Atuagagdliutit - 15.03.1962, Blaðsíða 18

Hvad fortæller fangst-
sammendragene os?
Ved hvilke udstedsområder har de frie erhververe den bedste levefod
Et udstedsområdes levefod kan man
omtrentlig udregne ved at se, hvad
den grønlandske befolkning gennem-
snitlig har haft råd til at købe for i
deres butik i 1958 og i 1959, hvis man
hertil lægger værdien af det kød, be-
folkningen bruger af egen fangst i de-
res husholdning. Men levefoden lader
sig på denne måde kun udregne for
udstedsområderne, thi der er der —
foruden de frie erhververe — kun
ganske få fastansatte og så godt som
ingen udsendte — altså overvejende
kun frie erhververe og nogle lejede
(hovedsagelig erhververnes egne hu-
struer ved fiskerensning). I byerne
lader den grønlandske befolknings
levefod sig derimod ikke udregne på
denne måde, thi en overvældende del
af indkøbene i byernes butik gøres af
andre end grønlændere, nemlig af sy-
gehuse, kostskoler, sanatorier, børne-
hjem o. lign. samt af de fastboende
udsendte og af sæsonfolkene.
Ved udregning af naturalindkom-
stens kød er i beregningen, som tid-
ligere nævnt, kun medregnet rent kød
uden knogler samt spiselige indvolde.
Dets værdi er — i lighed med KGHs
øvrige priser på nødvendighedsvarer
— søgt anslået efter den nytte, det
tjener for befolkningen. Prisen er den
samme som KGHs seneste pris på
hvalkød fra TovKussaK, nemlig 2 kr.
50 øre pr. kg.
Man kan næppe sige, at denne vær-
dimåler er hel vilkårligt valgt, thi en
sundhedsmæssig værdi for kød må
ligge adskilligt over de fleste af de
proviantsorter, der erstatter kød i fi-
skerfamiliernes daglige husholdning
(mel, gryn, brød m.m.).
Kødet er derfor udregnet efter een
og samme værdi for sydlige som for
nordlige områder, da 1 kg kød næ-
ringsmæssigt set er det samme, om
det spises sydpå eller nordpå. En ens-
artet pris er også en nødvendighed
for, at sammenligning kan gøres mel-
lem landsdelens indbyrdes levefod og
mellem de enkelte steders levefod.
Der er altså ikke taget hensyn til,
hvad kød koster i den enkelte kom-
mune. Den lokale pris på kød var
sydpå for nogle få år tilbage 2 kr. 50
øre, men i Upernavik kun 60 øre. Si-
den er priserne steget stærkt. I Uper-
navik koster et sælskrot nu 1 kr. 75
øre pr. kg (men vægten indbefatter
også knogler og kranie) .Sildepisker-
kød i bugten varierer mellem 2 kr. og
2 kr. 50 øre, og i Godthåb er prisen
på kød fra de sildepiskerf artøj er, der
kommer nordfra, efter sigende 3 kr.
50 øre. Som en gennemsnitspris for
hele landet kan den benyttede værdi
2 kr. 50 øre derfor næppe anses for
vilkårligt ansat.
For udstedsområderne får man på
denne måde følgende tal for familier-
nes levefod sat i rækkefølge efter
størrelse:
I. FISKERIDISTRIKTERNE
(Danske læsere henvises her til for-
tegnelsen i artiklens grønlandske
tekst, side 21).
Det ses her, at i fiskeridistrikternes
24 udstedsområder har familierne i 2
af disse områder over 10.000 kr. i år-
lig indkomst, 1 område har 9.000 kr.,
7 har ca. 8.000, 4 ca. 7.000 kr., 5 ca.
6.000 kr. 3 ca. 5.000 kr. og 2 ca. 4.000
kr. De fire mindste steder er dog ikke
rigtige udsteder, men kun depoter
med begrænset vareudvalg og viser
derfor ikke alt, hvad familierne har
haft råd til at købe. Der ses at være
påfaldende stor forskel på områder-
nes levefod.
Tallene angiver ikke fiskernes rene
nettoindtægt, thi ret store beløb med-
går for disse til daglig drift af far-
tøjer og fornyelse af redskaber, og
størstedelen af disse materialer køber
de i udstedets butik.
På den anden side er en væsentlig
del af fiskernes naturalindkomst ikke
medregnet, thi kun sø- og landdyr er
medtaget i naturalforbruget, men
ikke det meget store forbrug af fisk,
som fiskerfamilierne spiser af egen
fangst og af søfugle om vinteren, da
dette vanskeligt lader sig beregne.
Alligevel giver tallene dog en vis
forestilling om levefodens forskellig-
hed i de enkelte udstedsområder, og
det er netop dette, det har interesse
at få klarhed over. Tallene kan der-
ved fremover være til stor støtte for
boligstøtteudvalget, når der opstår
tvivl ved bevillingen af byggelån ved
steder, hvor levefoden menes ringe.
Som det ses af en senere fortegnelse
for udstedsområderne i fangerdistrik-
terne, har disse tilsyneladende en
større samlet årsindkomst end fiskeri-
distrikternes udsteder. Dette er dog
næppe rigtigt, og grunden er sikkert
den glædelige, at en stor del fiskere
fra udsteder og bopladser allerede nu
opholder sig ved og indleverer deres
fisk til byernes fiskerianlæg i fiskeri-
ets højsæson. Dette skyldes, at fisken
her indhandles til en højere pris end
ved udsteder, og at byernes moderne
lossegrejer fremmer hurtig aflevering
af fisken, medens det på den anden
side ved udsteder kan hænde, at ind-
handlingen af og til kan standse nog-
le få dage ad gangen i højsæsonen på
grund af pladsmangel i fiskehuset el-
ler på grund af manglende lejede til
fiskens behandling eller af saltman-
gel. Det næste skridt er, at pågælden-
de fisker skaffer sig fast bolig i byen
og øger dens produktion.
II. FANGERDISTRIKTERNE
(Danske læsere henvises også her til
fortegnelsen i artiklens grønlandske
tekst, side 21).
I fangerdistrikternes 41 udstedsom-
råder har familierne i ikke mindre
end 8 af disse over 10.000 kr. i årlig
indkomst, 1 har ca. 9.000 kr., 2 ca.
8.000 kr., 7 ca. 7.000 kr., 8 ca. 6.000 kr.,
11 ca. 5.000 kr., 2 ca. 4.000 kr., og 2 ca.
3.000 kr. De laveste er dog kun depo-
ter. Bemærkelsesværdigt er det i øv-
rigt, at den højeste indkomst har de
få familier, der er tilbage i det — som
by nedlagte — nuværende depotsted
Ritenbenk, nemlig over 14.000 kr. år-
ligt pr. familie.
Disse tal for levefoden i fangerdi-
strikterne nærmer sig i høj grad den
rene nettofortjeneste, thi udgifter til
fartøjer og til fornyelse af redskaber
er langt mindre her end i fiskeridi-
strikternes udstedsområder, idet mo-
torbådene er forholdsvis få, medens
de mange kajakker, slæder og hunde-
spand jo er billige at holde. Tillige
spises en del fisk, der ikke er med-
regnet, dog langt fra så mange som
i fiskeridistrikterne. Ligeledes bruger
familierne skind og spæk af egen
fangst, der heller ikke her er med-
regnet, og alt dette øger deres ind-
komst yderligere. På den anden side
medgår en del kød til hundefoder, dog
vel næppe af den bedste slags.
Når henses til foranstående kom-
mentarer, synes stedernes levefod ud-
regnet efter den her benyttede frem-
gangsmåde, at stemme ret godt med
de tal, man for levefodens vedkom-
mende kom til under den i Grønland
i 1956 foretagne forburgsundersøgelse.
Denne viste en bruttoindkomst pr.
husstand for det nordlige Vestgrøn-
lands udstedsområder på ca. 8.700 kr.
og for det sydlige Vestgrønlands ca.
8.900 kr. for kontant- og naturailnd-
komst tilsammen, medens den her be-
nyttede beregningsmåde giver lige
stor indkomst i begge landsdeles ud-
stedsområder, nemlig ca. 7.800 kr.
Mellem disse to beregningsmåder er
der således en forskel på 1.000 kr.,
men dette skyldes, at der i forbrugs-
undersøgelsernes indkomstberegning
er medtaget al indkomst, medens der
i den her benyttede beregningsmåde
ikke er medtaget fisk, skind, spæk
m.m., som familierne bruger af egen
fangst, og heller ikke de får, der syd-
på sælges til slagteriet i NarssaK, ej
heller indkomst ved husflid o. lign.
Forbrugsundersøgelsens tal er såle-
des den mest fuldstændige. Men me-
dens forbrugsundersøgelsen kun er
en eengangsundersøgelse — og kost-
bar — har den her benyttede bereg-
ningsmåde den fordel, at den med
ringe arbejde kan gøres årligt, blot på
grund af de trykte fangstlistesam-
mendrag. Derved opnås, at udviklin-
gen kan følges sted for sted og år
for år, og netop nu hvor Grønland er
inde i en tid, hvor store forandringer
sker på grund af koncentration til fa-
briksbyerne.
Af ovenstående tør man sikkert ud-
lede, at der fremdeles er livskraft i
det grønlandske nationale erhverv:
Fangsten, idet såvel ovenstående un-
dersøgelse som forbrugsundersøgelsen
i 1956 viser, at levefoden i fangerdi-
strikterne må siges at stå på næsten
samme højde, som levefoden i fiskeri-
distrikterne. Der synes derfor også nu
fra alle sider at være enighed om, at
fangerne i de egentlige fangerdistrik-
ter fremdeles bør bo spredt, og deres
bopladser derfor fortsat består.
Dette nødvendiggør oprettelse af
skolehjem for bopladsbørnene. Men
skulle disse hjem blive opført ved
byer, så de lidt større børn i deres
sidste 4 skoleår kommer til at leve i
bymiljø i stedet for i et skolehjem i et
fangermiljø ved et udsted, vil bør-
nene både blive „by-minded“ og miste
den gryende forståelse af og interesse
for fangst, som disse år i et fanger-
miljø ellers ville have kunnet give
dem. Kun få af dem vil da være egnet
til og have lyst til at vende tilbage til
fanger- og bopladslivet. Dette gælder
også pigerne: de vordende fangerhu-
struer. Et par generationer senere
ville fangererhvervet i så fald blive
en saga blot.
Men oprettes skolehjem således på
et fjerntliggende sted, kræves der
store lederegenskaber hos disse for-
standere, der får et stort selvstæn-
digt ansvar. Lønnes lederne og deres
hjælpere ikke i forhold dertil, vil de
dygtige lærere næppe søge dertil.
Andre lande betaler højere løn for
personer, der sidder med eneansvar
på fjerntliggende steder.
Omend levefoden i fangerdistrikter-
nes udstedsområder som påvist næ-
sten er på højde med levefoden i fi-
skeridistrikternes udstedsområder, er
det dog ikke hermed sagt, at levefo-
den er tilstrækkelig høj, men dette er
det en opgave for „Grønlandsudval-
get“ at tage stilling til.
Som nævnt kan den her anvendte
beregningsmåde ikke anvendes til at
finde de frie erhververes indkomst i
byerne.
Derimod har forbrugsundersøgelser-
ne i 1957 vist, at penge- og natural-
indkomst for familier i byerne an-
drager under ca. 9.000 i det nordlige
Vestgrønland, men over 10.000 i det
sydlige. Årsagen skyldes det indbrin-
gende fiskeri sydpå i byerne fra Na-
nortalik til Holsteinsborg.
De nordlige byer Christianshåb, Ja-
kobshavn og Egedesminde må antages
at ligge over de anførte 9.000 kr., me-
dens indkomsten i Umanak by og
Upernavik by må antages at ligge
langt under disse 9.000 kr. Grunden
er, at byerne Umanak og Upernavik
ikke har nogen fiskeindhandling af
betydning og som nævnt er overbe-
folket i fangstmæssig henseende,
hvorfor deres opvoksende ungdom vil
være langt mere tjent med at drage
til industribyerne og bosætte sig der.
Ph. Rosendal.
D I O - programmet
RA
FASTE UDSENDELSER
på hverdage: kl. 7,30 morgenandagt
eller dagens ord, 7,40 vejret, 7,45
grammofon, 8,15 programoversigt,
kl. 10 skoleradio, kl. 11,00 skolera-
dio, 12,00—13,00 middagskoncert,
12,30—12,45 radioavis, kl. 13,10 sko-
leradio, 17,30 musik ved spisetid,
18,15 vejret, skibsfarten og pro-
gramoversigten, 18,40 radioavis (g),
19,00 radioavis (d), 19,15 aktuelt
kvarter.
Søndag den 18. marts
8,30 Grammofonmusik
9,25 Vejret og programoversigten
12,00—13,30 Middagskoncerten
14,00 Dansk studiegudstjeneste
Prædikant: Kristian Lauritsen,
Holsteinsborg
15.30 Eftermiddags koncert
18,00 Sprogundervisning: Engelsk
18.20 Børnetime (g) Gudrun Chemnitz
18.40 Børnetime (d) Grete Baagøe-Nielsen
19,00 Radioavisen
19.30 Vejret, skibsfarten og program-
oversigten
19.35 Ønskekoncerten
21.35 Radioromanen (g)
11. afsnit af Alan Patons roman „Ve mit
elskede land". Oversat og læst af
Peter Kreutzmann
22,00 Søndage og selskaber (d)
Jørn Jeppesen læser erindringsbilleder
fra 1870’erne af Gustav Wied. Danradio
22.20 Rawlcz og Landauer underholder
Grammofon
22.40 Godnathistorier (g) Frederik Nielsen
Mandag den 19. marts
9,50 Skoleradio: Programoversigten
10,00 Skoleradio: Dansk
11,00 Skoleradio: Orientering
13.10 Skoleradio: Grønlandsk
19.30 Sprogundervisning: Grønlandsk
19.50 Hvad sker der i Grønland i år? (d)
Hvorfor tager planlægning så lang tid?
Samtale. Olav Himmelstrup og
Erik Erngaard
20.10 Ældre dansemusik
Henry Hansen og hans spillemænd
Danradio
20,35 Grønlandske portrætter (g)
Otto Fabricius — præst, zoolog og sprog-
mand. Hørebillede. Uvdl. Kristiansen
21.10 Ellen Birgitte Nielsen spiller. Grf.
21.30 Mennesket i samfundet (g)
Andelsbevægelsen
21.50 Fra en inspektørs dagbog (d)
Østgrønland i krigsårene
Samtale. Kaj Jensen og Hans Hansen
22,15 Aftenkoncert. Grf.
Tirsdag den 20. marts
10,00 Skoleradio: Regning
11,00 Skoleradio: Kirkehistorie
13,10 Skoleradio: Dansk
MED FORBEHOLD AF ÆNDRINGER
19.30 Verdenshistoriens store mænd
og kvinder (g)
Ib Wledemann
Grl. oversættelse ved Jørgen Egede
19,55 Bogkronik (d)
Det begyndte i Spanien —
Litteraturen om den spanske borgerkrig
Jens Maarbjerg
20.15 De lystige koner i Wlndsor
Udtog af Otto Nicolais opera
Solister, kor og Leipzigs Radioorkester
Dir.: Rolf Kleinert. Grf.
20.35 Hvad sker der i Grønland i år? (g)
Gunnar Rosendahl og Erik Erngaard
Ved Uvdl. Kristiansen
21,00 Hallo Nord-Canadal (g)
En udsendelse til stammefrænderne
21.30 Jorden er ladet med — (d)
Kabaret. Tilrettelagt af Aase Ziegler.
Medvirkende: Kirsten Rolffes, Aase
Ziegler, Kjeld Jacobsen, Jørgen Reenberg
og ved flyglet Kjeld Bonfils
22.15 Organisationerne bag bogstaverne II
(g) — UNICEF. Jørgen Hertling
22.35 Jazzhjørnet
Blandet swing
Benny Goodmann, Jimmie Lunceford
m. fl. — Kel Holm
Onsdag den 21. marts
10,00 Skoleradio: Grønlandsk
11,00 Skoleradio: Danmarkshistorie
13.10 Skoleradio: Regning
13.35 Skoleradio: Afslutning
19.30 ønskekoncerten
20.30 Børneopdragelse (g)
Lidt om børns „trodsealder"
Knud Binzer
Oversat af Isak Heilmann
20.50 Hvad sker der i Grønland i år? (d)
Afviklingen af GTO’s entreprenør-virk-
somheder. Samtale. Gunnar Rosendahl og
Erik Erngaard
21.10 Beethoven
Koncert nr. 2 i B-dur for klaver
og orkester
Wilhelm Backhaus (klaver) og Wiener-
fllharmonikerne
Dir.: Clemens Krauss. Grf.
21,40 Grydefjeldet (g)
Fjeldgængernes eldorado ved Frederiks-
håb, Uvdl. Kristiansen
22,00 Vi besøger — (d)
Landsbiblioteket i Godthåb
Peer Møller
22,25 Meloditimen
Orkestret uden navn, dirigeret af Kai
Mortensen, afvekslende med Børge Nord-
lunds kvintet
23,05 Programdiktat (g og d)
(Programmet for ugen 1—6. april)
Torsdag den 22. marts
8,20 Programdiktat (g og d)
16.30 For piger og drenge (g)
1. Mænd bag Grønlands udforskning, 3
Frederik Nielsen
2. En dag som —
ekspedient. Ulrik Rosing
19.30 Sprogundervisning: Dansk
19.50 Spejderne har ordet (g og d)
Tilrettelæggelse: Klaus Møller
20,20 Else Marie og Hans Kurt undeholder
Grf.
20.50 Hvad er reklame? (g)
1. Erik Erngaard
På grønlandsk ved Erik Lyberth
21,10 Fra det gamle Grønland (d)
Fra arkiverne. Peer Møller
i
21,30 Max Bruchs violinkoncert
Koncert nr. 1 i g-moll for violin og or-
kester, opus 26
Isaac Stern og Philadelfia-orkestret.
Dir.: Eugene Ormandy. Grf.
21,55 Grønlændere og danskere (g)
Diskussionen i forbindelse med Finn
Methlings TV-spil „Maaske".
Ved Isak Heilmann
22,40 Godnatmusik. Grf.
Fredag den 23. marts
19.30 Harmonikamusik
Rlkard Ekholm, Axel E. Petersen, Fritz
og Erik og Calle Martins kvintet
19,55 Ved aftenkaffen (g)
Bebiane Josefsen og Louise Theofilussen,
Kangilinek
20,25 Vi synger deres sange (d)
Om nogle af vore folkesanges mindre
kendte digtere. Chris Parø
20,45 Svend Saaby-koret underholder
Solist: Svend Aage Nielsen (basun)
21,15 Aftenskolen er forbi — hvad så? (g)
Hvad får de unge tiden til at gå med
Hørebillede. Uvdl. Kristiansen
22,00 Fra Scoresbysund til Angmagssalik —
i robåd (d)
Ejnar Mikkelsen fortæller om sin første
Grønlands-færd i 1900. Karl Bjarnhof
Optagelse fra 1956)
22.30 Ved flyglet. Grf.
Lørdag den 24. marts
16.30 For piger og drenge (d)
De kaldte ham Tuan — den frygtløse
3. del af Einar E. Palmquists hørespil
Instruktion: Knud Vad Thomsen
19.30 Ungdommens forum (g)
Ved Uvdl. Kristiansen
19,50 Hawaiitoner — med mere
„Four Hawaiians" underholder
20,10 Edderkoppen (d)
Elith Pio læser en myte af Johs V. Jen-
sen
20.30 Lørdagsmagasinet (d)
Peer Møller
21,00 Weekend-lejren (g)
Lørdagsunderholdning med publikum i
Radiohusets koncertsal
Ved mikrofonen: Knud Hertling og
Hans Hansen
22,00—24,00 Dansemusik. Grf.
Søndag den 25. marts
8,30 Grammofonmusik
9,25 Vejret og programoversigten
12,00—13,30 Middagskoncerten
14,00 Grønlandsk gudstjeneste
Prædikant: Svend Erik Rasmussen
15.30 Jazzkoncert
18,00 Sprogundervisning: Engelsk
18,20 Børnetime (g)
„Parnuna". Kristian Kristiansen
18,40 Børnetime (d). Rigmor Bornemann
19,00 Radioavisen
19.30 Vejret, skibsfarten og programover-
sigten
19.35 Ønskekoncerten
21.35 Radioromanen (g)
12. afsnit af Alan Patons roman „Ve mit
elskede land". Oversat og læst af Peter
Kreutzmann.
22,00 Sidst i august (d)
H. C. Branner læser sin novelle fra som-
meren 1939. Danradio
22.30 Filmmusik. Grammofon
Mandag den 26. marts
19.30 Sprogundervisning: Grønlandsk
19.50 Værd at vide (d)
20,00 Værd at vide (g)
20.10 Franske musettetoner. Grf.
20,25 Eventyr fra alverdens lande (d)
Jack og bønnestagen. Et engelsk eventyr
læst af Annalise Lind
20,45 Hvad sker der i Grønland i år? (g)
2. udsendelse. Gunnar Rosendahl og Erik
Erngaard. Ved Uvdl. Kristiansen
21.10 Franz Liszt
Ungarsk Rapsodi nr. 2 og 6. Gyorgy Czif-
fra, klaver. Grammofon
21.30 Mennesket i Samfundet (g)
Om andelsbevægelsen. Samtale med en
brugsuddeler
21.50 U-lands-hjælp — hvorfor? (d)
Samtale om Danmarks planer. Statsmi-
nister Viggo Kampmann, folketingsmand
Poul Møller og kontorchef Wandel Pe-
tersen. Danradio
22,15 Et kvarter med Mills Brothers
Grammofon
22.30 K’assaK (g)
Et grønlandsk sagn, l. del. Fortalt af
James Berthelsen. (Fortsættes onsdag d.
28. marts kl. 22,00)
Tirsdag den 27. marts
19,30 Selja Lampila underholder
Akkompagneret af Willy Grevelunds
kvartet. Danradio
19.50 Verdenshistoriens store mænd og
kvinder (g)
Ib Wledemann. Grl. oversættelse ved
Jørgen Egede
20,15 Vi besøger — (d)
Sydgrønlands Bogtrykkeri i Godthåb
Peer Møller
20,40 Rossini
1. Ouverturen til „Barberen i Sevilla"
2. Sonata a quattro, Es-dur.
3. Ouverturen til „Rejsen til Reims"
Grammofon
21.10 Sange i folkemunde (g)
2. Komponisten Abraham Abrahamsen
Manuskript og tilrettelæggelse: Hans
Hansen. Medvirkende: Mathæus og Ane
Benigne Abrahamsen, Pauline Berthelsen
og blandet kor, dirigeret af Knud Peter-
sen
21.50 Ingen arbakamfaus (d)
Sam Besekow læser et afsnit af Meir
Goldschmidts „Livserindringer og resul-
tater". Danradio
22.10 Organisationerne bag bogstaverne 3
(g) UNESCO. Jørgen Hertling
22,35 Godnatmusik. Grammofon
Onsdag den 28. marfs
19.30 Ønskekoncerten
20.30 Betragtninger om skindarbejder i
Grønland (g)
Åbenhjertige udtalelser af nogle grøn-
landske kvinder
Uvdl. Kristiansen
21,05 Flora Danica (d)
En historie bag et planteværk og et spi-
sestel. Hørebillede. Bendt Hanskov
Danradio
21,35 Aftenkoncert
1. Henry Purcell: Pavane og Chaconne
2. Pergolesi: Concertino nr. 2 i G-dur
Wolfgang Schneiderhan og Festival
Strings, Lucerne. Dir.: Rudolf Baumgart-
ner. Grammofon
22,00 K’assax (g)
Et grønlandsk sagn, 2. del.
Fortalt af James Berthelsen
22.30 Bogkronik (d)
En 18-årig debutant. Ulla Dahlerup om
sin bog „Gløder i asken". Danradio
22,40 Skumringstid
Otto Brandenburg underholder
Danradio
23,05 Programdiktat (g og d)
(Programmet for ugen 8.—14. april)
Torsdag den 29. marts
8,20 Programdiktat (g og d)
(Programmet for ugen 8.—14. april)
16.30 For piger og drenge (g)
1. Ræven. Gerth Rosing
2. Udstedsskolebørn på rundgang i Godt-
håb. Hans Hansen
19.30 Sprogundervisning: Dansk
19,50 Hvad sker der i Grønlajid i år, 3. (g)
Gunnar Rosendahl og Erik Erngaard.
Ved Uvdl. Kristiansen
20,15 Kabaretorkestret spiller
Dir.: Hans Peder Åse. Danradio
20,35 Samfundsbrevkassen (g og d)
Redigeret af Knud Hertling
21,00 Gensyn med min gade i London (d)
Ivan Salto
21,20 Musik og sang fra England. Grf.
21,55 Radioteatret (g)
Kåle
Et hørespil af Magnus Larsen. Pers.:
Paulit ............. Kathrine Petersen
Kåle, hendes forlovede .... Ole Berglund
Dorte, Paulits mor .. KistaraK Hoffmann
Jense, Kåles ven ...... Magnus Larsen
jaiut, kateket ..... Peter Kreutzmann
Alut, karl hos præsten .. Lauritz Jensen
Den gamle præst .......... Johs. Balle
Den nye præst ........... Jens Poulsen
En stemme .......... Hans Peter Olsen
Den onde røst ............ Moses Olsen
Instruktion: Jørgen Egede
Fredag den 30. marts
19.30 Ældre dansemusik. Grammofon
20,00 Ved aftenkaffen (g)
Sika Heilmann, Godthåb, fortæller
20.30 Kloden rundt (d)
Spændende beretninger om fremmede
steder og folk.
En rejse fra Mexico City til Guatemala
Albert Reumert Rasmussen. Danradio
21,00 To sange af Brahms
for alt og obligat bratsch. Kathleen Fer-
rier og Max Gilbert. Akkompagnement:
Phyllis Spurr. Grf.
21,10 Sportshjørnet (g og d)
Redigeret af Uvdl. Kristiansen
21,40 Negro Spirltuals
Radiounderholdningsorkestret, dir.:
Hans Peder Ase. Solist: Kenneth Spencer
Danradio
22,05 Hvad er reklame? II (g)
Erik Erngaard. Erik Lyberth
22,25 Radioteatret (d)
Anton Tjechovs dramatiske spøg
Pd frierfødder
Instruktion: Hans-Henrik Krause
Personerne:
Stepan Stepanovitsj Tjubukoff, godsejer
..................... Johannes Meyer
Nathalie Stefanovna, hans datter ......
..................... Ingrid Matthiessen
Ivan Vasiljevitsj Lomoff, godsejer, hans
nabo ...................... Olaf Ussing
Danradio
Lørdag den 31. marts
16.30 For piger og drenge (d)
De kaldte ham Tuan — den frygtløse
4. og sidste del af Einar E. Palmquists
hørespil. Instruktion: Knud Vad Thom-
sen. Danradio
19.30 Dagbogsblade (g)
Frederik Nielsen
19.50 „Sangens århundrede", I.
Et underholdningsprogram fra BBC
Skat Nørrevig. Danradio
20.20 Mere om — mareridt (g)
Er man vågen under „ridtet"?
H. C. Petersen og Uvdl. Kristiansen
20.50 Lørdagsmagasinet (d)
Peer Møller
21.20 Henry Carlsen-melodier
Børge Nordlunds sekstet spiller.
Danradio
21,40 Vidunderlige Sidonie (d)
William Bewer læser en novelle af
Edith Rode. Danradio
22,00—24,00 Dansemusik. Grf.
18