Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 19

Tekst
og tegninger
af
UmanaK ,warti
umanarmiut
uvdlmnarne
agdlagtoK — tltartaissoK J. Wiirtz
sapåtip nuånersue
silarKeriartoK asiarumassoxatdlåraox,
pingårfumik sapåme igdloKarfingmiut,
inusuit, uforKait, unaxutigit åiparitdlo
autdlakåssardlutik. ilait autdlaisissar-
farpuf aKigssinik sujumuiumårsoralu-
iik, åjukulo aufdlainiai axigssersimav-
dlufik tikilersut. ilaKuiartt pisugfuarsi-
mavdlutik maunåinaK igsåsimassut i-
tuaia sordluna soKutigerpiarnago aut-
dlainiai aKigssertamingnik suaornerat.
tåuko isumamingnik, pifsauneruvorme
tåssugunguax faKuarssornigssaK.
Søndagens
glæder
Det er yndet at gå på tjeldet, når
vejret er godt. Er det så heldigt, at
det tillige er søndag, foregår der for
nogle timer en større udvandring fra
byen — ungdom og alderdom, kæ-
restefolk og ægfefolk, alle grupper er
repræsenteret. Nogle tager skyderen
med og håber på furen af blive ba-
nemand for et par ryper. Dette er
lykkedes tor jægeren på billedet. Den
lille familie tager den mere med ro,
og ægtemanden synes ihvertfald ikke
af lade sig anfægte af jægerens til-
råb om søndagsudbyttet — det vil
nok virke bedre, når konen om lidt
melder, at de medbragte klemmer er
serveret.
☆
Brud på
transporttraditionerne
Måske er det lidt dristigt af lade bil-
ledet være et udtryk for nordgrøn-
landsk dagligliv, men på den anden
side er den interne flyvning trods
mangler en kendsgerning, og situa-
tionen med flyet uden for byen kan
overspringes, hvis man skal skildre
det, der sker i Nordgrønland i dag.
Man læser aviser fra forleden og ser
nye ansigter på vejen på et tidspunkt,
da tidligere alene stedets faste kerne
prægede bybilledet. Yderligt langt
fra det gammelkendte er man, når
flyets passagerer som her kan af-
hentes af et veritabelt dollargrin. Alt
alt et sandt brud på transporttraditio-
nerne; men herom har ingen endnu
sagt: „Det var bedre i gamle dage".
angatdlatit nutåt
imaKa ingassangajagkaluarpoK åssiliax
una Avangnåne uvdlufnarne inuner-
mut erssiutauffsavdlugo, Kitånile ting-
missartortifsinex amigautexaraluardlu-
ne mana atutilersimavox sanerxune-
xarsinaunane uvdlumikul Avangnåne
pissuf oxalugpalårinexåsagpata. Dan-
markime avisit igpagssånernisat atuar-
nexartalerput, sujornagut ilisarnarfui-
naif takugssaussaraluartuf ama takor-
nartat sujumugagssaulerdlutik. sulilo
uivssuminarnerussarpoK tingmissarfu-
mut ilaussut bilerssuarmik ainexarå-
ngafa. aitsåme tåssa angatdlassinerme
afortunik nutångorsainex sualugtox.
sulile oxartoxarsimångilax ximugsTnar-
mik angalassoxaratdlarmaf pifsauneru-
simagaluartox.
☆ ☆ ☆
Uskyldig leg med farlige
formål, og i kraft heraf har fået bør-
Efter at tøvejret sidst i april for al-
vor slog igennem i Nordgrønland,
varede det ikke længe, før den brune
jord bloffede sig netop så meget, af
børnene kunne få ridset et .paradis”
på den. Her er det en hovedvej, der
først er blevet anvendelig til dette
nenes bevågenhed. Den uskyldige
leg er dog ikke ufarlig, hvor den som
her finder sted i et uoverskueligt
sving midt i byen. Mange ulykker ved
børns leg på vejene kan undgås, hvis
forældrene i større udstrækning sik-
perspektiver
rede sig, at deres børn ikke brugte
vejen som legeplads. Der er rigelig
plads endda for børnene at tumle sig
på.
☆
pmguameK
ulorianartoKarsi-
naussoK
aprilip nålernerane Avangnåne issa-
ngiafdlarmat sivitsungitsox nuna nui-
siterpox mérxat nångisarfigssaming-
nik kigartuisinangordlutik. avxusiner-
dle angafdlavfiunerussox aputaerxår-
simangmat mérxanåsif arajutsiniångi-
låt. pinguarnerdle nuånerunaraluaxi-
ssox ulorianaitsuinåungilax avxuser-
ngup sangoriåne taimailiorfoxarångat.
mérxat avxusinerne pinguarneråne pi-
nerdlissarnerpagssuit pmgifsornexar-
sinaugaluarput angajorxåt xitornatik
inertertarfugpatigik avxusinerme pf-
nguartarxunagit, avdlanime mérxanut
pmguarfigssaxardluarmat.
åssutit uvdlutdlo nutåt
uvdlut nutåt tamane malungniusimå-
put, åma åssutit erxarsautigalugif. u-
torxait nagdliutorssuarne kalåtdlisor-
farniartuf, inusuit faimåikungnaersi-
mapuf, pingårfumik arnat nagdliufunf-
saox europamiutuf atugkersortalerdlu-
tik. kalåtdlisut soxutiginérukiarfumar-
mata taimåikunéngikaluarpox, xanga-
futdle åssutit akitsornerssuat pissutau-
nerugunardlune. tåssa nagdliutorssuar-
ne niuvertorusexarfingme sujumugag-
ssat ilåf, ningiuat kalåtdlisordlune, pa-
niale erngutålo moderninik takug-
☆
Arktisk
væddeløb ,
Når vinterhalvårets lyse tid kommer
er det væddeløb med hundespand,
der samler interessen. Mændene hol-
der i reglen en konkurrence for sig
selv, og tilsvarende er det for kvin-
derne og børnenes vedkommende.
Kvindernes væddeløb giver anled-
ning til megen morskab, især blandt
de mandlige tilskuere, der mener ved
de mange pudsige episoder på ny at
få bevist, at slædekørsel nu engang
er for mandfolk. Vinderen blev tra-
ditionen tro løftet højt til vejrs under
stor jubel. Nu gælder det især om af
holde godt fast på slæden! Første-
præmien var en balje, et par vanter
og en aluminiumsgryde.
ssaunerujarfuinartunik atugkersorsi-
mavdlutik.
Nationaldragten og
den ny tid
Den ny tid afspejler sig overalt —
også på klædedragtens område. Me-
dens den ældre generation stadig i
stor udstrækning anvender national-
dragt på højtidsdage, er dette ikke
tilfældet for ungdommens vedkom-
mende, hvor især kvinderne også på
festdage ses i vesteuropæisk påklæd-
ning. Det er formentlig ikke på grund
af manglende interesse for og lyst til
at gå i den gamle grønlandske natio-
naldragt, at unge kvinder stadigt
sjældnere ses iført en sådan, men
vel især det, af lidt af en formue i dag
er nødvendig for dragtens anskaffel-
se. Den skildrede situation, set på et
udsted på en højtidsdag, med bedste-
moderen i nationaldragt og datteren
og datterdatteren i moderne antræk
er et almindeligt syn i dag.
, issigtune
sukaniuneK
upernagssalerdlune xåumarfalifdlarå-
ngat ximugsimik sukaniutoxartalersar-
pox. angutit ingmikut sukaniukajug-
put taimatutdlo arnat mérxafdlo ing-
mikut. arnat sukaniukångafa xuiasuto-
xartaxaox, pingårfumik angutit issi-
gingnårtut, ximugsernex angutinui-
nax fungatifagssaungmat xulåkérdlu-
go xungujugdlutik sikissaumTnartar-
dlutik. ilerxussox maligdlugo ajugau-
ssox nivdlerratiginexardlune kivine-
xarfarpox, najumagterdluarnigssar-
dliuna kisimel ajugaussup akigssarsia-
rai bålia, årxatit igardlo aluminio.
19