Atuagagdliutit - 25.04.1963, Page 14

Fangerdistrikternes betydning i det
gamle Grønland og i dag
Kontorchef Ph. Rosen-
dahl om Jakob
Danielsens billeder fra
fangerdistrikterne og
disse distrikters
betydning
☆
Jakob Danielsenip
åssilialiainik
piniartOKarfitdlo
pingåruteKarnerånik
kontorchef Ph. Rosen-
dahl erKartuissoK
Jakob Danielsens akvareller og teg-
ninger, hvori han på en meget inter-
essant måde beretter om sit eget liv
og sine fangstmetoder, har været
stærkt i forgrunden i de senere år.
Jakob Danielsen var repræsenteret på
Grønlands-udstillingen i Paris og
London for et par år siden, og kon-
torchef Ph. Rosendahl har gentagne
gange holdt foredrag om Jakob Da-
nielsen med lysbilledgengivelser af
hans akvareller.
Sidst var Jakob Danielsens billeder
udstillet på den udstilling, som Lyng-
by Kunstforening for kort tid siden
holdt i Lyngby Rådhus i samarbejde
med Foreningen for grønlandsk Kunst
og Husflid. Udstillingen åbnedes af
grønlandsminister Mikael Garn i over-
værelse af dronning Ingrid, der er
Foreningen for grønlandsk Kunst og
Husflids protektrice. Dronningen var
meget interesseret i de ting, der var
udstillet, også i Jakob Danielsens ar-
bejder, og har modtaget et eksemplar
af den grønlandske udgave om Jakob
Danielsens billeder.
50 ÅR I GRØNLANDS TJENESTE
Den 2. april kom fra Det kgl. dan-
ske Geografiske Selskab en anmod-
ning til kontorchef Ph. Rosendahl om
at holde et foredrag om Jakob Da-
nielsen. Ministeriet havde dagen for-
inden fejret kontorchef Rosendahls 50
årsdag for hans virke i Grønlands tje-
neste, og foredraget den følgende af-
ten sluttede derfor ret naturligt over
for dette selskabs medlemmer med
hans betragtninger efter 50 års tjene-
ste om forholdene før og nu i Grøn-
— Jeg er af den opfattelse, at folk
i Grønland er modne nok til, at man
kan danne politiske partier. Derved
vil interessen for politik blive vakt,
og der åbnes mulighed for et arbejde
med politisk kontinuitet. Hvis vi skal
indføre demokratiske principper i
Grønland, må vi også have forskelli-
ge politiske meninger, og det er nød-
vendigt og vigtigt med forskellige po-
litiske synspunkter. Som folkevalgt
repræsentant i Grønland er man i den
ulykkelige situation, at man ikke ved,
hvilke interesser, man skal varetage.
Jeg håber og tror, at det bliver mu-
Ung pige,
17* 1/! år — søger stilling i huset
hos dansk familie. Kan tiltræde
efter 15. sept.
Ulla Hyllested Lund
Fredensgade 7. Struer.
DAN-NORMO semi DIESEL
type T og Z leveres fra 80 til 280 HK som 2, 3 eller 4 cylinder motorer.
type T åma Z tuniniarneKartarput 80-init 280-hk-nut motorit 2-nik, 3-nik
imalunit 4-nik cylinderigdlit.
Større KRAFT
på mindre FLADS
nukik angnerussoK
inigssame mingneru-
ssume
lettere BETJENING
bedre ØKONOMI
suliarinerat OKine-
russoK
sipårnarnerussoK
Vælg DAN-NORMO
til den nye båd.
Kineruk DAN-
NORMO pujortulår-
Kamut nutåmut.
Prisliste og brochure
på motordepotet,
akit agdlagsimavfiat
nalunaerssutitdlo
motorinik uningatit-
sivingme.
A/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: Danmofor.
land — formet som en slags afslutning
på den lange tjeneste, der slutter med
udgangen af maj, når Ph. Rosendahl
fylder 70 år.
FANGSTENS BETYDNING
Ph. Rosendahl sagde her:
— Jeg vil ganske kort komme med
nogle tørre fakta og tal for at vise,
hvad den fangst, vi har set gengivet i
billeder, betyder for fangerområderne
i naturalier og penge — og for fan-
gerområderne i det hele taget.
I fangerområderne — d. v. s. i det
nordlige Vestgrønland, i Thule og i
Angmagssalik distrikter — lever en
trediedel af hele Grønlands befolk-
ning.
Der fanges i hele Grønland årligt
60.000 sæler, 1.500 hvid- og narhvaler,
3.000 ræve, 2—4.000 rensdyr og 70 til
90 isbjørne.
Den allervigtigste af Grønlands
sælarter, ringsælen, har været i til-
tagende siden 1945, hvilket er af be-
tydning for fangerområdernes frem-
tid.
Samtlige sø- og landdyr giver til-
sammen over 2 miil. kg kød. Vur-
derer man dette i penge, svarer det
til henved 5 mili. kr. årligt.
Heraf yder den nordlige vestkyst
omtrent to trediedele af landets kød-
forsyning, medens den sydlige vest-
kyst opnår mindre end en trediedel.
7000 KG KØD PR. FAMILIE PR. ÅR
I det nordlige Vestgrønland opnår
familierne derved over 600 kg kød
årligt. Det allerbedste sted: En lille
boplads i Upernavik distrikt — har
Politiske partier i Grønland?
Landsrådsmedlem, pastor Erling Høegh, mener, at folk i Grønland nu er
modne nok til politiske partidannelser
ligt at indføre politiske partier fra og
med det næste valg i Grønland.
Det er landsrådsmedlem, pastor Er-
ling Høegh, der udtaler dette, og han
fortsætter:
— Man skal ikke lave partier i
Grønland for partiernes skyld, men
fordi tiden og de forskellige menne-
skers bestræbelser kræver det. Man
har hørt mange advarende røster mod
at indføre politiske partier i Grønland.
Man har sagt, at indførelsen af par-
tier i Grønland vil skabe kaos, men
partier i Grønland skal ikke fjernsty-
res fra Danmark. De skal være par-
tier, som skal afpasses efter forholde-
ne i Grønland og efter de mål, man
ønsker at nå til i Grønland.
PRIVATISERING I GRØNLAND
— Er det muligt at danne højreori-
enterede og venstreorienterede partier
i Grønland?
— Det kan ikke undgås, men jeg
tvivler på, at venstreorienterede
har en fremtid i Grønland. Der fin-
des næppe andre lande i verden
uden for de totalitære stater, hvor
staten har så stor magt som i Grøn-
land. Der burde finde en privati-
sering sted af de grønlandske for-
hold.
Men man må ikke glemme, at der
i Grønland er en uskreven lov, som
siger, at alle nystartede foretagender
altid giver underskud. At statsforeta-
gender i Grønland i dag nogenlunde
kan hvile i sig selv, skyldes den om-
stændighed, at staten dækkede under-
skuddene i de første vanskelige år.
Det vil også blive tilfældet med fa-
brikken i Godthåb. Grønlænderne
skal ikke blive bange, når de ser un-
derskud i forbindelse med de nye er-
hvervsvirksomheder. Overgangen til
privatdrift bør ske på den måde, at
staten giver tilskud og samarbejder
med de private i første omgang. Først
når der kan skabes balance i regn-
skaberne, må de nye foretagender
overgå til privatdrift.
Julut.
Stenhusene bør
bygges i Grønland
Hans Geisler fremkom med sin ide
om et hus bygget af grønlandsk sten,
i A/G nr. 25, 1962. Ideen må helst
realiseres, fordi man af tegninger kan
se, at det er meget bedre end de huse,
der bygges i disse år. Såfremt der ikke
kan ske forbedringer med boligstøtte-
husene, synes jeg, at det omtalte sten-
hus bliver prøveopført.
Vi, der lever i en tid, hvor al ting
bliver dyrere og dyrere i Grønland,
må være med til at opnå lettelser og
forbedringer for vore efterkommere.
Inden det bliver for sent, må vi for-
søge at finde ud af, hvilke hustyper
der er billigere og bedre end dem, der
bygges i disse år.
Jeg har ganske vist ikke et bolig-
støttehus, men da jeg synes, at de
nye huse i Grønland er for dyre i for-
hold til deres størrelse og kvalitet, har
jeg tilladt mig at give mit besyv med
til Geislers ide. Jeg er glad for at se,
,at der blandt os findes én, der ønsker
at hjælpe. Efter min mening bør
landsrådet støtte planerne om at op-
føre et prøvehus af grønlandsk sten.
(Fork. af red.).
Ulf Olsen, Helsingør.
Haslev Orgel Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser altid på lager
endog 7.000 kg årlig pr. familie, thi
des færre der bor ved et sted, des
bedre er jagtmulighederne for den en-
kelte.
Den igangværende koncentration
af befolkningen i større byer er så-
ledes kun et gode i fiskeridistrik-
terne. I fangerdistrikterne vil kon-
centration derimod være en er-
hvervsmæssig misforståelse. Det
samme gælder nedlæggelse af de
små handelssteder i fangerområ-
derne. Disse bør stadig bestå.
Mange grønlændere er af den op-
fattelse, at fangerområderne giver
landet tab — og således er en hindring
for Grønlands udvikling. Dette kan
dog ikke siges at være rigtigt.
I fiskeridistrikterne er der nemlig
foreløbig kun 2 byer, hvor KGH op-
når nettooverskud, nemlig NarssaK-
fabrikken og Christianshåb-fabrikken,
men man regner med, at de fabrikker,
der skal opføres i de øvrige byer syd-
på, også vil give overskud.
Men man kan ikke forvente opret-
telse af fiskefabrikker i fangerområ-
derne. Den fisk, der en tid var der-
oppe, har tværtimod trukket sig til-
bage, fordi havvandet atter er blevet
koldere.
Af alle Grønlands udsteder er der
næppe mere end en halv snes udste-
der, hvor KGH har nettooverskud, og
de ligger alle i fangerdistrikter, nord
og østpå. Det er således ikke fanger-
områderne, der sinker udviklingen
økonomisk set.
Fangsten i fangerområderne kan dog
ikke ventes at blive større, end den
er nu, thi befolkningen vokser over-
måde stærkt, derfor er det nødvendigt
at få den del af befolkningstilvæksten
— særlig den del af den mandlige
som kvindelige ungdom, der ikke vi-
ser udprægede anlæg som fangere el-
ler som fangerhustruer — til at drage
sydover. Og det er navnlig dem, der
er opvokset i byernes miljø. Men ne-
de sydpå er der til gengæld stærkt
brug for dem i fabrikkerne og i fi-
skeriet.
Levefoden ved udsteder og bo-
pladser i fangerområderne ligger
på henved 9.000 kr. i årlig ind-
komst pr. familie, hvis man med-
regner værdien af kødet fra deres
fangst. Ikke nogen helt ringe ind-
komst, når skattefrihed, gratis læ-
gehjælp m.m. tages i betragtning.
Indkomsten er kun meget lidt min-
dre end familiernes gennemsnitsind-
tægt i fiskeridistrikterne.
Sammenlignet med f. eks. Spanien
og Portugal har grønlænderne således
ca. 4—5 gange så meget at leve af som
disse, hvis tallene, man så i et dagblad
forleden for disse to lande er rigtige.
Alt dette tyder på, at erhvervsfor-
holdene i fangerdistrikterne vil kunne
fortsætte fremover, som de er nu.
Jeg håber hermed at have givet mit
bidrag til belysning af forskellen mel-
lem Grønlands fangerområder og
Grønlands fiskeriområder. En forskel
man altid må huske ved hver eneste
nyindførelse, thi det er ikke givet, at
en ting, der vil være gavnlig sydpå,
også er brugelig nordpå.
LOVER GODT FOR FISKERIET
Hvad der her er fremført, har ho-
vedsagelig drejet sig om de egentlige
fangerområder. Det kan derfor virke
som en ensidig fremstilling af forhol-
dene om Grønland, således som Grøn-
land er i dag.
Jeg finder det derfor rettest at til-
føje, at næsten to trediedele af grøn-
lænderne lever i de sydligere områ-
der, hvor fisken fra omkring 1915 be-
gyndte at afløse fangstdyrene, og
grønlænderne derfor gennem en men-
neskealder har omstillet sig fra fan-
gere til fiskere.
Som departementschef Eske Brun
nylig her i selskabet har fremhævet,
er mændene i fiskeriområderne i den
sidste halve snes år med forbløffende
dygtighed gået ind i motoriseret fi-
skeri, mange med store kostbare reje-
trawl-fartøjer. De har gennemgående
pænt kunnet klare maskineriet, drifts-
udgifter, vedligeholdelse, forrentning
og afskrivning på både selv til henved
en kvart million kr. stykket i anskaf-
felse. Det lover godt for fiskeriets
fremtid.
Store rentable fisketilvirkningsfa-
brikker er som nævnt oprettet i Chri-
stianshåb, NarssaK, og nu i Jakobs-
havn, og flere er under opførelse eller
under projektering, så byerne fra
Diskobugten og sydefter efterhånden
alle vil få sådanne fabrikker. Og i
disse fabrikker er kvinderne gået ind
i deres del af arbejdet med lige så
stor tilpasningsevne som mændene i
fiskeriet.
Derved har mænd og kvinder op-
nået en indkomst, der giver dem ad-
gang til i rigt mål at skaffe sig de go-
der, der nu træder i stedet for de,
som naturalproduktionen før gav
dem.
ARBEJDSKRAFTENS STABILITET
Det kan dog være svært for dem,
når den for grønlænderne karakteri-
stiske hungren efter sødyr- og fugle-
kød melder sig, at arbejde i land dag
ud og dag ind som daglejere på bu-
tikskost, når Solen skinner, og fjor-
den ligger fuld af søfugle eller sæler
— da kan han ikke modstå kødhun-
geren og jægerblodets kalden. Den
derved fremkommende ustadighed i
arbejdet har mange hernede hårdt kri-
tiseret. Men den tiltagende fangst af
vågehvaler, som grønlænderne nu har
taget op ved at anbringe harpunka-
non på deres store fartøjer, vil nok
råde bod herpå. En enkelt hval giver
2.000 kg kød, og om få år kommer de
sikkert op på flere hundrede hvaler.
Den lokale arbejdskraft vil da nok
blive lige så støt i Grønland, som ar-
bejdskraften er i Danmark. Og glem-
mes må heller ikke, at vi i min tid
havde en absolut stabil grønlandsk
håndværkerstab under Den kgl. grøn-
landske Handel.
Den, der har kendt Grønland, som
det var før reformerne, der jo satte
ind efter 1950, og som nu berejser
landet, vil kunne glæde sig over de
forbløffende fremskridt, der siden er
sket inden for erhverv, samfærdsel,
teknik, skolevæsen og sundhedsvæsen
på så forbløffende få år.
Men navnlig vil det glæde en
sådan at se den dygtighed, hvor-
med grønlænderne indpasser sig i
disse nye forhold — kvinder som
mænd.
EN KIRKE I ØSTGRØNLAND
Mon ikke det er verdens mest primi-
tive kirke? Billedet viser skolekapel-
let i IsortoK i Angmagssalik distrikt.
Inventaret består af tre faldefærdige
bænke, og menigheden måtte bruge
gulvet som siddeplads. Billedet er ta-
get af overkateket Villads Villadsen.
TUNUME NÅLAGIARTARFIK
anersa tåuna silarssuarme OKalugfit
nikanarnerssaringilåt? tåssa Isortume
Angmagssagdlup crnane nålagiartar-
fik atuartitsiviussortaoK. ine mar-
dlungnik pingasunigdlunit pisonaoid-
ssunik bænkipajunguaKarpoK avdla-
migdle nåmik — nålagiatdlo avdlatut
ajornartumik natinarme igsiassaria-
Kartarput. åssilissuvoK ajoiduneK Vil-
lads Villadsen.
14