Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 20

Tager utilfredsheden
med sig til Grønland
Arbejdsleder N. J. Larsen har i et interview i Næstved Tidende udtalt sig
om arbejdsproblemerne i Grønland
Man må nødvendigvis tage proble-
merne på de grønlandske arbejdsplad-
ser op til overvejelse i meget nær
fremtid. I øjeblikket kommer der en
masse „cafédrenge" op på arbejds-
pladserne. De egner sig ikke for Grøn-
land, og de vil kun skade samarbej-
det mellem danske og grønlændere
betydeligt. De lægger op til en såkaldt
europæisk tilværelse. Men deres grøn-
landske kolleger har ingen mulighe-
der for at følge dem i denne udvik-
ling.
De fleste grønlændere kan kun være
tilskuere til kapløbet om de dyre
båndoptagere, smart tøj, ruskindsjak-
ker o. s. v. — Det er mit indtryk, at
for mange danskere, som rejser til
Grønland, medbringer den fra Dan-
mark velkendte utilfredshed. Meget
ville gå bedre, om de ville indstille
sig på landets forhold, således som de
er. Det ville tjene samarbejdet, om
mange danske udsendte tænkte på,
hvor lidt den grønlandske befolkning
gennem århundreder har været i
stand til at opretholde livet med. Og-
så i dag kan man udmærket leve i
Grønland uden dermed at være på
højde med, hvad der forstås ved euro-
pæisk målestok. Det er fhv. tømrer-
mester N. J. Larsen, Farigmagsvej 67,
Næstved, som fremsætter disse be-
mærkninger i en samtale om arbejds-
problemerne i Grønland. N. J. Larsen,
der for tiden er hjemme for at be-
søge sin familie, er ansat i ingeniør-
firmaet Topsøe Jensen & Schrøder.
Han er til daglig beskæftiget som ar-
bejdsleder i Egedesminde, hvor fir-
maet forestår en række byggerier.
De riglige folk skal sendes o?
Larsen er af den opfattelse, at man
i højere grad burde bestræbe sig på
at udvælge de rigtige folk til arbejdet
i Grønland. I forbindelse hermed er
det vigtigt at forbedre bl. a. indkvar-
teringsforholdene for arbejdskraften.
Mange danske håndværkere lever i
dag en Klondyke-tilværelse, der ikke
levner dem store muligheder for pri-
vatliv. Mere eller mindre uheldige
kolleger vil meget hurtigt kunne gøre
opholdet i en baraklejr ubehageligt
for manden med harmonikaen!
Der står blæst af livsglæde og humør om-
kring ham! Spil selv — det er let. Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at få!
VI har alle modeller, små og store, nye el-
ler brugte. Skriv efter vort store, gratis
katalog.
Frederiksborggade 7
København K.
for de øvrige. På den anden side kom-
mer den udsendte arbejdskraft ofte
ud for uretfærdig kritik. Tempoet er
hårdt i den korte tid, vejrforholdene
tillader byggearbejder. Tempoet præ-
ger til en vis grad også den kort af-
målte fritid. Der er så meget, der
skal nås i Grønland — måske for me-
get til, at den grønlandske arbejds-
kraft effektivt drages ind i produk-
tionen.
Udvidet jagt ved
Sdr. Strømfjord
Basen omfatter herefter kun de
egentlige militære områder
Ingen transport af fangst fra
basen ud til kysten
’ Det kan bl. a. på grund af sprog-
lige vanskeligheder komme til misfor-
ståelser. Tålmodigheden sættes på
prøve. En væsentlig del af den grøn-
landske arbejdskraft er ikke som den
danske udsendte indstillet på tempo,
tempo og atter tempo. Bliver en be-
sked, givet af en dansk håndværker,
ikke opfattet af grønlænderen første
gang, foreligger den mulighed i høj
grad, at danskeren beder en anden
kollega om at udføre den. Dermed op-
står bitterheden hos grønlænderen.
Han føler sig tilsidesat. Han får op-
fattelsen af ikke at kunne følge med
— bl. a. fordi danskeren ikke altid
har den fornødne tålmodighed. Pro-
blemets løsning ligger for en stor dels
vedkommende i opsendelsen af de rig-
tige folk. Det er en af forudsætnin-
gerne for dannelsen af den kulturelle
og mentale balance i Grønland, slut-
ter fhv. tømrermester N. J. Larsen.
tåssåuput Kalåt-
dlit-nunåne reje-
nut Kalorssuit a-
torneKarnerssait.
Den kongelige grønlandske
Handelime piårnerpåmik pisia-
rineKarsinåuput.
VAADBINDERI^
SKAGEN • TELE 414 77 • ETABL.1B79
pitsaunermit pitsauneK
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
Jagtområderne ved basen Søndre
Strømfjord er betydeligt udvidet efter
en forhandling, der for nylig fandt
sted på basen mellem kommunalbe-
styrelsesmedlemmer fra Holsteinsborg
og ItivdleK og de amerikanske mili-
tære myndigheder.
Da basen blev anlagt i 1940, mistede
fangerne gode rens- og rævejagtom-
råder. Basens udstrækning var da på
30 km til begge sider. Kravet om er-
statning for mistede rævefælder blev
først efterkommet af landsrådet i
1959. Fangerne fik fra 300 til 1000 kr.
i erstatning.
Fangerne i Holsteinsborg og Itiv-
dleK, til hvis kommuner basen ved
Søndre Strømfjord hører ind under,
har ikke været klar over, hvor græn-
sen mellem basen og de frie jagtom-
råder ligger. Der skete ofte, at rens-
jægerne kom til basen og bad ameri-
kanerne om at transportere deres
fangst. Sidste år var nogle jægere
kommet ind i et farligt højspændings-
område. De kunne ikke forstå det
amerikanske skilt.
Men nu skal alle jægere gøres op-
mærksom på, hvor basegrænsen lig-
ger. Alle farlige områder er afmærket
på landkortet.
— Fra amerikansk side har vi mødt
megen velvilje, udtaler kommunalbe-
styrelsesformand Karl Lennert, Hol-
steinsborg. De gik med til at reducere
baseområdet betydeligt. Basen omfat-
ter nu herefter kun de egentlige mili-
tære anlæg. Den nye grænse vil blive
nøje kontrolleret. Jægere, der over-
træder bestemmelserne, slipper nu
ikke for en bøde. Der finder heller
ikke mere transport sted af fangsten
fra basen og ud til kysten. Men jagt-
området ved Søndre Strømfjord er
udvidet, idet basen nu kun omfatter
de egentlige militære anlæg, og det
vil især få betydning for rensjagt om
vinteren.
PH0N0-TRIX
TRANSISTOR BÅNDOPTAGER
Kr. 395.-
excl. mikrofon
FORLANG SPECIALBROCHURE
HOS RADIOFORHANDLEREN
IMPORT: FRODE HERLØV & CO., KBH. K.
agdlagtoK
HERMAN MELVILLE
(nangitaK)
taimaisiorérdlunilo unukorsiutaugu-
nartunik Kinunialerpox Gutipiluvdlo
åssinga Kissungmik sanåK sarKumer-
dlugo Kutdliup Kaumassortå igdluar-
tipå. ussersutaisigut OKalorussarnera-
gutdlo påsisinausoråra KinoKatiger-
Kuvdlune kigsautigigå. kisiåne tama-
tumunga nangåssorpunga.
uvanga kristumiuvdluartuvunga
någgårtut kukussugssåungitsut akor-
nåne perorsagausimavdlunga. nangå-
ssorutigårame KanoK iliordlunga una
inuk nujuartaK gutipiluanut Kinune-
rane peKatigisaneriga? kisiånime gu-
tisiorneK KanoK isumaKarpa? — er-
Karsalerpunga. kisiånime, Ismael —
ingminut OKarfigånga — Kilaup nu-
navdlo Gutia pingårtorssuaK nalussu-
nut ilisimassunutdlo tamanut nåla-
gaussoK Kissungmik Kernertumik inu-
ssaussiånguamut singasinaunerpa? —
taimåinaviéngilaK! kisiånime sunauna
tamåna Gutisiornermik taissagåt? ta-
månéungila Gåtip piumassånik ilior-
neK? ilumut tamånauvoK GutisiorneK1.
tauva aperiniarta: Gutip piumasså
suva? — tåssauvoK inoKatiga iliorfi-
gisagiga, sordlo uvanga nangmineK
inoKativnit KanoK iliorfigineKarnig-
ssavnik ilimasugtunga! tauva Quee-
queq måna inoKatigåra. angutdlo tåu-
na uvavnut inoKataungmat (tugdli-
ungmat) sumik piumassaKarfigisava-
ra. piumassarisavara uvanga ugperi-
ssarsiornivkut peKatigivigdlungalusoK
ilagisagånga. taimatut piumassaKar-
sinauguma soruname ama angutip
taussuma taimatut piumassaKarfigi-
sagpanga uvangåtaoK ilagsissariaKar-
para taimalo Gutiussaminut Kinunig-
ssåne peKatigissariaKardlugo.
tauva ikumatitsissutigssai sånaku-
arKat ikipåka Gutiussånguatalo nå-
parniarnerane ikiordlugo, taimaiseré-
ravta kiksérånguamik nereKatigigpu-
gut Gutiussardlo „tamusserdlugo".
tauva ingmivtinut ilagseKatigigpugut
uvangalo Queequeq Kauagut kunig-
para. taimaisioréravta inarnialerpu-
gut ingmivtinut nalungeKatigingni-
ssutsivtigutdlo endgseKatigigsimav-
dluta. kisiåne siningnialersinata sule
oKaloKatigérKålårniarpugut.
kapitalit 11-at
unuame ermgsisimårneK
sivisumik sinigfingme igsiavugut o-
KaloKatigigdluta akornatigutdlume
åungaissarniånguardluta. akugtuseri-
arane Queequeqip isigkane palersi-
maKissut kakiorneKaKissutdlo nisuma
Kånut ilissarpai péndgtardlugitdlo.
taimatut sivisoKissumik ikingutiner-
paloKissumigdlo unuånguaKångilagut
OKalOKatigigtuånguardluJa. Kaujartu-
lisassordlo sinigssaerutinaKigavta ma-
kitinarpugut nauk sule tåraluartoK.
tutitara magssitdlunilo pujortaru-
matdlerpoK, uvangalo igpagssaungmat
sinigfingme pujortarnera iluaringika-
luaKalugo måna nangartarniångivig-
para ilame igdlusisitsissartup ikuat-
dlangnavérKUsisimanera ikuatdlang-
navérKusisimångineralunit encarsau-
tigingikaluardlugo, ilame soKutigiung-
naivigdlugo.
inivta tårdlune Kianarnera pissu-
tausimanerpoK pissutausimångikalu-
arnerpordlunit, tåssale sanilima „uli-
måune“ ikitdlugulo KeKertaK inungor-
figisimassane OKalugtuarilerpå. uva-
ngalo angnerussumik tusagarcarfige-
rusoKigavko Kinuvigåra OKalugtuar-
Kuvdlugo. taimatut Kinuvigigivne nu-
ånårdlune nangerKigpoK, nauk taima-
nikut sule oKausé avdlamiunik ako-
KaKissut tamatigordluinaK påsisinåu-
ngikaluardlugif kingorna tusarKorne-
rusinauleravkit OKalungneralo sungi-
uneruleriaravko OKalugtuarisinauler-
para.
kapitalit 12-iat
inugtåta kinåussusia
Queequeq KeKertånguame Kavaner-
ssuarme erniusimavoK, KeKertardlo
tåuna Kokovokomik atilik nunavdlu-
nit åssingane nalunaersimångilaK, nu-
nåme soKUtiginarnerpåt taima pine-
Karajugput.
Queequeq inusugtuararssuvdlunile
nujuartatut naussup pilutåinainik Ki-
termigut såliaKutaussåinaKardlune
narssarssuarne orpigpagssualingne sa-
vaussautiminik ivigartortunik maling-
neKardlune angalaortaratdlaramile
piumatdlerérsimavoK nunat kristu-
miunik najorneKartut takusinauleru-
mavdlugit, tåssame taimanikut ar-
fangniat mardlugsunguit kisisa taku-
nikusimavai. angutå høvdingerssusi-
mavoK, kungerssuaK åkålo palasiu-
neruvdlune. arname tungånit ajaKar-
simavOK angaKardlunilo nunamingne
sorssugdlarKigsorssuartut ajugauvfi-
gineKarsinåungitsutut isumaKarfigine-
Kartunik. Queequeq angutauvoK uva-
gut OKartarnerput maligdlugo akima-
ssunik sujuaissalik kungikormiut auå-
nik aulik, nauk Kularnångitsumik su-
juaissame ilerKuat maligdlugo inuit
avdlat auinik ussersimånginaviångi-
kaluardlune.
ilåne umiarssuaK arfangniut Sag
Hartiourip KeKertånit angutåta KeKer-
tånut tikiusimavoK. tauva Queequeq
umiarssuarmut ilaujumavdlune Kinu-
teKarpoK nunanut kristumiunik inu-
lingnut takornarniarusugkaluaKiga-
me. kisiåne umiarssuaK taimanikut
nåmagtunik inoKarsimavoK Queequ-
eq-ivdlo kigsautigissaralua itigartine-
Karsimavdlune, angutåtalo kungip
Kinussinerigalua iluaKutåungilaK iti-
gavigpordlo.
taimaisingmat Queequeq ingminut
ugpernarsaivigaOK taimaisinardlune
itigartitaujumanane. tauva ikeraså-
nguamut ungasigsumut umiardlung-
minik anguarpoK nalunginamiuk ike-
rasånguaK tåuna umiarssup pingitso-
rane avKUsåsagå. ikerasångup igdlua’-
tungåne KeKertånguaKarpoK koraliu-
ssumik ■ igdluanilo nunguaKardlune
pukitsumik imånut atavigsunik orpi-
gaKartumik. Queequeq oKalugtuarpoK
umiarissane orpigkane tåukunane i-
ssertorsimavdlugo sujua avémut så-
terérdlugo nangminerdlo aKuanut i-
ngisimavdlune pautine tigorérdlugo.
taimaitdlunime umiarssuaK sanior-
Kukiartulersordlo tåssångåinaK ava-
lagsårsimavoK umiarssuardlo sanerå-
tigut tikitdlugulo kisai KaKerKassut
tigusimavai umiardlunilo tukerdlugo
kivisitdlugo. tauva umiarssuarmut Ka-
KipatdlagpoK Kånutdlo siåvigdlune
natdlardlune umiarssup Kuleruåta si-
narssuarne savimineK ulamertoK ig-
dlugtorutdlugo tigulertutdlautigalugo,
ingminutdlugOK ugpernarsaivfigaoK
timine aserorterneKaleraluarpatdlunit
tigumissane iperarumanago.
umiarssup nålagåta iluagtitsinane
sujorasårsimagaluarpå iluaKutåu-
ngingmatdle ulimåune tigusimavå ag-
ssai kigdlingisigut ulimaniardlugit.
kisiåne Queequeq kungip ernerå ing-
minutdlo tuniutmarumångilaK. umi-
arssup nålagåta tamåna påsivdlugo
ersisuissusianut tupigusugtoruj ugssu-
ångorpoK taimatutdlo kristumiut nu-
nånik takorusugdlune ilungersornera
nersualårtoruj ugssuångordlugo, OKar-
pordlume umiarssuarminiginarsinau-
ssok umiarssuarmiututdlo avdlatutdle
ingminut issigisinaussoK.
kisiåne akimarngup inusugtup tåu-
ssuma — tåussuma kångip ernerata
umiarssup nålagåta inå takungisåi-
narpå. umiarssuarmiut sujumiut inå-
nut pularKuneKarpoK, tåssalume ar-
fangnialerpoK. sordlule rusit kaisaria-
ta Pitarssup nunat tamalåt umiar-
ssualiorfine sulinigssane soKutigingi-
kå, taimatut Queequeqip suliane so-
Kutåungikaluarpatdlunit soKutigingi-
lå tamatumuna iliniagaKalårsinaugu-
ne nåmagalugo KaKUgo kingorna nu-
narKatiminut iliniartitsissutigisinau-
ssaminik. (nanaisaon)
20