Atuagagdliutit - 14.02.1963, Síða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 103-at sisamangorncK 14. februar 1963 Nr. 4
inugtut atugkatigut pissutsit amilår-
nåinartut, kalåtdlit taorsigagssarsiag-
dlit taorsigagssarsiamingnik emiåi-
nigdlo kingudutorsimanalutik, uver-
ssagarpagssuaKardlune il. il. akugtu-
ngitsunik — isumaKarpungalume aku-
likipatdlåluatsiartwmik — inåKatigiu-
ssugut eKurugåssutivut taimatut niv-
tarsåuneKartarput. pisornat nutåtdlo
aporåunerat imåinåungilaK ingnålug-
tutut agdlåt itdlune. ineriartomermile
(kup. 3-me nangisaoK).
Der er krummer i
den grønlandske
fiskerungdom
29-årig fisker tii Danmark for af
henfe sin nye 50 fons kutter, den
største i privat eje
Grønlands største fisker, den 29-
årige Peter Petersen fra Frederikshåb,
er for nylig rejst til Danmark med fly
for at overvåge færdiggørelsen af
sin nye kutter på 50 tons. Båden bli-
ver den største i privat eje i Grøn-
land. Skroget er af træ, mens styre-
huset er af stål. Båden får de mest
moderne hjælpemidler. Det kan såle-
des nævnes, at hele lasten indrettes
som fryserum. Fartøjet bliver ikke
billigt. Det koster små 700.000 kr„
men Peter Petersen har det nødvendi-
ge indskud klar.
Peter Petersen er søn af den kend-
te storfisker Anthon Petersen i Frede-
rikshåb. Anthon Petersen startede i
sin tid med at fiske med en lille pram.
I dag ejer han tre store både, hvoraf
den største, kutteren „Blue Bell" på
39 tons, den dag i dag er den største
båd i Grønland i privat eje. Peter Pe-
tersen har i de sidste ti år været skip-
per om bord på „Blue Bell", og han
kender den lange kyststrækning ud og
ind. Hverken faderen eller Peter Pe-
tersen har nogen uddannelse ud over
børneskolen, men har arbejdet sig
frem til toppen udelukkende i kraft af
sammenbidt energi og troen på sig
selv.
Den store, nye kutter kommer herop
i maj måned. Det er Peter Petersens
agt at fiske på de vældige rejefelter
ved Godhavn, hvor der findes de stør-
ste og mest ensartede rejer i hele
Grønland. Peter Petersen udtaler, at
grunden til nedgangen af torskeind-
handlingen i 1962 i Frederikshåb
først og fremmest skyldes, at KGH
ikke er interesseret i at aftage dag-
gamle fisk. Derfor har han lagt vægt
på, at lasten på hans nye kutter ind-
rettes som fryserum.
Jovist er der krummer i den grøn-
landske fiskerungdom.
Rejefiskeriet har givet god beskæftigelse i
Jakobshavn i vinter. Her er 82 kvinder
travlt optaget af at pille rejer. (Foto: K’u-
nersck Rosing)
rejerniarnek ukiok måna Ilulissane suliag-
ssaKartitsivdluarpoK. tåssa arnat 82 rejenik
Kalipaiaivdlutik ulapissuartut. (åssilissoK:
K’unersSk Rosing)
Ungdom med forudsætninger for at
få pålagt og løse særlige opgaver
Man glemmer somme tider de positive sider ved udviklingen i Grønland,
som også findes
Ved Realskolens og Seminariets års-
®st i Godthåb talte landshøvding N.
• Christensen til de unge og sagde
Wandt andet:
Jeg føler ikke, at I er en gruppe
Sanske almindelige unge, et ganske
mindeligt år, som man ikke venter
•g noget særligt af. Jeg mener na-
led igVis ikke hermed, at I er ander-
es eller bedre end andre unge men-
es er — jeg tror, at de grundlæg-
ende egenskaber — gode som dårli-
p*n •
er ligeligt repræsenteret i alle
ele af verden.
Men I har større muligheder end
ndre unge for at få pålagt særlige
Pgaver, som I har særlige forudsæt-
ninger for at løse.
De problemer, der i dagens
Grønland skal løses, er så talrige,
at enhver af jer vil kunne finde
det arbejdsfelt, hvor netop hans el-
Mr hendes evner og uddannelse
kommer til sin ret — og jeres rod
i Grønland, følelsesmæssigt og
sprogligt vil altid være af største
værdi. Det er en stor opgave, som
ræver manges energi og nært
samarbejde imellem danske og
grønlændere. Det er en svær op-
gave at formidle mødet mellem de
to kulturer — den dansk-vesteuro-
Pæiske og den grønlandske, og heri
er jeres medvirken særlig nødven-
dig.
fr <^'\øn*an<j kan ikke lukke sig ude
sia <lerl øvrige verden, men må åbne
h? *or Påvirkningerne ude fra, så
ardt og brutalt, de nu kommer ind.
f æpbe mange samfund har måttet stå
ier n°^et' hsnende. Men det bliver
piigt at tage vare på, at denne
nhed ikke bliver skadelig, fordi
man blindt tager imod alt, hvad der
leveres udefra. I skal også være med
til at værne den grønlandske kultur,
men dette må ikke ske bare ved sta-
dig fastholden af det gamle.
I disse år er grønlandske forhold
i særlig grad genstand for offentlig
omtale i Danmark. Aviserne fortæller
eksempler på rædsomme sociale til-
stande, hvor meget grønlandske lån-
tagere er bagefter med lån og renter,
hvor mange børn man får uden for
ægteskab o.s.v. Ofte — jeg synes for
ofte — trækkes de uheldige sider i
vort samfund frem til denne beskuel-
se. Der er ganske vist mange ulykke-
lige sider ved udviklingen. Sammen-
stødet mellem det nye og det gamle
slår gnister. Men hvis man bliver ved
med at trække de uheldige sider ved
(Fortsættes side 3).
Solen vender nu
langsomt tilbage til
byer og udsteder i
det nordlige Grøn-
land, og overalt hil-
ses den velkommen
af befolkningen, der
møder frem for at
se de første stråler.
Her er befolkningen
fra Jakobshavn mødt
frem ved Holmens
Bakke den 13. ja-
nuar for at få et
glimt af solen. Der
var dog ikke meget
at se, for himlen var
overskyet. (Foto:
K’unerseK Rosing)
tamåssåsit seidneK
KutdlariartuleKaoK,
pingårtumik avang-
narpasigsume ka-
perdlagtartume na-
jugalingne seuer-
ngup nuerKigtaler-
nera alutorssautigi-
nenardlune. tåssa i-
luliarmiut Pitorner-
mut seKiniat, tåvane
senerngup nuernår-
tarfiane januarip 13-
iåne, uvdlordle tåu-
na nuiangmat seni-
neK tåkutingårsimå-
ngilan. (åssilissoK:
K’unerséK Rosing)
inusugtut piukunauteicartut suliagssat
ingmikut itut isumangnaerniarnigssånut
Kalåtdlit-nunane ineriartornerme iluamersumik OKautigissag-
ssat puigorneKartåinarput — amame taimåitoKarmat.
realskolip seminariavdlo ukiu-
mortumik nagdliutorsiornerdne
Nungme, landshøvding N. O.
Christensen iliniartunut OKalu-
giarpoK ilåtigut ima:
imånak misigisimångilara ilivse td-
ssaussuse inusugtut nalinginardluinait
angnertumik isumavdluarfiginenå-
ngitsut. soruname taima okarama isu-
maKångilanga ilivse inusugtunit av-
Rejefiskeriet ved Jakobshavn
fortsætter i vintermånederne
ha^faøg'®n På islæg i Diskobugten
Jai<- ,~evirket, at rejeproduktionen i
jan° SllaYn bar kunnet fortsættes i
denUfrimaned' Endnu sidst på måne-
for Tlskebø i4 rejekuttere på feltet ud
På 3 ak°bsbavn, og indhandlingen lå
davaT-4 *°ns daglig. Man nærede på
he . ren<fe tidspunkt håb om at kun-
hanru0rnme °P pa ben dobbelte ind-
fids tng’ kv*s vejret holdt. Den sidste
en del°rme ^ar dog generet arbejdet
Jakobshavnerne har således kunnet
glæde sig over god beskæftigelse i vin-
ter, idet fabrikken beskæftiger ca. 110
kvinder og mænd — hovedsagelig
kvinder. Man har forsøgsvis startet et
hold mandlige rejepillere, og selv om
det tegner godt, er kvinderne dog end-
nu suveræne på dette område.
Desværre har det dårlige islæg
skabt dårlige forhold for isfjordsfi-
skeriet, som endnu sidst i januar ikke
var kommet rigtigt i gang.
dianit avdlaussy.se pitsaunerussusilu-
nit — imåisorigavkume inup pissusia-
ta erssiutigissartagai — ajungitsut
ajortutdlo — silarssup ilaine tamane
åssigigsut.
ilivsile inusugtunit avdlanit angne-
russumik såriarfigssaKarpuse ingmi-
kut piukunauteKarfigissavsinik.
ajornartorsiutit uvdlumikut Ka-
låtdlit-nunåne åncingneKartugssat
amerdlangårmata tamavse ingmi-
kut suliagssarsisinauvuse piginåu-
ssutsivsinut iliniarnivsinutdlo nå-
pertutumik — Kalåtdlit-nunanilo
sordlaKarnerse misigissutsikut o-
Kausisigutdlo tamatigut pingårute-
KartorujugssussugssauvoK. suliag-
ssaK tamåna angeKaoK ardlaligpag-
ssuarnit inukingmik åmalo danskit
kalåtdlitdlo suleicatigigdluarnig-
ssånik piumavfigingnigtoK. ajor-
naitsungeKaoK kulturit tåuko mar-
dluk — danskit — Europap kitå-
miut kalåtdlitdlo kulturisa ing-
mingnut nåpinerat .nalimagsarniå-
savdlugo, tamatumanilo ilivse pe-
Kataunigssarse pissariaKardlumar-
poK.
Kalåtdlit-nunåt avåmut silarssup
ilainut avdlanut ingminut måtusi-
nåungilaK, avatånitdle sunivfigineKar-
nermut angmassariaKardlune, nauk
tamåna mama såkortoKissumik per-
KarnéKissumigdlo tikiukaluartoK, ino-
Katiglme avdlat taimatut nalautaicar-
simagunångitdlat. ilivsiliuna pissug-
ssauvfigigigse akuerssårtumik pissuse-
Karnerup tamatuma ajOKutaulinginig-
sså, erKarsarKångivigdlune avatåeit
tåkutunik tamanik pigiliussiniarnikut.
ilivsisaoK kalåtdlit kulturiat paorid-
niåsavarse, tamånale pissariaicångilaK
pisorKanik tamanik pugtåssiniarnikut.
Kalåtdlit-nunane pissutsit ukiune
måkuriane Danmarkime tamanut ang-
massumik oKatdlisigineKarajoKaut.
avisine sordlo eruartorneKartdinarput
ukiunerane nangineicartoK
Ilulissane rejerniarneK
igdloKarfingme ukiunerane sulivfigssaKardluartitsissoK. angu-
tinik rejenik Kalipaiaissugssanik misilissoKartoK.
pitsauginåsagpat. taimåitordle Kanig-
tukut anorerssuartarnera rejerniar-
nermut mikingitsumik akornutausi-
mavoK.
ukioK issaisagkatdlartitdlugo ilu-
liarmiut sulivfigssaicardluarsimåput,
fabrikime sulissorineKarmata angutit
arnatdlo 110 migss. — amerdlaneritdle
arnat. misiligutitut angutinik rejenik
Kalipaiaissugssanik autdlartitsisSoKar-
simavoK, sungiussiartordluaraluartut-
dlo sule tamatumunåkut arnat angu-
maneKaratik.
ajoraluartumigdle sikordlungnera
pissutigalugo kangerdlungme aulisar-
neK pitsausimångilaK, januarip nåler-
nerane sule kangerdlungme Kalera-
lingniarneK autdlarnerdluarsimanane.
Diskobugtime sikuisangnera pissuti-
galugo Ilulissane rejerniarneK januare
anguvdlugo agdlåt ingerdlåneKarsi-
nausimavoK. Kåumatip nålernerane
rejerniutit 14-it Ilulissat avatåne reje-
Karfingne aulisarsimåput, uvdlormut-
dlo tulåunøKartarsimavdlutik rejet 3
åma 4 tons akornåne. tamatuma mig-
ssåne neriutigineKarsimavoK pissat
mardloriåumik amerdliumårtut sila
Der er travlhed i havnen ved Jakobshavn i vinter,
hvor rejefiskeriet har kunnet fortsætte langt ud over
den tid, man havde regnet med. Her drøfter nogle
rejefiskere på kajen den usædvanlige situation. (Foto:
K’unerséK Rosing)
ukioK måna Ilulissat umiarssualiviåne ulapårnenarpoK,
rejerniarneK pissarnerminit sivisuneronissumik inger-
dlåneKarsinausimangmat. tåssa rejerniat ilait sigssiug-
kame OKalonatigigtut. (åssilissoK: K’unerséK Rosing)