåine miki-
ssunguåkutårdlugo utdlissariaKarpoK.

nutåmik portugan
pugssiaK atauscK titorfingmut
titoxfik
najorKaruk
^ w, pågssiamitut imermut xa-
lagtumut tftorlingmut a-
kuliukugkit aitsåt tåssa najornagag-
ssaK. Vitamon akuliuneitarsinauvoK
supamut, miserKamut igssortitamut-
dlo. sordlo åssersdtigalugo pulvit
aulisagkanut neidnutdlo sujatag-
ssanut raspertagssåinut akuliune-
Karsfnåuput — imalunit suaussat
KaKOrtut pølsitdlQnit Kajugssånut —
mamaicutauvdluatdlåraut.
inumarig-
sinartut!
simerneK
tamavta takornartaringilarput ati-
ssavut simernertaKalersitardlugit, tai-
maisissordlune nuånerpatdlårtångi-
kaluarpoK, Kujanartumigdlume tama-
kua tungåtigut ama ikiutigssaKarpoK.
atissat tamalårpagssuarnik pissute-
Kardlune simernerta.KalersineKarsi-
nåuput, taimåitumigdlo åma åssigi-
ngitsut ikiortigalugit piarneKarsinåu-
put.
■simernerit sutdlunit nutaunerutit-
dlugit piarniaråine ajornångineru-
ssumik piarneKarsinåuput, taimatut-
dlo pingårdluinartuvoK simerneK si-
merneriautigssamik encortumik piar-
neKåsassoK, 'kukussumingme simerne-
riarniarsimagåine piarniaruminaitdli-
narane pigagssaujungnaivigsinauvoK.
taimåitumik månåkut simernernut
tungassunik agdlauserissaKartalisau-
gut simernerit åssigingitsut KanoK i-
liordlune piarneKarsinaussut takutit-
dlugit.
orssup simernere
simernerit sarKumilårnerpåt tåssau-
gunarput orssup simernere, tåssame
nerissartagkavut orssunik åssigingit-
sorpagssuarnik akoKartarput.
orssup simernere ilisarilertorneKar-
slnaussarput amerdlanertigut Kivdler-
tussaramiik Kaumanermutdlo nalenri-
utdlugit akiimut erssingajagtardlutik.
orssut simernere sumlkaluartutdlunit
tamarmik pérneKarsmaussarput tet-
raklorkulstofimineK atordlugo. simer-
neriaut tåuna imerpalassuvoK Kau-
massoK isåkortumik tipili'k pisiniar-
fingnilo pineKarsinaussoK. toKunarto-
rujugssuvoK taimåitumigdlo ivdlit ig-
dlumitisagugko sianiginiarumårpat
torKulersinago simitdluarsimanigsså
takussarumåragko. taimåitOK atordlu-
go simerneriainialerångavit sianigi-
ssarumårpat igalåt angmassut kig-
dlingåne sulissarumåravit, tåssa ai-
larnerata Kangåtararnere ernlnaK si-
låmut ingerdlåinarsinaorKUvdlugit.
tamåna mianerssorKussutauginarpoK.
tauvalo simernermut uterKigpugut.
at is sax simernertalik ilinexåsaoK
sumigdlunit mitdluisinaussumik tor-
Kavilerdlugo, sordlo simernavérKumik
avisikumik avdlamigdlunit, kisalo si-
merneriarniagaK atausinångordlugo
ilineKåsaoK xalermgornago, xalerl-
ngoraluaråinime simerneK pérnane
tugdliminut nuinåsaoK.
simerneriautigssaK skålimut miki-
ssumik userésaoK ånoråminerdlo Ka-
KortoK minguitsoK misutardlugo si-
mernermut tarnguneKåsavdlune. si-
merneK tagiartortuarneKåsaoK arrit-
sumik nungunigsså .tikitdlugo. pissa-
riaKartarsinauvoK simerneriainerme
atdlaKutarissaK .nikerartineKåsassoK
masalisångingmat.
simerneriaititdlutit simerneriagkat
ilaminit KaumanerulersinauvoK tai-
maisisimagunilo pissutigisimåsavå å-
noråminertå tamarme ipangåtsiarsi-
mangmat taimalo simernerup nalå
saleriarame Karsorsimavdlune. taima-
tut pissoKarsimagpat ånoråmineK ta-
måt errordluartariaKåsaoK tauvalo
åssigingmik Kalipautigstsane tigonu-
savå.
nanerutip kusernere peruminait-
sorssungitdlat
nanerutit ikeriatdlaråine ine alia-
naitdlivdluinartarpoK; aliånaernerdle
ilåne pugfagsimårnermik kinguneKar-
tarpoK nanerutit ilait kuserniåinartar-
tukasiungmata nerrivit Kalé, nater-
ssuit atissatdlunit simertisinaussardlu-
git. nanerutdle taimatut simertitsigpat
pugfagsimårpatdlårniaKinak. simerneK
pérneKarsinauvoK nikatdlujuitdlune
pérniaråine.
sujugdlermik nanerutip kusernera
agtungivigdlugo igssornigsså utarKi-
ssariaKarpoK, tauva piarsinaussaK ta-
måt kiliortordlugo — savingmik ipig-
tungitsumik alugssåumigdlunit —
piartariaKardlune.
simernavérKut påpiaralunit avdla
mitdluaisinaussoK simernerup atånut
ilineKåsaoK avdlalo Kåvanut. manig-
saut kissarpatdlångitsoK manigsausiut-
dlugo simernerup nalå manigsaruk
nanerutiminerdlo åusaoK simemavér-
Kumitdlo mitdluarneKåsavdlune. si-
mernavérKutit — simernerup atånttoK
Kånitordlo — simertutdlo igdluarte-
KåtårtariaKarput. simernerup nungu-
tå orssulingmit simernertut avdlatut-
dle ilivdlugo tetraklorkulstofimik ator-
toKardlune pérneKartariaKarpoK. er-
Kaimajugdle tetraklorkulstof toKunar-
tungmat, tåuna atordlugo simerneriåi-
saguvit silåinarigsumisagavit åmalo
igalåt ardlagdlit magpersimanerisi-
gut suversumisagavit.
nanerut Kalipautilik kuserdlune si-
mertitsigpat simerneriainerup kingor-
na Kalipautå kiserngorusinauvoK. tåu-
na denatureret sprit atordlugo pårne-
KarsinauvoK. spritile Kalipautilingnut
atusavdlugo mianerssutariaKarpoK
Karsortitsissarame. taimaingmat Kali-
pautigdlip spritimik salingnigssåne sa-
litagssap ilua’tungåta ilamernga oKå-
tårutigerKåruk. Karsorpatdlårpat sprit
atornago simerneK imermut KaKorsau-
sigkamut errortariaKarpoK.
r
i
LETTE GLADE FØDDER
bruger RAD0X fodbadesalt
Varmt vand - drys RADOX i -
put fødderne ned! Ahh, hvor det
lindrer på hård hud og ligtorne ..
Tæerne kribler af velvære, og
man får lyst til at danse.
RADOX gir friske,
glade fødder.
J/
RADOX
isigkat onitsut nuanårtut RADOX-ip
tarajue isigkanut atugagssiat atortarpait!
iniCK kissartoK - RADOX nakalatålaruk
- isigkatitdlo imermut raisutdlugit! ahh,
ilumut amermut mangersumut maininer-
nutdlo iluatdlangarame ... inu»iat ilua-
rusungnermit tortalartuinduput Kiting-
nigssardlo kajungernarsissardlune.
RADOX evkiluitsunik nuanSr-
tunigdlo isigaKalcrsitsissarpoK.
FOD-BADESALT
Hele året har børn og voksne behov for C-vitaminer, derfor skal vi have
C-vitamin hver dag! - og det får man bedst gennem Ribena. Ribena er
nemlig fremstillet af fuldmodne solbær, som indeholder mere C-vitamin
end nogen anden frugt. Drik Ribena hver dag... året rundt.
vor tids bedste
naturlige
sundhedsdrik
19