Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 8

Afgiftsfri proviantering
til grønlandske fiskere?
I Holsfeinsborg avis „PaortOK" har en læser foreslået følgende:
I disse år, hvor der tales så meget
om forøgelsen af produktionen (fiske-
riet), nævnes det også, at de grøn-
landske fiskere skal begynde at fiske
på de fiskerige banker, hvor uden-
landske fiskere henter en stor del af
deres fortjeneste. Nogle mener, at de
fiskekuttere, man er i besiddelse af
heroppe, er for små, og at man derfor
bør anskaffe sig større og mere mo-
derne både, der bedre egner sig til så-
dant fiskeri. — Det må dog ikke glem-
mes, at der stilles meget store krav til
ejere af sådanne store både, idet mi-
nimumskravene for føring af disse må
og skal indføres også her, men det vil
jeg ikke nærmere ind på nu.
Med de bådetyper vi har nu (og som
følge heraf begrænsede fangstområ-
der og indtjeningsmuligheder), synes
jeg, at regeringen burde finde på en
løsning, så at vi kan få flere penge
ind til fiskerne og vort land.
En af vejene hertil, mener jeg, er*
at landsrådet burde lave en vedtægt
hvori der står, at fiskere, der skal fi-
ske ude i flere dage, kan proviantere
afgiftsfrit, altså således at fiskerne
skal kunne købe redskaber, brænd-
stof, proviant, tobak o.s.v.
Model MEDUSA
Plastic-joller
stærke og synkefri
Påhængsmotorer
Johnson — Scott — Crescent
umiatsiarnat plasticiussut
Kajangnaitsut kivineK ajortut
motorit ikutarissat
Johnson — Scott — Crescent
TEMPO BÅDE Greve Strand
pisiagssat åssinginik ingmikut navsuiautitalingnik agdlagdlutit piniarit
Skriv efter illustreret brochurer
...friskhed - renhed
Macs
gør gule tænder hvide
... De mærker det straks -
på MACS rene,
forfriskende smag
... De ser det straks -
på det rene,
friske MACS smil!
Hvordan kan det gøres — og hvad
bliver resultatet?
For at forklare det kort: I Danmark
har fiskerne det således, at de kan få
ovennævnte varer uden afgift, hvis de
kan bevise, at de har været ved et
andet lands territorialgrænse, evt. ved
at have indført i loggen, hvor de har
opholdt sig og således haft lejlighed
til brug af retten til afgiftsfrie varer.
Når sådanne langtursbåde går i havn,
hejser de en bestemt vimpel som tegn
på, at de har anløbet en fremmed
havn. Tolderen kommer ombord, hol-
der eftersyn og forsegler herefter evt.
afgiftspligtige varer.
Alting er meget dyrt i vort land,
ikke mindst det fiskerne bruger til
deres fiskeri, så når man tager de
lange ture i betragtning, er provian-
teringen meget dyr. For disse fiskere,
som skal være borte i flere dage på
fiskeri og lign., bør landsrådet lave
en ordning, så de lettes økonomisk
med deres proviantering.
Det er ikke nok med en vedtægt,
men man må jo have nogle der skal
sørge for, at vedtægten bliver over-
holdt. Det bliver nok nødvendigt med
toldere heroppe. Denne stilling er vi
kendt med heroppe, da KGH jo er
lovformeligt beskikket til den, men af
forskellige grunde er denne stilling
blevet holdt i baggrunden.
Der er nu begyndt at komme mange
fremmede skibe til byerne, og der
kommer ikke færre med årene, så når
vi tænker på det, vi bliver snydt for,
vil det være helt i orden med toldere.
Jeg vil også i den forbindelse nævne,
at KGH kan få sine vanskeligheder
på dette punkt, efterhånden som flyv-
ningerne bliver mere og mere almin-
delige.
Holger L. Poulsen.
Skal der være
fest?
— så skriv til os!
Vi kan levere alf, om
def er forenings-, havne-
eller anden fesf. De
kan købe næsfen, hvad
De har lysf fil.
F. eks. har vi alle slags
varer til TOMBOLAER.
Disse kan bestilles
efter vore specielle tom-
bolalister.
Yderligere har vi ROU-
LET, LYKKEHJUL,
SKYDEBANE, RING-
SPIL, PILEKAST og
FISKEDAM og dertil
hørende varer.
Ligeledes ANDESPIL,
LEGETØJ til juletræs-
fester, HUER, HATTE,
SPØG- og SKÆMT til
nytårsfester.
Skal De have basar i
vinter?
Bestil varerne til basa-
ren i god tid,
inden isen lægger til.
Afregning efter
afholdelse af basaren.
For foreninger afreg-
ning efter festen.
SKRIV EFTER
BROCHURE!
Leverandør til
Set. Georgs Gilderne
Ballin & Co.
BADSTUESTRÆDE 15
KØBENHAVN K
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Gonorrhoen i Grønland
Verdens Sundheds Organisationen overvejer af sætte et internationalt
arbejde ind på bekæmpelsen af gonorrhoe i Grønland
26 kvinder fra Umanak, som skulle
til rejefabrikken i Christianshåb, har
været undersøgt på byens sygehus. —
Undersøgelsen afslørede, at otte af
dem havde gonorrhoe. I den anled-
ning skriver distriktslægen i Umanak
i lokalbladet „Nasigfik":
— Det er meget almindeligt, at vore
patienter påstår, at de intet som helst
husker af det, de foretager sig i be-
ruselse.
I de allerfleste tilfælde er dette be-
vidst løgn — og kun dårligt forsøg
på at slippe fra sit ansvar. Jeg må
gentage mine ord om gonorrhoe, som
jeg for ikke længe siden skrev i dette
blad: Gonorrhoe er en yderst farlig
og alvorlig sygdom. Den kan ofte
medføre barnløshed, kroniske under-
livssygdomme og varig invaliditet.
Gonorrhoe er nu ved at blive en
virkelig folkesygdom i Grønland, og
det vil næppe vare længe, før denne
En modig pioner
Mange danske har i tidens løb ud-
ført en påskønnelsesværdig indsats i
Grønland. En række af dem har høstet
ære for deres uegennyttige arbejde,
men andre er også blevet forbigået.
En af de forbigåede er storfiskeren
Chr. Venø. Han har haft mod til at
starte et prøvefiskeri i Grønland, og
selv om forsøget ikke blev så vellyk-
ket som ventet, har han dog betydet
meget for de grønlandske fiskere. Han
er pioneren ved bundgarnsfiskeriet
heroppe, og de grønlandske fiskere
kan endnu i mange år drage nytte af
hans indhøstede erfaringer.
Chr. Venøs metoder bruges i dag af
grønlandske fiskere, og bundgarnsfi-
skeriet, som han startede, betød ikke
alene et skub fremad for de grønland-
ske fiskere, men kom også til at præ-
ge opgangen af produktionen i disse
år.
Hvis Chr. Venø ikke havde haft
mod til at starte forsøgsfiskeriet, var
de grønlandske fiskere ikke nået så
langt med hensyn til bundgarnsfi-
skeriet.
Thomas Berthels, K’ornoK.
RANDERSIME
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
Laurits Møller
Amaliegade A8, København K.
Kolonial - Cigarer - Tobak
nerissagssat - sikåt - tupat
sygdom bliver en alvorligere trussel
for det grønlandske folks sundhedstil-
stand end tuberkulosen.
Man er ude i verden klar over disse
tilstande — og gonorrhoesituationen
i Grønland følges opmærksomt —
ikke mindst i WHO — Verdens Sund-
heds Organisation — som allerede
for længst er begyndt at overveje,
om det bliver nødvendigt at sætte et
internationalt arbejde ind på be-
kæmpelsen af gonorrhoe i Grønland.
Skal det lykkes Grønlands Sundheds-
væsen selv at klare denne opgave, må
vi have den mest energiske hjælp og
samarbejde fra hele den grønlandske
befolkning.
Enhver, som bliver smittet, må for-
stå, at det er hans pligt overfor alle
medborgere her i landet, at han eller
hun hjælper sundhedsvæsenet med at
finde frem til alle, som kan være
smittede. Den som lyver for os, sny-
der ikke os, men hele det grønlandske
samfund og snyder dermed sig selv.
Det er ikke nogen skam at blive syg
— hverken af gonorrhoe eller nogen
anden sygdom. Men det er en skam og
en forbrydelse at hindre bekæmpelsen
af sygdommen eller bevidst bringe
den videre til andre.
Det er en skam — og det bør be-
tragtes som en skam — at blive straf-
fet for overtrædelse af kønssygdoms-
loven.
Hvis vi alle føler dette — og viser
det over for dem, som gør sig skyldig
i disse forbrydelser, er vi et skridt
videre i kampen mod gonorrhoen.
Det er det grønlandske folks sund-
hed, der står på spil.
Glemt - ikke fortabt
I den løbende debat i Grønland
dukker gang på gang udtrykket „den
tabte generation*1 frem. Undertegnede
føler et vist medansvar for at have
bragt dette udtryk på mode og vil i
den anledning gerne gøre opmærksom
på, at der — i hvert fald fra min side
— ikke var tale om den tabte men
om den glemte generation. Ordet „tab-
te" kan opfattes på to måder: Enten
som „fortabt uden håb" — eller som
noget, der er tabt under farten (men
som altså kan samles op igen). Brugt
og opfattet på sidste måde kan man
godt anvende „tabt", men jeg er ban-
ge for, at ordet hos de fleste opfattes
som „fortabt" — og så er der ikke me-
get mening i at bruge det — for så er
skaden jo uoprettelig, så nytter det jo
ikke at diskutere mere. Jeg vil derfor
foreslå, at man holder sig til „glemt"
— deri ligger dog en appel om, at man
kommer i tanker om den igen.
Mads Lidegaard.
Karmaissut enireprenøritdlo
suliaii
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
Jespson-København
Moderne mænd bruger hver dag
Brylcreem, for Brylcreem får håret
til at sidde perfekt og naturligt
hele dagen — uden at fedte. Gør
det bedste for Deres hår, brug
Brylcreem.
HÅR nyt LIV
Vil De ha' sukces - brug
BRYLCREEM
8