Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Síða 18

Atuagagdliutit - 25.10.1962, Síða 18
Når landet ligger under for en snestorms altudslettende rasen Det er i disse dage 30 år siden, det grønlandske kystfartøj „Sælen" forsvandt sporløst I slutningen af september var det 30 år siden, motorskonnerten „Sælen" af Upernavik forliste med mand og mus, og uden at det siden har kunnet opspores bestemt, hvornår eller hvor det er sket. Mandag den 26. september 1932 — på kong Christian den X’s fødselsdag — forlod fartøjet hjemstedets havn med 13 mennesker om bord, nemlig 4 danske og 9 grønlændere. De dan- ske var fartøjsfører Saugmann og ko- lonibestyrer C. E. Lembcke-Otto samt dennes hustru og deres 17-årige dat- ter. UFORKLARLIG ALVOR OG URO Stedets flagbatterier saluterede to gange den dag, først i anledning af, at majestæten fyldte år og så som et farvel til det vellidte bestyrerpar, der nu efter en menneskealders arbejde forlod Nordgrønland for at henleve deres sidste år som pensionister i Danmark. Men trods den megen fest- lighed lå der en uforklarlig alvor og uro over afskeden og navnligt besty- rerens kone, Ida Lembcke-Otto, som ellers var en ligevægtig og modig kvinde, der mange gange tidligere havde foretaget sørejser mellem Grønland og Danmark, var grebet af en uforklarlig angst. Gang på gang spurgte hun styrmand Saugmann, om rejsen ikke forekom ham farlig. Dertil svarede han nej, og i alt fald ikke mere denne gang, end det altid var at færdes på vandet. løvrigt følte han sig overbevist om, at han ikke skulle dø på havet, da han en gang var faldet ned fra en mast og en anden gang var skyllet over bord under storm, men skyllet ind igen uden at lide overlast. I STRÅLENDE SOL På vejen sydover anløb man an- lægget Prøven for at landsætte nogle varer og samtidig tage et par grøn- landske passagerer med. Der var tale om, at man ville overnatte og i så fald tage sandballast om bord, da lasten videre fremover ellers kun bestod af bestyrerens møbler og øvrige flytte- gods, der nok fyldte en del, men ikke vejede stort. Men da vejret var fint med strå- lende sol og tiden desuden måtte ta- ges i agt, om man rettidigt skulle nå Egedesminde, hvor familien Lembcke- Otto skulle gå om bord i S/S „Ger- trud Rask", foretrak Saugmann at gå videre, såsnart de havde spist afskeds- middag i land. Kanonerne knaldede og flagene kip- pede, da fortøjningerne var kvejlede op og ankrene raslede i klydsene. Man skiltes med gensidige ønsker om at mødes igen i København. Kun fru Ida var fremdeles ikke tryg ved den fore- stående rejse. Solen stod endnu højt, da „Sælen“s master til sidst stod som en spinkel silhouet over sandøens sydøstre næs for så at svinde bort i syd. Det var sidste gang, de blev set. ' „LUNT SOM INDE I MUNDEN" De nærmeste dage var vejret fremdeles godt, og man havde grund til at tro, at fartøjet havde god fremgang og allerede var nede i Diskobugten. Man blev derfor ikke særlig urolig, da en forrygen- de storm af syd blæste op og ra- sede i flere dage. Det begyndte med en trykkende varme allerede tidligt om morgenen ved 5-tiden. Der var lunt som inde i munden, sagde de grønlændere, der var tørnet ud. Mere foruroligede det dem dog, da nogle glimt viste sig over K’eKertaussaK landet i syd. Hvad var det? spurgte de, og jeg kunne fortæl- le dem, at det var lyn, noget de ikke havde oplevet før og heller ikke kom til at opleve senere. løvrigt var fæno- menet så langt borte, at lyden af tor- denen ikke kunne høres. Hele formiddagen skete der ikke an- det, end at dønningerne langsomt øge- des, men så ved 11-tiden bogstaveligt sprang en forrygende sydost storm i struben på alt og alle. Det kneb meget for mig og mine hjælpere at komme bort fra øen AvatdleK, hvor vi holdt udkig efter hvidhvaler. Vi måtte be- stemme os for at springe fra en stejl afsats ned i en jolle, der lå og huggede nede i brændingen ved fjeldets fod. TAGENE RØG AF Et kvarter efter, at vi ved IIV2- tiden havde ankret op ved Prøven, øgedes uvejret yderligere. Tagene røg af flere græstørvshytter, to-tre hunde- gårde og indhegninger lagde sig flade som væltede korthuse og anlæggets flagmast på Kirkebakken, som C. E. Lembcke-Otto havde ladet lave, da han i 1913 var placeret ved Prøven, og som siden havde stået urokkelig, sprang pludselig ret i vejret fra sine forankringer mellem udsigtens bænke og landede langt borte i læsiden knækkede i tre stykker. Det blæste i flere dage, først af syd- ost, så det voldsomme bråd mod sand- øens østside var gult af jordmasserne, der blev skyllet bort, og siden af syd- vest, som gjorde det utænkeligt, at noget fartøj overhovedet kunne sejle. SPORLØST FORSVUNDET Vi var derfor ikke særligt urolige over, at „Sælen“ ikke ankom til Ege- desminde. Men da vejret så blev bed- re igen, uden at det skete, var man klar over, at noget var hændt, Lembcke-Ottos efterfølger Blicher- Nielsen forsøgte derfor over en lille amerikansk privat radiosender i Uper- naviks norddistrikt at komme i for- bindelse med omverdenen, dog uden held. Imidlertid var man også i Egedes- minde blevet urolig, da „Gertrud Rask“ ankom, men „Sælen" stadig udeblev. En omfattende eftersøgning blev derfor iværksat langs hele kysten fra Godhavn i syd til Upernavik i nord, og hvorunder hver eneste kreke og bugt blev omhyggeligt undersøgt. Der blev dog intet fundet — ikke en pind eller andet tegn. Heller ikke i vinterens løb, hvor man ellers havde næret nogen forventning om at finde vraggods fastfrosset i isen, kom der noget for dagen. Man måtte derfor bekvemme sig til at tro, at „Sælen" enten var kæntret i stormen, eller at dens motor, der ikke stod alt for sikkert på sit funda- ment, havde revet sig løs og var væl- tet ud gennem skibssiden. Langt senere blev der fundet låget til en vandtønde, der muligvis stam- mede fra „Sælen" og et stykke skan- seklædning, der i alt fald var til at kroge af, når man skulle spule dæk, og et sådant system anvendtes kun på Den kgl. grønlandske Handels skibe. GAV NÆRING TIL OVERTROEN „Sælen" var og blev væk. Men en så stor ulykke kunne naturligvis ikke overgå et lille og isoleret samfund uden at få følger. De 80 døgns mørke- tid har i forvejen tilbøjelighed til at få alskens overtro til at florere. Snart forlød det, at nogle af besætnings- medlemmerne fra skonnerten i hine stormnætter var hørt kommet ind i forstuerne til deres hjem og der havde det lydt, som om de bankede sne eller regn af deres klæder, inden alt igen blev stille. En lille pige havde også drømt, at hun så kolonibestyrer Lembcke- Otto knæle på et skibsdæk i an- råbelse og bøn om frelse. Af dette fremgik* at barnet blandt de voksne havde hørt om tildragelser, der havde fundet sted, længe før hun selv var født. EN SNESTORMS ALTUDSLETTENDE RASEN Det, hun havde hørt, var, at en af Upernaviks bedste fangere i septem- ber 1925 var blevet sendt af sted som kajakpost med nogle tegninger til Prøven, hvor et skolekapel just da var under opførelse og helst skulle aulisariartåtinut sanåK Stor driftssikkerhed og lavt brændsels- olieforbrug har skabt et verdensom- spændende marked for B & W ALPHA 2-takfs ventilløse dieselmotorer. isumangnaltsumik Ingerdlassarnermikut oliemigdlo atuinikfnermikut B & W AL- PHA dieselmotorit 2-takt-igdlit venfi- leicångitsut silarssuarme angnerfOmik tuniniagaulersiméput. Den nye brochure på grønlandsk med beskrivelse af B & W ALPHA-motorer fra 100 til 280 EHK findes nu på GTO’s motorværksteder og kan endvidere re- kvireres ved henvendelse til fabrikken. B & W ALPHA-motorit 100-mit 280- mut EHK navsuiautåt agdlagartaK nu- tåK kalåtdlisoK mana GTO-p motorile- rivine navssågssaulerpoK amalo fabriki- mut sågfigingningnikut pinlarneKarsi- nauvdlune. ALPHA-DIBSEL A./& Frederikshavn • telegramadresse »alpha« under tag, før vinteren rigtigt satte ind. Vejret havde været truende, alle- rede da han startede, og ingen havde været villig til at følge ham. Derfor blev han mod al sædvane alene. Halv- vejen fremme var han inde ved den dengang eksisterende boplads Kingig- toK for at tømme indtrængende vand af sit fartøj og for at stramme hel- pelsen om kajakkens mandehul. Det var allerede begyndt at blæse' hårdt, og man forsøgte at overtale ham til at blive, hvor han var, og til at over- natte. Men selv var han ved godt mod og holdt fast på at ville fortsætte. I den kommende aften øgede blæ- sten stadig og hele den påfølgende nat var verden begravet i en snestorms altudslettende rasen. SPOR AF BLOD I SNEDRIVERNE En kilometer nord for Prøven ligger øen AvatdleK. Her var den gang et spand hunde på 11 sat over for at kunne fodres uafhængigt af andre spand og derved blive rene og smukke i pelsene. Da deres ejer efter uvejret tog over for at tilse dem og fodre dem, fandt han resterne af et kajakstel i strandkanten. Skindbetrækket havde hundene ædt til sidste las. Men der var også spor af blod i sne- driverne og da man gav sig til at gra- ve, fandt man et skelet af et menne- ske. Alt kødet var borte og de neder- ste ribben tillige, men alt andet var intakt, så man kunne løfte den fund- ne ved nakkebenene og bringe ham med sig hjem til udstedet i hundenes foderkurv. Siden fandt man den omkomnes klæder i hel tilstand, så det kunne skønnes, at han havde klædt sig af og havde været ved at vride sit våde tøj, da de elleve hunde faldt over ham. Nogle mente fra et grønt halstørklæde, der også blev fundet, at kunne regne ud, hvem den ulykkelige var, og di- striktslægen, der havde ligget vejr- fast i Prøven under uvejret, bekræf- tede, at de havde ret. I kraniet mang- lede just et par af de tænder, som han erindrede at have trukket ud en- gang. Ikke uden grund gjorde denne til- dragelse et dybt indtryk på folk, og man har nok mand og mand imellem ment, at kolonibestyreren, der lod en enlig kajakmand ro med post så langt hen på året, ikke var helt uskyldig i offerets uhyggelige død. GLEMMER — MEN IKKE HELT Grønlænderne glemmer hurtigt, vil mange mene, og de er også nødt til at glemme, hvis de skal fortsætte den farefulde livsførelse, som deres lands vilkår nødvendiggør. Men de glemmer alligevel ikke helt og de har sikkert ofte først i oktober 1932 genkaldt sig, hvad der var hændt just på samme tidspunkt 7 år tidligere. Der er også dem der oppe nord på, som i disse dage vil mindes, hvad der skete for 30 år siden og som stadig vil se en vis sammenhæng mellem de to ulykker. Nogle vil kalde den slags skæbne — andre vil tro på en form for retfærdighed. Mennesket vil altid føle sig lille og ydmyg i sin kamp mod naturens væl- de, men må søge styrke i tro på en hensigt og på et forsyn. Andr. Lund-Drosvad. EM. Z. SVITZER, Trælastforretning Tømmergravsgade 1, Kbh. SV. Skibsegetræ, fyrretræ, lærk, bøg m. m. orpit mångertut umiarssualiorner- me atugagssat, kanungnerit, kanungniussat, Kissugssiagssat, avdlatdlo KR. 495,00. FORLANG BROCHURE OVER DENNE PRAGTFULDE TRANSISTORRADIO HOS RADIOHANDLEREN Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K. 18

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.