Atuagagdliutit - 15.03.1962, Blaðsíða 8

Uforsvarligt med højere lønninger,
når man ikke forstår sig på penge
Slikvarer som grundlag for forsamlingshusenes økonomi — Når
man køber noget efter pludselig indskydelse — En dreng
brugte 90 kr. om måneden alene til sodavand — Hovedparten
af de unges penge går til tøj — Forældre der ikke har
myndighed nok til at blande sig i de unges pengesager
Store grønlandske problemer stod
atter for skud i en åbenhjertig rund-
bordssamtale i Grønlands Radio for-
leden. Det var især overgangen fra
naturaløkonomi til pengeøkonomi og
de vanskeligheder, som dermed op-
står, man beskæftigede sig med. Del-
tagerne var de samme som sidst:
fuldmægtig Knud Hertling, journalist
Jørgen Fleischer, oplysningskonsulent
H. C. Petersen og programsekretær
Hans Hansen. Radiofonichef Frederik
Nielsen var ordstyrer.
Cand. jur. Knud Hertling indledte
og sagde bl. a.:
— Når man læser grønlandske sagn,
støder man gang på gang på ordet
„fangstplads". I gamle dage var det
sådan, at folk rejste ud efter vildtet
om foråret for at samle forråd til den
hårde og mørke vinter. Vore forfæd-
re vidste af bitter erfaring, hvad en
vinter betød uden forråd.
Men der er sket en ændring på det-
te område gennem årene. En af ho-
vedårsagerne var kristendommens
lære om: „Bekymrer jer ikke om da-
gen i morgen". Man kan også tage an-
dre eksempler fra Bibelen. Den rige
mand kom i helvede, fordi han kun
tænker på jordisk gods, mens den fat-
tige kommer i himmelen. Den lære
har påvirket grønlændernes tanke-
gang. Og dette resulterede i den elen-
dighed på legeme og sjæl, som Jør-
gen Fleischer talte om under den sid-
ste rundbordssamtale. Grønlænderen
blev afhængig af danskeren i den
grad, at han så sig nødsaget til at sæl-
ge det sidste skind, han havde for
kaffe.
I gamle dage var vinterforrådene
en fælles eje, som blev administreret
af madmoderen, og grundlaget for
vore forfædres eksistens var natural-
økonomi. Men det er ikke mere til-
fældet i dag. Indførelsen af penge-
økonomien har medført en mentali-
Sådan får De alle tiders
dejligste suppe...
MAGGI BOUILLON GRAS kan De til-
sætte alle de dejlige grøntsager, som
moderne konserveringsmetoder har givet
sæson hele året. Tænk bare på, hvor hur-
tigt De kan få sat en dejlig suppe på bor-
det af MAGGI BOUILLON GRAS og en
dåse salatblanding.
wutoQLi

BouiUon
qras
et NESTLÉ produkt..
tag
En G&J flødekaramel er den herligste opmuntring
og forfriskning, De kan give Dem selv — og andre!
kukarnåt G&j'ip sanåve tåssåuput ximagsautigssat tu-
månguersautigssatdlo pisinaussatit avdlanutdlo tuniu-
sinaussatit pitsaunerpåt!
en opmuntring
Fås
med
chokolade-
smag eller
med smag af
lækker, fed fløde i
60-stk. kartoner. —
G&J flødekarameller kan De
slet ikke undvære —
hav altid lommen fuld!
— alt godt fra A /
— tdsso uvånga pissut / i
GALLE & JESSEN
tetsændring. I dag er det et spørgs-
mål, om det er forsvarligt, at alle
samler vinterforråd. Som eksempel
kan nævnes en fisker, der rejser på
rensdyr jagt, mens fiskesæsonen er på
sit højeste. I dag er pengeøkonomien
grundlaget for vor eksistens. Vinter-
forrådet er blevet erstattet af penge.
Til slik, tobak og
spiritus
Jeg sagde, at madmoderen i gamle
dage administrerede forrådet. Men det
er anderledes i dag. De unge, som
hjælper til opretholdelse af hjemmets
økonomi, må også have ret til at be-
stemme, hvad pengene skal bruges til.
Selvfølgelig skal det ikke forstås så-
dan, at de unge må bruge pengene,
som det passer dem.
Der må være grund til at tænke
nærmere over, hvad vi i dag bruger
pengene til. Vi sløser med dem. Ho-
vedparten af dem bruger vi til køb af
spiritus, tobak og slik. Vore forfædre
var sparsommelige. Det samme kan
man ikke sige om os. Vi bruger pen-
gene til ganske unødvendige ting. Vi
smider dem ligefrem ud af vinduet.
Vi mister penge, som vi kunne ind-
sætte i sparekassen, og som vi senere
kunne bruge til investeringer.
Med dette som udgangspunkt kom
man ind på spørgsmålet om vinter-
forråd. De fleste af deltagerne gik ind
for, at man burde holde fast ved den
gode skik, mens andre var betænke-
lige af hensyn til produktionen.
Så talte man om penge og forståel-
sen af pengenes værdi. I den forbin-
delse sagde Jørgen Fleischer:
For mange luksusvarer
— Begrebet penge er nyt i Grøn-
land. Vi har endnu ikke lært penge
at kende, og vi forstår os ikke på at
bruge dem. Det gælder flertallet af
os grønlændere. Kun enkelte af os har
lært at bruge penge på den rigtige
Dygtige malere søges
helst ugifte, til godt akkord-
arbejde på lokaltarif. Meget ud-
stedsarbejde. Gratis rejse med
fly, og efter 8 måneders arbejde
gratis hjemrejse.
Henvendelse pr. luftpost til
Malermester Sven Sørensen
Angmagssalik
fø'lJUKO
ti! boref s...
måde. Vi får mange penge mellem
hænderne, men vi misbruger dem.
Jeg har det indtryk, at vi i dag
bruger penge på en mærkelig måde,
i forhold til, hvad man gør andre ste-
der. Der kommer en hel masse luk-
susvarer, som vi udmærket kan und-
være, men en væsentlig del af for-
bruget falder netop på disse varer. —
Denne skævhed bør rettes. Hvorfor
skal der reklameres så meget med de
luksusprægede varer i butikkerne,
når vi har så meget brug for nødven-
dige ting? Dette er under al kritik i et
økonomisk henseende tilbagestående
land som Grønland.
Frederik Nielsen: — Slik er netop
noget, der appellerer til folks dårlige
tilbøjeligheder. Det har man også ind-
set heroppe. Nu er det blevet en tra-
dition, at alle private butikker star-
ter med slikvarer.
Knud Hertling: — Det værste ved
det hele er, at man i dag heroppe ikke
kan drive et forsamlingshus, uden at
man forsyner huset med en kiosk,
hvor man sælger slikvarer. Forsam-
lingshusenes økonomiske grundlag
hviler for en stor del på slikvarer.
Den slags må afskaffes i forbindelse
med forsamlingshuse. Der er sandelig
sket en ændring i folks mentalitet.
Vore forfædre passede godt på deres
vinterforråd. Penge er i dag, hvad
vinterforråd var i gamle dage. Hvor-
for kan vi ikke spare på penge?
Hans Hansen påpegede, at de man-
ge fristende varer i dagens Grønland
var årsagen til, at folk ikke kunne
passe på pengene.
Kiks og kager
i stedet for madpakke
Jørgen Fleischer sagde, at grønlæn-
dernes indstilling til penge og vinter-
forråd ikke var den samme. Vinter-
forråd, det ved man, hvad er. Men
penge? Han hævdede, at grønlænder-
ne har for vane at købe noget efter
pludselig indskydelse uden at tænke,
nærmere over det. Han mente, det
kommer af, at jægerinstinktet ér så
rodfæstet hos det grønlandske folk, at
man betragter varer som et vildt, der
skal nedlægges. Han foreslog, at man
i Grønland ligesom andre steder må
lære at lægge budget. Det måtte være
vejen frem til større forståelse af pen-
genes værdi.
Frederik Nielsen var enig heri. —
Han nævnte som eksempel, at folk i
Danmark får pengene til at slå til,
skønt de ikke har overflod af penge,
men de forstår at lægge budget.
Så gik man over til at tale om lom-
mepenge, og de unges pligt til at
hjælpe med til at opretholde hjem-
mets økonomi. Herom sagde H. C. Pe-
tersen:
— Det kan ikke nytte noget, at man
giver børnene lommepenge og undla-
der at vejlede dem, hvordan de skal
bruge dem. Mange forældre mister
autoriteten overfor børnene også i
pengesager, når barnet er konfirme-
ret. Vi ser gang på gang unge menne-
sker, som har fået en plads, ødsle
pengene bort for cigaretter og slik.
Sådan må det ikke være. Det er for-
ældrenes pligt at holde øje med, hvad
de ganske unge bruger pengene til.
Ifølge loven har forældre ret til at
blande sig i pengesager hos unge, som
endnu ikke er fyldt 18 år.
Ulrik Rosing var af samme opfat-
telse og sagde:
— Mange forældre giver deres børn
lommepenge. Sådan skal det også
være, hvis børnene skal lære penge-
Jernstserk sort og
brun box herre-
sko m. skindfoer
og Army såler.
Alle ni;, fra 35-45 .kr. 39l5
90 dages garanti
Danmarks bedste sko til prisen
Provinsordrer pr. efterkrav
med returret.
H. C. BRYDESEN
Smallegade 12-14 . Kbhvn. F.
nes værdi at kende. Men det ser ud
til, at børnene i Grønland i dag an-
vender penge på en ganske uforsvar-
lig måde. Det er min mening fra sko-
len, at børnene ligefrem leger med
penge. For nylig fik jeg at vide, at et
af børnene på skolen bruger for ca.
90 kr. alene til sodavand. I stedet for
madpakker køber børnene også kiks
og kager. Den slags kan man ikke
længere se gennem fingre med. Her i
Grønland råber vi op om højere løn-
ninger. Men der må være mening med
galskaben. Hvis man ønsker højere
lønninger, må man sandelig også være
indstillet på at bruge pengene for-
nuftigt. Det er ganske uforsvarligt,
sådan som man bruger pengene i dag.
Vi kan lære af
danskerne
Knud Hertling mente, at man bur-
de opmuntre sparelysten hos børn. De
må lære, at det er nødvendigt at læg-
ge penge til side; hvis man vil an-
skaffe sig større ting f. eks. en cykel.
I den påfølgende diskussion frem-
hævedes fra flere sider sparegrisens
pengeopdragende betydning og den
gode skik med at give småbørn en
sparekassebog i dåbsgave.
Frederik Nielsen fortalte om nogle
knægte, som han havde set i Dan-
mark. De gjorde forskellige ærinder
for købmanden, og når man spurgte
dem, hvad de ville bruge pengene til,
svarede de, at de samlede dem til køb
af en større ting. Frederik Nielsen
sagde, at grønlænderne kan lære af
danskerne hvad angår brugen af
penge, fordi danskerne har bedre for-
stand på penge.
Hans Hansen hævdede, at de unge
under 20 nu om dage har svært ved
at hjælpe til opretholdelse af hjem-
mets økonomi, fordi mange af de unge
har en læreplads. Men det kan også
misbruges. Der er efterhånden mange
indtjeningsmuligheder i Grønland.
Med lidt god vilje kan de unge ud-
mærket tjene ekstrapenge. Men de
muligheder lader de unge stå uud-
nyttet hen.
Frederik Nielsen påpegede det uhel-
dige i, at forældre i mange tilfælde
ikke har myndighed nok til at blande
sig i de unges pengesager. Jørgen
Fleischer var enig heri og sagde:
— Der er mange unge, som mener,
at forældrenes forsørgerpligt er ube-
grænset. De unge anvender hovedpar-
ten af deres penge til anskaffelsen af
nyt tøj. Man undrer sig over, hvor
velklædte de unge er nu om dage. De
går i samme teenage-tøj som i andre
i økonomisk henseende veludviklede
lande.
Frederik Nielsen havde også mange
gange tænkt over dette. Han sagde,
at de unge har tilbøjelighed til at an-
vende deres penge på sig selv. Frede-
rik Nielsen mente, at de unge er ble-
vet for smarte i tøjet. Dette er ikke
nødvendigt i Grønland, hvor man må
lægge mere vægt på at klæde sig på
efter klimaet. I stedet for det smarte
tøj må man hellere bruge pengene
til anskaffelse af andre ting, som kan
skabe hygge i hjemmet, f. eks. små
bogreoler.
H. C. Petersen sagde, at man må
indføre familieøkonomi som fag i af-
tenskolen, og han nævnte, at man til
foråret udgiver en grønlandsk-sproget
pjece om penge. Pjecen er forfattet af
sparekasserne i Danmark og er udar-
bejdet efter forholdene i Grønland.
Oplysning efterlyses
I den forbindelse nævnte Jørgen
Fleischer, at Dansk Røde Kors i sam-
arbejde med Grønlandsdepartementet
for nogle år siden udgav forskellige
skoleskemaer med illustrationer og
oplysende tekster om slik, tobak og
spiritus. Det var en udmærket måde
at give børnene et indblik i, hvad
misbrug af disse kan føre til. Jørgen
Fleischer mente, at man bør genud-
sende disse skemaer. Oplysningsvirk-
somhed i den slags ting er lige så
nødvendig i dag som for ti år siden.
Knud Hertling efterlyste en mere
smidig ordning med hensyn til spare-,
kasserne. Penge i sparekassen er i dag
en personlig ejendom. De kan ikke
bruges til fælles opgaver i samfundet.
H. C. Petersen nævnte, at man i
Danmark har noget, der hedder tvun-
gen opsparing.
Jørgen Fleischer var af samme op-
fattelse som Knud Hertling og sagde:
— Vi må se at lære opsparing nu.
Dette er nødvendigt, hvis vi fortsat
ikke skal behandles som et kært barn
fra statens side. Som H. C. Petersen
nævnte, foranstalter staten i Danmark
tvungen opsparing til fælles opgaver.
Det bliver også tilfældet her i Grøn-
land. Det er ikke meningen, at dan-
ske statsborgere i al fremtid skal sør-
ge for investeringer i Grønland. Vi
grønlændere må også være med på
dette område.
8