Atuagagdliutit - 19.07.1962, Blaðsíða 9

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 845894
Annonceekspedifion:
A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst, telefon Rungsted 1199
Årsabonnement ......... kr. 25,00 Nungme sinerissap
Løssalgspris ........... kr. 1,00 kujatdliup naKiteriviane
pissarfagaKarneK uk..... kr. 25,00 naKitigkat
pisiarineKarnerane ...... kr. 1,00
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI — GODTHÅB
Danske i Grønland
danskit nunavtine
J. F. A/G normorume uvane inge-
niør Kaj Viemose erKarsautigssissu-
mik agdlagaKarpoK nunavtine ineri-
artorneK pivdlugo. agdlautigissamine
åma erKaivai danskinut sulissartunut
avdlanutdlo danskinut månitunut tu-
ngassut naggatågutdlo OKardlune:
danskit Kalåtdlit-nunåne atorfigssa-
KartineKarnerat kalåtdlit tungånit mi-
serratigineKångigpat, tauva danskit
tåuko erKigsisimassumik sulinigssa-
mut pivfigssaKartineKarniardlit a-
ssagtuneKarniardlitdlo sulinerat piv-
dlugo ilumortumik sagdluvingnigdlo
takisorssuarnik agdlautigissanut".
kalåtdlit tungånit nangångivigdlune
oKautigissariaKarpoK danskit nunavti-
ne atorfigssaKartineKarmata månåku-
inåungitsoK åmale sujunigssame uki-
orpagssuarne. Kalåtdlit-nunåne dan-
skeKartuéinarumårpoK. nuname måna
Danmarkip ilagå. åmåtaordle miserra-
tigiumångilarput danskit ikiortigiu-
mavdlugitdlo suj ulerssortigiumagavti-
git ukiune måkunane nutånut ikår-
sårfiussune. nalungitdluinarparpu-
taoK danskit ingmikut suliagssamut
påsisimangnigtut maungnartisinåu-
ngikivut angnerussumik akilerniarne-
Kångigpata.
ilumordluinarpoK ingeniør Kaj Vie-
mose agdlangmat, formandingorto-
KarsinåungitsoK sulissartutut inerner-
mut agdlagartamik pisimagåine. suli-
nerme sujulerssortigssat iliniarnerat
sivisussaKaoK, ajoraluarpordlo taima
ikigtigissunik kalåtdlinik sulinerme
sujulerssuissoKarmat, sordlo kontor-
chef Claus Bornemann OKartoK.
påsivdluarsimavarput danskit Ka-
låtdlit-nunånitut nåmagsissaKarsima-
nertik nåpertordlugo iliorfigineKartå-
ngingmata. danskit månitut ilarpag-
ssue iluanårnigssartik pingivigdlugo
suliniarput. danskitdie tamåkerdlutik
ingiliungitdlat, uvagutdlo inuit igdlui-
narsiorKajåssarpugut.
danskit kalåtdlitdlo ukiune måku-
nane Kalåtdlit-nunåt nutåK imaKalo
pitsaunerussugssaK piorsaivfiginiar-
påt, arajutsisimångilarput uvagut i-
nugtut kukussuteKartaravta sångissu-
teKartaravtalo, Kularingilarputdlo Ka-
låtdlit-nunavtine suliniarnerme ta-
marme tungaviussariaKart'oK tå-
ssaungmat inimigeKatigingnigssaK på-
seKatigingnigssardlo.
uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne dan-
skit kalåtdlitdlo ingmivtinut pingit-
sorsinåungilagut taimatutdlo åma uv-
dlune aggersune.
J. F. I dette nummer af A/G skriver
ingeniør Kaj Viemose en tankevæk-
kende artikel om udviklingen i Grøn-
land. Han kommer i artiklen også ind
på spørgsmålet om danske arbejdere
og udsendte i Grønland og udtaler til
sidst: „Hvis grønlænderne erkender at
have brug for danskere i Grønland,
så giv disse danskere arbejdsro og
skån dem for flerspaltede eller hele
løgne om deres arbejde."
Fra grønlandsk side må man uden
tøven erkende, at der er brug for dan-
skere i Grønland ikke alene i øjeblik-
ket, men mange år frem i tiden. Der
vil altid være danskere i Grønland,
dette land er jo en del af Danmark.
Vi erkender også, at vi vil have dan-
ske til at hjælpe og lede os i disse
overgangsår. Vi er også fuldstændig
klar over, at vi ikke kan få danske
specialister til at rejse op til Grønland
med mindre man giver dem en højere
løn.
Det er fuldstændig rigtigt, som in-
geniør Kaj Viemose skriver, at man
ikke er formand, fordi man får et
svendebrev. Det tager lang tid at få
uddannet ledere, og det er beklageligt,
at der endnu findes så få grønlandske
arbejdsledere, som kontorchef Claus
Bornemann udtaler.
Vi indrømmer, at man ikke altid
har behandlet danske i Grønland ef-
ter fortjeneste. Mange af dem udfører
et virkeligt uegennyttigt arbejde. Men
de er ikke engle allesammen, og man
er som menneske tilbøjelig til at ge-
neralisere.
Danske og grønlændere prøver i
disse år at bygge et nyt og forhåbent-
ligt bedre Grønland op. Vi erkender,
at vi har vores menneskelige fejl og
svagheder, men vi er også overbevist
om, at grundlaget for al arbejdsind-
sats i Grønland må være gensidig re-
spekt og forståelse af hinanden.
Vi kan ikke undvære hinanden i
dagens Grønland så vel som i tiden,
der kommer.
kalåtdlit såkutoKarfingne
J. F. ilåne tupigusutiginartarpoK nu-
navtine såkutoKarfingne kalåtdlit su-
lissorineKångitdluinangajangmata.
danskit untritigdlit ardlaitartut såku-
toKarfingne sulissorineKarput ukiut-
dlume tamaisa amerdliartuinardlutik.
måna åma agdlagfeKalersitsissoKar-
poK amerikamiut sulisitsinigssaK piv-
dlugo isumaKatiglssutigineKartarfig-
ssånik. såkutoKarfingne sulissut dan-
skit akigssarsiordluarput. nunavtine
Grønlændere på baserne
J. F. Man undrer sig tit over, at man
så godt som ikke anvender grønlandsk
arbejdskraft på de militære baser i
Grønland. Flere hundrede danske er
nu beskæftiget på baserne, og antal-
let af dem stiger med årene. Der er
nu oprettet et kontor, som vil vare-
tage afslutning af kontrakter med
amerikanerne. Det danske personale
på baserne tjener gode penge. De
danske indtægter på de amerikanske
baser i Grønland er i øjeblikket på ca.
100 miil. kr. om året, og nu skal de
forøges med lige så mange millioner
kroner. Det er dobbelt så meget, som
samtlige anlægsarbejder i Grønland
kommer til at koste i 1962.
De amerikanske baser heroppe er
endnu lukkede områder for grøn-
landsk arbejdskraft. Før krigen fand-
tes der også i Grønland et område,
hvor der udelukkende beskæftigedes
danske arbejdere. Det var kry oli t-
bruddet i I vigtut. Danske arbejdere
havde gennem årene fristet en isole-
ret tilværelse på kryolitbruddet, men
KNAPP aningaussatigut ajornartorsiorpoK
PEK’ATIGlGFIUP ilaussortaminut nunarKatiminutdlo iluanu-
taussumik suniuteKarnerusmaugaluarnera aningaussagssaileid-
nerup mikingitsumik kigaitdlagtlsimavå. aningaussatigutdlo
ajornartorsiorneK pissutauvortaoK penatigigfik tåuna manamut
nangminerissaminik sule atuagagssiaKångingmatdlunit
nunavtine aulisartut piniartutdlo
kåtuvfiat Kangangåtsiarssuardle i-
ngerdlataungmat isumaKarnaraluar-
poK aningaussat tungåtigut ingerdlav-
dluarsimassoK, tåssa inutigssarsiutit
tåuko ingerdlåneKarneråne pissortat
avKusårtuartariaKarmata peKatigig-
fingme pissortaussut aningaussat tu-
ngåtigut nåmagtunik sitdlimateKarta-
riaKaraluarmata. kisiåne tåssa taimåi-
simångilaK.
KNAPP-ime forretningsføreriussoK
aulisartoK Mikael Heilmann ungasi-
ngitsukut Nungmingmat OKaloKatigisi-
mavarput. tåussuma påsivdluarsimavå
nuna tamåkerdlugo peKatigigfiup ani-
ngaussatigut sitdlimateKångipatdlår-
nine sångéKutigilersimagå, tåssame
peKatigit nålagkersuissunut akuliune-
ruj artortitdlutik angalatitsissarnermi-
kut avdlatigutdlo aningaussartutait a-
merdliartulertortorujugssuput ikiliar-
tusångitdlatdlume.
ilisimaneKarpoK Mikael Heilmann
nangmineK sujuligtaissoKatine akuer-
ssisitdlugit peKatigigfigtik aningau-
ssauteKarnerulersiniardlugo avKutig-
ssausinaussumik navssårniarsimassoK,
tamatumanilume KanoK iluagtitsitigi-
simanersoK aperKutigårput.
KNAPP nangminerissaminik
aviseKartariaKarpoK
— KNAPP-ip avatiminut malung-
nauteKarnerusinaugaluarnera maKai-
ssin'eKåsagpat tupigingilara, Mikael
Heilmann OKarpoK, peKatigigfiuvme
tåussuma suniuteKarfigisinaussai su-
niuteKarfigisimassailume ikigtungit-
dlat. peKatigigfigdle ilaussortaminut
avåmutdlo malungnauteKarnerusimå-
sagaluarpoK isumaga maligdlugo
nangminerissaminik atuagagssiaaarsi-
magaluarune. nalungilara Kangale
peKatigigfiup iluane tamåna pilersså-
rutaussarsimagaluartoK månamutdle
piviussungortineKarsimånglnardlune.
— tamatumunga åma imaKa ani-
ngaussat aporfiusimåput?
— åp, ilaussortat sinerissame ta-
marme Kangale aviseKarnigssaK kig-
sautigissarsimavåt KNAPP-ip nang-
mineK akunermine ataKatigingneru-
nigsså plnarnago åmale peKatigigfiup
avatimine maligtarineKarneruvdlunilo
soKutigineKarnerulernigssåne avKu-
tausinaugaluarmat. kisiåne sordlo o-
Karérsunga månamut aningaussat tu-
ngåtigut taima ajornartorsiuteKartigi-
titdlune aviseKalisavdlune akigssaKå-
ngilaK.
ukiumut akiliut mikivatdlårpoK
peKatigigfik måna Kavsinik ilau-
ssortaKartoK aperineKarame Mikael
Heilmann OKarpoK månåkorpiaK o-
Kautigisinaunagit ilisimavdlugule i-
laussortauneK ukiumut 12,00 krunimik
naleKartoK, tåssalo agfå 6,00 krune
nuna tamåkerdlugo peKatigigfingmut
nåkartineKartartoK, tåssa avdlatut o-
Kautigalugo sualugtorssungilaK. åsser-
sutitut taisinauvarput sulissartut uki-
umut 102,00 krunimik akilissartut.
— KNAPP-ip iluane suliagssångor-
tartut angnertussusiat erKarsautigalu-
go akiliutaussartoK tåuna sungeKaoK,
tamånalume tamavta påsisimagavtigo
bestyrelsime pissariaKartilersimavar-
put avdlatut iliordluta aningaussarsi-
niartariaKarnerput. tauva Mikael
' Heilmann OKalugtuarpoK handelip i-
kiuneratigut unerartitsiniarnigssaK
nangmineK sujuligtaissoKatimilo ato-
rumasimångikigtik pitsaunerutitdlugo
aulisartut nangmingneK handelimut
suliaKutigssåungitsumik avKutigssar-
siorsinaugpata.
tamatumane iluagtitsisimassut må-
na OKartariaKalerpoK. Mikael Heil-
mannip sujugdlermik Napassume 6-
Kåtårsimavå aulisartut akuerssisitdlu-
git tunissamik Ve procentianik peKati-
gigfingmingnut nåkåtitsissugssångor-
tisimagamigit. tamåna aulisartup
nangmineK aulisartitsissuvdlo suleKa-
tigingneratigut taimågdlåt ingerdlå-
neKartugssauvoK handelimut nangmi-
nermut nautsorssutitigut avdlåkutdlu-
nit suliaKutsersutaussugssaunane. ani-
ngaussat peKatigigfingmut nåkartug-
ssat nåmagilerångamigit peKatigig-
fingme aningausserissussup agdlag-
fingmit aiginartarpai.
aperineKarame aningaussanik une-
rartitsineK taimåitoK Napassuinéu-
ngitsume misilingneKarsimanersoK
Mikael Heilmann OKarpoK upernår-
måna tamåna åma K’eKertarssuatsiai-
ne misilingneKarsimassoK aulisartu-
nitdlo tamanit iluarineKardluardlune
ingerdlåneKarsimavdlune.
— aulisartut tamarmik påsivdluar-
simavåt aningaussat isertineKartut
agfait nunaKarfingme nangminerme
peKatigigfingmut unigtitagssaussut,
taimåitumigdlo årKigssussineK nuåna-
råt nangmingnerdlo nuna tamåker-
dlugo peKatigigfingme angnerussumik
suleKataulernigssamingnut avKutau-
jumårtutut issigalugo. uvangalo piler-
ssårutigåra aussaK måna KNAPP-ime
nuna tamåkerdlugo atautsimérssuar-
nigssame nunaKarfingne tamane atu-
gagssångortiniardlugo sujunersutigi-
niardlugo.
KNAPP-ip sujuligtaissune
inutisinaussariaKarpa
— KNAPP-ime formandiussup a-
ngalassarnere kiap akilertarpai?
— peKatigigfingmut tungassumik
angalanere soruname uvagut akiler-
tarpavut, Mikael Heilmann akivoK
nangitdlunilo, KNAPP pissusigssaK
erKordlugo ingerdlåsagune suniute-
Kåsagunilo pingitsorane sujuligtaissu-
ne aningaussagssaKartitariaKaraluar-
på atautsimigiarnermine uvdlormusi-
åinångue pinagit inuniarnerminile nå-
kasingnerulinginigsså isumagalugo.
nangminerssortumik inutigssarsiute-
Kardlune pingårtumigdlo akilersuga-
Kardlune ilagissanigdlo inutiniagag-
ssaKardlune OKitsuinåungilaK inutig-
ssarsiut Kimatdlugo ilåne sivisumik
angalassariaKartåsagåine. sujunigssa-
me anguniartariaKarparput peKatigig-
fivtine sivnissigissavut inussuteKauti-
gissånik sulissorisinaulernigssait. nu-
nane avdlane peKatigigfit nakussutai-
sa ilagåt nangminérdlutik soKutigissa-
tik akigssaKartitdlugitdlo aningau-
ssartutait matusinaussaramikik. ta-
månauvordlo KNAPP-ip sujunigssa-
me pingitsorane anguniartariaKagå.
tuberkulose eklornlardlugo sullnlartut tapersersiikit
■5^ -k -fc RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ^
derved støtter De tuberkulosebeknmpelsen I Grønland
var blevet belønnet for det store af-
savn i form af en klækkelig fortjene-
ste.
Ivigtut blev under krigen åbnet for
grønlandsk arbejdskraft. Unge drifti-
ge grønlændere fik adgang til at søge
arbejde i Ivigtut som messedrenge.
Her fik de lejlighed til at tjene gan-
ske godt efter grønlandske forhold.
Pengene blev lagt til side og senere
brugt til køb af en motorbåd eller til
at sikre en uddannelse i Danmark. De
unge grønlændere var glade for deres
ophold i Ivigtut, og ledelsen af brud-
det var tilfreds med dem.
Sidste efterår blev nogle unge grøn-
lændere antaget på hotellet ved Søn-
dre Strømfjord. I dette nummer af
A/G udtaler hoteldirektør Knud Ras-
mussen, at man er glad for disse unge
grønlændere, og at han meget gerne
vil anbefale, at der kom flere grøn-
lændere til at arbejde på hotellet. Nu
skal hotellet i Søndre Strømfjord
udvides og det danske personale man-
gedobles i de kommende år.
Der bliver sikkert også brug for
grønlandsk arbejdskraft ved den ud-
videde hoteldrift. Det vil være gan-
ske naturligt, at man i større udstræk-
ning giver opvakte grønlændere ad-
gang til at være beskæftiget ved de
arbejdspladser, hvor de virkelig har
mulighed for at samle penge sammen
til en start i livet.
Indtjeningsmulighederne er endnu
små heroppe. Det må nu være på ti-
de, at man også åbner de amerikan-
ske baser for grønlandsk arbejds-
kraft.
amerikamiut såkutoicarfinut tungatit-
dlugo danskit ukiumut isertitagait
månåkut 100 mili. kr. migssåiniput,
amerdlisineKartugssångorsimavdlutig-
dle, tåuko taineKartut nalinginik. ani-
ngaussat tåuko mardloriarsimavait
1962-ime nunavtine tamarme sanaor-
tugkat akigssait.
måne amerikamiut såkutoKarfé su-
le kalåtdlinut sulissartunut matorKå-
put. sorssungnerup sujornagut åma
nunavta ilåne dansklnait sulissorine-
Karsimagaluarput, tåssa orssugiagsi-
orfingme Ivigtune. danskit sulissartut
ukiut ingerdlaneråne kiserdliordlutik
orssugiagsiorfingmitarsimåput, tamå-
nale taorteKartitdluartarsimavdlugo
akigssarsivdluartarnermikut.
sorssungnerup nalåne kalåtdlit I-
vigtune sulisinautitaulerput, inusugtut
eKérsimårtut orssugiagsiorfingme sa-
Kissungorsinaulerdlutik, taimalo ani-
ngaussarsiorsinångorsimavdlutik, nu-
navtine pissutsinut nalendutdlugit
angnikigissagssåungitdluinartunik. a-
ningaussat tamåko torKortorneKarsi-
måput pujortulérartårnigssamut ima-
lunit Danmarkime iliniarnigssamut.
kalåtdlit Ivigtuninertik nuånarisima-
våt Kutdlersamingnitdlo nåmagisi-
mårneKarsimavdlutik.
sujorna ukiåkut kalåtdlit inusugtut
ardlaKångitsut Kangerdlugssuarme
igdlusissarfingme sulissorineKalerput.
igdlusissarfiup direktøria Knud Ras-
mussen A/G normorume uvane oKar-
poK inusugtut sulissorissatik nuånå-
rutigigitik akuerssordluinarinilo ka-
låtdlinik amerdlanerussunik igdlusi-
ssarfingme sulissoKalernigsså. måna
Kangerdlugssuarme igdlusissarfik ag-
dlineKartugssångorpoK danskitdlo su-
lissut ukiut ingerdlaneråne amerdli-
neKarujugssuartugssauvdlutik.
KularnångilaK åma kalåtdlit suli-
ssorineKarsinaujumårtut igdlusissar-
fik agdlineKarpat, nåpertutinåsagalu-
arpoK kalåtdlit eKérsimårtut angne-
russumik sulissorineKaleraluarpata
sulivfingne, kingorna autdlarKautig-
ssatut aningaussanik katerssuivfiuv-
dluarsinaussune.
nunavtine akigssarsiorfiusinaussut
sule angnertungitdlat. månåkut piv-
figssångortariaKarpoK kalåtdlit åma
amerikamiut såkutoKarfine sulissori-
neKalernigssånut.

Danmarkime måkarma
niorKutigineKarnerpaussoK...'

....- . i
9