Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 17

Kalåtdlit-nunåne sårugdligit
piniagaunermit nungungajalerput
Kalåtdlit-nunåta ernata aulisagarpapilorujugssuaKarneranik
OKartarneK ilumungitsoK cand. mag. S. A. Horstedip oKauti-
gigå nunane avdlamiut aulisartuisa Kalåtdlit-nunata erKåne
aulisarnerat nalunaerutigigamiuk — aulisagkat pissarineKarsi-
naussut tamåkivigdlutik månangau pissarineuartalerunartut —
nunane avdlamiut kilisautait putoruortunerussunik kilisaute-
Kardlutik aulisartalisassut Kalåtdlit-nunata erKåne sårugdligit
nungujartupilorpatdlåiKunagit
handelip nunavtine aulisarneK piv-
dlugo ukiumortumik atautsimititsine-
rane OKalugtut ilagåt cand. mag. S. A.
Horsted, tåussuma encartorpai nuna-
ne avdlamiut aulisartuisa Kalåtdlit-
nunata ernåne ukiune kingugdlerne
aulisarnerat. Kalåtdlit-nunåne auli-
sagkanik misigssuissut ukiut tamaisa
sårugdligit 4000—5000 nalunaeKutser-
tarpait. åma Norge, Tuluit-nunåt,
Tyskland Sovjetilo amerdlasorssungi-
kaluanik Kalåtdlit-nunåta imartaine
sårugdlingnik nalunaeKutsersuissar-
put. sårugdligit nalunaeKutsigkat pi-
ssarineKartut Atlantikuvdlo avangnå-
ne kitåne aulisartartut peicatigigfiata
(ICNAFimik atia nailisarneKartartup)
nalunaeruiai tungavigalugit cand.
mag. Horstedip nalunaerutigssane su-
liarisimavå.
Kalåtdlit-nunåt
aulisagalerujugssungilaK
— akugtungitsunik tusartarparput
Kalåtdlit-nunåne aulisagarpapiloru-
jugssuaKartoK, magister Horsted o-
KarpoK, nangigdlunilo: — soruname
aulisagaicaraluaKaoic, sårugdlinanga-
jåuputdle. 1960-ime sårugdligit 243.000
tons migssiliortut Kalåtdlit-nunåta
erKåne pissarineKarput. sårugdligit
New Foundlandime pissarineKartut
480.000 tons migssiliorpait. Barents-
haveme Islandivdlo erKåne amussari-
neuartartut New Foundlandime pi-
ssarineKartartunit amerdlaneruput.
taimaingmat Kalåtdlit-nunåt aulisa-
galerujugssuartut oKautigineK ajor-
naKaoic. sårugdligit pissarineKartut
saniatigut sulugpågkat 45.000 tons
migssiliortut pissarineKaraluarput,
aulisagkatdle avdlat pingåruteKångiu-
ssartut issigissariaKardlutik. New
Foundlandip erKåne sårugdligit sania-
tigut pissarineKarput sulugpågkat
98.000 tons, 30.000 tons kuller (sårug-
dlingnut ericainartut) aulisagkatdlo
avdlat 53.000 tons.
Kalåtdlit-nunåta kitåne aulisarfing-
ne åssigingitsune aulisagkat pissari-
neKartut amerdlåssutsimikut åssigiå-
kånerput. 1960-ime nunane avdlamiut
aulisartuisa sårugdligtait ima amer-
dlåssuseKarput: Store Hellefiske Ban-
kerne: 72.000 tons migss., Lille Helle-
fiske Bankerne: Banan Bankemelo:
29.000 tons migss., Fyllas Bankerne
Dana Bankemelo: 64.000 tons migss.,
Frederikshåb Bankerne: 28.000 tons
migss. Nunap Isuata erKåne: 23.000
tons migss.
tyskit pissaKarnerpaussarput
inuiaKatigit avdlat aulisartuisa au-
lisagartarissartagait ukiut tamaisa
avdlångorartunik amerdlåssuseKar-
tarput. Portugal amerdlanerpånik a-
mussissarsimagaluarpoK, ukiunile ki-
ngugdlerne ikingneruj artortunik pi-
ssaKartarsimavdlune kilisautit New
Foundlandip erKåne aulisarneruler-
nerat pissutigineruvdlugo. Tyskland
kilisautitårtoKigame aulisagartari-
ssartagkamigut sujuariartortorujug-
ssuvok. 1961-ime amussarineKartut
nalunaerssorsimavfiat pigigaluaruvko
Kularingikaluarpara Tyskland Portu-
galimit amerdlanerussunik aulisagar-
simassoK nalunaerutigisinaugaluar-
dlugo. sulugpågkat pissarineKartartut
45.000 tons migssiliortut amerdlaner-
ssait tyskinitaoK pissarineKartarput.
aulisagkat amussarineKartartut au-
lisariutit Kavsit Kanordlo ilungersua-
tigalutik amussarinerait tusaråine tu-
pigusuatdlångitsorneK ajornaKaoK.
Kalåtdlit-nunåne aulisarfiussartune
tamane 1954-ip kingornale amussat
ikiliartulersimåput, 1960-ime amussat
nalunaeKutap akunerane pigssarsiau-
ssut 1954-ime pigssarsianit agfåinåu-
put.
pissarineKarsinaussut
tamåkivingneKartarput
taima pissoKarnera KanoK påsissa-
riaKarpa? nalunaenutsersuinerme på-
sissat pingårnerit ukiut ardlaKångit-
sut matuma kingorna suliarinere ine-
ruvkit ersserKingnerussunik påsissag-
ssaitartitsisasimavunga. kisitsisitdle
påsitipåtigut Kalåtdlit-nunåne aulisa-
garpapilorujugssuaKångitsoK, aulisag-
katdlo ima piniapilungneKartigisima-
gunartut pissarineKarsinaussut ta-
marmik manangåK pissarineKartaler-
simagunardlutik. taimaingmat ikaner-
ssuarne aulisaKatåusaguvta ilimagi-
ssariaKångilarput sårugdligparuj ug-
ssuit piniarneKarsimångisåinartut ta-
samane piniagarilisavdlugit. någga!
amussarineKarsinaussut tamardlui-
narmik inuiait avdlat aulisartuinit a-
mussarineKartarput, pigssarsiarine-
icarsinaussutdlo amerdlinaviångitdlat
uvagut piniaKataussalernigssarput pi-
ssutigalugo. sujumut OKautigerérsi-
naugaluaruvtigo ikånerssuarne auli-
sartarnigssavtine atortugssavut KanoK
angnertutigisassut ilimaginerivut tau-
va erKoriakånersinaugaluarparput u-
vagut pigssarsiarissartagagssavut ku-
noK amerdlatigissåsanersut. Kalåtdlit-
nunånile nungutugssåungitsunik auli-
sagaKartoK OKautigineK ajornardlui-
narpoK. aulisarneK ima angnertutigi-
ssumik ingerdlåneKarpoK sårugdliup
tatdlimanik — arfinilingnik ukiOKa-
lersimassup amussarineKarnigsså
nangminérdlune toKunigssånit ilima-
narneruvdlune.
pissakitdliornertik
aulisartut målaorutigåt
Direktør Hans C. Christiansen OKar-
poK Kalåtdlit-nunåne aulisagkat pi-
niapilungneKarnermit amussarineKar-
sinaussut tamåkivigdlutik pissarine-
Kartalernerånik OKarneK ingassagta-
jårnerussutut issigigine, aperalunilo
taima OKarnigssaK piårpatdlånginer-
sok. Kalåtdlit-nunåta sineriåta ava-
tåne aulisagartarineicartartut 10 pct-
Inait kalåtdlinit pissarineKartartitdlu-
git mianerssutigissariaKarpoK oKåsav-
dlune amerdlanerussunik amussaKar-
toKarsinåungitsoK. direktøre isuma-
KarnerarpoK kalåtdlit sårugdligtari-
ssartagait mardloriåumik pingasori-
åumigdlunit amerdleriaraluarpata så-
rugdligit ikiliartornigssåt ånilångati-
gissariaKångitsutut issigigine.
Dr. Paul M. Hansen oKarpoK ilisi-
magine nunane avdlamiut aulisartui-
sa pissarissartagkatik ikigissalerait.
sujorna portugalimiut aulisartue
mingnikorpagssuarnik akulingnik så-
rugdligkamik Kalåtdlit-nunåta erKå-
ne aulisarnigssamingnut kajumigung-
naingajagsimåput. kilisauterujugssuit
mikissunik sårugdligkångamik ming-
nikut aulisagkat Kajussaussåinik ni-
orKutigssiornermingne ilangutdlugit
iluaKutigissarpait, aulisariutitdle Ka-
jussausiorfeKångitsut mingnikunik
erKaiginartariaKartardlutik. ICNAFip
kommissioniane mingnikorpagssuit
pis sarineKartarnerat araj utsisimane-
KÉngilaK, kilisautitdlo Kalorssuaisa
putue agdlilerneKåsassut aulajanger-
neicarsimavdlune, aulisagkat mingne-
russut pissarineKångitsortalerniåsang-
mata. kilisautitdle Kalorssuartaisa Ka-
noK putoi-Kortutiginigssåt aulajanger-
niarneKåsagpat New Foundlandip Is-
landivdlo eritånisaoK atortugssat er-
KarsautigissariaKarmata Kalåtdlit-
nunåta erKåne atortugssat aulaja-
ngerneKartinagit misiléKåtårdlune ki-
lisaineic ingerdlaterKårtariaKarpoK
nautsorssuissarnertigutdlo Kalorssuit
KanoK putoi-Kortutiginigssåt aulaja-
ngerniarneKåsavdlune.
dr. Paul M. Hansenip OKautigå ty-
skit Kalåtdlit-nunåta erKåne aulisa-
gartarissartagait amerdliartuinartut.
1961-ime tyskit pissarait sårugdligit
88.348 tons sulugpågkatdlo 67.405 tons.
kilisautit ikånerne
aulisautigissarianarput
Cand. mag. fif. A. Horsted OKarpoK
Kalåtdlit-nunåta erKåne aulisagkat
nungutugssåungitsutut issigineK ajor-
narnerånik ' OKauserissane erssei-Ki-
nårdlugit OK_utigissaussut. piåralune
taima ersserKigsuliornerarpoK påsiv-
dluarneKarneruniåsagame åmalo ikå-
nerssuarne aulisaKataulisaguvta isu-
mavdluarpatdlårtoKarKunago — isu-
maKartoKåsångingmat avalagtlnaruv-
ta sårugdligpagssuit pissarineKarsi-
naussut tikisagivut. 1961-ime pissa-
rineKartut katitdlutik 264.000 tonsiu-
put 1962-imilo 300.000 tons anguvdlu-
git pissarineKåsagunardlutik uvagut
aulisaKataulernigssarput pissutiginar-
dlugo aulisagkat amerdlanerulernig-
ssåt ilimagissariaKångilaK. ikånerssu-
arne aulisaKataulerdluta amussivdlu-
artåsaguvta 1954-ime ilungersuaner-
mit angnerujugssuarmik ilungersua-
guvta aitsåt taimanikut amussarine-
nerissagssiornermut
Meta Larsenip iliniusiå
atuagau pisonaligaluarpoK ajungitsorpagssuarnigdle
sule ajonersussuteKarpoK kalåtdlit ningiussut pingit-
sorsinåungisåinik
Maddigte tilberedt
med få midler
I Meta Larsens kogebog er der stadig meget godt at
finde for en grønlandsk husmoder
Meta Larsenip nerissagssiornermut
iliniusiå sujugdlermik sarKumerKår-
poK 1934-me taimanimitdlo kalåtdli-
nut ningiunut angeKissumik iluaKU-
tausimåsassoK KularnångilaK, ilagi-
ssarigpagssuarnut pinarane kalåtdlit-
dle inoKatigit nerissaisa tungåtigut a-
ngisumik suniuteKarsimavoK.
atuagkamut taimåitilmut ukiut 30-t
ukiorpagssuput, tåssame ukiut tåuko
ingerdlaneråne nerissagssiortarnerup
tungåtigut avdlångutaussunik ardla-
lingnik pissoKarsimavoK. taiméikalu-
artordle atuagkame tåssane sule pit-
saussorpagssuarnik ilitsersuteKarpoK
Kalåtdlit-nunåne arnat ningiussut pi-
ngitsorsinåungisåinik. pingårtumik a-
tuagkap ajoKersussutai neKit aulisag-
katdlo avdlångorardlugit nerissagssi-
arissarnigssånik nagdlerneKarsinau-
gunarane pitsåussuseKarput, tamåku-
putdlume nunavtine atorfigssaKarti-
nerpaussavta ilait. uvdluvtine aper-
KutaugaluarpoK ilagissarit Kavsit ne-
rinermingne sujuleicutsiutaKarKårtar-
tut — atuagkavdle tamåna avdlångu-
tigingilå atorfigssakitdlissutiginagulo.
ukiut 30-t matuma sujornagut na-
lerKiutdlugo måna torKorsiviusinau-
ssut asiunavérsautausinaussutdlo pit-
sångorsimaKaut taimåitumigdlo ilagi-
ssarigpagssuaKarpoK nerissagssanik
angnertunerussungordlugit igdlumiu-
taKarsinaulersunik. tamatuma tungå-
tigut Meta Larsen soruname erKar-
nigsså. angatdlatit mingnerussut silar-
ukiut ingerdlaneråne tamatuma tu-
ngåtigut ilitsersutinik nutånik sarKu-
mertoKartarumårtoK.
avdlatut OKautigalugo Meta Lar-
senip nerissagssiornermut ilitsersusiå
sule nunavtine ukiorpagssuarne pi-
ngitsorneKarsinåungilaK sordlume u-
kiorpagssuarne ilagissaringne atorne-
KardluartarsimassoK nuånårutaussu-
nik pitsaussunigdlo inussuteKarniar-
nermut avKutausimavdlune. .
atuagaK tåuna måna handelip pisi-
niarfiutaine tamatigut pisiarineKarsi-
nauvoK imalunit Kalåtdlit-nunåne a-
tuagkanik naKiterisitsissarfingmut a-
tåssuteKåinardlune.
Da Meta Larsens kogebog for hus-
holdninger i Grønland første gang ud-
kom i 1934, har den sikkert været en
stor hjælp for mange husmodre — og
resultatet har været til lige så stor
glæde for familien og venner, der har
nydt måltiderne.
30 år for en kogebog er en ærværdig
alder. For også inden for det madtek-
niske og det kulinariske område er
der i de forløbne år sket store foran-
dringer og fremskridt — synes vi.
Men trods dette er der stadig meget
godt at finde i Meta Larsens kogebog.
Især er forslagene til anvendelse af
kød- og fiskesorter meget inspireren-
de, og det er også dem, vi har mest
brug for. Det er jo nemlig nok temme-
lig begrænset, hvor mange familier
der i dag spiser sødsuppe og andre
af de såkaldte forretter, som tidligere
for nogen hørte til skikken med to
retter mad til middag.
Forsynings- og opbevaringsmulighe-
derne er i dag en del bedre end for
30 år siden, og derfor råder vi over
langt større vareudvalg. Heriblandt
også varer Meta Larsen af gode grun-
de ikke har fortalt noget om i sin ko-
gebog. Så der vil også være god grund
til med spænding at se hen til den
nyeste grønlandske kogebog, der er
under forberedelse. Men Meta Lar-
sens maddigte, som man jo må kalde
disse opskrifter, vil længe have deres
praktiske betydning. Og for de, der
ikke blot lever for at spise, er det
morsomt at se, hvad man har kunnet
få ud af de forhåndenværende ingre-
dienser i før nyordningens Grønland.
Bogen kan købes i Handelens butik-
ker eller ved direkte henvendelse til
Det grønlandske Forlag.
Smag MAGGI’s lækre
TOMATSUPPE
efter den ny opskrift
ummi
Mag g i Tomatsuppe dufter
appetitvækkende og sma-
ger heri igt. Server Maggi
Tomatsuppe som en let
forret til middagen, f.eks.
sammen med løse ris eller
spaghetti.
et NESTLÉ produkt...
Kartutut amerdlatigissunik pigssarsi-
saugut.
Direktør Christiansen isumaKarne-
rarpoK Kalåtdlit-nunåne savalingmi-
ormiut aulisariutit 100—135 tonsigdlit
atulertariaKartut aulisartuinarnit pi-
ssarineKarsinaussut aningaussarparu-
jugssuit atornagit.
dr. Poul M. Hansen oitarpoit nang-
mineK ilimagigine Fyllas Bankip avå-
mut kigdlinganut ingerdlassåsagåine
angnerussunik angatdlateKartariaKar-
nigsså angatdlatit mingnerussut silar-
dlugtarnera saperpåt, åmalo ukiume
issigtume angatdlatigisavdlugit miki-
vatdlårdlutik. taimaingmat kilisautit
pigilertariaKarput, direktørile isuma-
Katiginerardlugo OKarmat Kalåtdlit-
nunåne kilisautit atulerfigssåt sule
nagdliusimångitsoK. åmame kilisautit
nålagagssait sungiussivdluarsimassut
pi gssarsiarineK aj ornaKingmata.
7&BUKO
Ht bords...
B
PICCOLO BOX repræ-
senterer en helt ny radio-
idé: hjemmets trans-
portable modtager,
uafhængig af ledninger og
kontakter, fordi den har
indbyggede antenner og
spiller på otte alm. stav-
lygtebatterier. PICCOLO
BOX kan tillige fås med
netdel, så den også kan
tilsluttes lysnettet.
7 bølgeområder-naturligvis
omfattende FM. Meget
stor, overskuelig dobbelt-
skala. Hør PICCOLO BOX,
den vil afgjort imponere
Dem. Kabinet i teak
eller palisander.
En ny ven
af huset -
spiller
for Dem
overalt
PICCOLO BOX radio isumagssar-
siaK nutårdluinauvoK: igdlume nå-
laorut angatdldneKarsinaussoK, led-
ningit ikitautitdlo pissariaKartingi-
lai ilumigut antenneKarame batte-
ritdlo ulamertut arfineK pingasut
ingerdlatigalugit.
PICCOLO BOX ingnåldlagissamut
atassartutut åma pineKarsinauvoK,
taimalo åma ingnåtdlagissamut
atéssuserneKarsinauvdlune.
Kinerdlerfigssat bølget 7 — soruna-
me åma FM ilauvdlune. angisoru-
jugssuaK, ersserKigsumigdlo mar-
dloKiussami'k skalalik. tusarnåruk
PICCOLO BOX, iluarivdluinåsa-
vat. Kissungmik pitsagssuarmik
teakimik palisanderimigdlunif Ki-
ssugtalik.
igdlume ikingut nutåk —
sumikaluarunilunit
tusarnårtikåtit!
LINNET & LAURSEN A/S
Apollovej 31 — Københ. Vanløse