Atuagagdliutit - 15.03.1962, Blaðsíða 19

madpakke inugpagssuit
frokostime nerissaråt
wienerbrød sodavandilo madpakkimut ilautitarianångitdlat
igdloKarfingne amerdlanerpåne atu-
arneK ima ingerdlåneKarpoK mérKat
uvdlormut atausiåinardlutik anger-
dlarsimavdlutik nerisinauvdlutik, tai-
maingmat atuarnerup nalåne Kårsit-
dlarpatdlångikaluardlune nerissaria-
Kartardlune. tåssa mérKat uvdlut ta-
maisa madpakkeKartariaKarput — ta-
KuaKartariaKarput.
inersimassutaoK amerdlaKissut su-
liartik pissutigalugo frokosteriardlu-
tik angerdlarsinaussångitsut ama
madpakkeKartariaKarput.
ajoraluartumigdle mérKat inersi-
massutdlo iluardluångitsunik mad-
pakkeKartarput — amerdlaKissutigut
wienerbrødit sodavandilo nerissagssa-
rissardlugit imigagssarissardlugitdlo.
mamartukujuit tåuko inuit iluamik
sulissugssat nåmagtumik inussutigi-
neK saperpait, suliaK pinguarnerug-
pat, atuarfingme atuarnerugpat, au-
lisarnerugpat nunamilunit sulivfingne
åssiglngitsune sulinerugpat. nåmag-
tunik nukigssarsissutigineK saperdlu-
git.
perKigsusagåine suliagssatdlo nå-
magsisinau j umavdlugit nåmagtunik
nukigssaxåsagåine pikunartunik ne-
rissaKartariaKarpoK.
neKarsinauvdlutik. tingmissap utap
sujatavdlunit neKimennga amerdla-
nernit iluarineKåsaKaut frokostime
igfiartutiginigssånut. neKitaoK utat
sujatatdlunit kitsigkat rødkålinik,
rødbedinik gulerodinigdlunit uneKå-
ngitsunik rivigkanik pinersarneKarsi-
naussut åma igdlingnartaKaut igfia-
nut KagdliuneKarångamik. umassut
åssiglngitsut ilulé inussutigssat pit-
saunerpåt ilagait; madpakkimut ilau-
tisavdlugit piukunaKalutik. sordlo ti-
nguk sujataK uvanitsunik kajortitanik
KagdligaK umatdlunit ipilinik kitsig-
kanik ilalik ilautikuminaKaut.
madpakkit tamarmik uvdlut ta-
maisa kilitamik atautsimik imugssu-
armik Kagdligkamik ilaKartitariaKar-
put. ImugssuaK ivssunårdlugo kilitao-
riånguardle. ImugssuaK inussutigssat
ardlaKångitsunguit peKatigalugit kal-
kimik akoKardluarpoK. taimaingmat
kigsautiginarpoK pissariaKardlunilo i-
nuit tamarmik uvdlut tamaisa 30—35
grammisut agtigissumik imugssuar-
tortarnigssåt.
imuk
frokostime imigaKarnigssaK åma pi-
umaneKartarpoK. imuk imisavdlugo
perKingnarnerpauvoK; imeK erKarsau-
tigisångikåine åma akikinerpauvdlu-
ne. ilisimaneKartutut pencingnigssa-
mik isumagingnigtutitat ajoraluartu-
mik akueriumångilåt mérKat atuar-
fingme imugtugagssåta suliarineKar-
tarnigsså. neriutiginaKaordle mérKat
tamavingmik — inersimassutdlume
tamarmik • — frokostime imigagssa-
mingnik puiaussamik imungmik ima-
lingmik nagsartarnigssåt. imuk inu-
ssutigssanik, sordlo proteininik, kal-
kimik, B-vitaminigdlo akoKarame C-
vitamiiniligaugamilo pencingnaKaoK.
uvdlormut frokostertarnerme ilaKU-
taringnut ilaussortat tamaisa inussu-
tigssanik perKinarumavdlutik pissa-
riaKartitåinik pigssarsisitariaKarput.
madpakke akisujussariaKångilaK. sa-
latit inerérdlugit suliat akisoKissut i-
nussutigssartaKångingaj agtutdle ilau-
tingikaluaråinilunit igdlingnartungor-
dlugo suliarineK ajornångilaK. igdlu-
me tningiussup ajomartorsiutiginago
madpakkip imarissartagai avdlångo-
rartisinauvai — wienerbrød naggutér-
Katdlo — kiks — kigutdlugsautåinait
perKingnartunigdlo nerinigssaraluame
kågungnaersitsissartut madpakkimi-
titariaKarnagit.
igfiaK
uvdlup KerKata migssåne nerinig-
ssame nerissagssat pingårnerssarissa-
riaKarpåt igfiaK stoffinik inussutig-
ssanik peKardluarame åmalo pikunar-
tugame. igfiåinardle nerisavdlugo nå-
mångilaK ajornångigpat margarinamik
tarnguteKartitariaKarpoK A åma D
vitamininik pigssarisisinauniåsagavta.
madpakke åma neKimik aulisagka-
migdlunit ilaKartitariaKarpoK. pitsau-
nerpauvoK akikinerpauvdlunilo umi-
kut nerissagssat kissartut nerissagssi-
arinerine ima amerdlanårtigisavdlugit
aKagugssamut madpakkip ilagssainik
sivneKartortariaKardlune. åssersutitut
taineKarsinauvoK nerpik utaK ivssu-
kutdlak pigssaKaréine gulerodimik u-
neKångitsumik rivigkamik KagdligaK
imalunit gulerodimik utamik satu-
nguåkutårdlugo kitsigkamik Kagdli-
gaK. aulisagkap tingua utaK citronip
ivseranik akuvdlugo aulatigaK — au-
ssamilunit paornanik akussaK, tingu-
låt, igfiamut KagdliuneKarsinåuput.
suait utat orKårdlugitdlunit sujatat å-
ma mamaKaut tomatketchupimik cit-
ronivdlunit ivseranik mamarsauser-
Madpakken er frokost
for mange mennesker
Wienerbrød og sodavand hører ikke hjemme i madpakken
Skoleplanen er de fleste steder
indrettet efter, at børnene kan spise
et måltid mad i løbet af dagen. Og
hvor trænger man til et eller andet
at spise midt i skolearbejdet! Der-
for må børnene hver dag have mad
med i skole.
Der er også mange voksne, som på
grund af deres arbejde ikke kan kom-
me hjem til frokost — de må også
have en madpakke med.
Men alt for mange, både børn og
voksne, har desværre en forkert mad-
pakke med, for ofte består den af wie-
nerbrød og sodavand, og det er slik,
som ingen mennesker kan præstere et
solidt arbejde på. Enten dette arbej-
de foregår på legepladsen, skolebæn-
PLETTEN
DE LUMSKE BLÆKKLATTER
Der findes to typer blæk. Det al-
mindelige „gammeldags", der bruges
til fyldepenne, og så det, der er i kug-
lepenne. Således er der også to mulig-
heder for at få blækpletter på tøjet.
Eller rettere, blækpletter skal fjernes
på to forskellige måder, alt efter om
det drejer sig om kuglepenneblæk el-
ler almindeligt blæk.
Pletter af almindeligt blæk skal
fjernes så hurtigt som muligt, hvis
man skal gøre sig håb om at få det
væk. Og det gøres ved at skylle stof-
fet med pletten i rigeligt, lunken
vand. Det er det eneste, der er at gøre
ved dem. Når pletten er fjernet, stry-
ges stoffet tørt fra vrangen.
Kuglepenneblæk kan også gå af. —
Lettest er det at fjerne disse pletter
fra hvidt stof. Der tager man ganske
simpelt denatureret sprit og gnider
pletten med det. Men husk et sugen-
de underlag, som skal flyttes, efter-
hånden som pletten smitter af.
Sprit er jo hård ved farvede stof-
fer, så derfor er det altså kun på de
hvide og ægtefarvede stoffer, man
man bruge det. Til de sarte stoffer og
de sarte farver må man bruge tetra-
klorkulstof.
De ved, at tetraklorkulstof er giftigt
og virker bedøvende, så man skal stå
ved et åbent vindue eller i træk, når
man arbejder med det.
' , .1..- .
■ v >- .. . : v i • v,. V~.
- - - .* — 1’.
M/S Anna Nielsen
Dampskibs-Aktieselskabet „Progress"
Kalåtdlit-nunånukarfitsissarsimavoic 1938-mit
I Grønlandsfarten fra 1938
ken, fiskerbåden eller værksteder og
industrier i land.
RUGBRØD
Der må ganske anderledes nærende
mad til for at bevare sundheden og til
at give den sum af kræfter, der er
nødvendige, for at man kan klare sig.
Som basis for dette måltid midt på
dagen er rugbrød det bedste fødemid-
del, det giver både energi og mange
værdifulde næringsstoffer. Men brø-
det alene er ikke nok. Der skal helst
smøres margarine på — det giver os
A og D-vitaminer. Der må også være
enten kød eller fisk i madpakken. —
Bedst og billigst er det at tilberede så
meget mad om aftenen, at der også
er noget til næste dags madpakker.
Som eksempler herpå kan nævnes en
tyk skive kogt fisk — den kan evt.
pyntes med rå reven gulerod eller
skiver af kogt gulerod. De kan vælge

til en kop
Posens indhold i en
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
kogt fiskelever rørt op med citron-
saft, eller i sommertiden, med sorte-
bær. Kogt eller ristet rogn smager
også dejligt, den kan f. eks. krydres
med tomatketchup eller citronsaft. Et
stykke af en kogt eller stegt fugl vil
de fleste sætte stor pris på at få til
deres frokost sammen med et stykke
brød. Ligeså er skiver af kogt eller
stegt kød meget lækkert, de kan evt.
yderligere pyntes med lidt rødkål, en
skive rødbede eller lidt reven gule-
rod. Indmaden fra de forskellige dyr
er nogle af de værdifuldeste fødemid-
ler, man har, de er også meget veleg-
nede til madpakken, f. eks. stegt lever
med brunede løg eller hjerter med
skiver af æbler.
1 enhver madpakke burde der
hver dag være et stykke med ost,
og den må gerne skæres i tykke
skiver. Ost er jo et af de få føde-
midler, der indeholder store
mængder kalk, derfor er det øn-
skeligt og nødvendigt, at alle
mennesker dagligt får noget ost,
helst 30—35 gram.
MÆLK
Man vil også gerne have noget at
drikke til sin frokost, her er mælk det
sundeste — og det billigste, bortset
fra vand. Som måske bekendt kan
sundhedsvæsenet desværre ikke gå
med til, at der tilberedes mælk til
børnene i skolen, men man ser meget
gerne, at hvert enkelt barn, og i øvrigt
også alle voksne, har en flaske mælk
med til frokosten. Mælk er sundt, det
er rigt på mange næringsstoffer bl. a.
proteinstoffer, kalk, B-vitaminer, og
der er tilsat C-vitaminer.
Den daglige frokost er et måltid,
hvor man også må sørge for, at alle
familiens medlemmer får nogle af de
næringsstoffer, der er nødvendige for
at bevare sundheden. Denne frokost-
pakke behøver ikke at være særlig
dyr, for at være sund. Den kan også
godt se lækker og indbydende ud, selv
om den ikke er fuld af færdigkøbte
salater, der er meget dyre, men meget
fattige på næringsstoffer. Og den for-
nuftige husmoder kan nemt gøre
madpakken mere varieret end det
traditionelle wienerbrød og rullen
med kiks, to ting, der er med til at
ødelægge tænderne og tage appetit-
ten fra den sunde mad.
I--------------
— simerneK
------------ r r r s s
pilikimit simernerit
pilikit åssiglngitsut mardluput, „Ka-
nganisaK" agdlautinut imertarissanut
atortartOK kuglepenimtordlo. tai-
maingmat atissat pilikinik åssiglngit-
sunik mardlungnik simerneKalersi-
nåuput, simerneritdlo fyldepennit
kuglepennitdlunit pilikinut simerne-
runere najoncutaralugit piarneKar-
tugssauvdlutik,
piliklnarmit simernerit pérneKar-
nigssåt neriutigisagåine sapingisamik
sukanerpåmik piarneKåsåput, simer-
nerit imermik sipårane kissalårtumut
misugtarneKåsavdlutik. simernerit
taimåitut avdlatut iliordlune pérneK
ajornaKaut. simernerit erssigungnaer-
pata simerneriagaK mumingatigut
manigsarneKåsaoK.
kuglepennip pilikianit simernerit a-
ma pérneKarsinåuput, pingårtumik å-
-----------------—
noråminerne KaKortune simernerit pi-
aruminarneroKalutik. denatureret
sprit simernermut tagiutdlugo simer-
neK piarneKåsaoK. erKaimajuk simer-
neK mitdluaissumik atdleKutaKartisa-
gagko, atdleKUtardlo simerångat er-
nlnaK igdluartitåsagagko.
ånoråmernit Kalipautigdlit spritimit
asingartineKarsinéuput, taimaingmat
KalipauteKéngitsut — KaKortut — a-
singartugssåungitsumigdlo Kalipaug-
tigdlit spritimik. simerneriarneKåså-
put. asingajassunik Kalipautigdlit å-
noråmernitdlo avdlångujassut tetrak-
lorkulstof atordlugo simerneriarneKå-
såput.
erKaimajuk tetraklorkulstof tOKU-
nartungmat ilisimajungnaernardlune.
simerneriautigisagåine igalåp ang-
massup kigdlinganltariaKarpoK ima-
lunit suversumitariaKardlune.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabricius & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angatdlassineK pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
, .............................
NQngme kaferssugarinexarpoK
ARABA....

AR/GR-1
nungmiut kavfisukiarsimassut OKatdlisigilersimavåt kavfe nutåK * #
mamardlumartoK: ARABA!
— tåssa kavfit Kivdlertussame matuvdluarKigsågkamitdlufik tiv-
kat måmåfdlo kimérukiartusångitsuf.
tugdlianik niuvertarfiliaruvif aperKutiguk ARABA — atago Kiv-
dlertussaK angmariasagit malugalugulo imai Kanox fipigigdlui-
nartigissut. . ..!
ARABA kavfiliutigissarugkit Kularisångilat KaerKussatit kimegar- *
dluartumik kavfisugagssaKartisagitit — ARABA kimiat tivkafdlo •
avdlångusångilaK axago imalunit sårdlo ukiox atausex xångiu- •
kaluarpatdiunit! •
pilsangmik kavtisorit — atugkit •
• ARABA katte! atago ARABA åxå- # *
• tåriåsagit takusavat aitsåt tåssa •
• ilingnut kavtisugagssax....! • *
19