Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 5

Deres
tænder
"lyser” i mørke
Sunde, smukke tænder skal
"lyse” i mørkél Prøv den nye
Binaca, som Indeholder ca-
milie og har en vidunderlig
frisk pebermynte-smag.
kigutit pltsait kussanartutdlo tårtume
"KaumassariaKarput"! oKåtåriaruk
kigutinut Kakorsaut nutåk Binaca,
tåussuma akugå camille asulo
marnardluinartumik
anernerigsautisungnialåritdlune.

Kontorchef Claus Bornemann på en
af sine mange rejser langs kysten.
kontorchef Claus Bornemann sinert-
ssame angalassarnerpagssuarme ilåne.
den hastighed, hvormed udviklingen
går i øjeblikket, skaber ungdomspro-
blemer. Det må nødigt ske, at de unge,
der søger til byerne fra de små ste-
der, går til spilde. Derfor gælder det
om at få ungdommen i byerne be-
skæftiget på rette måde og få den ak-
tiviseret i nutiden. Ungdomsklubber-
ne har en stor opgave, og de forsøg,
der indtil nu er gjort hermed, er fal-
det heldigt ud.
— De er meget interesseret i ud-
dannelsesproblemerne.
1295.00
KVALITET FREM FOR ALT
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLØV l CO., KBHVM. K.
KELLO LETVÆGTSBÅD
model „SKÆRGÅRD"
KELLO OKifsullaK
.SKÆRGÅRD'imik
talneKartarfoic
PRIS:
incl. åregafler
Længde: 4,60 m (15’1”)
Bredde: 1,70 m (5’7”)
Vægt: 140 kg
. Antal tofter: 4
Motorkraft: 5—30 HK
KELLO letvægtsbåde er fremstillet
af 2 mm korrosionsfri og saltvands-
bestandig aluminiumsplade, argon-
svejset efter samme fremgangsmå-
de som de amerikanske satelliter.
KELLO-bådene kræver ingen
vedligeholdelse, og bådenes ringe
vægt og store robusthed overfor
stød og slag gør dem ideelle til
grønlandske forhold, herunder spe-
cielt til sejlads i isfyldt farvand.
KELLO letvægtsbåde anvendes
bl. a. af de danske redningskorps
Falck og Zonen.
KELLO-bådene leveres i 12 for-
skellige størrelser fra 2,40—5,50 me-
ters længde og til priser fra kroner
985,—.
Alle oplysninger og brochurer fra
kr. 3.885,-
(ipuserfé
ilångutdlugit)
KØBENHAVN
takissusia: 4,60 m (15’1”)
silissusia: 1,70 m (5’7”)
OKimåissusia: 140 kg
igsorai: 4
5—30- HK-lingmik motorilerne-
KarsinauvoK.
KELLOp umiatsialiai oKitsut ame-
Karput aluminiumik 2 mm-isut iv-
ssutigissunik avdlångortugssåungit-
sunik amerikamiut Kåumataussiaisa
svejsernerisut svejsigkanik.
umiatsiait KELLOt aserfatdlagtai-
lissariaKångitdlat, OKitsungugamik
apoKåtautigigaluardlugitdlo avdlå-
ngoratdlartugssåunginamik Kalåt-
dlit-nunåne angatdlatigssarKenalu-
tik — sikoKartartumisaoK.
umiatsiait KELLOt OKitsut dan-
skit ånåussiniartartuinit Falckimit
Zonemitdlo atorneKarput.
umiatsiait KELLOt åssigingitsut
arKaneK-mardluk pisiarineKarsinåu-
put 2,40 meterinit 5,50 meterinut
takissusigdlit — 985 kr.-lingnit.
ingmikut navsuiautit åssitagdlit
ukunånga pineKarsinåuput:
GRØNLAND
Generalrepræsentant: Firma Henrik Asmussen, Løngangsstræde 24,
København — Telegramadresse: ASMUSAS
Enkelte personer skuffer, men
plusserne er dog fremtrædende
Synkefri både
KELLO
umiatsiait
kivineK ajortut
— udtaler kontorchef Claus Bornemann, der nu har taget afsked med
Grønland, efter af have opholdt sig heroppe i en årrække
En af de gamle Grønlands-danskere
kontorchef ved landshøvdingeembe-
det Claus Bornemann, har nu forladt
Grønland for at tiltræde stillingen
som leder af uddannelsesrådets sekre-
tariat. Kontorchef Bornemann og frue
var meget afholdt heroppe og har op-
holdt sig i Grønland siden 1952 med
et par års afbrydelse. Ægteparret har
med interesse taget del i grønlands-
arbejdet. Claus Bornemann var såle-
des en skattet medarbejder i den
grønlandske radio. Mange lyttere hu-
sker hans causerier og hans velskrev-
ne udenrigspolitiske kronikker. Som
radiomedarbejder stod fru Bornemann
ikke tilbage for sin mand. Børnene
langs kysten kommer til at savne
hendes friske børneudsendelse. Ægte-
parret var også meget interesseret i
det grønlandske sprog. Fru Borne-
mann var i adskillige år medarbejder
ved radioens grønlandskundervisning.
Ægteparret står den grønlandske
befolkning nær. Om udviklingen her-
oppe, som han fulgte på nærmeste
hold, udtaler Claus Bornemann ved
afrejsen:
— Der er sket enormt meget i de
år, jeg har tilbragt i Grønland. Det
gælder vel nok især sundhedsvæsenet
og boligforholdene. Der er også sket
en forandring med grønlænderne. De
er ligesom mere frimodige end for ti
år siden og mere selvstændige. For
den, der kommer herop første gang,
er det måske vanskeligt at se frem-
skridtene. Men noget andet er, når
man har fulgt udviklingen på nært
hold i en årrække. Plusserne er af-
gjort fremtrædende. Man kan f. eks.
nævne eleverne, der går på realsko-
len i Godthåb og deres standard, fi-
skerne i Sukkertoppen og andre fi-
skerbyer, arbejderne fra norddistrik-
terne, der har vist sig at kunne gøre
fyldest i industrianlæggene sydpå og
produktionens stigning i de senere år
indenfor fåreavl og fiskeri. Opmun-
trende i uddannelsesmæssig henseen-
de er det kystskipperkursus og vin-
tertræningskursus for kontor- og
handelsmedhjælpere, der fandt sted i
år i henholdsvis Godthåb og Egedes-
minde. Deltagerne ved disse kurser
lagde en arbejdslyst og iver for da-
gen, som lovede godt for fremtiden.
ET SLID, HVIS MAN SKAL NÅ ALT
— Men De har sikkert også haft
skuffelser?
— Det ved jeg snart ikke — det
skulle måske være enkelte personer,
som skuffer, folk, man kan lide, men
som ikke kan følge med i nutiden. —
Spiritussen er til en vis grad årsag
hertil. Jeg mener ikke, man skal over-
drive spiritusproblemet i Grønland.
Men alligevel er det trist at se et men-
neske, man kender, i en ulykkelig si-
tuation, der er forårsaget af overdre-
ven spiritusnydelse. Man kan også
nævne havnepigeproblemet. Men det
er ikke hele billedet. Flertallet af un-
ge grønlændere klarer sig godt i det
nye Grønland. Mange grønlændere er
også kommet med i ledelsen heroppe.
Men til trods herfor er det skuffende,
at der ikke er flere grønlandske ar-
bejdsledere. Det er en af de ting, som
uddannelsesrådet nu skal tage sig af.
For mit eget vedkommende vil jeg
sige, at jeg er noget skuffet over, at
jeg ikke har fået mere tid til motor-
bådsudflugter, jagt og fiskeri. Tem-
poet heroppe er efterhånden så force-
ret, at de fleste altid har travlt. Der
er hele tiden meget at lave, fordi der
skal sættes så meget nyt i gang på
samme tid. Hvis man skal nå det, som
forventes af én, så er det et slid.
SAMFUNDET NU MERE FORJAGET
— Hvordan med forholdet mellem
danske og grønlændere?
— På dette område er der også sket
en ændring. Om det er blevet til det
bedre eller værre, er det vanskeligt
at udtale sig om. For en halv snes år
siden var samfundet mindre heroppe.
Dengang var det vist lettere for den
nyankomne at komme i kontakt med
den grønlandske befolkning. I dag
kommer der så mange udsendte her-
op, og flertallet af dem bliver her i
landet kun i kort tid. Derfor kan man
ikke forvente, at der kan opstå så
personlige bekendtskaber mellem de
to befolkningsgrupper, som det va?
tilfældet tidligere. Samfundet er ble-
vet mere forjaget. Hyggelige kaffe-
mikker er vist nok også indenfor den
grønlandske kreds i tilbagegang. Jeg
tror ikke, tonen mellem danske og
grønlændere er blevet dårligere, men
måske mindre personlig. Man kender
i hvert fald her i Godthåb mindre til
hinanden, end man gjorde for ti år
siden. Den udvikling oplever vi også
i det øvrige danske samfund. Tempoet
stiger, og folk føler sig mere og mere
isoleret i deres private liv.
— Tror De, at lønproblemet har no-
gen indflydelse på forholdet mellem
danske og grønlændere?
— Det kan ikke undgås, at lønpro-
blemerne og den hastige udvikling
kan skabe en vis irritation hos nogle
grønlændere. Hvis man skal pege på
en hemsko i det dansk-grønlandske
samarbejde, så er det netop lønpro-
blemet. Det gnaver og besværliggør
det daglige arbejde og er en fare for
det gode forhold på arbejdspladser-
ne. Jeg misunder ikke dem, der i den-
ne tid skal afgøre dette spørgsmål.
Men jeg håber, at det vil lykkes at nå
til et resultat, der kan skabe nogen-
lunde tilfredshed hos den grønlandske
befolkning.
OPTIMISTISK INDSTILLING
— Man hører tit om en meget kri-
tisk indstilling blandt unge grønlæn-
dere i Danmark overfor det danske
styre i Grønland.
— At bo i Danmark giver ofte for
unge grønlændere en anden og mere
kritisk indstilling. I de fleste tilfælde
forsvinder en sådan indstilling for-
bavsende hurtigt, når de unge kom-
mer herop og begynder at tage del i
det praktiske arbejde.
— Der er fortsat mange problemer
blandt den grønlandske ungdom.
— Vi kan ikke komme uden om, at

SOLGRYN nerissåkit
nukigtungorumaguvit
nerissagssat lnussutigssatut nalericutQsagunik perKingnartQsagu-
nlgdlo lnQssutlgssartaKartarlaKarput mfiricanut lnersimassanutdlo
nalerKutunlk, talmåltumik SOLGRYN uvdlut tamaisa nerissåkit,
tåssame SOLGRYN akOKarmata måniup KSKOrtortåta inQssutlg-
ssartarpagssuinik kalkimigdlo klsalo akugalugltaoK Jern, fosfor
ama B-vitaminer.
Rigtig ernæring skal være sund og indeholde de ting, der er nød-
vendige for både børn og voksne, derfor skal De servere SOL-
GRYN hver dag, for SOLGRYN indeholder en rigdom af protein
og kalk samt jern, fosfor og B-vitaminer.
pflrtap tunuane åssiUartauvdlutik iput tltartaghat plsanganartut
nangeKåtårtut Kiortagagssat, tndiånerit, sdkutdt nutåmlgdlo nu-
nagssarsiortut.
Spændende udiclipsserie med flotte indianere, soldater og nybyg-
gere pd bagsiden.
SOLGRYN og bliv stærk
— Det må jeg ærligt indrømme, og
jeg er glad for den stilling, jeg fik
som leder af uddannelsesrådets sek-
retariat. Jeg ser frem til at tage fat på
det spændende arbejdsfelt, som ud-
dannelsesrådet skal beskæftige sig
med, selv om jeg kommer til at savne
arbejdet heroppe.
____De har været glad for Deres op-
hold i Grønland?
____Jeg kan godt lide at være i Grøn-
land. Jeg har befundet mig godt her-
oppe. Jeg har altid mødt venlige
mennesker og har aldrig været udsat
for ubehageligheder. Det er med ve-
mod, vi rejser fra Grønland nu. Som
embedsmand bestemmer man ikke
over sin fremtid, men jeg håber, at
det ikke er sidste gang, jeg er i Grøn-
land.
— Tror De på den grønlandske ung-
dom?
— Absolut. Jeg er optimistisk ind-
stillet. Hvis de unge heroppe får den
nødvendige uddannelse og de rigtige
arbejdsforhold, er der ingen tvivl om,
at grønlændere kan gøre sig gældende
på lige fod med andre. Men det er
ikke nemt at leve i et samfund, som
bliver omdannet i så hastigt et tempo.
Alligevel er der som sagt mange op-
muntrende træk i grønlandsarbejdet,
som må inspirere til fortsat øget ind-
sats. Det er også opmuntrende at væ-
re vidne til den stadigt voksende po-
sitive interesse i Danmark for grøn-
landsarbejdet.
Julut.
iNordiskBrown Boveri
Nyropsgade 24, København V.
Tlg.-adr. N ORDBO VERI
Leverandør af radiofonisendere,
kortbølgetelefonianlæg samt elek-
triske apparater til elektricitets-
værker.
autdlakåtitsissautinik, nalunaera-
suartautinik ingnåtdlagissiorfingni-
lo atortugssanik niorKutilik.
JJUXOR.
STEREOBÅNDOPTAGER
5