Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 10

Tør man kunstigt fremstille
en høj levefod i Grønland?
Verdens største fødselsoverskud på en af verdens goldesfe pladser ir
Ingen vej tilbage ir Nedlægning af udsteder ★ Dobbelfsprogethed
forårsager spild ir Det geografiske spørgsmål må man betale ir Eneste
løsning er ligelønsprincippet ir Giv danskerne i Grønland arbejdsro og
skån dem for flerspaltede halve sandheder og hele løgne om deres
arbejde
Ingeniør Kaj Viemose har sendt os
en tankevækkende artikel om udvik-
lingen i Grønland. Det er en udsendts
strøtanker, som er født af dagligt ar-
bejde midt i den grønlandske hver-
dags problemer. Ingeniøren skriver:
Følgende lille histore stammer fra
årene før den store Grønlandskom-
mission (1950) — den tid, som grøn-
landsdanske, der er gamle nok til at
have oplevet dem, kalder „pioneråre-
ne“ med let ironisk tonefald. Ironien
går på årene efter 1950.
I pionerårene var det ikke så al-
mindeligt, at lærde og studerede folk
kom herop, og de få, der kom, vakte
naturligt nok en vis opsigt, som næp-
pe har været dem imod. Denne op-
mærksomhed ytrede sig f. eks. ved at
blive inviteret til at bo hos stedets
kolonibestyrer — stedets største mand
— og nu historien:
En aften sad sådan to studerede folk
i kolonibestyrerens stue. Byens bety-
dende folk, herunder også „koloni-
tømreren", var inviteret med. Kaffen
var drukket, og man var ved at an-
bringe sig i mageligere stole.
De to lærde havde skumle planer
om at gøre kolonitømreren, der tyde-
ligt nok stammede fra provinsen, lidt
til grin, og de anbragte derfor sig selv
indenfor tømrerens hørevidde, hvor-
efter den ene af de lærde begyndte at
fortælle sin kollega om videnskabens
nyeste triumf indenfor hans fag.
Han udbredte sig om et nyt mikro-
skops fortræffelighed, idet han ud af
øjenkrogene sikrede sig at tømreren
lyttede med.
„— og tænk Dem, min kære kollega
dette ypperlige instrument forstørrer
så kraftigt, at hvis man deri anbrin-
ger en dråbe sperma fra en hingst, så
kan man se de små heste springe
rundt!!"
Et øjeblik ventede de to lærde
spændt på tømrerens reaktion. De
kom ikke til at vente forgæves: Tøm-
reren rejste sig, prikkede den ene på
skulderen og sagde: „Undskyld en
lægmands betragtninger. Var de sko-
ede?"
„HVOR GUDER VI HEN A!"
Siden da er meget sket i Grønland.
Lærde folk er ikke noget særsyn me-
re. Danskerne er døbt om til „Ud-
sendte", kolonibestyreren er blevet
spaltet i en handelschef, en kæmner,
en politibetjent, en byggeleder, og ko-
lonitømreren er opslugt af Grønlands
tekniske organisation.
Den store kommission afgav sin be-
tænkning på 6—700 sider. Ti år er
gået, siden den blev skudt af, og sid-
ste år blev det på landsrådsmødet af-
talt at prøve at finde ud af, hvor den
havde ramt, eller snarere hvad man
sigter på i øjeblikket.
Det blev til et for Grønland nyt ord:
Målsætning. Et bedre ord kunne ikke
være valgt af selv den skrappeste re-
klamemand eller tekstforfatter. Der er
noget manende over det, noget indly-
sende rigtigt, en slags Løft-dit-hoved-
du-raske-gut-stemning i det. I løbet
af forbløffende kort tid sagde alle i
Grønland og ministeriet målsætning.
Hvad er det, vi vil? Hvad er det, vi
gør? Hvordan virker det? Hvordan
opfattes de? Hvad er målet? Hvis
Storm P. og ikke landsrådet havde
formuleret spørgsmålet, havde han
nok mere bramfrit spurgt: „Hvor gli-
der vi hen a?“.
MÅL MÆNDENE
Inden man så sig om, var det be-
sluttet at sætte Grønland og grønlæn-
derne, men særligt danskernes gøren
der ind i et fint, nyt og til lejligheden
anskaffet mikroskop. Som en naturlig
reaktion mod det reklamebrøl, hvor-
med ordet målsætning var slynget ud,
blev det nedsatte udvalg ikke kaldt
målsætningsudvalget — som det
straks døbtes i folkemunde — men det
mere ministerielle „Grønlandsudval-
get af 1960". Udvalget arbejder, mi-
kroskopet er i gang.
Og nu kom der lærde folk til Grøn-
land. Ånden fra kolonitømrerens dage
døbte straks medlemmerne til slet og
ret „Mål mændene". Under arbejdet
(og måske efter at begejstringen hos
medlemmerne er dampet lidt af) har
man i daglig tale forkortet navnet til
det mere videnskabelige „G-60".
I 1960 foretog udvalget en rejse
kysten langs, d.v.s. vestkysten af
Grønland, og derefter er udvalgsar-
Af ingeniør
KAJ VIEMOSE
bejdet gået videre, som sådan noget
nu engang går videre.
UVIDENHED OM GRØNLAND
Må det være en „Udsendt", der har
været i Grønland i 7 år tilladt at
komme med en lægmands betragtnin-
ger? Jeg nærer ingen illusioner om, at
mine synspunkter bliver taget for go-
de varer, men måske kan de danne
indledning til en så vidt mulig objek-
tiv diskussion udenfor banen. Når
man taler med danskere i „Det sydli-
ge Danmark", som Godthåb Radio i
ramme alvor omtalte Jylland med
omliggende øer, så er det ikke meget
man der ved om Grønland. Jeg tviv-
ler ikke på, at man lever lige lykke-
ligt, men i betragtning af den good-
will, Grønland nyder i den danske
presse, er det alligevel forbløffende,
hvor lidt folk ved om de faktiske for-
hold heroppe. Samtidigt siger denne
uvidenhed noget om pressens oplys-
ninger.
Følgende er altså en udsendts strø-
tanker, som er kommet frem under
opholdet i selve landet. De er ikke
grublet frem i mørke nætter, men
født af dagligt arbejde midt i den
grønlandske hverdags problemer. De
giver sig ikke ud for at være viden-
skabelige, og de er ikke bygget på
„det lige beviste". Det kan derfor må-
ske knibe med kontinuiteten, ligesom
de ikke dækker alle problemer.
SOM DANMARK FOR
ÅRTUSINDER SIDEN
Noget af det, der gør én allermest
skeptisk overfor den igangværende
målsætning og planlægning, er den
kendsgerning, som Grønlands geogra-
fi byder: Vi har at gøre med et land,
som bogstavelig talt er midt i en is-
tid, som Danmark var det for årtu-
sinder siden, idet 5 sjettedele af dets
2 mili. kvadratkilometer endnu er
dækket af is, som efter sigende er op
til tre kilometer tyk. Et land, hvor
selv det isfrie område er praktisk talt
100 procent goldt. Altså et land, som
er henvist til at leve af havet omkring
sig og kun af det. Et land, som har sit
geografiske tyngdepunkt nær den 73.
breddegrad og sit befolkningsmæssige
omkring 66 grader nordlig bredde.
Har man disse betingelser andre
steder i verden, og har man der be-
gyndt at sigte på en levefod som Dan-
marks? Havet er nok rigt, men det
giver ikke sin rigdom fra sig godvil-
ligt. Det koster slid og slæb og stra-
badser. De udenlandske trawlere, der
forsøger — og med held —- kommer
uden undtagelse fra lande med meget
lavere levefod end den danske. Det er
nok den enkle forklaring på, at dan-
ske fiskere ses så lidt heroppe. I øv-
rigt skal vandtemperaturen efter si-
gende ikke falde mange grader, før
fisken forsvinder og med den landets
eneste reelle indtægtsmulighed.
KUN SAND OG STEN
Landet kan ikke bidrage med en
eneste ting til dets egen tekniske op-
bygning bortset fra sand og sten. Alt
andet: Træ, cement, mursten, maling,
jern o.s.v. o.s.v. skal sejles de 2—3000
kilometer over Atlanten. Det gælder
for øvrigt ikke bare byggeriet, men
også tøj og væsentlige dele af maden.
Allerede nu er grønlændernes .klæde-
dragt så dansk, at Grønland ikke kan
bidrage med noget selv. I løbet af få
år går det formentlig ligeså med fø-
den. Rugbrød indgår som en selvføl-
gelig del af kosten nu og kartofler
ligeså.
Men uanset hvad Danmark etable-
rer af tekniske anlæg i landet, ændre
ved klimaet og beliggenhed kan man
dog ikke.
MAN SKAL FARE MED LEMPE
Er det, man er i færd med ikke
netop at bygge et moderne samfund
med dertil hørende høje levestandard
op uden relation til landets naturlige
forudsætninger?
Tør man virkelig det?
Tør man så at sige konstruere og
kunstig fremstille (og planlægge) den-
ne høje levefod vel vidende at havet
omkring skal honorere kravet? Der er
jo ikke tale om et hav, der er formil-
det af blide vinde og sol, men et hav,
der rummer alle de farer et hav kan
præstere.
★ På motorerne 1 Grønlands elværker og kraftcentraler
står bogstaverne B & W, som bekræftelse på, at Bur-
meister & Wains verdensomspændende erfaring står bag
og sikrer økonomi og driftssikkerhed.
★ Kalåtdlit-nunane ingnåtdlagissiorfingne ingerdlatau-
ssut ilisarnautitut nalunaeautaKarput B & W, tåunalo
EUlamavérutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme
tamarme misiligtagarislmassaisa tamåko isumangnait-
sQnigssait aklkltsånigssaitdlo KUlarissariaerutitisimagai.

DIESEL MOTOR El
BURMEISTER &WAIN
København Danmark
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
pinernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kTnamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
V
10