Atuagagdliutit - 25.10.1962, Qupperneq 18

Når landet ligger under for en
snestorms altudslettende rasen
Det er i disse dage 30 år siden, det grønlandske kystfartøj „Sælen" forsvandt sporløst
I slutningen af september var det
30 år siden, motorskonnerten „Sælen"
af Upernavik forliste med mand og
mus, og uden at det siden har kunnet
opspores bestemt, hvornår eller hvor
det er sket.
Mandag den 26. september 1932 —
på kong Christian den X’s fødselsdag
— forlod fartøjet hjemstedets havn
med 13 mennesker om bord, nemlig
4 danske og 9 grønlændere. De dan-
ske var fartøjsfører Saugmann og ko-
lonibestyrer C. E. Lembcke-Otto samt
dennes hustru og deres 17-årige dat-
ter.
UFORKLARLIG ALVOR OG URO
Stedets flagbatterier saluterede to
gange den dag, først i anledning af, at
majestæten fyldte år og så som et
farvel til det vellidte bestyrerpar, der
nu efter en menneskealders arbejde
forlod Nordgrønland for at henleve
deres sidste år som pensionister i
Danmark. Men trods den megen fest-
lighed lå der en uforklarlig alvor og
uro over afskeden og navnligt besty-
rerens kone, Ida Lembcke-Otto, som
ellers var en ligevægtig og modig
kvinde, der mange gange tidligere
havde foretaget sørejser mellem
Grønland og Danmark, var grebet af
en uforklarlig angst.
Gang på gang spurgte hun styrmand
Saugmann, om rejsen ikke forekom
ham farlig. Dertil svarede han nej, og
i alt fald ikke mere denne gang, end
det altid var at færdes på vandet.
løvrigt følte han sig overbevist om,
at han ikke skulle dø på havet, da han
en gang var faldet ned fra en mast
og en anden gang var skyllet over
bord under storm, men skyllet ind
igen uden at lide overlast.
I STRÅLENDE SOL
På vejen sydover anløb man an-
lægget Prøven for at landsætte nogle
varer og samtidig tage et par grøn-
landske passagerer med. Der var tale
om, at man ville overnatte og i så fald
tage sandballast om bord, da lasten
videre fremover ellers kun bestod af
bestyrerens møbler og øvrige flytte-
gods, der nok fyldte en del, men ikke
vejede stort.
Men da vejret var fint med strå-
lende sol og tiden desuden måtte ta-
ges i agt, om man rettidigt skulle nå
Egedesminde, hvor familien Lembcke-
Otto skulle gå om bord i S/S „Ger-
trud Rask", foretrak Saugmann at gå
videre, såsnart de havde spist afskeds-
middag i land.
Kanonerne knaldede og flagene kip-
pede, da fortøjningerne var kvejlede
op og ankrene raslede i klydsene. Man
skiltes med gensidige ønsker om at
mødes igen i København. Kun fru Ida
var fremdeles ikke tryg ved den fore-
stående rejse.
Solen stod endnu højt, da „Sælen“s
master til sidst stod som en spinkel
silhouet over sandøens sydøstre næs
for så at svinde bort i syd. Det var
sidste gang, de blev set. '
„LUNT SOM INDE I MUNDEN"
De nærmeste dage var vejret
fremdeles godt, og man havde
grund til at tro, at fartøjet havde
god fremgang og allerede var nede
i Diskobugten. Man blev derfor
ikke særlig urolig, da en forrygen-
de storm af syd blæste op og ra-
sede i flere dage.
Det begyndte med en trykkende
varme allerede tidligt om morgenen
ved 5-tiden. Der var lunt som inde i
munden, sagde de grønlændere, der
var tørnet ud. Mere foruroligede det
dem dog, da nogle glimt viste sig over
K’eKertaussaK landet i syd. Hvad var
det? spurgte de, og jeg kunne fortæl-
le dem, at det var lyn, noget de ikke
havde oplevet før og heller ikke kom
til at opleve senere. løvrigt var fæno-
menet så langt borte, at lyden af tor-
denen ikke kunne høres.
Hele formiddagen skete der ikke an-
det, end at dønningerne langsomt øge-
des, men så ved 11-tiden bogstaveligt
sprang en forrygende sydost storm i
struben på alt og alle. Det kneb meget
for mig og mine hjælpere at komme
bort fra øen AvatdleK, hvor vi holdt
udkig efter hvidhvaler. Vi måtte be-
stemme os for at springe fra en stejl
afsats ned i en jolle, der lå og huggede
nede i brændingen ved fjeldets fod.
TAGENE RØG AF
Et kvarter efter, at vi ved IIV2-
tiden havde ankret op ved Prøven,
øgedes uvejret yderligere. Tagene røg
af flere græstørvshytter, to-tre hunde-
gårde og indhegninger lagde sig flade
som væltede korthuse og anlæggets
flagmast på Kirkebakken, som C. E.
Lembcke-Otto havde ladet lave, da
han i 1913 var placeret ved Prøven,
og som siden havde stået urokkelig,
sprang pludselig ret i vejret fra sine
forankringer mellem udsigtens bænke
og landede langt borte i læsiden
knækkede i tre stykker.
Det blæste i flere dage, først af syd-
ost, så det voldsomme bråd mod sand-
øens østside var gult af jordmasserne,
der blev skyllet bort, og siden af syd-
vest, som gjorde det utænkeligt, at
noget fartøj overhovedet kunne sejle.
SPORLØST FORSVUNDET
Vi var derfor ikke særligt urolige
over, at „Sælen“ ikke ankom til Ege-
desminde. Men da vejret så blev bed-
re igen, uden at det skete, var man
klar over, at noget var hændt,
Lembcke-Ottos efterfølger Blicher-
Nielsen forsøgte derfor over en lille
amerikansk privat radiosender i Uper-
naviks norddistrikt at komme i for-
bindelse med omverdenen, dog uden
held.
Imidlertid var man også i Egedes-
minde blevet urolig, da „Gertrud
Rask“ ankom, men „Sælen" stadig
udeblev. En omfattende eftersøgning
blev derfor iværksat langs hele kysten
fra Godhavn i syd til Upernavik i
nord, og hvorunder hver eneste kreke
og bugt blev omhyggeligt undersøgt.
Der blev dog intet fundet — ikke
en pind eller andet tegn. Heller ikke
i vinterens løb, hvor man ellers havde
næret nogen forventning om at finde
vraggods fastfrosset i isen, kom der
noget for dagen.
Man måtte derfor bekvemme sig til
at tro, at „Sælen" enten var kæntret
i stormen, eller at dens motor, der
ikke stod alt for sikkert på sit funda-
ment, havde revet sig løs og var væl-
tet ud gennem skibssiden.
Langt senere blev der fundet låget
til en vandtønde, der muligvis stam-
mede fra „Sælen" og et stykke skan-
seklædning, der i alt fald var til at
kroge af, når man skulle spule dæk,
og et sådant system anvendtes kun på
Den kgl. grønlandske Handels skibe.
GAV NÆRING TIL OVERTROEN
„Sælen" var og blev væk. Men en
så stor ulykke kunne naturligvis ikke
overgå et lille og isoleret samfund
uden at få følger. De 80 døgns mørke-
tid har i forvejen tilbøjelighed til at
få alskens overtro til at florere. Snart
forlød det, at nogle af besætnings-
medlemmerne fra skonnerten i hine
stormnætter var hørt kommet ind i
forstuerne til deres hjem og der havde
det lydt, som om de bankede sne eller
regn af deres klæder, inden alt igen
blev stille.
En lille pige havde også drømt,
at hun så kolonibestyrer Lembcke-
Otto knæle på et skibsdæk i an-
råbelse og bøn om frelse. Af dette
fremgik* at barnet blandt de
voksne havde hørt om tildragelser,
der havde fundet sted, længe før
hun selv var født.
EN SNESTORMS ALTUDSLETTENDE
RASEN
Det, hun havde hørt, var, at en af
Upernaviks bedste fangere i septem-
ber 1925 var blevet sendt af sted som
kajakpost med nogle tegninger til
Prøven, hvor et skolekapel just da
var under opførelse og helst skulle
aulisariartåtinut sanåK
Stor driftssikkerhed og lavt brændsels-
olieforbrug har skabt et verdensom-
spændende marked for B & W ALPHA
2-takfs ventilløse dieselmotorer.
isumangnaltsumik Ingerdlassarnermikut
oliemigdlo atuinikfnermikut B & W AL-
PHA dieselmotorit 2-takt-igdlit venfi-
leicångitsut silarssuarme angnerfOmik
tuniniagaulersiméput.
Den nye brochure på grønlandsk med
beskrivelse af B & W ALPHA-motorer
fra 100 til 280 EHK findes nu på GTO’s
motorværksteder og kan endvidere re-
kvireres ved henvendelse til fabrikken.
B & W ALPHA-motorit 100-mit 280-
mut EHK navsuiautåt agdlagartaK nu-
tåK kalåtdlisoK mana GTO-p motorile-
rivine navssågssaulerpoK amalo fabriki-
mut sågfigingningnikut pinlarneKarsi-
nauvdlune.
ALPHA-DIBSEL A./& Frederikshavn • telegramadresse »alpha«
under tag, før vinteren rigtigt satte
ind. Vejret havde været truende, alle-
rede da han startede, og ingen havde
været villig til at følge ham. Derfor
blev han mod al sædvane alene. Halv-
vejen fremme var han inde ved den
dengang eksisterende boplads Kingig-
toK for at tømme indtrængende vand
af sit fartøj og for at stramme hel-
pelsen om kajakkens mandehul. Det
var allerede begyndt at blæse' hårdt,
og man forsøgte at overtale ham til
at blive, hvor han var, og til at over-
natte. Men selv var han ved godt mod
og holdt fast på at ville fortsætte.
I den kommende aften øgede blæ-
sten stadig og hele den påfølgende nat
var verden begravet i en snestorms
altudslettende rasen.
SPOR AF BLOD I SNEDRIVERNE
En kilometer nord for Prøven ligger
øen AvatdleK. Her var den gang et
spand hunde på 11 sat over for at
kunne fodres uafhængigt af andre
spand og derved blive rene og smukke
i pelsene. Da deres ejer efter uvejret
tog over for at tilse dem og fodre dem,
fandt han resterne af et kajakstel i
strandkanten. Skindbetrækket havde
hundene ædt til sidste las.
Men der var også spor af blod i sne-
driverne og da man gav sig til at gra-
ve, fandt man et skelet af et menne-
ske. Alt kødet var borte og de neder-
ste ribben tillige, men alt andet var
intakt, så man kunne løfte den fund-
ne ved nakkebenene og bringe ham
med sig hjem til udstedet i hundenes
foderkurv.
Siden fandt man den omkomnes
klæder i hel tilstand, så det kunne
skønnes, at han havde klædt sig af
og havde været ved at vride sit våde
tøj, da de elleve hunde faldt over ham.
Nogle mente fra et grønt halstørklæde,
der også blev fundet, at kunne regne
ud, hvem den ulykkelige var, og di-
striktslægen, der havde ligget vejr-
fast i Prøven under uvejret, bekræf-
tede, at de havde ret. I kraniet mang-
lede just et par af de tænder, som
han erindrede at have trukket ud en-
gang.
Ikke uden grund gjorde denne til-
dragelse et dybt indtryk på folk, og
man har nok mand og mand imellem
ment, at kolonibestyreren, der lod en
enlig kajakmand ro med post så langt
hen på året, ikke var helt uskyldig i
offerets uhyggelige død.
GLEMMER — MEN IKKE HELT
Grønlænderne glemmer hurtigt, vil
mange mene, og de er også nødt til at
glemme, hvis de skal fortsætte den
farefulde livsførelse, som deres lands
vilkår nødvendiggør. Men de glemmer
alligevel ikke helt og de har sikkert
ofte først i oktober 1932 genkaldt sig,
hvad der var hændt just på samme
tidspunkt 7 år tidligere.
Der er også dem der oppe nord på,
som i disse dage vil mindes, hvad der
skete for 30 år siden og som stadig
vil se en vis sammenhæng mellem
de to ulykker. Nogle vil kalde den
slags skæbne — andre vil tro på en
form for retfærdighed.
Mennesket vil altid føle sig lille og
ydmyg i sin kamp mod naturens væl-
de, men må søge styrke i tro på en
hensigt og på et forsyn.
Andr. Lund-Drosvad.
EM. Z. SVITZER,
Trælastforretning
Tømmergravsgade 1, Kbh. SV.
Skibsegetræ, fyrretræ, lærk,
bøg m. m.
orpit mångertut umiarssualiorner-
me atugagssat, kanungnerit,
kanungniussat, Kissugssiagssat,
avdlatdlo
KR. 495,00.
FORLANG BROCHURE OVER
DENNE PRAGTFULDE
TRANSISTORRADIO
HOS RADIOHANDLEREN
Import: Frode Herløv & Co., Kbh. K.
18