Atuagagdliutit - 15.03.1962, Blaðsíða 22

Grund til optimisme
Bemærkelsesværdig lederartikel i KGHs blad om det
dansk-grønlandske samarbejde
Direktør Hans C. Christiansen skriver i februar-nummeret af KGH-
Orientering:
„Og hvordan kunne man dog føre et folk frem til selvstændighed ved
altid kun at fortælle dem, at de ikke kan. I er dygtige, skulle man sige. I
har klaret jer gennem årtusinder i Jordens vanskeligste egne, hvor vi
andre aldrig kan lære at leve uden forsyninger hjemmefra. Jeres om-
gangsform og fordeling af udkommet har været mere retfærdig end vo-
res, og I har været tvunget til at opelske snilde og hårdførhed. Nu mang-
ler I den teknik, som vi har skabt i det sidste par hundrede år, til at gå
videre i en verden, vi fører med os. Kom og få det lært, og tag samtidig
af vor kultur, hvad der kan passe ind i jeres".
Sådan siger Jette Bang, hvis hjerte
slår varmt for grønlænderne. Hun si-
ger det i sin lige udkomne bog „Grøn-
land igen“ — og jeg vil gøre hendes
ord til mine i denne lille nytårsarti-
kel.
Thi det er så sandt, som det er sagt.
Vi har dygtige medarbejdere i Grøn-
land. Uden dem var de sidste års re-
sultater ikke nået. Uden dem kan vi
ikke nå videre frem, og deres indsats
hidtil giver løfter om, at vore store
udviklingsprogrammer nok skal lyk-
kes.
se bedre ud
i skyion
— den „skræddersyede" strømpe,
der giver benet de elegante linier,
som beundres og misundes.
— alerseK kussantarik"
nfsunik kussagtisitsissartoK,
nisut kussagineKalersitdlugit
singagineKalersitdlugitdlo.
piisaunermu pusauneK
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
På den anden side er der vel ikke
noget at sige til, at vi, der kommer
sydfra, er ivrige efter hurtigt at nå
nye mål og nye resultater? Det ligger
i målsætningen fra 1950, og det hører
desuden til vor livsform, at vi gerne
vil yde noget og gerne vil hjælpe, og
at det helst skal ske snart, fordi vi
altid har hørt, at tiden er kort og
kostbar.
Meget er nået i de sidste 10 år, og
1961 står ikke tilbage for nogen af si-
ne forgængere. Alligevel — medens vi
står i det daglige arbejde — kan kri-
tikken nemt få større vægt end på-
skønnelsen. Vi ser kostbare råvarer
gå til, fordi tempoet i saltehuse eller
fabrikker ikke følger med fangsten.
Vi hører kritik af vareforsyningen og
kundebetjeningen, og når det regner
på præsten, drypper det på degnen.
Vi hører klager over dårlige regn-
skabsresultater; de skyldes måske de
hårde betingelser for alt arktisk vir-
ke, men vi griber i vor egen barm,
og vi lader utilfredsheden og bitter-
heden gå videre. Vi sammenligner
med præstationer i Danmark og an-
dre lande, pr. mand og pr. time. Vi ser
store forskelle, ser i dem forklaringen
på lave lønninger og bedre levefod —
og vi docerer vor verdens visdom for
et naturfolk, velmenende — men ofte
uden chance for at blive forstået, for-
di vor tale om tal og teknik og øko-
nomi kommer fra en fremmed ver-
den.
ET HELHEDSBILLEDE
Alligevel er det også hos os god
skik at standse op en gang imellem —
i alt fald een gang om året, for ved
årsskiftet at se tilbage, at gøre regn-
Velafbalanceret
Modmn VkgirUc
fu« flavourod -
mon alligovot
ndM. Mand og
mand i mel lom
ny deltens
Mdepuokt
VIRGINIA
ROSE
aitsåt tåssa
pujortagagssaK
Virginia-fobak inerifdluarsimassoK
faiméitordle oricamuf Kasilissor-
nångitsoK
En moden Virginia-fobak
men alligevel mild
EN HERLIG SHAGTOBAK
skabet op for et kort spand af tid —
fra vintersolhverv til vintersolhverv.
I år går det os, som det sker så ofte:
Hverdagens kritik fortoner sig, og til-
bage står helhedsbilledet af et år med
gode resultater og gode fremskridt —
udtrykt i tal og teknik, men bag talle-
ne ligger menneskelige ydelser, som
nok kan få os til at se lysere på frem-
tiden.
FØRST LIDT OM TALLENE
Besejlingen i 1961 er afviklet pænt.
61.000 tons gods er leveret til Grøn-
land. Det er 15,7 procent mere end i
fjor. Arbejdet med lastningen i Kø-
benhavn er gået godt. Intet skib kan
stuves til 100 procent — bortset fra
tankskibe. Hos os var i 1960 rumtabet
15,4 procent, men kun 12,3 procent i
1961. Også fra Grønland rapporteres
fine resultater. I samarbejde med de
lokale arbejderforeninger har vi i
nogle byer arbejdet med forbedring
af lossetempoet. Det sparer mange
penge, fordi skibe skal betales pr. dag
og de er dyre. Nu meldes fra Juliane-
håb, at arbejdspræstationen pr. losse-
time fra 15 tons i 1960 er sat op til 22,5
tons i 1961. Det er et resultat, der bat-
ter. Det viser, at effektivitet også fin-
des i Grønland, hvis blot vi giver os
tid til tilrettelægning og uddannelse
og vinder vore grønlandske medar-
bejderes forståelse.
Den kraftige stigning i passagertra-
fikken er fortsat. Før krigen trans-
porteredes hvert år nogle få hundrede
passagerer over Atlanten. I 1961 var
det 4.900 hver vej. Det er 16,3 procent
flere end i 1960 — og de 75 procent
blev transporteret pr. fly.
Flytrafikken kan i dag ikke tænkes
bort fra Grønland. Ej heller i kystbe-
fordringen, hvor flyene i 1961 tegnede
sig for næsten 8.000 passagerer. Det er
lige ved dobbelt så mange som hele
passagertransporten med kystskibene.
I produktionen er nået nye højder.
For 5—6 år siden lå saltfiskproduk-
tionen konstant omkring 5.000 tons
om året. Så gik den de sidste 2 år op
til 7.000 tons, men i år har vi nået de
8.000 tons. Kvaliteten har ikke været
for god i 1961, men vi håber at klare
dette skær i 1962 i samarbejde med
fiskerne og arbejderne.
Fryseproduktionen er steget med 20
procent (til 4,3 miil. Ibs.) og rejeind-
handlingen med 40 procent (til 2.500
tons).
For 5—6 år siden solgtes i alt kun
for ca. 20 mili. kr. grønlandske varer
årligt. I dag er det — med i gennem-
snit næsten uændrede priser — blevet
til 35 mili. kr., og om andre 5—6 år
skal der sælges for 75—80 miil. kr.
Det er en ekspansion, som stiller store
krav til alle afdelinger og til enhver
medarbejder i organisationen, men
jeg kan konstatere, at vor organisa-
tion og vore medarbejdere lever op til
disse krav.
FREMOVER
Udviklingen går så hurtigt, at vi i
KGH allerede er begyndt at skitsere
hovedlinierne for en fortsættelse af
kungikunut niorKutenartartoK
Leverandør til
det kongelige danske hof
IDAG SKULLE DE SMAGE
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
og STEFF
LUXUS MIDDAGSRETTER
uvdlume atago oKåtåriåkit
STEFF
fransk leverpostej
med ægte trøfler
125 gr.
åma STEFF uvdlo’Kericasiutit
pitsaunerpåt
industriprogrammet. Befolkningens
vækst og udviklingen indenfor ud-
dannelsen og på andre investerings-
områder stiller allerede nye krav.
Ekspansionen på forsyningsområdet
er vel nok noget mindre, fordi vi de-
ler den med den private handel, men
den er også iøjnefaldende. Nye butik-
ker i Christianshåb, Jakobshavn,
Godthåb, Egedesminde og andre ste-
der og modernisering rundt omkring
vil give os bedre mulighed for at imø-
dekomme forbrugernes krav om bedre
udvalg og bedre betjening. Samtidig
vil den i 1961 udbyggede personlige
kontakt med både forbrugerne og
KGH’s medarbejdere i Grønland bi-
drage til bedre gensidig forståelse og
bedre behovstilfredsstillelse for for-
brugerne.
Alt dette er ikke bare udtryk for
teknik og penge. Nej, bag denne ud-
vikling ligger ideer, som vil vise sig
bærekraftige fremover. Her imellem
er også helt nye tanker, som vil brin-
ge den grønlandske befolkning mere
positivt og aktivt ind i billedet end
hidtil, give den forståelse for de øko-
nomiske problemer og de tekniske be-
tingelser, gøre den interesseret og
give den initiativ og derved mere
medansvar end før.
Planen om at få privat kapital og
et samarbejde med private interesser
ind i Godthåb-anlægget — og ad den-
ne vej måske også videre ud — gør
stadig gode fremskridt.
Lad os heller ikke glemme KGH’s
engroskontor, som i 1961 har etableret
personlig kontakt med mange private
handlende i Grønland. Fremover kan
private handlende foretage deres
engroskøb lokalt gennem handelsche-
ferne samtidig med, at vor engros-
afdeling står til rådighed med råd og
vejledning både for indkøb og butiks-
indretning — og det håber vi, at begge
parter får glæde af.
KGH’s andet forslag om også at
gøre forsøg på butiksområdet har gi-
vet genklang i Grønland. Studiekredse
arbejder med problemerne, og meget
tyder på, at vi også her er inde på
nye og frugtbare veje.
FÆLLESUDVALG
Hertil kommer KGH’s forslag om
oprettelse af bredt sammensatte sam-
arbejdsudvalg i grønlandske byer.
Måske skal vi kalde dem noget andet
for ikke at få forvekslinger med ar-
bejderbevægelsens samarbejdsud-
valg inden for de enkelte bedrifter,
som vi jo også gerne snart skulle i
gang med i Grønland. Lad os da fo-
reløbig kalde dem fællesudvalg. Lige
før årsskiftet har handelscheferne fået
opfordring om nu at gå aktivt i gang,
at søge kontakt med de interesserede
lokale kredse, danne udvalgene og
påbegynde orienteringsarbejdet. På
den måde kan vi måske allerede i lø-
bet af et års tid få erfaringer, som
kan danne grundlag for udformning
af endelige vedtægter for disse nye
fællesudvalg.
Det er mit håb, at fællesudvalgene
må få en god start. Her vil alle kred-
se, som er interesseret i erhvervsud-
viklingen i Grønland, kunne mødes.
Med åbent sind vil vi lære fra os,
give oplysninger om alt og søge vej-
ledning hos den lokale befolkning for
hvis vel, vor organisation altid har
virket.
Formålet er det ganske enkle, at vi
gerne vil give oplysning om vort virke,
sprede forståelse for økonomiske og
tekniske formål og problemer, samle
viden om den grønlandske befolknings
ønsker og lade disse tanker og ønsker
få indflydelse på beslutningerne og
på udviklingen i sin helhed.
SAMARBEJDET
Ingen virkelig kender af grønland-
ske forhold har hidtil betvivlet, at vi
i KGH gør vor indsats for at gavne
Grønland og grønlænderne, at vi gør
det med al vor evne og alle vore
kræfter, og at denne ånd præger alle
KGH’s medarbejdere. På den anden
side må vi også erkende, at vi ikke
har formået i nødvendigt omfang at
få den befolkning, som vi virker for,
til at forstå vore beslutningers og vort
arbejdes baggrund. Vi vil intet hellere
end at trække befolkningens stærke
kræfter og gode hjerner ind i er-
hvervsarbejdet for Grønland, men
det må erkendes, at dette ikke er lyk-
kedes overalt.
Det er nok trukket lidt skarpt op,
når man har sagt, at grønlænderne
selv kun er tilskuere til udviklingen
i deres eget land. Hver eneste dag hele
året rundt har vi i KGH håndgribe-
lige beviser på, at grønlænderne i høj
grad er med, og at det er medvirken-
de, at grønlændernes forståelse og
indsigt vokser, at deres effektivitet er
stigende, at flere og flere går ind i le-
dende stillinger. Men vi kan ikke slå
os til tåls med dette, så længe vi fø-
ler og ved, at store kredse blandt
grønlænderne ikke føler, at de er med.
Derfor slår vi vore porte op med de
nye samarbejdsudvalg — fællesud-
valgene. Vi har herved fået et nyt fo-
rum for direkte kontakt til den dag-
lige drift inden for Handelens vidt-
spændende område. Jeg håber, at den-
ne sti må blive trådt bred og jævn, så
den fremover kan blive en af kon-
taktvejene mellem det grønlandske
folk og den- økonomiske og tekniske
verden, som grønlænderne selv øn-
sker at gå ind i.
I forvisningen herom kalder jeg
alle KGH’s medarbejdere til ny ind-
sats i 1962. Vi vil gå ind i det nye år
med arbejdslyst og åbent sind, for-
domsfrie og uden forudindtagethed,
modtagelige for alle impulser fra
Grønland, opfyldt af ønsker om at tje-
ne det grønlandske samfund, og at
gøre det med hele vort hjerte — og
ikke efter vort hoved, men med for-
ståelse for grønlandske forudsætnin-
ger og det grønlandske folks egne øn-
sker.
Kaj Birket'Smith:
ESKIMOERNE
I efteråret 1961 udkom en statelig
bog på dansk: Eskimoerne, skrevet af
den velkendte overinspektør i Natio-
nalmuseet, Kaj Birket-Smith. Som be-
kendt deltog forfatteren i den femte
Thuleekspedition 1921—24 og har si-
den den tid været en af hovedmæn-
dene for eskimoforskningen, hvilket
bl. a. dokumenteres ved hans rige for-
fatterskab (se litteraturlisten bag i
bogen). Samtidig har han omhygge-
ligt studeret de „primitive" kulturer
og påvirkningen af og overgangen til
den europæiske kultur og har nedlagt
resultaterne af sine studier i „Kul-
turens veje", der absolut må beteg-
nes som forfatterens hovedværk.
„Eskimoerne" er en moderniseret
udgave af forfatterens bog af samme
navn, som han udgav efter den femte
Thuleekspedition. Det er en forskers
arbejde, et vægtigt bidrag til eskimo-
forskningen. Men det, man først og
fremmest hæfter sig ved, er bogens
flotte udstyr og farverige fotografier
og vignetter. Selve juvelen forsvin-
der halvt i indfatningen. Man kan og-
så sagtens udgive sådan en flot bog,
når udgiveren, Det grønlandske Sel-
skab, har allieret sig med både Carls-
bergfondet og Ministeriet for Grøn-
land.
Bag i bogen findes der en righoldig
litteraturliste næsten på alle sprog
undtagen grønlandsk. Det ville have
været på sin plads, hvis de bøger, der
er skrevet af grønlænderne selv om
emnet, også fandtes på listen. Jeg
tænker først og fremmest på Hans
Lynges „Inegpait", (dansk), Jakob Ol-
sens „Akilinermiulerssårutit,, (grl.) og
beretningen om Turen til Baffinland
i 1956 (grønlandsk og dansk).
Frederik Nielsen.
Skriv til Magasin efter bøgerne
agdlagdlutit Magasin’imut atuagarsiniarit
Magasin har Danmarks
største boglade og skaf-
fer Dem omgående alle
de bøger, De ønsker Dem.
Skriv også venligst efter
kataloger.

min
Magasin Danmarkime
tamarme atuagauteicar-
nerssauvoK atuagkatdlo
sugaluitdlunit perusuta-
tit piårnerpåmik nagsiu-
sinauvdlugit.
kataloginik agdlagfiga-
luta piniåinarsinauvutit.
Kongens Nytorv 13 - København K
22