Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 7

af de to uddannelsesveje, der bør fo-
retrækkes.
Grønlands elite-ungdom
inusugtut poicernerssait
Der gøres meget for den grønland-
ske ungdom i disse udviklingsår. I lø-
bet af ti år er uddannelsesmulighe-
derne heroppe forbedret i den grad,
at de lidt ældre ligefrem ærgrer sig
over at være født for tidligt. Med den
hastige udvikling er kravene til ung-
dommen blevet større. Nu om dage
ser en grønlandsk far eller mor, der
har haft en nødtørftig skolegang, sin
søn eller datter tage eksamen fra real-
skolen i Godthåb. Her går de unge
grønlændere sammen med deres dan-
ske kammerater og tilegner sig dansk
i et omfang, som deres forældre ikke
har drømt om.
Man er også i øjeblikket i gang med
nogle interessante forsøg på det un-
dervisningsmæssige område. Således
foregår al undervisning nu i nogle
byer udelukkende på dansk i de to
forste klasser. 26 grønlandske børn i
13-års alderen, som har haft et års
skolegang i Danmark, er nu netop
vendt tilbage. Børnene har allerede
nået større resultater end ventet. Til-
svarende antal børn i samme alder
også fra hele kysten, har i vinter gået
i skole i Godthåb. Nu skal begge hold
gå sammen et år i Godthåb. Bagefter
sammenligner man børnenes uddan-
nelses-stade, så man kan se, hvilken
Årets dimittender fra seminariet i
Godthåb. Fra venstre: Daugaard
Hammeken, Thale Berglund, Karen
Marie Jakobsen, Sotie Kristine Ege-
de, Ane Hard og Karl Elias Olsen.
ukioK måna Nungme seminariame
soraerumértut. såmerdlernit: Dau-
gaard Hammeken, Thale Berglund,
Karen Marie Jakobsen, Sofie Kri-
stine Egede, Ane Hard ama Karl
Elias Olsen.
De 26 grønlandske børn i 13 års-
alderen, som har haft et års skole-
gang i Danmark. Bagesf til venstre
og ydersf til højre lærerne Stærmo-
se og L. Nissen, som ledsagede
børnene på hjemturen.
kalåliarKat 13 migss. ukiugdlit ukioK
atauseK Danmarkime atuarsimassut.
lunordliuvdlutik såmerdleK åma i-
suane talerpigdleK: iliniartitsissuf
Stærmose åma L. Nissen mérKanik
angerdlåussissut.
Øget dansk indtægt på
USA’s Grønlands-baser
Amerikanerne opretter kontor i Kobenhavn for indkøb og afslutning af
arbejdskontrakter
De danske indtægter på de ameri-
kanske baser i Grønland vil i de kom-
mende år blive forøget med betyde-
lige millionbeløb. Dette er resultatet
af forhandlinger, der i de sidste dage
har været ført i København mellem
repræsentanter for den amerikanske
regering og danske myndigheder.
Indtægterne stammer fra danske
firmaers deltagelse i de amerikanske
anlægsarbejder i Grønland og vare-
forsyninger dertil. Det samlede beløb
har ikke været offentliggjort, men
det er anslået, at disse indtægter hid-
til har ligget på henimod 100 millioner
kr. årligt. Forøgelserne af de danske
leverancer og tjenester vil antagelig
dreje sig om tocifrede millionbeløb.
Anlægsarbejderne udføres dels af
private entreprenørfirmaer, dels af
GTO. Vareleverancerne til de ameri-
kanske forsvarsområder kommer til-
svarende både fra privatfirmaer og
fra KGH, som i den senere tid har
udvidet sit kontor for disse base-leve-
rancer væsentligt i forventning om
den øgede omsætning.
I en officiel meddelelse om forhand-
lingen fra det danske Udenrigsmini-
sterium hedder det bl. a.: „Der blev
givet underretning om den amerikan-
ske regerings hensigt om i de kom-
mende år væsentligt at øge dansk del-
tagelse i den amerikanske kontrakt-
virksomhed i Grønland, således med
hensyn til service, kontrakter og
vareforsyninger til forsvars-anlægge-
ne. Der forventes endvidere at blive
muligheder for øget dansk deltagelse
på felter, hvor danske og amerikan-
ske firmaer konkurrerer på lige fod,
således med hensyn til kontrakter om
reparations- og vedligeholdelsesarbej-
der på forsvarsområderne.
Et vigtigt nyt forslag, som Grøn-
landsudvalget tog stilling til, går ud
på oprettelse af et amerikansk ind-
købskontor i København, der vil få
til opgave at varetage indkøb samt
afslutning af kontrakter, under hvilke
der benyttes danske virksomheder og
dansk arbejdskraft."
ukiune måkunane ineriartorfiussu-
ne kalåtdlit inusugtavut puigorsima-
neKångeKaut. ukiut Kulit ingerdlane-
rlnåne måne atuartitaunermut tunga-
ssut ima pitsångorsimatigaut, utor-
Kaunerulårtut agdlåt uvguartardlutik
sujusigpatdlåluatsiartumik inungorsi-
magamik. måna angajoricåt, pissaria-
Karnerpåginarnik atuartineKarsima-
ssut takussalerpait, Kitornatik Nung-
me realskolime soraerumértut. tåssa-
ne kalåtdlit danskitdlo inusugtut a-
tuaKatigigput, kalåtdlit danskisut ili-
niardlutik angajorKåmik singnagtori-
simångisåinagånik.
åmåtaordle månåkut atuartitsinerup
tungåtigut Kavsinik soKutiginartunik
misillssoKarpoK. kalåliarKat 26 sineri-
ssamit tamarmingånérsut 13 migss.
ukiugdlit mana uterKåmerput ukioK
nåmagtitdlugo Danmarkime atuarsi-
mavdlutik, ilimagineKartumigdlo ang-
nerussumik angussaKarérsimavdlutik.
mérKat tåuko ilutigissait åma taima
amerdlatigissut sinerissamit tamar-
mingånérsut ukioK Nungme atuarsi-
måput. måna tåuko kåtutdlutik ukioK
atauseK Nungme atuåsåput. kingorna
mérKat angusimassait ingmingnut sa-
nigdliuneKåsåput takuneKarniåsang-
mat atuartitseriautsit tåuko ardlåt
suna avKutigssarKingnerunersoK.
Realisterne fra i år. ukioK måna real-
skolime inertut. Bageste række fra
venstre, tunordlif såmerdlernit: Læ-
rer Bo Christensen, Oluf Holm, Jo-
sef Egede, Abia Brandt, Carsten
Dahl, PifåraK Mathiassen, Nikolaj
Titussen, Jørgen Holm, Ejvind Chri-
stoffersen og rektor Knud Binzer.
Midterste række fra venstre, Kiter-
dlit såmerdlernit: Lars Høegh-Olsen,
Oluf Kaspersen, Josef Motzfeldt,
Ulrik Reventlow, Emil Abeisen, So-
fie Heinrich, Margrethe Olsen, Kri-
stian Egede, Kirsten Guldbæk-Jen-
sen, Birgitte Sfeenholdt, Helga Lyn-
ge, Lisbeth Brinck. Nedersfe række
fra venstre, sårdlit såmerdlernit:
Pitåraic Brandt, KåléraK Frederiksen,
Lars Christian Binzer, Karl Isaksen,
Lars Holm, Otto Mathæussen.
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata
højskolertåK tapersersorniarpå
sordlo naluneKangitsoK Knud Rasmussenip højskoliata ator-
Kårtitaunerane silame nagdliutorsiornigssaK taimaitincKarpoK
sialuk pissutigalugo. mauna ilanguparput landsrådimut ilau-
ssortap Jørgen Olsenip OKalugiautigssaralua højskolip sujorane
kavfisunigssame
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata siv-
nerdlugo ajussårutigåra landshøv-
dinge nåparsimalernine pissutigalugo
åmalo forretningsudvalgip ilaussortai-
sa avdlat pissuteKardlutik uvdlumi-
kut måne najusinåunginerat. taimåi-
kaluartoK ilaussortat Manitsumit, Ka-
ngåtsiamit Ausiangnitdlo pissut isu-
maKatiglssutaorérsutut måne lands-
rådimut sivnissutut aggersinausima-
nerat Kujåssutigåra. sordlo naluneKå-
igitsoK højskole måna pilersiniagau-
.ermat tamåna landsrådime arajutsi-
navérsågausimavoK, ardlaleriardluni-
lo OKaluserineKartardlune, igdloKar-
fingmilume sume inigssineKarnigsså
landsrådime aulajangerneKarsimavoic.
uvdlumikut tåssa atorKårfigsiornera-
ne najutuvut takuslnauvarput igdlor-
ssuaK nutåliauvdluinartoK kussanaid-
ssordlo inersimassoK, sujunertamut
pingårtorssuarmut atorneKalisavdlu-
ne. atorneKalisaoK kalåtdlit inuiagtut
anersåvata eKérsarneKarnigssånut. tå-
ssane inusugtortavut påsitiniarneKar-
tugssångorput inuk timip pinik nå-
magtunik peKarune tamåna unigfigi-
nåsångikå, kisiånile åma taimatut pi-
ngårtigissoK anersåmigut nakussuse-
Karnigssane. inuiait anersåmikut eKér-
sagausimassut Kunutitsimartunut aki-
usinångortarnerat nersornaKissoK sor-
ssungnerssuarme kingugdlerme dan-
skit tyskinut akiutortåisa ersserKigsu-
mik takutipåt. danskit taima anerså-
mikut pissauneKalersimanerånut, té-
ssa sorssungnerme erKigsinermilo i-
nuiaKatigissutsimingnik tOKO soKuti-
giungnaerdlugo igdlersuisinaulersima-
nerånut, højskoline atuartitaussarsi-
manerat angnertungårtumik suniute-
KarsimavoK. encaimavara sorssungne-
rup nalåne atuagagssiame Kavdlunå-
tume jutdlip normuane 1944 ilångu-
ssaKarsimassoK KuleKutalingmik ima:
Kal.-nun. Danmarkimut Kinutå: må-
na atorKårtitsinermut nalerKusori-
gavko atuåsavara. Kalåtdlit-nunåt
Danmarkimut ima aperivoK: sumit-
una nakussuserssuit pisimagit taima
agtigissumik åniardlutitdlo aunårsi-
nångordlutit, taimåitordle perrordlu-
tit atavdluarsinauvdlutit uvdlume tai-
ma ajortigissune? nersorpavkit, ku-
mut issigåvkit idnupavkit.
Danmark: ernerit pitsaussut pi-
ngortitarsimavåka, pissaunermit Kut-
singnerussumit nukigssamingnik pig-
ssarsisimassut. Gutiga ilisarilersima-
vat, tåussumalo pissaunera atordlugo
akiuput nålagauvfigtut atåinarsinaor-
Kuvdlunga.
ilane ernertårsimavunga Grundt-
vigimik taigugkamik. tårtup pissaune-
rinut akiusimavoK ajugaussarsimav-
dlunilo anersåp pissaunera nukigalu-
go. Gutiga ilisarilersimavå gutigiler-
simavdlugulo. — ukiut 100 Kångiuput
Røddingime folkehøjskole sanasi-
mangmago, tåssångånitdlo anersåp
pissaunera siaruarpoK, Katångutai ar-
nat angutitdlo atautsimut katerssor-
dlugit guteKartutut inunigssamut. gu-
tima ilagigsine umassut tauva inug-
tavne tungavilerpai. ugpertutut inu-
nerup inuit tunivai inunermik, sapl-
ssutsimik pissaunermigdlo silarssup i-
lisimångisånik, pissauneK tåuna ator-
dlugo måna méntåka akiuput.
ilåne erneKarsimavunga Vedersø-
miumik, taissarpåt Kaj Munk-imik.
arnåta lollandimiup Gutivnik iliniar-
tisimavå, Geismarivdlo ugpernerane
nakussagtisimavå. anersåp panånik
såkulerdlune akiusimavoK, uvangale
ånåussissinilo pivdlugit akerKavnit
toKuneKarpoK aungminik nalunaiau-
ssup auanitdlune. Katångutaisa angu-
tit amerdlaKissut maligpåt. taimåika-
luartordle anersåvat umavoK. erKai-
neKarnerat atarKinartule.
Kal.-nunåt tauva akivoK: kingumut
atautsimut katerKigkuvta ikiorniari-
nga uvangétaoK taimåitunik ernertår-
sinaulerKuvdlunga, ernerit taimåitut
ajungeKingmata nakuvdlutigdlo uv-
dlune ajortune.
Kinume tåssane højskolit KanoK i-
nuiaKatigingne pingåruteKåssusiat er-
sserKigdluinartumik sarKumiuneKar-
poK. atalo, uvdlume uvdlOK pingår-
torssuaK nagdlerpoK Kalåtdlit-nunå-
ne højskolit sujugdlersåt Knud Ras-
mussenip højskolia atorKårtineKarmat
Sisimiune encainiarparput ukiut 187
Kångiutut Kalåtdlit-nunåne OKalugfit
sujugdlersåt atorKårtitaungmat. måne
igdloKarfingme kalåleKativut sivner-
dlugit landsrådimut ilaussortaussugut
uvdlume najutugut neriugpugut Dan-
markime iluaKutausimanermisut høj-
skole inusugtortavtinut suniuteKaru-
mårtoK, KularutigerKungilarputdlo
Kalåtdlit-nunåta landsrådiata tamati-
gut tapersersuiniartarumårnera suli-
agssamine pingårtorssuarme angussa-
KardluarKuvdlugo.
Knud Rasmussenip højskolia siv-
nerdlugo Kujåssutigåka telegramiu-
terpagssuit tunissuterpagssuitdlo, i-
nungnit atausiåkånit, peKatigigfingnit
sulivfeKarfingnitdlo nagsiuneKartut a-
torKårfigsiuinermut atatitdlugo.
H. C. Petersen
Til NarssarssuaK flyveplads
søges snarest en to-sproget kvindelig selvstændigt arbejdende ca. 25 års
kontormedhjælper med over 3 års anciennitet. Løn i henhold til GAS-
overenskomst. Vedkommende må være ansvarsbevidst og moden samt
være villig til at gennemgå et kort kursus i Reykjavik i stewardesstjene-
ste, for mod ekstrahonorar at kunne virke som stewardess, når icerecco-
flyet nogle gange månedlig benyttes til passagerbefordring. God sund-
hedstilstand kræves. Ansøgninger bedes tilsendt evt. telegrafisk til Sta-
tionsleder, NarssarssuaK, med oplysninger om personlige data og uddan-
nelse.
Narssarssup tingmissartunut mitarfiane sulissugssamik arnamik kalåtdli-
<sut Kavdlunåtutdlo OKalugsinaussumik 25-tdlo migssiliordlugit ukiuling-
mik agdlagfingmiugssarsiorpugut mingnerpåmik ukiut pingasut sulerér-
simassumik. akigssarsiagsså GAS maligdlugo angissuseKåsaoic åmalo piu-
massarineKarpoK arnaK tåuna nangminérdlune suliagssanik ingerdlatsi-
sinåusassoK akissugssåussutsimik påsisimassaKardlune åmalo Reykjavik-
imukarumårame tingmissartune ilaussut sulissuneKartarneråne sivikitsu-
mik iliniariartordlune, tåssa icereccofly Kåumatip ingerdlanerane ardla-
leriardlune ilaussunik angatdlåssigångat sulissutåsavdlugit ingmikut
akigssarsiame saniatigut tapisissutigssaminik. kigsauteKartugssaK perKig-
dluartusaoK. piumavdlune nalunaerutigssat telegrammiutigalugitdlunit
Narssarssuarme stationslederimut ingerdlatineKésåput Kanoic ukioKarneK,
iliniarsimaneK sulivfigisimassatdlo ilångutdlugit nalunaerutigalugit.
Stationslederen.
7