Atuagagdliutit - 12.04.1962, Síða 20

ismgmiarneK Kitigdlo
Sild og dans
Grundtvigianerit atuagagssiåne (a-
visiåne) „Dansk Kirketidende“me nor-
morut kingugdlit ilane avisip autdlar-
Kautåne ilåtigut imåitumik onause-
KarpoK: „månarpiaK ilagit ukiorissåta
åniarsiorfiata nalånik atuivugut. u-
kiualuit matuma sujornagut europa-
miut kulturiata atuvfine sisorarfing-
mingånit porskip tungånut sapåtit a-
kunerine nerissangnårineKartarput
angmagssagssuit. ersseridgsartigo tai-
mailiortoKarneK ajortoK ingminut
någdliugtikumavdlune. ukiut akug-
dlit isinginiartarnerat perKingnaitsu-
ngilaK. isinginiartarputdle piginåu-
ssutsit inungmitut Kårsilårnerup i-
nuvdluapilungneruvdlo atåne agdliar-
tortångitsut inerikiartortineKarsi-
naorKuvdlugit. angutip tusåmassap
Golgathap tungånut ingerdlanera
någdliungnartulik erKainiarneKartar-
poK tamatumungalo tugdluartumik a-
siginaineK (tåssa taimaititaKarneK) i-
ngerdlåneKartardlune. åmåtaoK inup
timåta Kårsitdlautigisfnaussaraluami-
nik tamanik piumånigsfnaunerata tu-
ngågut.
Kularnångitsumik åniarsiorfigsior-
nerup nalå taimåitoK perKingnar-
nerujugsstissoK inungnut neKito-
rajugtorsstissunut avdlanigdlo orssu-
ligtorajugtunut pinarnane, anersaku-
taordle itumik inunerme isinginiar-
nerup asiginagaKarneruvdlo tungå i-
luaKutaussarsimavOK. tarnip pissus i -
nik ilisimatusarnerup nutaunerussup
OKautigissarpå kajungerssuseK sunalu-
nit inungme pilersartoK nåmagsine-
Kartinane ajoKutaulersartoK. taima pf-
ssuseKarniamerup inuit anersåkut i-
tumik Kasukartitugssåusavai."
agdlautigissanik taimåitunik sar-
Kumiussivdlunga isumaKångilanga
nerissatigut sujunersuissup suliånitu-
tut inuit angnerussumik angmagssag-
ssuartornerulemigssånik kajumigså-
ruteKarniartunga. Kalåtdlit-nunåta i-
nuisa ilåinånguarisagunagait kisimik
nåmagtumik neKitugagssaKardlutig-
dlo orssuligtugagssaKarunarput. isu-
maliutigissarale tåssa „anersakut itu-
mik isinginiarneK" åniarsiorfigsiorne-
rup nalåne. isumaliutigisavdlugo pi-
ngåruteKånginerpoK anersåkut per-
KingnamerusånginersoK åniarsiorfig-
siornerup nalåne festerKussiuarnerit,
pissorpalugtuarnerit, Kitikujungner-
pagssuit, jazzimik nipilerssutit KOKer-
nåinartut taimaeKataitdlo taimaitikat-
dlartariaKarténginersut? atuartut isu-
maKarungnarsisåput ukiunut akug-
dlernut tårtunut nalerKunerusimassu-
nga imalunit katugdlit ilagit sujuler-
issertugkamit
sarKumerta!
Atuagagdliutine kirkesidenimik ag-
dlagtartugut kigsautigingilarput i-
ssertugkamik ateKarnigssaK. pissutig-
ssaKalersimavdluta erssendgsåsavar-
put agdlautigissat „lum“imik atsior-
nigdlit palasimit Bent Lumholtimit
Manitsumitumit pissartut, agdlauti-
gissatdlo „ser“imik atsiorneKartut (na-
lunaerutit avdlatdlo mingnerussut at-
siorneKångitsut ilångutdlugit) provsti-
mit Svend Erik Rasmussenimit pissar-
dlutik.
Ud af busken!
Vi, der skiver kirkesiden i Grøn-
landsposten, øsker ikke at hylle os i
anonymitetens tågeslør. På given for-
anledning skal vi oplyse, at de artik-
ler, der er underskrevet „lum“, er
skrevet af pastor Bent Lumholt, Suk-
kertoppen, medens de artikler, der
er underskrevet „ser“ (ligesom de
meddelelser og smånotitser, der ikke
er signeret) er skrevet af provst Svend
Erik Rasmussen, Godthåb.
ssortatut Kunutitsiniartunga uvanga
nangminivne isumaKaruma ukiut ki-
ngugdlit Kulinit 20-nut Kalåtdlit-nu-
nåne inerikiartorfiussut aserorsimagåt
aseruleråtdlunit kalåtdlit kinguårit i-
ngerdlaneråne ilerKorisimassaraluat
kussanaKissoK måna: åniarsiorfigsior-
nerup nalåne „nipaersårtarneK.“
isumaKarpunga erKortumik naut-
sorssutdlunga kristumiut ilainut tår-
patdlåmik issigingnigtartunut naut-
sorssuneKarsinåungitsunga. isumaKå-
ngilangåtaoK Nålagkavta kigsautigigå
åniarsiorfit uvdlut 40 nåvdlugit (tårtu-
mut pivdlune) åniarsiornermik OKa-
lugtuaK atuarneKåsassoK åniarsiuti-
nigdlo tugsiardlune. tauva imaKa ni-
paitsunigssaK KanoK ipiåsassoK aper-
KutigineKarpat uvavnut ajornaussar-
sinauvoK akisavdlune.
Kitik ingmikut ajortutitutut påsingi-
såinarsimavara uvangalo nangmineK
nuånarisinaussarpåka naoratdlagta-
riånguardlunit OKalugtartuvdlunit nu-
tå jazz pitsaussoK. tamåkule OKautigi-
gavkit isumaKarpungåtaoK kristumi-
orpalugdlunilo kussanartåssoK åniar-
siorfigsiornerup nipaitsunera ilåtigut
imailivdlune sarKumersinaugpat: Ki-
tigtanarane, KitigiarssornertaKaranilo.
åniarsiorfigsiorneK piarérsarfiuvoK. i-
nup isumåta åniarsiorfingne nipaer-
sårnikut pivfigssaKarfigisimångigpa-
go inup inunerata åniautai encarsau-
tigisavdlugit, tarrarssorfigalugitdlusoK
Jisusip Jerusalåmut ingerdlanera mi-
tautigissauvdlune iperartorneKardlune
toKutagssångortitauvdlunilo, KanoK i-
livdlune tauva isumap taimåitup pår-
skip åniarnermut tOKumutdlo ajugau-
nermik nalunaerutå iluamik (piving-
mik) tipaitsutigalugo tigusinåusavå?
åniarsiorfiup nalå sonutigingisaug-
pat tauva ilagissutsivtigut ukiorissar-
put piusimava „Kagdlikut" ukiorissav-
tinit ingmikordlune ingerdlassoK? i-
malunit pissuserput imåisimava „Gu-
timik peKatigingningniminermik" pe-
Karpat tåssa nåmageKalugo, kingunig-
ssainigdle ilaKartipatdlårusungnago?
imalunit asiginagaKarneic isumav-
dlo porskimut piarérsagaunera, ni-
paitsussuseK, ilailo atautsimut katit-
dlugit „anersåkut isfnginiarnermik“
taineKarsinaussiit tåssauginalersimå-
pat isumat kristumiut tårtumik issi-
gingnigtortåinaisa pigissagssait, i-
nuit uvagut „nalinginaussut" taimåi-
tunik tusarusungititdluta, sordlo
jazzinarusugtitdluta Kitmarusugtit-
dlutalo angutip tusåmassap ivssuma
Golgathamut ingerdlanera soKutigina-
go? radio KanoK OKarpa? åniarsiorfig-
siorneK tåssauginångilaK „sapåtip a-
kunera nipaersårfik“ pårskip sujuni-
nguanitoK. tåssauvdlunile uvdlut 40.
Kanordlo OKarpat Nungme atuarfing-
mut akissugssåussuseKartut atuartut
Kitigtiniaramikik nålagiarfigissartag-
kap nalåne agdlåt, tåssa pingasungor-
nerme unukut åniarsiortitsiviup na-
låne? tamåna ilagit tungånut akerdli-
lersuinertut ineruvoK ingminutdlo a-
perissariaKalersitdlunga Kavsinik o-
KautigineKartaraluartoK atuarfiup ila-
gitdlo atanatigingnerat tåssauginale-
riartunginersoK oKauseK imaKångit-
SOK.
tamarmik nalingmagterneKarsima-
ssutut ileriartorput. uvdlut åssigiågi-
nalersimåput. kalåtdlitdle ilerKutonå-
ne kussanartume åniarsiorfiup nalåne
KitingnertaKångitsume inuneK ator-
niåsavdlugo artornaKinerpoK? isingi-
niarneK timimut ajungilaK. asiginaga-
Karnertaordle tarnimut ajungeKalune.
isinginiarneK asiginagaKarnerdlunit
ardlåinåtdlunit någdliungnartorsiorne-
rungilaK. ilagit ukiuata KanoK aulane-
ranik sianigingningniaKataunerput
inugtut nalinginartut inunivtinut itisi-
lerutauvdlunilo avasingnerussumut i-
ssikivinigtitsivoK sordlo åniarsiorfig-
siomermik sianigingningnikut. asigi-
nagaKarnane inunermik nuånårner-
mik piviussumik angussagssaKångi-
laK. piarérsarsimananilo piviussumik
porskime tipaitsuneKarnaviångilaK.
ser.
I et af de sidste numre af det
grundtvigske „Dansk Kirketidende"
hedder det bl. a. i en redaktionel le-
der:
„Vi befinder os i øjeblikket i kirke-
årets fastetid. I ugerne mellem faste-
lavn og påske levede man for år til-
bage i den europæiske kulturkreds af
sild som hovedret. Og vel at mærke:
Man gjorde det ikke for at iplage sig
selv. Der var intet usundt i middelal-
derens faste. Men man fastede, for at
evner i mennesket, som ikke trives i
mæthed og overflod, kunne komme til
udfoldelse. Man betænkte en berømt
mands pinefulde vandring til skafottet
og førtes herved naturligt til spægelse
og til mindre energisk at stille krav
om mættelse af alle behov, som men-
neskets organisme kan tænkes at
rejse.
Uden tvivl har denne fastetid været
overordentlig sund for mere end de
kroppe, som var vante til at svælge i
kødmad og fede spiser. Det kan kun
være gavnligt at indstille både lege-
me og ånd på det modsatte af over-
flod.
I mætheden er så at sige alle men-
neskets funktioner sat ud af kraft
undtagen fordøjelsen. Og med en psy-
kologi, hvis hovedsætning er, at en-
hver tænkelig lyst, som måtte opstå i
mennesket, er skadelig, så længe den
ikke er tilfredsstillet, må tidens men-
nesker svækkes i åndelig henseende."
Nu er det ikke meningen, at jeg med
disse betragtninger vil gå kostkonsu-
lenten i bedene ved at opfordre folk
til at spise mere sild. Og det er vel
kun en såre beskeden del af befolk-
ningen på disse breddegrader, der li-
»nerdlivingmik
atorKartitsineK«
Kinamiutut
titartagaK
Påsken står for døren, og i alle
kristne menigheder vil mennesketan-
ker søge tilbage til de steder, hvor
påskens store begivenheder udspille-
des: Nadverens indstiftelse, dommen
over Jesus fra Nazareth, hans kors-
fæstelse, død og opstandelse. Og så
bliver det i øvrigt prædikanternes op-
gave at søge at gøre disse fjerne be-
givenheder moderne mennesker ved-
kommende.
Ingen af de bibelske beretninger
har i den grad inspireret kunstnere
som påskens begivenheder. Mesteren
gefrem svælger i kødmad og fede spi-
ser. Hvad jeg mere har i tankerne, er
den „åndelige spægelse" her i fasteti-
den eller, som den også kaldes, pas-
sionstiden. Var det ikke værd at over-
veje, om det ikke kunne være åndelig
sundt i denne passionstid at slække
lidt på vore uafladelige krav om fest,
larm og spektakel, mikker i det uen-
delige, pip- og pep- og popmusik, hot-
tende danseorkestre med eller uden
navn? Lyder det af mørk middelalder
eller katolsk kirketyranni, at man stil-
færdigt tillader sig at mene, at de sid-
ste 10—20 års udvikling i Grønland
har slået — eller er i færd med at slå
— en meget smuk, gennem generatio-
ner hævdvunden skik i stykker, nem-
lig den, at man i passionstiden „er
stille"?
Jeg tror i og for sig ikke, man med
rette kan henregne mig til bedemands-
typen. Jeg tror heller ikke, Vorherre
ønsker, at man i fastetidens samfulde
40 dage skal sidde bag nedrullede
gardiner og læse lidelseshistorie og
synge Kingos passionssalmer. Så hvis
man vil have koncis besked om, hvad
jeg mener med at være stille, bliver
jeg måske nok svar skyldig.
Jeg har aldrig forstået dem, der me-
ner, at dans skulle være særlig syn-
digt, og sætter selv pris på en god
New Orleans; men når det er sagt, så
synes jeg, det er en både smuk og kri-
stelig tanke, at passionstidens stilhed
bl. a. manifesterer sig deri, at danse-
gulvene ligger tomme hen, og danse-
musikken tier. Fastetiden er en be-
redelsestid. Hvis menneskesindet ikke
får stunder til i fastetidens stilhed at
betænke menneskelivets lidelse, af-
spejlet i Jesu vandring mod Jerusa-
porske nagdlilerpoK ilagingnilo
kristumiune tamane inuit isumaisa u-
terfigissutut isavait porskip pisima-
ssuisa angisut pisimavfé: nerdliviup
atoncårtitaunera. Jisusip Nåsaråmiup
erKartussaunera, såningassulingmut
kikiagtugaunera, toKua makineralo.
tauvalo oKalussissut suliagssarissar-
påtaoK pisimassut Kangarssuarnitsat
tåuko inungnut moderniussunut tu-
ngassungortmigssåt.
bibilip OKalugtuarissaine encumit-
suliortunut anersålinerpaussutut itar-
tut tåssa porskip nalåta pisimassue.
NålagaK ajoKersugailo arKaneK-mar-
dluk sdruname jutiugaluarput. tama-
og hans 12 disciple var som bekendt
jøder, men dette har ikke forhindret
den pågældende kinesiske kunstner i
at henlægge scenen: „Jesu afskeds-
måltid med sine disciple og nadverens
indstiftelse" til et kinesisk miljø. På
den måde kan den kristne kunst bi-
drage til at gøre det bibelske stof le-
vende, aktuelt, nærværende.
I håb om, at De må opdage, at på-
skens budskab også vedkommer os,
der lever idag, ønsker vi vore læsere
en glædelig påske.
ser.
lems spot og spe, pisk og dødsdom,
hvordan vil så det samme sind virke-
lig kunne glæde sig over påskebud-
skabet om sejr over lidelse og død?
Er kirkeåret virkelig blevet til no-
get, der i den grad løber i en helt an-
den bane end det såkaldt „borgerli-
ge" år, at 'fastetiden er ganske upå-
agtet? Er vores indstilling den, at det
kan være meget godt med „lidt Vor-
herre", men endelig ikke for meget?
Er spægelse, forsagelse, sindets på-
skeberedelse, stilhed, det, man under
eet kan kalde „åndelig faste" blevet
til begreber, man overlader pietister
og andre sortseere, medens vi „almin-
delige mennesker" gerne vil bede os
fritaget og f. eks. have lov at swing’e
og rokke og rulle helt uanset hin be-
rømte mands vandring til skafottet?
Hvad siger radioen? Fastetiden er jo
ikke kun den stille uge umiddelbart
før påske, men de 40 dage. Eller hvad
siger f. eks. de, der har ansvaret for,
at skolen i Godthåb kan afholde sko-
lebal sågar i kirkens gudstjenestetid,
nemlig en onsdag aften i fastetiden?
Dette virker nærmest demonstrativt
mod kirken og får en til at spørge
sig selv, om den ofte omtalte forbin-
delse mellem skole og kirke efterhån-
den er andet end tomme ord.
Alt nivelleres. Alt skal være gråt i
gråt. Men ville det være så frygteligt
at holde liv i den smukke grønland-
ske skik, at der ikke holdes danse-
mikker i fastetiden? Sild er godt for
legemet, forsagelse godt for sjælen.
Og hverken sild eller forsagelse er
nogen plage. At iagttage kirkeårets
rytme giver vort ganske almindelige
menneskeliv dybde og perspektiv. —
Eksempelvis at notere sig fastetiden.
Uden forsagelse, ingen virkelig livs-
glæde. Uden beredelse ingen virkelig
påskeglæde.
ser.
tumale akornusingilå Kinamiut encu-
mitsuliortuata „Jisusip ajOKersugka-
minik naggåmik nereKatigingningnera
nerdlivingmigdlo atorKårtitsinera"
Kinamiutungordlugo åssilialiarisfnau-
gå. taimailivdlune kristumiut encu-
mitsuliortausiat peKatausinauvoK bi-
bilime OKalugtuarissat umanerussutut
soKutiginarnerussutut uvdluvtinutdlo
nalerKunerussutut ilersineKarnigsså-
nut.
neriugdluta porskip nalunaerutåta
uvagutaoK uvdluvtine inussugut pigå-
tigut malugiumårigse atuaxtugut por-
skimik tipaitsungnartumik kigsåupa-
vut.
ser.
»Påske-
måltidet«
»
l
kinesisk streg
20