Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisaméngornex junip 21-al 1962
Nr. 13
Industrianlægget i Godthåb
vil stå færdigt et år før tiden
Det samlede anlæg vil med fabrik, kajer, veje, vandforsyning
o. s. v. koste 17 millioner kroner
Sidste år blev der i Godthåb skibs-
havn udsprængt og opfyldt et betyde-
ligt areal, der skal udgøre det kom-
mende industriområde. Man har skabt
så stort et areal, at den kommende
fabrik kan udvides betydeligt, uden
at man straks skal til at sprænge og
fylde op igen. Opfyldningen begræn-
ses mod havnen af en kajvæg, hvor
mindre både kan lande deres fangst
umiddelbart foran fabrikken.
af
chefingeniør
GUNNAR P. ROSENDAHL,
GTO
På dette areal begynder man i år at
opføre første etape af filetfabrikken.
Denne får efter KGH’s beregninger
en kapacitet på ca. 60.000 Ibs færdig-
frosne filetter pr. døgn, d.v.s. en ka-
pacitet, som er næsten 3 gange så stor
som den, man i dag har på fabrikken
i Sukkertoppen.
Til filetfabrikken knyttes en fiske-
melsfabrik, der skal kunne oparbejde
fiskeaffald. Denne vil dog først blive
opført om et eller to år.
Fisken vil blive landet to steder.
De små både vil kunne lægge til ved
den nævnte kaj ud for selve industri-
arealet, mens de større både må lande
deres fangst ved trawlerkajen ude på
pynten af Marinenæsset.
Filetfabrikken udformes som en
lang 1-etages bygning, hvor fisken
modtages i den ene gavl, passerer
gennem produktionslokalet og ender
på fryselageret ved den anden gavl.
Når fisken er modtaget, bliver den
sorteret og kørt igennem maskinerne,
hvor den afnakkes, filetteres og af-
skindes. Efter afpudsning og kontrol
for eventuelle ben bliver filetterne
pakket i kartoner, der går ind i 2 sto-
re pladefrysere. De færdigfrosne
blokke ender på fryselageret, hvor der
er plads til 500 tons færdige produk-
ter, der opbevares ved en temperatur
på — 30°. Udskibningen af produktio-
nen vil ske fra den eksisterende at-
lantkaj, som sættes i forbindelse med
industriområdet ad en ny anlagt vej.
STORE
UDVIDELSESMULIGHEDER
Fabriksbygningen består af 2 sam-
menbyggede lange haller, der hver er
10X80 meter. Man vil, uden at for-
styrre den igangværende produktion,
kunne udvide bygningen med endnu
3 haller, som kan ligge bag de 2 før-
ste. Herved får man et fabrikskom-
pleks på ca. 4000 kvadratmeter. Langs
den ene gavl af denne store lave byg-
ning vil det — ligeledes uden at for-
styrre produktionen — være muligt at
opføre et højhus med adskillige eta-
ger, hvis dette skulle blive nødven-
digt. Man vil forstå, at byggeriet er
planlagt, så man uden indgriben i be-
stående anlæg og uden yderligere ge-
nerende udsprængninger kan få op-
ført et fabriksanlæg af vidtrækkende
perspektiver.
Fabriksbygningen vil blive opført
af bygningselementer, der i stor ud-
strækning sendes færdigforarbejdet
op fra Danmark. Man opnår herigen-
nem næppe nogen pengemæssig be-
sparelse, men man opnår, at bygnin-
gen meget hurtigt kan rejses og brin-
ges under tag.
Højden inde i bygningen bliver 57s
meter. Denne højde er fordelagtig i
fryselageret, kølerummet, maskinrum-
met og i produktionshallen. Over de
mere sekundære rum, d.v.s. værkste-
der, reservedelslagre, emballagerum
o. lign. indskydes en etageadskillelse,
sådan at denne del af hallen får to
etager, hvor der i øverste etage bliver
omklædningsrum og baderum for
mænd og kvinder, køkken og kan-
tine.
Alle vægge og etageadskillelser
inde i bygningen udføres af lette kon-
struktioner, som kan opføres eller
nedrives, uden at det berører hoved-
konstruktionen. Det betyder, at man
kan møblere om i bygningen uden
særligt besvær, efterhånden som pro-
duktionen udvides eller ændrer ka-
rakter.
Den samme smidighed, som man
har i bygningskonstruktionerne, går
igen i elinstallationen, varmeinstalla-
tionen og vandinstallationen. Man kan
praktisk taget hvor som helst i byg-
ningen stille en maskine op og slutte
den til installationerne, uden at der
kræves noget nævneværdigt arbejde.
(Fortsættes side 3).
Den arktiske sommer er be- gyndt, en kort, hektisk som-

mer. Sneen er næppe smeltet,
før de bristefærdige knopper
folder sig ud. Det er lyst hele ...
døgnet rundt, derfor vokser
alting så hurtigt. Blomster og .;,4 •lUåmaå.å ■ ly«!
planter har grund til at skyn- JBfev li Jv
de sig, for om 2—3 måneder t/ i-ijJriA
kommer den første sne. Grøn- 1 %Or JHI
land er som andre arktiske
egne gold og bar. Det er det første indtryk, man får, når man kommer til landet, men å'.-. ' . t •’ "fe
vandrer man en fur i fjeldef,
opdager man, at selv her er
der liv.
☆
issigtup ausså autdlarnerpox.
aussax naifsox sut tamarmik
ulapaorfiat. aput sule augpiå- ngitsox orpigkat naussuidlo pilufagssait xangale siågssa- målerérsimassut siårtaraut. uv- dlox unuardlo tamarmik xau-
maxatigingmata nuname nau- jartortut tamarmik sukasoru- jugssuarmik naujarforput —
åmame fuavlnax agdliarfor-
nigssamingnut pissutigssaxara- .
mik. xaumatit mardluk-pinga- sut xångiugpata sujugdler- mérdlune apisaox. Kalåfdlif- nunåt issigtune nunat avdlat
åssigalugif soxéngifsutuf ipox. . t«. m jL- m
nuna fikerxårdlugo taima issi-
koxarpox. angalaorainile på- [■>' * ^w:'<h wm$åk • . >’«. >.. • iiiiiÉlrirt
sissariaxarpox uméssusilingnit
najornexarfox. naussut orpi-
ganguifdlo xaersuf xupéine
mingnerpåne agdlåt nausi- pfe ^ i'
massarput — kussanåssusex V- ' Såm , .. ,.5:11;
nangminex pigissartik kussa- ^ ^v -x , s '' • i;-'
nåssuseralugo.

Nungme tunissagssiorfigssaK
ilimagissamit
iniårnerusaoK
sulivfigssup, sigssiugkat, avKUserngit, imeKarfit il. il. sanane-
Karnerine aningaussartutit 17 miil. kr-usåput
GTOp chefingeniørianit Gunnar P. Rosendahlimit
Nungme umiarssualivingme sujorna
Kaertiterinikut imersuinikutdlo nunå-
katårujugssuaK pilersineKarpoK suliv-
figssuaKarfigssamik sanavfigssaussoK.
taimailiornikut igdluliorfiusinaussoK
ima agtigissoK pilersineKarpoK suliv-
figssuagssaK angnertoKissumik agdli-
lerivfigssaK Kaertiterinikut imersui-
nikutdlo pilersiniarKårnago. imersug-
kap avåmut kigdligå sigssiugaK, tå-
ssunga talitåsavdlutik pujortulérKat
mingnerussut, taimalo sulivfigsshp
såralånguane usingiartåsavdlutik.
igdluliorfigssatut Kaertiterdlugulo i-
mersorneKarsimassume ukioK måna
suliarineKalisaoK aulisagkat nerpinik
niorKutigssiorfigssap autdlarKautigsså.
KGHp nautsorssdtigå sulivfingme uv-
dlup unuavdlo ingerdlanerane nerpit
60.000 Ibs. migssiliortut KeritineKar-
tarsinaussut. tåssa sulivfigssuagssame
niorKutigssiarineKartartugssat måna
Manitsume sulivfingme niorKutigssia-
rineKartartunit pingasoriautingaj ang-
mik amerdlanerusåput.
nerpingnik niorKutigssiorfiup ilag-
Udsigt over havnen i Godthåb. I baggrunden atlanfkajen
med pakhusene. I forgrunden den nye trawlerkaj på pyn-
ten af Marinenæsset. Fra trawlerkajen fører en kort vej
hen til det udsprængfe og opfyldte industriareal, hvor 1.
etape at fabrikken er vist. Industriarealet er med en stik-
vej forbundet med skibshavnsvejen (fegn.: arkitekt m.a.a.
Bo Jørgensen).
Nungme umiarssualivik Kulånit issigalugo. ungatdliuvoK
umiarssuit imarpikorfaufit talitarfiat Kuerssuifdlo. tunger-
dliuvoK kilisautit taiitarfigssåf „pulukit nuata" sigssiugar-
tagsså. kilisautit talftarfiånif sulivfigssualiorfigssap xaerti-
ternexarsimassup tungånut avxusinigssax naifsox suliari-
nexarpox. sulivfiliagssax sananexarxårtugssax titartagka-
me takunexarsinauvox. sulivfexarfigssamit umiarssuali-
vingmut avxusinex ingmikut afåssusigauvox. (tifartaissox:
igdlugssanik titartaissarfox Bo Jørgensen — igdlugssanik
iitartaissartut pexaiigtgfiånut ilaussortax).
ssarå KajussaussaliorfigssaK. tåunale
åipågo åipåguagulunit aitsåt sanane-
KåsagunarpoK, aulisagkatdlo nerpiag-
kat igitagssartait tåssane niorKutig-
ssiarineKartåsåput.
aulisagkat tunissagssat sigssiugkane
mardlungne niorarneKartåsåput. pu-
jortulérKat mingnerussut sigssiugka-
mut sulivfigssup sånitumut taineKa-
rérsumut talitåsåput, angatdlatitdle
angnerussut pissamingnik nioraisså-
savdlutik kilisautit talitarfigssåne
„pulukit nuåne“ sananeKartugssame.
nerpingnik nionoitigssiorfigssaK
Kuleringnik initaKåsångilaK takisaKa-
lune. aulisagkat nerpiagagssat igdlu-
liap isuata igdlua’tungåtigut erKune-
Karunik suliarineKarfigssartik avxu-
såriardlugo igdluliap igdlua’tungåne
KeritineKarfigssamingnut ångutåsav-
dlutik.
aulisagkat niorarneKardlutik ugtor-
tineKarångamik angissusé najorKuta-
ralugit ingmikértiterneKartåsåput,
maskmat atordlugit niaKuiarneKåsav-
dlutik, nerpiarneKåsavdlutik amertai-
arneKåsavdlutigdlo. nerpit saunerta-
Kånginersut avdlanigdlo avdlanarto-
Kånginersut misigssorneKarérdlutik
portorneKartåsåput KeritineKarfigssa-
mingnutdlo mardlorujugssussut ilå-
nut erKuneKartåsavdlutik. KeritineKa-
rérsut Kerititanut inigssianut ilineKar-
tåsåput, tåssane 30-nik ississusiling-
me niorKutigssiat 500 tonsit inigssa-
KartineKardlutik. Kerititat niorKutig-
ssiarineKartut umiarssuit imarpikor-
tautit talitarfiagut usilersuneKartåså-
put, sulivfigssuaKarfingmit talitarfiup
tåussuma tungånut nutåmik avKUsi-
niortoKåsavdlune.
angnertoKissumik
agdlilerisinåuput
sulivfigssuaKarfik inerujugssuartut
takeKissutut ftutut mardlugtut ataut-
simut katitatut sananeKåsaoK, „ine“
atauseK 10X80 meterinik angissuse-
Kåsavdlune. sulivfik agdlissariaKåsa-
galuarpat nioricutigssiorneK akornu-
sernago sule „init“ pingasut ilåssuti-
gineKarsinåusåput måna sananeKar-
tugssat tunuine itugssat. sulivfigssuaK
tatdlimanik „initalik" sananeKarpat
narKa 4000 kvadratmeterinik angissu-
silik pigineKalisaoK. igdluliaruj ugssup
pukitsuajårssup isuata igdlua — pi-
ssariaKåsagaluarpat — åma ardlaling-
nik initalingmik igdluliorfigineKarsf-
nauvoK niorKutigssiorneK akornuser-
nago. taimaingmat takunexarsinau-
vok sanaortornigssaK piarérsarnexar-
simassoK sanaortorneKarérsut avdlå-
ngortinagit akornusersuissumigdlo
KaertitererKingnane angisorujugssu-
armik sulivfigssualiortOKartugsså-
ngordlugo.
sulivfigssualiagssax sananeKåsaoK
atortugssat Danmarkime inerérdlugit
suliarisimassut katiternerisigut. ator-
tugssat tamåkingajagdlutik inerigåu-
såput. taimailiornikut aningaussat a-
torneKartugssat ikingnerunaviångika-
luarput, suliardle sukaxissumik nå-
parneKartugssauvoK åmalo silatimigut
mamineKartugssauvoK.
sulivfiup ilua 5 Vi meterinik portu-
ssuseKåsaoK. Kerititanut inigssiap, Ke-
rititsiviup, maskinaKarfiup niorKutig-
ssianigdlo sulivfiup taimatut portuti-
gissunigssåt pitsaunerpauvdlune. init
avdlat, iluarsaissarfit, kingorårtig-
ssausivit, portutigssausivit il. il. taima
portutigisångitdlat. tåuko ininut ku-
leringnut mardlungnut avingneKåså-
put, inine Kutdlerne atissat nikitar-
figssait, uvfartarfigssat — angutinut
arnanutdlo — igavfik nerissarfigdlo
fsavdlutik.
igdluliap iluane igkat initdlo ingmi-
korutait igdluliaK avdlångortingika-
luardlugo ivertiterneKarsinåusåput
piarneKarsinåusavdlutigdlo. taimaing-
mat niorKutigssiornerup agdliartorne-
ra pexatigalugo sulivfik avdlångorti-
terneKarsinauvdlune ajornartorsiute-
Kangårane.
taimatutaoK elektricitetimut atortut,
kiagsautit imermutdlo atortut ajor-
nartorsiutigingitsigalugit avdlångorti-
terneKarsinåuput — agdlilerissoKå-
sagpat. ingmikut sanarKinane maski-
na igdluliap iluanut sumutdlunit pi-
sineKarsinauvdlune atortoKarfigssai-
nut atåssuseriåinåusavdlune.
(Kup. 3-me nangisaoK).