Atuagagdliutit - 21.06.1962, Blaðsíða 3

Hvis søer og damme
rummer små krebsdyr
er vandet uskadeligt
Omvendt kan vandet i søer og damme, hvor der ikke lever krebsdyr,
være urent og skadeligt, siger universitetsadjunkt Ulrik Roen, der snart
skal være doktor på en afhandling om Grønlands små ferskvandskrebsdyr
Om godt et par måneder skal den
37-årige Grønlands-forsker, cand. mag.
Ulrik Røen, ved Københavns Univer-
sitet forsvare sin afhandling om
grønlandske ferskvandes krebsdyr for
den filosofiske doktorgrad.
Selv om mange forskere har hentet
emner til deres doktorafhandlinger i
Grønland, så er det alligevel altid en
begivenhed, når Grønlands særpræ-
gede flora og fauna er emne for de
lærdes drøftelser, en begivenhed, som
også må interessere mange i Grøn-
land.
Ulrik Røen er kendt langs kysten,
hvor man har lagt mærke til hans
umådelig store interesse for søer og
damme. Han bor i Lyngby og har et
hyggeligt hjem, præget af Grønland
hvad kunst og bøger angår i en så-
dan grad, at man slet ikke kan lade
være med at tale Grønland — men
det er denne gang de grønlandske
ferskvandes krebsdyr det drejer sig
om — små bitte væsener, som ikke
ret mange har lagt mærke til.
— Hvad er deres undersøgelser gået
ud på, Ulrik Røen?
— Jeg stillede mig for en række år
siden den opgave at finde ud af, hvor-
dan de grønlandske ferskvandes
krebsdyr er fordelt, såvel geografisk
som i forhold til ferskvandstyper.
FERSKVANDSTYPER
— Hvad forstås ved ferskvandsty-
per?.
— Vi har jo forskellige typer af
ferskvand f. eks. store, dybe søer, sto-
re, lavvandede søer, damme og pyt-
ter. Men når jeg taler om typer, tæn-
ker jeg dog først og fremmest på van-
dets indhold af salte. Der er nemlig
i Grønland en inddeling af søtyper,
som går på tværs af inddelingen, jeg
lige nævnte i søer, damme og pytter.
Vi må f. eks. regne med næringsfat-
tige damme, altså damme med næ-
sten destilleret vand, og desuden har
vi i bunden af fjordene, hvor der her-
sker et kontinentalt klima, større el-
ler mindre saltsøer, uden at de dog er
så salte som de bekendte amerikan-
ske saltsøer.
— Er der tale om mange grønland-
ske søer?
— Det kan man vist godt sige. Jeg
har da undersøgt 207 ferskvande, for-
delt over hele Grønlands vestkyst fra
Thule til Godthåb og i området midt
på østkysten omkring Scoresbysund.
Endvidere har jeg herudover haft ind-
Ulrik Røen
samlinger fra 118 andre lokaliteter til
min rådighed, de stammede fra syd-
vest- og nordøst Grønland.
— De mangler altså nogle områder
endnu?
— Det eneste, jeg mangler er Syd-
østgrønland, men det kommer vel en-
gang.
PRAKTISKE RESULTATER
— Kan man sige, at Deres under-
søgelser har haft et praktisk sigte?
— Det har altid været sådan og vil
fortsat være det, at man ikke må
regne med, at en videnskabelig un-
dersøgelse har noget praktisk sigte,
men jeg har dog aldrig set et praktisk
fremskridt, der ikke har været base-
ret på videnskab.
— Så må jeg hellere spørge sådan:
Vil man i Deres undersøgelser kunne
Nungme tunissagssiorfigssaK ilimagissamit iniårnerusaoK
Industrianlægget i Godthåb set fra søsiden. I forgrunden
kajen, der afgrænser det opfyldte område, og ved hvil-
ken de mindre både kan lande deres fangst umiddelbart
foran fabrikken. Den vinduesløse del af fabrikken er fry-
selageret. Den øvrige del af bygningen rummer produk-
tionslokalerne, kantine, omklædningsrum, baderum, ma-
skinrum m. v. (tegn.: arkitekt m. a. a. Bo Jørgensen).
Nungme sulivfigssuagssaK avatånit issigalugo taima issiko-
KåsaoK. igdluliagssap tungåne takuneKarsfnauvoK sigssiu-
gaK imersugkap avåmut kigdlinga. tåssunga angatdlatit
mingnerussut falitåsapuf. igdlup ilå igalåkangitsoK tassa
Kerifitanut inigssiaK. igdluliap ilånlsåput niorKutigssianik
sulivfit, sulissunut nerissarfik, afissat nikftarfé, uvfarfit,
maskinaKarfit il. il. (titartaissoK: igdlugssanik titartaissoK
Bo Jørgensen — igdlugssanik fitartaissartut peKatiglgfia-
nuf ilaussortaK).
(Kup. 1-mit nangitaK)
kilisautit sigssiugat
OKautigineicarérsutut sulivfigssulia-
liaK kilisautinut ingmikut talitarfeKå-
saoK. sigssiugaK tåuna 70 meterinik
takissuseKåsaoK, talitarfik 7—8 mete-
rinik itissuseKåsavdlune. sigssiugali-
orfigssap tungånut avKusinigssaK
KaertiterneKarérpoK, ukioK månalo
sigssiugaliorfigssaK KaertiterneKali-
savdlune. sigssiugagssaK 1963-ime sa-
naneKalisaoK 1964-imilo upernåkut i-
nårsarneKåsavdlune. sigssiugartågssaK
kangerdlungup Kinguata tungånut
tagdlilemeKarsinaussugssauvoK, er-
KarsautigineKarpordlo kangerdlu-
nguaK tamåkerdlune ukiut ingerdla-
neråne sigssiugaliorfigineKåsassoK.
ervngup avKUtånit igdloKarfingmér-
sumit ukioK nåvdlugo imermut avKu-
tigssaK sulivfigssuaKarfingmut atå-
ssuserneKåsaoK. ervngup avKutigsså
tåuna ukioK måna suliarineKåsaoK. å-
måtaoK elværkemit sulivfigssuagssaK
ingnåtdlagissap avKutånik — høj-
spændingimik — atåssuserneKåsaoK.
sulivfigssuagssamit igitagssanut av-
KutigssaK takivatdlångitsoK atordlugo
igitagssat erKarneKarsinåusåput sar-
fartartumut, taimalo umiarssualiviup
ilua igitagssanit ajortungortineKartå-
sanane.
aulisartut igdlue 30
sulivfigssuagssap sananenarnerata
nalåne boligstøttemit taorsigagssar-
sivdlune igdluliarineKåsåput aulisar-
tut igdlugssait 30 migssiliortut, suliv-
figssuagssap akiane KutseKissumitug-
ssat — tåssångånit umiarssualivik
KulangersimaneKartutut isavdlune å-
malo avåmut issikivigisaKalune. er-
KarsautigineKarpoK igdluliagssat auli-
sartunut Nungmut nugterdlutik suliv-
figssuarmut niorKuteKartartugssanut
inigitineKåsassut.
sulivfigssualiaK 1963-ime aussaler-
pat atulersugssatut nautsorssutigine-
KarpoK — pilerssårutigineKartunit u-
kiumik atautsimik piårnerussumik a-
tulisavdlune. sulivfigssualiagssaK su-
liarineKåsangmat akikinerussumik a-
kigssarsiumassunut unangmisitsissu-
tigineKarpoK sulisitseKatigit Wright,
Thomsen & Kjer A/S sulivfiliortug-
ssatut KinerneKardlutik sulivfiliaK,
maskinat atortutdlo avdlat ilångut-
dlugit, 7 miil. kr. migssiliordlugit a-
keKartugssauvoK. tamatuma saniati-
gut Kaertiterinerme, sigssiugaliorner-
me, imeKarfigssap suliarinerane, ing-
nåtdlagiaKartitsinerme il. il. aningau-
ssartutit ilångukåine Nungme suliv-
figssualiornerme aningaussartutit ka-
titdlutik 17 miil. kr. migssiliusavait.
Industrianlægget i Godthåb...
(Fortsat fra forsiden)
KAJ FOR TRAWLERE
Som før nævnt skal der opføres en
særlig trawlerkaj i forbindelse med
industrianlægget. Denne kaj bliver 70
meter lang og vil nå ud på 7—8 me-
ters vanddybde. Man har allerede
sprængt vejen frem til kaj arealet, og
i år begynder man udsprængningsar-
bejdet for kajen. Selve kajen vil blive
rejst i 1963 og vil blive gjort helt
færdig i foråret 1964. Kajen ligger så-
ledes på næsset, at den kan forlænges
ind i vigen, som det er tanken ad åre
at omdanne til et havnebassin, der er
helt omkranset af kajer.
Fra den bestående hovedvandled-
ning inde i Godthåb by skal der føres
en helårsvandledning frem til indu-
striarealet. Denne vandledning udfø-
res også i år. Endelig skal der fra el-
værket føres højspænding frem til fa-
brikken.
Industrianlægget er så heldigt pla-
ceret, at det kan lade sig gøre at lede
kloakken herfra direkte ud i det åbne
hav, så man undgår at forurene selve
havnen.
BY TIL 30 FISKERE
Samtidig med opførelsen af fabrik-
ken bygges der for boligstøttemidler
en fiskerby med ca. 30 huse, der ligger
inde ved anlægget højt til vejrs med
udsigt over havet og havnen. Som
antydet er det tanken, at disse huse
fortrinsvis skal bebos af fiskere, som
flytter til Godthåb for at levere til
industrianlægget.
Selve fabriksanlægget vil stå klart
til drift i løbet af forsommeren 1963,
hvilket er et år tidligere end oprinde-
ligt planlagt. Opførelsen af fabrikken
er efter licitation overdraget firmaet
Wright, Thomsen & Kier A/S. An-
lægget vil med maskiner og udstyr
koste i alt ca. 7 miil. kr. Hertil skal
lægges udgifterne til udsprængning,
kajanlæg, vandforsyning, elforsyning
m.v., hvorved den samlede udgift til
etablering af et industriforetagende
i Godthåb kommer op på ca. 17 mili.
kroner.
Meddelelse til abonnenterne
Så længe regelmæssig sommerbesejling af Vesf-
grønland finder sled, distribueres A/G med skib. Når
sommersejlplanen udløber, finder distribueringen igen
sted med fly.
pissartagalingnut nalunaerut
Kildne umiarssuit sinerssortartut angalatifdlugit A/G
umiarssuartigut nagsiuneKartésaoK. aussaunerane umi-
artortitsineic soraerpat A/G tingmissartutigut nagsiu-
neicartarKilfsaoK.
finde basis for visse praktiske frem-
skridt?
— Mine undersøgelser vil, hvis man
ønsker at udnytte dem i praktisk hen-
seende, rumme to ting. For det første
er mine dyr — altså de grønlandske
ferskvandskrebsdyr — jo i høj grad
næringsorganismer for laks og ørre-
der, og for det andet er de meget føl-
somme indikatorer for f. eks. forure-
ning.
— Og hermed mener De?
— I de ferske vande, hvor krebs-
dyrene lever, møder vi rent og an-
vendeligt vand; hvor de ikke lever, er
vandet forurenet på en eller anden
måde. Jeg kan som eksempel nævne,
at en bestemt dafnie, et lille fersk-
vandskrebsdyr i laboratorier er blevet
brugt som indikator for kviksølvdam-
pe. Den døde omgående ved selv den
ringeste mængde kviksølvdamp, og så
var det bare om at få luftet ud i en
fart af hensyn til de mennesker, der
arbejdede i laboratoriet.
På samme måde kan man sige, at i
søer og damme, hvor disse små krebs-
dyr mangler, der kan vandet være
forurenet, og så bør man ikke drikke
det.
— Men nu undersøgelsernes prin-
cipielle resultat?
— Der findes i Grønland 56 arter
af ferskvands-småkrebs. Jeg har ud-
arbejdet udbredelseskort for samtlige
arter og under mit arbejde haft mere
end 4 millioner smådyr mellem hæn-
derne. Det største dyr er ca. 4 cm, og
det mindste 0,3 mm.
Ser jeg på mine udbredelseskort,
så viser det sig, at vi har 4 hovedty-
per af udbredelse i Grønland.
Der er for det første de arter, som
er fundet stort set over hele Grønland.
Det drejer sig om 4 sikre og 3 usikre
arter. De er sandsynligvis den sidste
sørgelige rest af faunaen fra før den
sidste store nedisning af landet, altså
fra før ca. en million år siden. De har
klaret sig på fjelde, der har raget op
over isen. Af de nævnte 7 arter har
jeg således fundet de 6 på nunatakken
Charcots-land i bunden af Scoresby-
sund fjord.
En anden udbredelsestype har sit
centrum omkring Thule. Den har
bredt sig ned langs Vestkysten og
Østkysten.
En forbløffende stor del af disse ar-
ter er tidligere bestemt som europæi-
ske, skønt det i virkeligheden drejer
sig om amerikanske former. Kun en
af dem har formået at trænge helt
ned til Sydgrønland, og morsomt nok
er der blandt disse former to arter,
som kan trives over alt, og det er net-
op de to, der tillige er de almindelig-
ste i Danmark, men når de kan trives
i Danmark og ikke findes i Sydgrøn-
land, så er det fordi de ikke har fået
tid til at brede sig.
En tredie udbredelsestype er arter,
som findes i Sydgrønland, men med
en eller anden nordgrænse for deres
udbredelse. Denne nordgrænse er af-
hængig af isdækningsperiodens læng-
de. Det drejer sig om former, som
kræver en vis tid til deres livscyklus.
Skal vi f. eks. sige, at en sø i Disko-
bugt-området er isfri i to måneder,
det er en dam også, men den fryser
dog tidligere til og tøer op før på
grund af den ringere vand- og is-
mængde. Den længste isfri periode
i Grønland er på ca. 4 måneder, i Thu-
le kan man ikke med sikkerhed regne
med en bestemt isfri periode.
Kan dyrene ikke nå at blive færdi-
ge med deres livscyklus i den tid, de
lever under isfri forhold, så kan de
ikke komme længere nordpå.
Den fjerde hovedgruppe hører til i
salt- eller brakvande.
— Hvem har betalt disse undersø-
gelser?
— Det har universitetet, altså den
danske stat og dertil kommer, at
Grønlandsministeriet har bidraget
med frirejser, endvidere har Carls-
bergfondet betalt, hvor jeg har rejst
på egen hånd.
— Har De i Grønland mødt forstå-
else for Deres arbejde?
— En videnskabsmand i Grønland
er i høj grad afhængig af befolknin-
gen, som da også har været overor-
dentlig hjælpsom over for mig, det
gælder også andre der havde kend-
skab til de områder, der interesserede
mig.
— Hvornår indeldte De Deres grøn-
landske ferskvands-forskning?
— Det var i 1947, da jeg var med
Pearyland-ekspeditionen, og fra 1954
til 1957, hvor jeg var leder af Arktisk
Station i Godhavn, havde jeg kon-
stant lejlighed til studier og undersø-
gelser af denne art.
sic.
enaluit sinersileKaut
Kangaligame eKaluit eKaloKarfinar-
ne piniarneKartaraluartut måna june
KiterKusimåinalersoK sinersissunut
Kagssusersortalerput. — Kagssutinut
mingungnartaraluaKissoK nåkutigiv-
dluardlugit ilåne pissarivdluartaKait.
måne Nungme Kangerdluarssungu-
ame K’inguvtinilo Kagssuterpagssua-
KalerérpoK, ilaisalo 100-200-t pissari-
ssalerérdlugit.
taimåtaoK natdlutinik piniartarpait
ilanilume pissarivdluartardlugit. pisi-
nianitdlo pisiariumaneKartaKaut.
julimilo eKaloKarfit inugasårtaleru-
mårput-åsit ilåtigut fériartunik ako-
Kartarniardlutik.
Navnlig navne — ukupun^oK
Abia Brandtiugalup nulia Maren
Brandt, Ausiait, junip 16-iåne 80-inik
ukioKalerpoK.
Enke efter Abia Brandt, fru Maren
Brandt, Egedesminde, fylder 80 år den
16. juni.
Mikkel Jeremiassen nulialo Ane,
Ausiait, augustip 11-åne åiparingner-
mingne 50-ilisåput.
Mikkel Jeremiassen og hustru, Ane,
Egedesminde, fejrer guldbryllup den
11. august.
Otto Abeisen nulialo Vilhelmine,
Ausiait, augustip 11-ane åiparingner-
mingne 50-ilxsåput.
Otto Abeisen og hustru, Vilhelmine,
Egedesminde, fejrer guldbryllup den
11. august.
SEJL UD MED
AMERIKAS FINESTE PÅHÆNGSMOTOR
SV« hk .... 925,-
71/« hk .... 1.745,-
12-18 hk fra 2.560,-
25 hk elst. 4.360,-
40 hk fra . 3.950,-
80 hk elst. 8.500,-
Stort illustreret West Bend katalog og
nærmere oplysninger fås ved henven-
delse til de handlende.
Repr. for Danmark KETNER MARINE,
København
Araerikame motorit iktitagkat
pitsaunertåt atorniaruk
West Bend katalog åssiliartarasårtoK
påsissutigssatdlo ersserKlngnerussut
niorKutilingnut sågfiglngnigdlune plne-
Karsinåuput.
Danmarkime sivnlssOssOK Ketner
Marine, København