Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 5
måde — eventuelt med hylder eller
lignende — at fisken ikke anbringes
i højere lag, end hvad der er foreskre-
vet i de danske bestemmelser, samt at
sørge for en øjeblikkelig strubeskæ-
ring af torsken straks efter fangsten
og rensnnig efter afblødningen, samt
holde fisken under dæk eller på anden
måde tildækket for sol og vind, og
endelig sørge for at få den bragt til
indhandling hurtigst muligt.
§ 7 indeholder bestemmelser om op-
bevaring af rogn og lever i fartøjerne.
Denne indmad skal være skyllet rene
for blod og fiskerester og opbevares
i specielle baljer eller mindre kasser,
således at væden kan løbe fra.
FISKEN SKAL NEDISES
§ 9 indeholder bestemmelser om is-
ning af fisk om bord i fartøjer. Al fisk
skal i tiden 1. april til 31. maj og 1.
september til 31. oktober, når de skal
holdes om bord mere end 12 timer
regnet efter fangsten, nedises straks
efter fangsten, og i juni, juli og au-
gust skal de nedises straks efter fang-
sten, hvis den skal holdes om bord
mere end 6 timer.
Man har ved denne bestemmelse
sikret sig, at fisken holdes nedkølet,
lige fra fangsten til den er tilberedt
og gjort holdbar enten ved frysning,
røgning, konservering, saltning eller
lignende.
Jeg tillægger dette den allerstørste
betydning. En forsvarlig slagtning og
rensning samt nedkøling af den friske
råvare lige fra fangstøjeblikket har
overordentlig stor betydning for rå-
varens holdbarhed. Opbevares fisken
under en højere temperatur — 0 gr.s
celsius — nedbrydes fiskens kvalitet
hurtigt time for time, og endda hur-
tigere og hurtigere for hver time der
går, hvorimod man kan forlænge dens
holdbarhed betydeligt ved at holde
den forsvarligt nedkølet — dette er
ikke teori, men udelukkende taget ud
fra praktisk erfaring, og enhver fi-
sker må absolut være helt klar over
denne vigtige betydning.
KUN KNUST IS
§ 11 indeholder bestemmelser om is-
ning af fisk i land på samme måde
som om bord. Man må i alle led sørge
for en forsvarlig nedkøling af råva-
rerne.
Ved isning af fisk må kun bruges
knust is. Det er forkert at anvende is,
som jeg har set, man har gjort flere
steder her i Grønland, ved at ise fi-
sken med større eller mindre stykker
naturis rundt imellem fisken. En så-
dan nedkøling af fisken tilsigter ikke
det rette formål, idet sådanne klum-
per is kun køler på det bestemte sted,
den ligger, og på andre steder af fi-
sken køles overhovedet ikke. Yderli-
gere er der den fare, at for store
stykker is kan ødelægge fiskekødet
ved tryk og lignende.
Der skal bruges knust is, og om bord
i fartøjerne, hvis ikke fisken anbringes
i kasser, skal fisken ises ved at strø
isen over fisken lag for lag — i land
ises fisken i ikke for store kasser ved
at strø is i bunden af kassen og over
øverste lag, og kasserne stilles oven
på hinanden i et køligt rum — den
langsomme smeltning, der sker, virker
da som et lille køleanlæg.
Formålet med isning om bord, inden
fisken ilandbringes, har også anden
vigtig betydning, idet fisken da får
lejlighed til at afgive den varme, den
besidder ved fangsten og er så afkølet,
inden den når i land, hvor den så får
ny is, der holder betydelig længere,
når fisken i forvejen er afkølet.
Man opnår herved at få tilført fa-
brikkerne en virkelig frisk og fin rå-
vare og undgår kassation ved iland-
bringeisen af en i fangstøjeblikket el-
lers fin råvare.
NÅR FISKEN TRANSPORTERES
§ 12 indeholder bestemmelser om
opbevaringsrum for ferske og frosne
fisk og fiskevarer. Rummene skal
være hensigtsmæssigt indrettede, og
der skal være let adgang til vand af
god beskaffenhed. Der er nærmere
fastsat bestemmelser om sådanne
rums indretning og udstyr med videre
i regler og bekendtgørelser. Der må
ikke i nærheden af sådanne rum væ-
re ildelugtende oplag, der kan give
anledning til dårlig lugt, flueplage el-
ler lignende.
§ 13 indeholder bestemmelser om
transport af fisk og fiskevarer af en-
hver art, og dette gælder også, hvis
fisken transporteres med fartøj. Der
er i denne § og i cirkulærer m. v. fast-
sat ganske bestemte forskrifter for
transport af fisk og fiskevarer, så dis-
se ikke under nogen form forringes
herved.
OMHYGGELIG RENGØRING
§ 14 indeholder bestemmelser om
renholdelse og vedligeholdelse af fi-
skefartøjer, herunder lastrum, baljer
og kar eller lignende, som benyttes fil
opbevaring af fisk.
Hvis et fiskefartøj i Danmark ikke
er tilstrækkeligt vedligeholdt, og det
gælder navnlig renholdelse, når det
kommer til havn med konsumfisk, ud-
sætter fiskerne sig for, at hele den
ombordværende fangst bliver kasseret
af fiskerikontrollen alene af den
grund og uanset fiskens kvalitet. Dette
ved den danske fisker, hvorfor han
sørger for en tilstrækkelig henholdel-
se af fartøjet.
Det er ikke svært at holde et fiske-
fartøj rent, når blot det gøres grun-
digt efter hver udlosning af fangsten
og med det samme, ligesom dækket
og alt opstående meget let holdes rent
ved straks efter hver fangst at gøre
det rent — det kan gøres uden ren-
gøringsmidler, når blot det bliver
gjort med det samme, så slim og lig-
nende ikke for lejlighed til at binde
sig fast i træværket. Med passende
mellemrum er det tilrådeligt at gøre
grundigt rent med rengøringsmidler
og for lastrummets vedkommende så
ofte, det er muligt at udlufte dette og
eventuelt desinficere dette. Forinden
må der gøres grundigt rent, også op
bag garneringen, hvis desinfektionen
skal have virkning og dermed fjer-
nelse af dårlig lugt, som alene kan
medføre, at fisken bliver kasseret ved
ilandbringeisen.
SÅDAN SKAL MAN GØRE
Fremgangsmåden ved desinfektio-
nen er i øvrigt følgende:
Når lasten er tømt, tages alle løse
dele op og gøres rene, hvorefter last-
rummet spules grundigt overalt. Derpå
strøs meget omhyggeligt * 1!t—1 kg tørt,
pulveriseret klorkalk jævnt ud over
lastrummet, idet der sørges for, at
klumper af klorkalk undgås. Der strøs
også lidt klorkalk op under garnerin-
gen, hvor de løse brædder er fjernet.
Lugen til lasten lukkes derpå og hol-
des lukket i nogen tid, hvorefter hele
lasten og rummet bag garneringen
spules meget grundigt.
Det vil formentlig være tilstrække-
ligt for, at klorkalken kan få tid til at
virke, at lasten holdes lukket i 1—2
timer, men erfaringerne må nærmere
vise, om lugten fjernes tilstrækkeligt
herved.
Det bemærkes i denne forbindelse,
at klorkalken vil ætse malingen i last-
rummet, jo længere den får lov at
ligge.
Jeg skal meget anbefale og henstille
til samtlige grønlandske fiskere, at de
tager ovennævnte til efterretning og
forsøger så godt det er muligt at ef-
terkomme min opfordring på dette
område. Fartøjernes levetid forlæn-
ges; der skabes mulighed for at iland-
bringe en finere råvare som igen ger-
ne skulle give højere pris. Endvidere
bliver opholdet om bord mere behage-
ligt til gavn og respekt for den grøn-
landske fiskerstand.
Jeg skal endelig i samme forbindelse
gøre opmærksom på at være meget
forsigtig med omgang med alt, hvad
der har med benzin, olie og petroleum
med mere at gøre. Sørg endelig for, at
dette holdes fuldstændig adskilt fra
fisken, og det samme gælder tvist,
klude og lignende vædet med disse
stoffer. Når man har arbejdet med
disse stoffer, hvilket ikke kan undgås
i et fiskefartøj, må man sørge for at
gøre hænderne rene, inden man går i
gang med behandling af fisken.
Jeg vil sætte stor pris på, om den
grønlandske fisker vil forsøge at efter-
komme min henstilling om ren- og
vedligeholdelse af fiskefartøjer, og jeg
er villig til, i den udstrækning det er
muligt, at være enhver fisker behjæl-
pelig med at få forholdene bragt i
orden.
INDVOLDENE SKAL UD
§ 19 indeholder nærmere bestem-
melser om rensning af fisk m. v. og i
tilslutning til disse bestemmelser er
fastsat detaillerende oplysninger og
vejledninger om rensning af de for-
skellige fiskearter (i cirkulærer og be-
kendtgørelser m. v.)
Hovedbestemmelsen er, at fisk skal
være slagtet og renset, inden de iland-
bringes medmindre de ilandbringes
levende, og bestemmelsen skal fortol-
kes således, at det er den, der ejer fi-
sken i dødsøjeblikket, der har pligt til
at rense den straks.
Man har ved fastsættelsen af denne
§ villet sikre, at døde fisk ikke på no-
get tidspunkt kom til at ligge med ind-
volde i, hvilket også er yderst farligt
og virker nedbrydende på fiskens kva-
litet straks efter fangsten.
Visse fiskearter er dog undtaget fra
bestemmelsen, nemlig blankfisk,
ferskvandfisk m. m. samt fisk, fanget
i faststående redskaber. Er sådanne
fisk imidlertid ikke renset ved iland-
bringeisen, skal de renses umiddel-
bart efter ilandbringeisen.
Man må i Grønland, også for fisk
der er fanget i faststående redskaber,
tilsigte udelukkende at ilandbringe
renset fisk, der er skyllet og rengjort
for blod og indvolde.
§ 20 indeholder bestemmelser om, at
der om bord i fiskefartøjer skal fore-
findes skyllekar eller baljer til skyl-
ning af fisken. Dette tager nærmest
sigte på fladfisk, idet rundfisk, som
torsk, udmærket kan skylles ved hjælp
af spuleslange eller vand hevet op med
pøs eller lignende — muligvis er det
lettere, hvis der forefindes kar, men
det betinger, at dette altid er fyldt
med rent vand og forsvarligt rengjort.
Nu er vi kommet så vidt i loven, at
fisken er kommet i land, og dermed er
fiskerens mission endt med hensyn til
fiskens behandling, og resten ligger
nu i fiskehandlernes og producenter-
nes hænder. Resten af lovens §§ om-
handler derfor udelukkende handel
med fisk, opbevaring i land, lokaler
og indretning heraf m. v., ligesom be-
stemmelser om tilvirkning, frysning,
røgning, konservering, saltning og
frysning m. v.
KUN KONTROL I LAND
Det er imidlertid ikke muligt på
denne måde at fremkomme med de-
taillerede oplysninger og forklaringer,
men jeg skal opfordre til, at enhver
der har med fisk at gøre, fisker, fa-
brikant eller handlende, kommer i be-
siddelse af kvalitetsloven — den fin-
des i grønlandsk oversættelse.
Til orientering skal jeg lige oplyse,
at fiskerikontrollen i Grønland ikke
tager sig af den søværts kontrol, til-
syn med ferskvandsfiskeriet i elvene
og lignende — dette tilsyn er i Grøn-
land underlagt andre myndigheder.
Det er ej heller fiskerikontrollens op-
gave at tage sig af fangstmetoder, fi-
skeredskaber og fiskeriet i det hele
taget — kontrollens arbejdsområde er
koncentreret ved virksomhederne i
land.
Af de paragraffer, der her er nævnt
og som navnlig angår fiskerne, er kun
§ 1 og § 12 i kraft i Grønland, og der
er derfor ingen hjemmel endnu til at
kræve de forskellige bestemmelser
gennemført, hvorfor jeg endnu kun
kan henstille og kraftigt opfordre fi-
skerne til at følge disse bestemmelser,
som uanset om de er i kraft eller ej
har deres store betydning for den
grønlandske fiskeeksport.
EKSPORTEN KAN STANDSES
Ilandsbringes fisk af dårlig beskaf-
fenhed i Grønland går det i første om-
gang ud over modtageren og senere
over fiskeren, idet kontrollen har
pligt til at kassere en sådan vare, der
opbevares eller tilvirkes i en af fi-
skeriministeriet autoriseret virksom-
hed. Er fiskerikontrollen ikke til stede,
kan en sådan dårlig vare naturligvis
landes og tilvirkes, men det kan meget
let føre til en total standsning af den
grønlandske fiskeeksport og dermed
en stagnation af hele det grønlandske
fiskeri.
Man må forstå, det er ikke fiskeri-
kontrollen, der stopper fiskeeksporten,
men modtagerne ude på verdensmar-
kedet, når de gang på gang modtager
en dårlig vare.
Fabrikanten i land kan ved fiskeri-
kontrollens tilstedeværelse sikre sig,
at han modtager en frisk råvare. Fi-
skeren kan, hvis han leverer en frisk
råvare, sikre sig ved fiskerikontrol-
lens tilstedeværelse, at virksomheder-
ne ikke forringer varen, så eksporten
stoppes.
I øjeblikket føres der — i den ud-
strækning det er gørligt, så skarp en
kontrol som muligt med virksomhe-
Længde: 4,60 m (15T”)
Bredde: 1,70 m (5’7”)
Vægt: 140 kg
Antal tofter: 4
Motorkraft: 5—30 HK
KELLO letvægtsbåde er fremstillet
af 2 mm korrosionsfri og saltvands-
bestandig aluminiumsplade, argon-
svejset efter samme fremgangsmå-
de som de amerikanske satelliter.
KELLO-bådene kræver ingen
vedligeholdelse, og bådenes ringe
vægt og store robusthed overfor
stød og slag gør dem ideelle til
grønlandske forhold, herunder spe-
cielt til sejlads i isfyldt farvand.
KELLO letvægtsbåde anvendes
bl. a. af de danske redningskorps
Falck og Zonen.
KELLO-bådene leveres i 12 for-
skellige størrelser fra 2,40—5,50 me-
ters længde og til priser fra kroner
985,—.
Alle oplysninger og brochurer fra
KØBENHAVN
derne, og disse er samtidig herfra
kraftigt blevet opfordret til at afvise
al fisk, der absolut ikke er af frisk og
fin kvalitet ved ilandbringeisen — det
er en betingelse for at bevare eks-
portmarkedet, hvilket både fiskerne
og de, der driver virksomhederne i
land, må være fuldstændig klar over.
Såfremt fartøjer tilvirker fisk om
bord, er de underkastet de samme be-
stemmelser som virksomhederne i
land og fiskerikontrollens tilsyn, og
ejeren eller føreren af fartøjet har
pligt til at indgive anmeldelse herom
til fiskeriministeriet eller fiskeriin-
spektøren i Grønland om godkendelse
af fartøjet til tilvirkning af fisk. Und-
ladelse heraf kan medføre bødepålæg
og total afvisning af de tilvirkede va-
rer, når de skal afsættes i land.
Jeg skal samtidig erindre om, at en-
hver fisker, producent eller handlende
kan rette forespørgsler hertil om pro-
duktion og behandling af fisk og fi-
skevarer, og jeg skal, i den udstræk-
ning det er mig muligt, forsøge at be-
svare spørgsmålene, vejlede de på-
gældende eller være dem behjælpelige
med oplysninger til løsen af proble-
merne. Henvendelser kan ske både
skriftlig og ved personlig henvendelse
her på kontoret i Godthåb eller ved
kontakt under mine rejser på kysten.
Henvendelserne må gerne ske på
grønlandsk. Adressen er: Fiskeriin-
spektøren i Godthåb, Grønland.
Det er imidlertid begrænset, hvor
megen tid, der er til rådighed for mig
i produktionstiden, når hele kysten
med alle produktionssteder skal gen-
nemgås, og jeg opfordrer derfor en-
hver indenfor fiskeriet og fiskerier-
hvervet til at være med til at fremme
Grønlands fiskeeksport ved kun at
ilandbringe og tilvirke absolut frisk og
fin kvalitetsvare. Jeg understreger til
sidst, at det er en absolut betingelse
for den fremtidige grønlandske fiske-
eksport.
KELLOp umiatsialiai OKitsut ame-
Karput aluminiumik 2 mm-isut iv-
ssutigissunik avdlångortugssåungit-
sunik amerikamiut Kåumataussiaisa
svejsernerisut svejsigkanik.
umiatsiait KELLOt aserfatdlagtai-
lissariaKångitdlat, OKitsungugamik
apoKåtautigigaluardlugitdlo avdlå-
ngoratdlartugssåunginamik Kalåt-
dlit-nunane angatdlatigssaraeKalu-
tik — sikoKartartumisaoK.
umiatsiait KELLOt OKitsut dan-
skit ånåussiniartartuinit Falckimit
Zonemitdlo atorneKarput.
umiatsiait KELLOt åssigingitsut
arKaneK-mardluk pisiarineKarsinåu-
put 2,40 meterinit 5,50 meterinut
takissusigdlit — 985 kr.-lingnit.
ingmikut navsuiautit åssitagdlit
ukunånga pineKarsinåuput:
Tuborghavnimut pulåmagiå, Danmarkime mngminerssortut
umiarssualivisa angnerssåt
Generalrepræsentant: Firma Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24,
København — Telegramadresse: ASMUSAS
mugssuåt silarssuarme
tusåmassah
iarfingme oka.ixia.rit
HØNG piniardlugo
(kendte danske s
Fork
eialost
i HØNG i butikken
S. A. Brinch,
fiskeriinspektør.
Synkefri både KELLO
umiatsiait
kivineK ajortut
KELLO LETVÆGTSBÅD
model „SKÆRGÅRD"
KELLO oidtsuliaK
„SKÆRGÅRD'imik
talneKartartoic
PRIS:
incl. åregafler
kr. 3.885,-
(ipuserfé
ilångutdlugit)
takissusia: 4,60 m (15T”)
silissusia: 1,70 m (5’7”)
OKimåissusia: 140 kg
igsorai: 4
5—30- HK-lingmik motorilerne-
KarsinauvoK.