Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 5
måde — eventuelt med hylder eller lignende — at fisken ikke anbringes i højere lag, end hvad der er foreskre- vet i de danske bestemmelser, samt at sørge for en øjeblikkelig strubeskæ- ring af torsken straks efter fangsten og rensnnig efter afblødningen, samt holde fisken under dæk eller på anden måde tildækket for sol og vind, og endelig sørge for at få den bragt til indhandling hurtigst muligt. § 7 indeholder bestemmelser om op- bevaring af rogn og lever i fartøjerne. Denne indmad skal være skyllet rene for blod og fiskerester og opbevares i specielle baljer eller mindre kasser, således at væden kan løbe fra. FISKEN SKAL NEDISES § 9 indeholder bestemmelser om is- ning af fisk om bord i fartøjer. Al fisk skal i tiden 1. april til 31. maj og 1. september til 31. oktober, når de skal holdes om bord mere end 12 timer regnet efter fangsten, nedises straks efter fangsten, og i juni, juli og au- gust skal de nedises straks efter fang- sten, hvis den skal holdes om bord mere end 6 timer. Man har ved denne bestemmelse sikret sig, at fisken holdes nedkølet, lige fra fangsten til den er tilberedt og gjort holdbar enten ved frysning, røgning, konservering, saltning eller lignende. Jeg tillægger dette den allerstørste betydning. En forsvarlig slagtning og rensning samt nedkøling af den friske råvare lige fra fangstøjeblikket har overordentlig stor betydning for rå- varens holdbarhed. Opbevares fisken under en højere temperatur — 0 gr.s celsius — nedbrydes fiskens kvalitet hurtigt time for time, og endda hur- tigere og hurtigere for hver time der går, hvorimod man kan forlænge dens holdbarhed betydeligt ved at holde den forsvarligt nedkølet — dette er ikke teori, men udelukkende taget ud fra praktisk erfaring, og enhver fi- sker må absolut være helt klar over denne vigtige betydning. KUN KNUST IS § 11 indeholder bestemmelser om is- ning af fisk i land på samme måde som om bord. Man må i alle led sørge for en forsvarlig nedkøling af råva- rerne. Ved isning af fisk må kun bruges knust is. Det er forkert at anvende is, som jeg har set, man har gjort flere steder her i Grønland, ved at ise fi- sken med større eller mindre stykker naturis rundt imellem fisken. En så- dan nedkøling af fisken tilsigter ikke det rette formål, idet sådanne klum- per is kun køler på det bestemte sted, den ligger, og på andre steder af fi- sken køles overhovedet ikke. Yderli- gere er der den fare, at for store stykker is kan ødelægge fiskekødet ved tryk og lignende. Der skal bruges knust is, og om bord i fartøjerne, hvis ikke fisken anbringes i kasser, skal fisken ises ved at strø isen over fisken lag for lag — i land ises fisken i ikke for store kasser ved at strø is i bunden af kassen og over øverste lag, og kasserne stilles oven på hinanden i et køligt rum — den langsomme smeltning, der sker, virker da som et lille køleanlæg. Formålet med isning om bord, inden fisken ilandbringes, har også anden vigtig betydning, idet fisken da får lejlighed til at afgive den varme, den besidder ved fangsten og er så afkølet, inden den når i land, hvor den så får ny is, der holder betydelig længere, når fisken i forvejen er afkølet. Man opnår herved at få tilført fa- brikkerne en virkelig frisk og fin rå- vare og undgår kassation ved iland- bringeisen af en i fangstøjeblikket el- lers fin råvare. NÅR FISKEN TRANSPORTERES § 12 indeholder bestemmelser om opbevaringsrum for ferske og frosne fisk og fiskevarer. Rummene skal være hensigtsmæssigt indrettede, og der skal være let adgang til vand af god beskaffenhed. Der er nærmere fastsat bestemmelser om sådanne rums indretning og udstyr med videre i regler og bekendtgørelser. Der må ikke i nærheden af sådanne rum væ- re ildelugtende oplag, der kan give anledning til dårlig lugt, flueplage el- ler lignende. § 13 indeholder bestemmelser om transport af fisk og fiskevarer af en- hver art, og dette gælder også, hvis fisken transporteres med fartøj. Der er i denne § og i cirkulærer m. v. fast- sat ganske bestemte forskrifter for transport af fisk og fiskevarer, så dis- se ikke under nogen form forringes herved. OMHYGGELIG RENGØRING § 14 indeholder bestemmelser om renholdelse og vedligeholdelse af fi- skefartøjer, herunder lastrum, baljer og kar eller lignende, som benyttes fil opbevaring af fisk. Hvis et fiskefartøj i Danmark ikke er tilstrækkeligt vedligeholdt, og det gælder navnlig renholdelse, når det kommer til havn med konsumfisk, ud- sætter fiskerne sig for, at hele den ombordværende fangst bliver kasseret af fiskerikontrollen alene af den grund og uanset fiskens kvalitet. Dette ved den danske fisker, hvorfor han sørger for en tilstrækkelig henholdel- se af fartøjet. Det er ikke svært at holde et fiske- fartøj rent, når blot det gøres grun- digt efter hver udlosning af fangsten og med det samme, ligesom dækket og alt opstående meget let holdes rent ved straks efter hver fangst at gøre det rent — det kan gøres uden ren- gøringsmidler, når blot det bliver gjort med det samme, så slim og lig- nende ikke for lejlighed til at binde sig fast i træværket. Med passende mellemrum er det tilrådeligt at gøre grundigt rent med rengøringsmidler og for lastrummets vedkommende så ofte, det er muligt at udlufte dette og eventuelt desinficere dette. Forinden må der gøres grundigt rent, også op bag garneringen, hvis desinfektionen skal have virkning og dermed fjer- nelse af dårlig lugt, som alene kan medføre, at fisken bliver kasseret ved ilandbringeisen. SÅDAN SKAL MAN GØRE Fremgangsmåden ved desinfektio- nen er i øvrigt følgende: Når lasten er tømt, tages alle løse dele op og gøres rene, hvorefter last- rummet spules grundigt overalt. Derpå strøs meget omhyggeligt * 1!t—1 kg tørt, pulveriseret klorkalk jævnt ud over lastrummet, idet der sørges for, at klumper af klorkalk undgås. Der strøs også lidt klorkalk op under garnerin- gen, hvor de løse brædder er fjernet. Lugen til lasten lukkes derpå og hol- des lukket i nogen tid, hvorefter hele lasten og rummet bag garneringen spules meget grundigt. Det vil formentlig være tilstrække- ligt for, at klorkalken kan få tid til at virke, at lasten holdes lukket i 1—2 timer, men erfaringerne må nærmere vise, om lugten fjernes tilstrækkeligt herved. Det bemærkes i denne forbindelse, at klorkalken vil ætse malingen i last- rummet, jo længere den får lov at ligge. Jeg skal meget anbefale og henstille til samtlige grønlandske fiskere, at de tager ovennævnte til efterretning og forsøger så godt det er muligt at ef- terkomme min opfordring på dette område. Fartøjernes levetid forlæn- ges; der skabes mulighed for at iland- bringe en finere råvare som igen ger- ne skulle give højere pris. Endvidere bliver opholdet om bord mere behage- ligt til gavn og respekt for den grøn- landske fiskerstand. Jeg skal endelig i samme forbindelse gøre opmærksom på at være meget forsigtig med omgang med alt, hvad der har med benzin, olie og petroleum med mere at gøre. Sørg endelig for, at dette holdes fuldstændig adskilt fra fisken, og det samme gælder tvist, klude og lignende vædet med disse stoffer. Når man har arbejdet med disse stoffer, hvilket ikke kan undgås i et fiskefartøj, må man sørge for at gøre hænderne rene, inden man går i gang med behandling af fisken. Jeg vil sætte stor pris på, om den grønlandske fisker vil forsøge at efter- komme min henstilling om ren- og vedligeholdelse af fiskefartøjer, og jeg er villig til, i den udstrækning det er muligt, at være enhver fisker behjæl- pelig med at få forholdene bragt i orden. INDVOLDENE SKAL UD § 19 indeholder nærmere bestem- melser om rensning af fisk m. v. og i tilslutning til disse bestemmelser er fastsat detaillerende oplysninger og vejledninger om rensning af de for- skellige fiskearter (i cirkulærer og be- kendtgørelser m. v.) Hovedbestemmelsen er, at fisk skal være slagtet og renset, inden de iland- bringes medmindre de ilandbringes levende, og bestemmelsen skal fortol- kes således, at det er den, der ejer fi- sken i dødsøjeblikket, der har pligt til at rense den straks. Man har ved fastsættelsen af denne § villet sikre, at døde fisk ikke på no- get tidspunkt kom til at ligge med ind- volde i, hvilket også er yderst farligt og virker nedbrydende på fiskens kva- litet straks efter fangsten. Visse fiskearter er dog undtaget fra bestemmelsen, nemlig blankfisk, ferskvandfisk m. m. samt fisk, fanget i faststående redskaber. Er sådanne fisk imidlertid ikke renset ved iland- bringeisen, skal de renses umiddel- bart efter ilandbringeisen. Man må i Grønland, også for fisk der er fanget i faststående redskaber, tilsigte udelukkende at ilandbringe renset fisk, der er skyllet og rengjort for blod og indvolde. § 20 indeholder bestemmelser om, at der om bord i fiskefartøjer skal fore- findes skyllekar eller baljer til skyl- ning af fisken. Dette tager nærmest sigte på fladfisk, idet rundfisk, som torsk, udmærket kan skylles ved hjælp af spuleslange eller vand hevet op med pøs eller lignende — muligvis er det lettere, hvis der forefindes kar, men det betinger, at dette altid er fyldt med rent vand og forsvarligt rengjort. Nu er vi kommet så vidt i loven, at fisken er kommet i land, og dermed er fiskerens mission endt med hensyn til fiskens behandling, og resten ligger nu i fiskehandlernes og producenter- nes hænder. Resten af lovens §§ om- handler derfor udelukkende handel med fisk, opbevaring i land, lokaler og indretning heraf m. v., ligesom be- stemmelser om tilvirkning, frysning, røgning, konservering, saltning og frysning m. v. KUN KONTROL I LAND Det er imidlertid ikke muligt på denne måde at fremkomme med de- taillerede oplysninger og forklaringer, men jeg skal opfordre til, at enhver der har med fisk at gøre, fisker, fa- brikant eller handlende, kommer i be- siddelse af kvalitetsloven — den fin- des i grønlandsk oversættelse. Til orientering skal jeg lige oplyse, at fiskerikontrollen i Grønland ikke tager sig af den søværts kontrol, til- syn med ferskvandsfiskeriet i elvene og lignende — dette tilsyn er i Grøn- land underlagt andre myndigheder. Det er ej heller fiskerikontrollens op- gave at tage sig af fangstmetoder, fi- skeredskaber og fiskeriet i det hele taget — kontrollens arbejdsområde er koncentreret ved virksomhederne i land. Af de paragraffer, der her er nævnt og som navnlig angår fiskerne, er kun § 1 og § 12 i kraft i Grønland, og der er derfor ingen hjemmel endnu til at kræve de forskellige bestemmelser gennemført, hvorfor jeg endnu kun kan henstille og kraftigt opfordre fi- skerne til at følge disse bestemmelser, som uanset om de er i kraft eller ej har deres store betydning for den grønlandske fiskeeksport. EKSPORTEN KAN STANDSES Ilandsbringes fisk af dårlig beskaf- fenhed i Grønland går det i første om- gang ud over modtageren og senere over fiskeren, idet kontrollen har pligt til at kassere en sådan vare, der opbevares eller tilvirkes i en af fi- skeriministeriet autoriseret virksom- hed. Er fiskerikontrollen ikke til stede, kan en sådan dårlig vare naturligvis landes og tilvirkes, men det kan meget let føre til en total standsning af den grønlandske fiskeeksport og dermed en stagnation af hele det grønlandske fiskeri. Man må forstå, det er ikke fiskeri- kontrollen, der stopper fiskeeksporten, men modtagerne ude på verdensmar- kedet, når de gang på gang modtager en dårlig vare. Fabrikanten i land kan ved fiskeri- kontrollens tilstedeværelse sikre sig, at han modtager en frisk råvare. Fi- skeren kan, hvis han leverer en frisk råvare, sikre sig ved fiskerikontrol- lens tilstedeværelse, at virksomheder- ne ikke forringer varen, så eksporten stoppes. I øjeblikket føres der — i den ud- strækning det er gørligt, så skarp en kontrol som muligt med virksomhe- Længde: 4,60 m (15T”) Bredde: 1,70 m (5’7”) Vægt: 140 kg Antal tofter: 4 Motorkraft: 5—30 HK KELLO letvægtsbåde er fremstillet af 2 mm korrosionsfri og saltvands- bestandig aluminiumsplade, argon- svejset efter samme fremgangsmå- de som de amerikanske satelliter. KELLO-bådene kræver ingen vedligeholdelse, og bådenes ringe vægt og store robusthed overfor stød og slag gør dem ideelle til grønlandske forhold, herunder spe- cielt til sejlads i isfyldt farvand. KELLO letvægtsbåde anvendes bl. a. af de danske redningskorps Falck og Zonen. KELLO-bådene leveres i 12 for- skellige størrelser fra 2,40—5,50 me- ters længde og til priser fra kroner 985,—. Alle oplysninger og brochurer fra KØBENHAVN derne, og disse er samtidig herfra kraftigt blevet opfordret til at afvise al fisk, der absolut ikke er af frisk og fin kvalitet ved ilandbringeisen — det er en betingelse for at bevare eks- portmarkedet, hvilket både fiskerne og de, der driver virksomhederne i land, må være fuldstændig klar over. Såfremt fartøjer tilvirker fisk om bord, er de underkastet de samme be- stemmelser som virksomhederne i land og fiskerikontrollens tilsyn, og ejeren eller føreren af fartøjet har pligt til at indgive anmeldelse herom til fiskeriministeriet eller fiskeriin- spektøren i Grønland om godkendelse af fartøjet til tilvirkning af fisk. Und- ladelse heraf kan medføre bødepålæg og total afvisning af de tilvirkede va- rer, når de skal afsættes i land. Jeg skal samtidig erindre om, at en- hver fisker, producent eller handlende kan rette forespørgsler hertil om pro- duktion og behandling af fisk og fi- skevarer, og jeg skal, i den udstræk- ning det er mig muligt, forsøge at be- svare spørgsmålene, vejlede de på- gældende eller være dem behjælpelige med oplysninger til løsen af proble- merne. Henvendelser kan ske både skriftlig og ved personlig henvendelse her på kontoret i Godthåb eller ved kontakt under mine rejser på kysten. Henvendelserne må gerne ske på grønlandsk. Adressen er: Fiskeriin- spektøren i Godthåb, Grønland. Det er imidlertid begrænset, hvor megen tid, der er til rådighed for mig i produktionstiden, når hele kysten med alle produktionssteder skal gen- nemgås, og jeg opfordrer derfor en- hver indenfor fiskeriet og fiskerier- hvervet til at være med til at fremme Grønlands fiskeeksport ved kun at ilandbringe og tilvirke absolut frisk og fin kvalitetsvare. Jeg understreger til sidst, at det er en absolut betingelse for den fremtidige grønlandske fiske- eksport. KELLOp umiatsialiai OKitsut ame- Karput aluminiumik 2 mm-isut iv- ssutigissunik avdlångortugssåungit- sunik amerikamiut Kåumataussiaisa svejsernerisut svejsigkanik. umiatsiait KELLOt aserfatdlagtai- lissariaKångitdlat, OKitsungugamik apoKåtautigigaluardlugitdlo avdlå- ngoratdlartugssåunginamik Kalåt- dlit-nunane angatdlatigssaraeKalu- tik — sikoKartartumisaoK. umiatsiait KELLOt OKitsut dan- skit ånåussiniartartuinit Falckimit Zonemitdlo atorneKarput. umiatsiait KELLOt åssigingitsut arKaneK-mardluk pisiarineKarsinåu- put 2,40 meterinit 5,50 meterinut takissusigdlit — 985 kr.-lingnit. ingmikut navsuiautit åssitagdlit ukunånga pineKarsinåuput: Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime mngminerssortut umiarssualivisa angnerssåt Generalrepræsentant: Firma Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24, København — Telegramadresse: ASMUSAS mugssuåt silarssuarme tusåmassah iarfingme oka.ixia.rit HØNG piniardlugo (kendte danske s Fork eialost i HØNG i butikken S. A. Brinch, fiskeriinspektør. Synkefri både KELLO umiatsiait kivineK ajortut KELLO LETVÆGTSBÅD model „SKÆRGÅRD" KELLO oidtsuliaK „SKÆRGÅRD'imik talneKartartoic PRIS: incl. åregafler kr. 3.885,- (ipuserfé ilångutdlugit) takissusia: 4,60 m (15T”) silissusia: 1,70 m (5’7”) OKimåissusia: 140 kg igsorai: 4 5—30- HK-lingmik motorilerne- KarsinauvoK.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.