Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 102-at
sisamångorneK julip 19-iat 1962
Nr. 15
13 moskusoksekalve er nu blevet land-
sat på sydsiden af Søndre Strømfjord
ved Tat sip-åipå-bugten. Transporten
over Atlanten fandt sted om bord på
skibet „Elfy North“, og okserne klarede
turen fint i deres tremmekasser. Læ-
nende sig op ad kasserne med kalvene
ses fra venstre baron Niels Rosen-
krantz fra Møn, dyrepasser Bruno An-
dersen og magister Chr. Vibe, som
passede okserne under transporten. —
Kalvene har tilbragt et år i Zoologisk
Have i København, inden de blev over-
ført til Vestgrønland.
umingmåmat 13 måna nunigunenarér-
put KangerdlugssxLp kujatå’tungånut
Tatsip dipåta kangerdliumarnganut. i-
marpikut ikåruneuarput umiarssuar-
mik „Elfy North“imik karsine angma-
lassunitineKardlutik avuutå atordluar-
simavdlugo. tåssa umingmåmat karsi-
nut igardlutik åssilineKarsimassut så-
merdlernit baron Niels Rosenkrantz,
nerssutinik pårssissou Bruno Andersen
åma umassunik ilisimatåK magister
Chr. Vibe, umingmåmat angatdldne-
narnerane pårssissusimassut. uming-
måmat Københavnime umassusivig-
ssuarme ukisimdput Kitånut nungne-
Kdnginermingne.
ajunårnigssamut sitdlimasineK
nunavtine atulerpoK julip 1-iånit
inigssaKarnermut tungassut kigsautiginartutut pitsautigingit-
dlat. pissutsitdle Kanon ikaluarångatalunit Kungujulassunik nå-
sitdlimasinermik isumagingnigtugssamik nunavtine pilersitsi-
ssoKartoiv. ukioK kaujatdlagdlugo sulivfilingmut akiliutigssaK
80 kr-ussoK, nålagauvfigdle tamanut 40 pct-imik tapissuteKar-
tåsavdlune
ajunårnermut sitdlimasinigssamik
inatsisit nunavtine atulerp ok julip
autdlarxautånit. taimailissoKarpoK
Danmarkime inatsisit ilåtigut oxili-
saivfigalugo, uvdlormitdle tåssånga
sulisitsissut tamarmik kikutdlo suliv-
jexartut tamarmik pissugssauvfigalu-
go ajunårnigssamut sitdlimasissug-
ngorput.
ajunårnigssamut sitdlimasinerup i-
natsisitigut pissugssauvfigineKartup
atulersitauneratigut privatimik inu-
tigssarsiortut privatimigdlo sulisitsi-
ssut nunavtine aulajangersumik na-
jugaKartut sitdlimasissartugssångor-
put Danmarkime ajunårnigssamik
sitdlimasissarfit avKutigalugit. sitdli-
masissugssat nangmingneK aulaja-
ngertåsavåt sitdlirhasissarfik suna
sågfigiumanerdlugo, sitdlimasissoKar-
tåsaordlo kæmnerit imalunit lands-
dommere avKutigalugit.
direktør G. Hagen ajunårnigssamut
sitdlimasissarfiup KutdlersaKarfiani-
nganérsoK måna nunavtine igdloKar-
fingnut angalaorpoK åi'Kigssussiner-
mik nutåmik kæmnerit ilitsersutisav-
dlugit.
— aulisartunut tungatitdlugo fcnåi-
tugssauvoK angatdlatit angnerussut
nalunaerssorneKartugssatut piuma-
ssaKarfigineKartut sitdlimaserneKar-
tåsavdlutik ulykkesforsikringsfor-
bundet for dansk fiskeri avKutigalu-
go, direktøre OKarpoK. taima pineKar-
put angatdlatit 20 tons Kångerdlugo
usitussusigdlit. pujortuléi’Kat mingne-
russut nalunaerssorneKarnigssåt piu-
massarineKångilaK, tamåktile nåla-
gauvfingmit atordlune pisårineKarsi-
magpata sitdlimaserneKartugssåuput.
angatdlatit mingnerussut Kåinat umi-
atsiårKatdlo ingmikut årnigssussamik
sitdlimasivfigineKartåsåput, tåukulo
sitdlimaserneKarnerat nåkutigineKå-
savdlune Kalåtdlit-nunåne sitdlima-
sissarneK pivdlugo isumagingnigfigtå-
me. tåssane landsdommere sujuligtai-
ssuvok, nakorsaunen privatimigdlo
sulisitsissunit sivnissut ilaussortauv-
sårugdlit tunissat
sujuariardluartut
1962-ime ukiup agfåne sujugdlerme
nunavtine sårugdlit tunissat tamåker-
dlutik sujornamut nalerKiutdlugit
1050 tonsinik sujuariarput.
niorKutigssiorfeKarfingnit handeli-
mut nalunaerut nåpertordlugo tara-
jcrtigagssatut tunineicarsimåput 5.616
tons, 612 tonsinik amerdleriardlutik.
panertitagssatut tunineKarsimåput
1.735 tons, sujuariarneKardlune 394
tonsinik. nerpiliagssatut tunineKarsi-
måput 2.009 tons Kagfariardlutik 44
tonsinik.
igdloKarfingne erKåinilo tunissat i-
måiput: Nanortalik .... 394 (--153)
Julianehåb .... 2.166 ( + 460)
NarssaK 308 (H- 16)
Frederikshåb .... . . . . 2.046 (+248)
Godthåb . . . . 1.386 (-4-202)
Sukkertoppen .... ... . 1.721 ( + 191)
Holsteinsborg .... . . . . 1.308 ( + 592)
Egedesminde 0 (4-31)
Angmagssalik 31 (4-39)
gennem ulykkesforsikringsforbundet
for dansk fiskeri, udtaler han. Det
gælder større fartøjer på over 20 tons.
Mindre motorbåde er ikke registre-
ringspligtige, men hvis der er stats-
lån på dem, kræves disse forsikret.
Alle mindre fartøjer som kajakker og
joller kommer i en særlig gruppe, og
forsikringen af disse bliver admini-
streret af et nyt nævn, det grønland-
ske nævn for ulykkesforsikring. —
Landsdommeren er formand for næv-
net, mens landslægen og repræsen-
tanter for private arbejdsgivere er
medlemmer. Nævnet skal behandle
alle ulykker og fastsætte erstatninger
for tilskadekomne.
— Hvordan kommer ulykkesforsik-
ringsordningen til at fungere?
— Kommunalbestyrelserne skal la-
ve lister over de forsikringspligtige.
Listerne går til nævnet, som udfærdi-
ger forsikringsbevis. De sendes til
kæmnerne, som opkræver præmierne.
For en helårsbeskæftiget bliver præ-
mien på 80 kr. Staten giver tilskud
til alle præmier med 40 pct.
Angående erstatningsspørgsmål skal
den tilskadekomne henvende sig til
kæmneren, som udfylder en blanket.
Arbejdsgiveren er pligtig til at an-
melde ulykker. Det sker også gennem
kæmneren.
Kangerdlugssuarme måna
angatdlåtonardluarpoK
pitaKardlune ajortångilaK, igdlusissarfiup direktøria onarpoK
dlutik. tåuko suliarissåsavait ajunår-
nerit pinerdlineritdlo tamaisa taorsi-
ssuteKarnigssardlo aula j angertåsav-
dlugo.
— ajunårnigssamut sitdlimasissar-
neK KanoK ingerdlåneKåsava?
— pissugssauvfigalugo sitdlimasi-
ssugssat kikussut kommunalbestyrel-
sinit agdlagtorneKåsåput. agdlagtug-
kat tåuko sitdlimasinermik isuma-
gingnigtunut tuniuneKartåsåput tå-
ssångånit sitdlimasinermut ugpernar-
sautit suliarineKartåsavdlutik. tåuko
kæmnerinut nagsiuneicartåsåput, sit-
dlimasinermut akiliutigssaK kæmne-
rinit tiguniarneKartåsavdlune. ukioK
kaujatdlagdlugo sulivfilingmut akiliu-
tigssaK 80 kr-uvoK. nålagauvfik sit-
dlimasissunut tamanut tapissuteicar-
tåsaoK akiliutigssap 40 pct-ianik.
taorsissuteKarnigssaK pivdlugo pi-
nerdlisimassoK kæmnerimut sågfi-
gingnissuteKartåsaoK, påsissutigssanik
imersuivfigssaK kæmnerip suliarisså-
savdlugo. sulisitsissoK pissugssauvoK
ajunårnerit pinerdlineritdlo tamaisa
nalunaerutigissåsavdlugit. taimailior-
toKartåsaoK åma kæmnere avKutiga-
lugo.
åmale tuperssuit tusåmaneKardluartut
atorpavut, tåuko ulivkårtuåinardlutik.
tuperssuit taimåitut arfinilingnik ta-
(Kup. 3-me nangisaoK).
Stor fremgang i
torskefiskeriet
I det første halvår af 1962 er total-
indhandlingen af torsk i Grønland
steget med 1050 tons i forhold til før-
ste halvår af 1961.
Ifølge de rapporter KGH har mod-
taget fra handelsstederne, er der ind-
handlet 5.616 tons til saltning, det er
en fremgang på 612 tons, 1.735 tons
til tørring, en fremgang på 394 og til
filettering 2.009, en fremgang på 44
tons.
For de enkelte distrikter ser tallene
således ud:
Nanortalik ........... 394 (-4-153)
Julianehåb ......... 2.166 (+ 460)
NarssaK .............. 308 (4- 16)
Frederikshåb ....... 2.046 (+ 248)
Godthåb ............ 1.386 (-f- 202)
Sukkertoppen ....... 1.721 (+ 191)
Holsteinsborg ...... 1.308 (+ 592)
Egedesminde ............ 0 (-i- 31)
Angmagssalik .......... 31 (-4- 39)
Ulykkesforsikringsloven er
trådt i kraft fra 1. juli
Der er dannet et grønlandsk nævn for ulykkesforsikring. Præmien bliver
80 kr. for en helårsbeskæftigef, men staten giver tilskud til alle præmier
med 40 procent
Loven om ulykkesforsikring trådte
i kraft i Grønland fra den 1. juli. Det
vere og alle, som er beskæftiget i
Grønland.
Direktør G. Hagen fra Direktoratet
for Ulykkesforsikring er i øjeblikket
på rundrejse til byerne langs kysten
for at introducere kæmnerne om den
nye ordning.
— For fiskeriets vedkommende bli-
ver det sådan, at alle registrerings-
pligtige fartøjer skal tegne forsikring
skete med en række lempelser, men
fra den dato er der almindelig ulyk-
kesforsikringspligt for alle arbejdsgi-
Efter indførelsen af den lovpligtige
ulykkesforsikring skal alle private er-
hververe og private arbejdsgivere,
som er hjemmehørende i Grønland,
tegne ulykkesforsikring og gennem de
forskellige selskaber i Danmark. Man
er frit stillet med hensyn til valg af
selskab. Tegning af ulykkesforsikring
sker gennem kæmnerne eller lands-
dommeren.
Historiens første massetransport af kuttere og motor-
både ombord på et skib over Atlanten til Grønland
fandt sted for nylig. En snes fartøjer, deraf otte kutte-
re, der er indkøbt af grønlandske fiskere fra Sukker-
toppen, Egedesminde, Holsteinsborg og Godhavn blev
sendt fra København til Holsteinsborg, hvor udlosnin-
gen fandt sted. På billedet ses det norske skib „Bellis",
der er indrettet til transport af svært gods, under ind-
ladning af kutterne. Disse er på 36 og 42 fod og er ind-
rettet for torske- og rejefiskeri, ligesom de er forsynet
med en harpunkanon. Kutterne har B&W ALPHA die-
selmotorer på 100/110 HK.
sujugdlermérutaussumik pujortulérKanik pujortulérar-
ssuarnigdlo atautsikut amerdlanårdlugit umiarssuar-
mut usititdlugit Kanigtukut imarpikut ikårussissoKar-
poK. angatdlatit 20 erKåinitut, tåukunånga pujortule-
rarssuit arfineK pingasut kalåtdlit aulisartut Manitsu-
me, Ausiangne, Sisimiune K’eKertarssuarmilo pisiarisi-
massait Københavnimit Sisimiunut nagsiuneuarput tå-
ssane usingiarneitardlutik. åssilissame tåssa norskit
umiarssuåt „Bellis“ OKimaitsunik agssartut pujortulé-
rarssuarnik usilersorneKartOK. tåuko 36 åma 42 fodinik
takissuseuarput sårugdlingniutigssatut rejemiutigssa-
tutdlo sanauvdlutik Kamutileuardlutigdlo tukartaling-
nik. pujortulérarssuit B&W ALPHA dieselmotoreKar-
put 100/110 hestilingnik.
tingmissartut ilaussunik angatdlå-
ssissut måna Kangerdlugssuarme ata-
mårratexaut. unuinarmut tingmissar-
torssuit ilaussartautit tatdlimat tiki-
tarput, tåukunånga jetet sukasuliat
DC-8 mardluk, tamarmik ingmikut
130 migss. ilaussoKartartut, sarpig-
dlitdlo pingasut canadamiut tingmi-
ssartortitsexatigit Canadian Pacific
Airlinesip pé, tamarmik ingmikut 118-
inik ilaussoKartartut. åmale tingmi-
ssartut sinerssortut taissariaKarput.
uvdlormut Catalinanik mardlungnik
Kangerdlugssuarmut tikitOKartarpoK
tamarmik 20-nik ilaussoKartartunik,
mardlungnigdlo åma taima amerdla-
tigissunik ilaussulingnik sinerissame
igdloKarfingnut åssigingitsunut aut-
dlartoxartardlune. kisalo åma tingmi-
ssartunik åtartugkanik avKusårtouar-
tarpoK. uvdlup unuavdlo ingerdlane-
råne inuit 700 Kangerdlugssuarme ig-
dlusissarfik akiinivfigissarpåt, tai-
maingmat tupingnångilaK månåkut u-
lapårneKaKingmat.
— amerdlanertigut igdlusissarfing-
me sinigfit atoratåinait Kulinaussar-
put, igdlusissarfiup direktøria Knud
Rasmussen OKarpoK, sapingisavtinig-
dle isumaginiartarparput tikiussor-
torpagssuit inigssaKartiniarnigssåt. i-
nerssuarme sinigfiusinaussut 24-uput.