Atuagagdliutit - 25.04.1963, Qupperneq 4

Kåinamik sporterneK
umarsartariaKarpoK
Nungme takornariartitseKatigit sujuligtaissuata tugdlia Niko-
laj Rosing isumaicarpoK puseKåtårnerme periauseK avdlatutdle
ilikåinagagssaussoK
Nungme takornariartitseKatigit aut-
dlarterdlåt akuerssordluarneKarput.
peKatigit Kanigtukut unugsiortitsiput
radiohusip inerssuåne, radiop erinar-
ssoKatigive kalagtutdlo Kitigtut aliku-
sersuivdlutik, åmåtaordle kalåtdlit
nerissagssautainik savssaissoKardlune
Nikolaj Rosing
nuriavtinigdlo filme takutineKardlu-
ne. peKatigit dssigingitsunik pilersså-
rutenarput aussaunerane takornariar-
titsissarnigssamik, ama isumaliorKuti-
gineKardlune pujortulérKamik dtar-
tugkamik Nup eruånut Kanigtukut a-
ngalaortitsissalemigssaK.
Nungme takornariartitseKatigit su-
juligtaiss.uata tugdlia tåssa niuverto-
rusiusimassoK 60-inik ukiulik Nikolaj
Rosing. Rosing Tunume piniartut a-
kornåne agdliartorsimavoK piniartu-
Folkedansere i dragter gjorde stor
lykke,
tutdlo perorsarneKarsimavdlune. si-
vitsungitsoK pusekåtårnermik ilikar-
simayok ukibrpagssuarnilo ipiniartusi-
mavdlune piniartuvingnit inorneruna-
pe.
arrå, avåtdlagkångamik
. -Rosing Kåinamik sporternermik so-
• V , * •' .“ •' ■ :-y-.
KutigingneKaoK tamåna takornarianut
tunga ti tdlugutaoK, tamatumångalo o-
KauseKardlune:
— Kainamik sporterneK tOKuinarta-
riaKdngilaK. sule uvdlumikut Nungme
inoKarpoK utorKalissunik taimåitor-
dle inusugtunut puseKatåmermik
navsuiaisinaussunik. Kularingitdlui-
narpara takomariat soKutigissorujug-
ssusagåt taimatut Kainamik sporter-
tarneic. OKartoKartaraluarpoK puseud-
tårneK ajornakusoKissoK, periauser-
dliuna ilikdinagagssaK.
13-inik ukioKardlunga uvanga ait-
såt Kajartårpunga, atåtama Kajartår-
tikumånginaminga pilikagpatdlåKiga-
magOK. atåtama Kajarssuanik angu-
ssamik pernarama aitsåt tåssa Kajar-
tårtineKarpunga, ukioK tamåna ki-
nguvdlunga iperKajaKigama puseKå-
tårneK pimorutdlugo ilinialerpara, e-
rininarslngitsordlo sungiutdlugo. 1919-
ime avalagkama Kåinissarpunga. av-
Kutåne Skotlandime Stornowayime u-
miarssualivigssika.vta imertarniardlu-
ta imågdlåt åma puseKåtårdlunga ta-
kutitsigatdlarujunga. paoratåriardlu-
nga kingugångama, pujortånguarsse!
arrå, inuit avåtdlagkångamik!
tugdlianik Kåinamik takutitsivunga
1921-,me nuånårtarfigssup Tivolip ta-
siane Københavnime, taimane måné-
kutut mikitigingikatdlarmat. kalåtdlit
avalagsimassut 19 tamarmiuvdluta ta-
kutitsivugut umialerdluta pingasunig-
dlo Kajartalerdluta, imågdlåt åma
Kavdlunåt tupigusugkatdlariput, må-
kulo atorfilitorKat nunavtinit uterne-
rit aliånaivigsordlutik.
isumaKarpunga Kåinamik sporter-
tarneK sule umarsarneKarsinau-
kalagtunik Kitigtut éssuvfatut nuåna-
rineKaKaut.
ssok. inuiaKatigigtut sportiutito-
Karput tåuna pitsauvatdlårpoK tå,-
måinåsavdlune, åmåtaordle erKar-
sautigissariaKarpoK takornarianut
pingåruteKarmat. Kåinamik unang-
misitsissoKartarsinauvoK takorna-
i riat månimiutdlume nuånaringit-
sorsinéungisånik.
tamanut angmassarianarput
— katerssugausivingmut tungassut
åma soKutigissaråtit. katerssugautit
KanoK isumaKarfigaigit?
— katerssugautit sule nåméngitdlat,
taimåitordle måna angnertuvatdlå-
ler.put månåkut inigissamingnitineKå-
1 savdlutik. katerssugautit angnerussu-
mik inigssaKartariaKarput iluamérsu-
migdlo inigssineKartariaKardlutik. å-
ssersutitut taisinauvåka Kåinat pinga-
sut sananere ilusilo åssigingitdluinar-
tut Kalerigdlugit inigssisimangmata.
suj.ulivununa KåiniuseKartartut nuna-
Karfingmingnut inuniarnermingnutdlo
nalerKutunik.
katerssugautit kikunutdlunit ang-
massariaKarput. Nungme kalålerpag-
ssuput katerssugautinik sule takusi-
mångitsut måssa soKutigigaluardlugit.
ukiup ilågut tunumiunit mardlungnit
måne kursuseKartunit sågfigineKarsi-
mavunga Nungme katerssugausiving-
mik takorusugtunit. navsuiåupéka tu-
numiut atissatoKainik OKalugtut-
dlugitdlo méraunerma nalåne tunu-
miut taimatut atissaKarsimassut. å-
måtaordle Kavdlunånit katerssugausi-
vingmik soKutigingnigtunit sågfigine-
Kartarsimavunga.
katerssugautit sarKuminerulersita-
riaKarput. katerssugausivik aula ja-
ngersimassunik angmassarfeKdsaoK
ndkutigdlissoKardlunilo navsuiaissar-
tugssamik. mana uvanga Kangatut
Den nystartede turistforening i
Godthåb er blevet vel modtaget. For-
eningen arrangerede for nylig en
grønlandsaften i radiohusets koncert-
sal, hvor radiokoret og et hold folke-
dansere medvirkede i underholdnin-
gen. Der blev serveret grønlandske
specialiteter, og der blev vist en film
om Grønland. Foreningen har en hel
del planer i forbindelse med den til-
stundende sæson. Om kort tid starter
man bl. a. ture til Godthåb opland med
en lejet båd.
Næstformanden i den lokale turist-
forening i Godthåb er den 60-årige
fhv. udstedsbestyrer Nikolaj Rosing.
Rosing er opvokset i Østgrønland
blandt en fangerbefolkning og er op-
draget som fanger. Hurtigt lærte han
den vanskelige kunst, det er at vende
i kajak, og han var i mange år en ak-
tiv fanger, der ikke stod tilbage for
de professionelle fangere.
FOLK ELLEVILDE AF
BEGEJSTRING
Rosing er meget interesseret i ka-
jaksporten også med henblik på turi-
ster og udtaler herom:
— Kajaksporten må ikke dø. Der
findes i dag ældre mennesker i Godt-
håb, som kan forklare ungdommen om
teknikken ved kajakvending. Jeg er
overbevist om, at turister vil være in-
teresseret i at se den form for kajak-
sport. Man siger, at det er en van-
skelig kunst, men den er ikke så svær
En opvisning i kajakvending er ef-
terhånden ef sjældent syn.
suliaerukama taimditungornigssaK pi-
lerigigaluaKåra, perrumåtårniarnerme
pinago OKarsinausorigama nunavtine
itsarnitsanik ilisimassaKalårdlunga.
katerssugausivingmik takuniaissut a-
kililårdlutik pissåsåput angnerussu-
mik katerssugausiveKalernigssaK ta-
persersorniardlugo, KujandsaKaordlo
kajumissutsimik tunissuteKartoKartd-
sagune.
takornarianut piukunartoK
— Nup erKå takornarianut piuku-
nauteKarsoraiuk?
— Nuguna akungnaitsumitoK, ka,-
ngerdlorujugssup påvanikame. ukioK
kaujatdlagdlugo Nuk sikugajungilaK,
KaKutigorssuardlo aitsåt sikorssuit
maunga ångusinaussardlutik. Nup ka-
ngerdluanlpoK sermeK igartartoK ilu-
liarpagssualik puissiligdlo. soruname
Ilulissat kangerdluata påvanisut ilu-
liarssuarnik takussagssaKångikaluar-
poK, tåvanerningarnitdle navianångi-
neroKalune. takornarianut nalerKut-
opfriske kajaksporten. Vor natio-
nalsport er for god til, at den skal
forsvinde, og desuden må man tæn-
ke på den turistmæssige betydning.
Man kan arrangere kajakkonkur-
rencer til glæde for turister og lan-
dets egne beboere.
SAMLINGERNE MÅ UD TIL FOLKET
— De er også interesseret i muse-
umssagen. Hvad synes De om samlin-
gerne?
— Samlingerne er ikke store nok,
men dog så store, at der slet ikke er
plads til dem i det lokale, som nu bru-
ges til museum. Samlingerne må have
et større rum, og de kræver en rigtig
placering. Jeg kan for eksempel næv-
ne, at tre kajakker med helt forskel-
lige konstruktioner ligger opstablet
oven på hinanden. Kajakkens kon-
struktion er ikke ens fra egn til egn.
De bliver bygget efter stedets vejr-
forhold.
Nej, samlingerne skal ud til folket.
Der er mange grønlændere i Godthåb
by, som endnu ikke har set samlinger-
ne, men som er interesseret i at stifte
bekendtskab med dem. I vinterens løb
fik jeg henvendelse fra to unge øst-
grønlændere, der er på kursus, om at
se museet i Godthåb. Jeg forklarede
de gamle dragter fra Østgrønland og
fortalte dem, at sådan var folk klædt
i Østgrønland i min barndom. Også
fra danske har jeg fået henvendelser,
som er interesseret i at se museet.
Samlingerne skal gøres mere til-
gængelige. Museet skal have faste åb-
ningstider, og der må skaffes en ku-
stode. Jeg kunne godt tænke mig at
virke som kustode, da jeg nu ikke har
Kåinamik puseKåtårdlutik fakutifsisf-
naussuf måna KaKutigoKauf.
dluinartugssauvoK alianåissusia tupi-
gusutigineKångitsorsinaunane.
puigortariaKéngilartaoK Nup ka-
ngerdluaningmata KavdlunåtsiatorKat
igdlukue. Nup kangerdluane ardla-
Karput Kavdlunåtsiait OKalugtuagssar-
tåinik erKåissutigssagdlit, sulilo må-
namut tagpavane inoKarpoK savau-
teKarnermik nautitsinermigdlo inå-
tigssarsiuteKartumik, sordlume Kav-
dlunåtsiait taimåisimassut. kisalo Nup
erKåne taserpagssuaKarpoK takorna-
riat eKalungniarfigismaussåinik. ta-
matumunåkut sinerissap Kenca a-
vangnarpasingnerussuningarnit piu-
kunauteKarneruvoK.
sordlo taerériga Nup ericd takorna-
rianut piukunauteKardluarpoK, måna-
lo takomariat tikiussortariaKalerput.
pissarianalerpoK nuname avdlamiut
nunavtine pissusivingnik takussaKar-
nigssåt, isumaKartarmata måne ig-
dluvigkat akornåne ndnut angalaor-
tartut.
noget særligt at tage mig til. Uden at
prale tør jeg nok sige, at jeg har en
lille smule kendskab til det gamle
Grønland. Man må tage entre for at
støtte museets sag, og frivillige bidrag
er selvfølgelig velkomne.
GODE MULIGHEDER FOR
TURISME
— Hvad mener De om Godthåbs
opland som turistland?
— Godthåbs beliggenhed ved det
vældige fjordkompleks er gunstig. —
Der er åbent vand ved Godthåb så at
sige året rundt, og storisen når meget
sjældent herop. Der findes en produk-
tiv isbræ inde i Godthåbsfjorden med
masser af isfjelde og sæler. Den er
knapt så imponerende som det store
panorama, man ser ved isfjorden i
Jakobshavn, men til gengæld er den
knapt så farlig. Den vil være ideel for
turister, som alligevel ikke kan undgå
at blive bjergtaget af det skønne sce-
neri.
Man må heller ikke glemme, at der
i Godthåbsfjorden findes ruiner efter
gamle nordboere. Der er mange steder,
hvortil der er tilknyttet sagn fra nord-
botiden, og den dag i dag findes ved
Kapisigdlit en mand, der ernærer sig
ved fåreavl og havebrug, akkurat som
nordboerne gjorde det i sin tid. Des-
uden findes der i Godthåb distrikt
mange søer, som turister kan fiske
laks i. Midtgrønland er i den retning
mere gunstig stillet end den nordlige
del af landet.
Der er som sagt gode muligheder
for turisme i Godthåb opland, og nu
må der komme gang i turistbesøgene.
Det er på tide at aflive den forestil-
ling, som udlændinge har, at der tra-
ver isbjørne rundt mellem snehytter-
ne heroppe.
Julut.
Julut
Kajaksporten må genopfriskes
Næstformanden i Godthåb Turistforening, Nikolaj Rosing, mener, af ka-
jakvending ikke er så svær endda, blot man lærer teknikken at kende
i
Bliv smukkere med
BARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-up!
pinemerulerumaguvit DUBARI
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
endda, blot man lærer teknikken at
kende.
Jeg var 13 år, da jeg fik min første
kajak. Min fader ville ikke tillade, at
jeg fik en kajak, fordi han mente, jeg
var for vild. Jeg fangede min første
sæl med faders kajak, Og så fik jeg
lov til at få mm egen kajak. Samme
år væltedé jeg i min kajak og var
ved at drukne.' Da begyndte jeg for
alvor at lære kajakvending, og jeg
lærte den ret hurtigt. Jeg havde min
kajak med på en rejse til Danmark i
1919. Undervejs anløb vi Stomoway i
Skotland for at hente vand. Under op-
holdet gav jeg opvisning i kajakven-
ding, og folk var ellevilde af begej-
string.
Næste gang jeg gav opvisning, var
på Tivolisøen i 1921. Søen var ikke så
lille dfengamg, som den er i dag. Alle
unge grønlændere, der var på uddan-
nelse i Danmark dengang, 19 i alt, gav
opvisning med en konebåd og tre ka-
jakker på Tivolisøen, og opvisningen
gjorde vældig lykke.
Jeg tror, vi endnu kan nå at gen-
Hoteldirektør Knud Rasmussen serve-
rer grønlandske specialiteter i Radio-
husets kantine.
hotelimik pigingnigtoK Knud Rasmus-
sen kalåtdlit nerissagssautainik sav-
ssaissoK.
4