Atuagagdliutit - 25.04.1963, Page 18

Vinter-torskefiskeriet i K’drnoK gav
et stort udbytte før i tiden
I dag fanges så godt som ingen torsk i vintermånederne, men i de sidste
par år var det indhandlingen af hellefisk, der gav et økonomisk udbytte
for udstedet ir Hvilke virkninger får det nye industrianlæg i Godthåb
for distriktets beboere!
I K’ornoK har der været holdt et
møde for at drøfte de aktuelle proble-
mer i forbindelse med fiskeriet? og
hvad fremtiden eventuelt vil bringe.
Deltagerne var formanden for fiskeri-
og fangerforeningen, Vittus Mikiassen,
to fiskere, Mathæus Falksen og Adam
Poulsen, salterileder Ole Jonassen og
handelsforvalter Tønnes Olsen, der
var ordstyrer.
TORSKEN ER SNART OPFISKET
Formanden for fisker- og fangerfor-
eningen i K’omoK, Vittus Mikiassen,
lagde for og sagde: — Når vi snakker
om fiskeriet i K’ornoK, kan vi selvføl-
gelig ikke lade være med at se tilba-
ge. For 40 år siden var der ingen ind-
handling af fiskeriprodukter i K’or-
noK, men da torsken viste sig, blev
stedet en af de store fiskepladser —
og den dag i dag kan K’ornoK beteg-
nes som et af de førende indhandlings-
steder for torsk.
— Men nu kan man ikke længere
regne med torskefiskeriet om vinte-
ren. Jeg tror, at det er sandt, når én
af vore største fiskere mener, at til-
bagegangen i fjordfiskeriet skyldes de
moderne fiskeredskaber.
Der findes andre fisk end torsk i
store mængder i Godthåbs-fjorden. —
Det har længe været almindeligt
kendt, at der findes mange rødfisk
i omegnen af K’ornoK. Der er også
hellefisk; men det er mest rødfisken,
der er blevet udnyttet til husbehov.
KGH lod i 1950’erne foretage en un-
dersøgelse for at finde ud af, hvor
store mængder hellefisk, der findes i
fjorden. Der blev foretaget en prøve-
indhandling; men desværre viste det
sig, at en produktion af hellefisk ikke
kunne betale sig. I vinter var der ind-
angutit
pujortagarissarpåt-
mamardluartunik Kinigka-
nik tupartalik tamatigut ci-
gåtut pikunartumik tivssa-
rigtuartOK. MAN'NE nale-
KångiJaK — cerutteK sikaus-
såK.
handling af hellefisk til saltning. På
grund af alt for lidt plads i produk-
tionsanlægget har indhandlingen ikke
kunnet ske kontinuerligt; men ind-
handlingen af hellefisk har været til
stor gavn for udstedets fiskere og ar-
bejdere.
— Jeg kan ikke lade være med at
tænke på det nye fiskerianlæg i Godt-
håb. Når dette anlæg bliver taget i
brug, vil udstederne i Godthåbsfjorden
blive affolket — udsteder, som ellers
kunne have bestået i mange, mange
år. Men hvad der egentlig sker, spør-
ger ikke blot fiskerne, men også ar-
bejderne om. Og det er på tide, vi får
besked.
MASSER AF TORSK 1 SOERNE
Den næste taler var Adam Poulsen,
der sagde: — I 1953 flyttede jeg til
K’ornoK fra SårdloK. Jeg var ganske
ung på dette tidspunkt, kun ca. 20 år,
Den første tid, vi var i K’ornoK, fan-
gede vi en hel del torsk om vinteren
— ja, også om foråret. Når torsken
begyndte at gyde i K’ugssuk, Kangiu-
ssaK og andre steder om foråret, star-
tede fiskeriet for alvor. Der var så
mange fisk, at vi kunne fylde vore
motorbåde i løbet af ganske kort tid.
Vi benyttede langliner og havde tor-
skerogn som agn. Da vi var ganske
unge dengang og ikke tænkte så me-
get på faren, fyldte vi motorbåden
næsten til randen. Det eneste, vi hav-
de respekt for, var pålandsvinden, når
vi skulle sejle hjem fra K’ugssuk.
Jeg opdagede, at torsken indfandt
sig i store mængder i K’ugssuk i be-
gyndelsen af august måned. Flere gan-
ge fik jeg indhandlet over en ton
flækket torsk, fanget netop på nævn*
te sted. Jeg benyttede fjeldørreder
som agn, når jeg fiskede på denne tid
af året. Jeg kan huske en enkelt tur,
jeg havde sammen med min lillebror.
Vi satte langlinerne ud og nåede lige
at lave te, inden vi begyndte at bjer-
ge linerne. Der var torsk på hver ene-
ste krog. Det var i 1954, og fiskeriet
var meget nemt, da vi ikke plejede at
fiske ret langt fra bunden af fjorden
og på meget lavt vand.
VANDET ER BLEVET KOLDERE
— Indtil 1956 var september, okto-
ber og november måned de bedste til
langlinefiskeri. Den gang var vand-
temperaturen i fjorden højere end nu.
Jeg tror bestemt, at en varm strøm
dengang nåede langt ind i Godthåbs-
fjorden. Det kunne man bl. a. konsta-
tere ved at se på isskodserne, der blev
holdt tilbage i nærheden af fjordens
inderste del. Den gang kunne det kla-
re og varmere vand nå længere end
til K’omoK, og det kolde og lerholdi-
ge vand blev holdt tilbage. I de sene-
ste år bliver det klare vand fortrængt
af det uklare og kolde vand allerede
hen på efteråret. Dette vand når langt
ud og hindrer det varmere vand i at
trænge ind i fjorden.
— Før i tiden kunne vi fange en hel
del torsk nord, vest og syd for K’or-
noK. Men i de senere år har vi tyde-
ligt kunnet mærke tilbagegangen på
torskebestanden. Dengang manglede
vi også tit agn. Vi brugte mest torske-
rogn som agn og hellefisk, når vi fan-
gede disse fisk. I 1959 fik vi opbeva-
ringshus for agn. Dette hus var
mindst et par år forsinket. Havde vi
haft muligheder for at købe agn, hav-
de produktionen i K’ornoK været me-
get større.
STORE TORSKESTIMER
Mathæus Falksen: — Det er rigtigt,
at der har været mange torsk. Jeg har
en oplevelse, som jeg sent glemmer.
— Som sædvanlig var der en del
alke i nærheden af K’ornoK, da jeg
en dag var på alkejagt. Øst for
mig opdagede jeg måger, der var
samlet. Vejret var næsten stille.
Jeg troede, at mågerne var blevet
lokket til af alke og roede hen til
dem. Der fandtes også en del al-
ke; men da jeg kom til stedet, op-
dagede jeg, at et stort område hav-
de en brunlig farve. Da jeg under-
søgte sagen nærmere, viste det sig,
at det drejede sig om en kæmpe-
mæssig torskestime, der kredsede
rundt på stedet. Da jeg stak min
åre i vandet og vrikkede lidt med
den, kom der en hel masse torsk
op, tiltrukket af den hvide ben-
stump, der findes i enden af åren.
Det var under krigen, og man
kunne ikke indhandle torsk. Hvis
der var lige så mange torsk i dag
som dengang, ville den daglige
indhandling have været meget
stor.
— Startede bundgarnsfiskeriet i 50-
erne om foråret, mens langlinefiske-
riet endnu var i gang?
— Det er rigtigt, da Vittus Mikias-
sen sagde, at torskebestanden var ble-
vet mindre på grund af fiskernes an-
skaffelse af bedre fiskeredskaber. —
Bundgarnsfiskeriet i K’ornoK startede
som regel i slutningen af april måned.
Bundgarnsfiskernes udbytte er blevet
meget mindre i forhold til tidligere ti-
der. Selvfølgelig giver fiskeriet noget
mere engang imellem, men de pludse-
lige kuldeperioder, der indtræder om
foråret i de senere år, generer bund-
garnsfiskeriet meget. Isfjeldene og is-
skodserne generer også bundgarnsfi-
skeriet meget.
INDHANDLINGEN SKRUMPER IND
Handelsforvalter Tønnes Olsen ud-
talte, at tilbagegangen i fiskeriet var
meget tydelig, når man sammenligner
resultaterne fra i vinter med, hvad
der blev opnået i 1959 — selv om fi-
skeriet i 1959 allerede havde været i
stærk tilbagegang. I januar 1959 blev
der solgt 24 tons torsk i K’drnoK, men
i år blev der kun solgt lidt over fire
tons i samme måned. Der var ganske
vist flere fartøjer, der deltog i fiske-
riet, men resultaterne er meget min-
dre.
Salterileder Ole Jonassen: — I efter-
året 1955 blev vi forflyttet til K’or-
noK. Det var meningen, at vi blot
skulle være her vinteren over, men
vi blev. Dengang undrede jeg mig
tit over, at der var så mange torsk om
vinteren. I Frederikshåb og omegn
kunne man fange enkelte torsk, særlig
i fjordene, når fiskerne fiskede efter
rødfisk. I K’ornoK kunne fiskerne
fylde deres motorbåde, når de havde
ligget en nat over på fiskepladsen.
De fiskede med langliner, selv om
temperaturen lå under 15 grader.
Adam Poulsen blev spurgt, om han
stadig mente, at vandet i nærheden af
K’ornoK var blevet koldere, for luft-
temperaturen kommer sjældent læn-
gere ned end minus 15 grader i de se-
nere år.
— Selv om jeg skal være ene om at
påstå, at vandet er blevet koldere, vil
jeg stadig hævde det. Vandets tempe-
ratur begyndte at blive koldere gan-
ske langsomt for en del år siden. I de
sidste par år viste torsken sig fra fe-
bruar måned, men det er, som om de
er forsvundet igen. Sidste år fangede
vi mange torsk i marts måned vest
for K’ornoK med pilke — undertiden
helt op til en ton. Men i vinter har
det været helt galt med torsken. Ind-
til ca. 20. marts blev der kun fanget
enkelte hist og her.
SKAL FISKERIBIOLOGERNE
MEDDELE, HVOR DER ER FISK!
Handelsforvalter Tønnes Olsen sag-
de, at indhandlingen af torsk fra den
1. januar og til og med den 10. marts
var på 5 tons og fortsatte:
— Vi ved, at der findes en fiskeri-
biologisk station i Godthåb. Vi ved
også, at stationens kutter „Adolf Jen-
sen" foretager undersøgelser i Godt-
håb distrikt i de fleste af efterårets
og vinterens måneder. Får De besked
om, hvilke resultater, der er blevet
opnået — bl. a. resultater, der kan
bevise, at vandet bliver koldere?
— Ikke spor, svarede Vittus Mikias-
sen, og fortsatte: — Jeg har tit tænkt
på, at det ville være godt, hvis fiske-
ribiologisk stations både kunne med-
dele fiskerne, hvor man kan fange
fisk. Det eneste tegn på, at der var
torsk sidste år i marts måned, var de
mange fugle, der samlede sig ved
K’årusuk — vest for udstedet. Vi har
ikke andre muligheder for at finde
fisken, da der ikke er én blandt os,
der har ekkolod. Vi håber, at fiskeri-
biologen hjælper os noget mere. Der-
ved kunne han være med til at gavne
produktionen.
Adam Poulsen udtrykte ønske om,
at fiskeribiolog Jens Kreutzmann må-
ske ville hjælpe lidt til i det prakti-
ske fiskeri ved at underrette fiskerne
pr. radiotelefoni, når de opdager gode
fiskepladser. Han sagde, at „Adolf
Jensen“s opdagelser fik de pr. kamik-
post og ikke af fiskeribiologen selv.
— Det er ønskeligt, at Jens Kreutz-
mann igen i Grønlands Radio begyn-
der at underrette fiskerne om sine
undersøgelser af vandets temperatur
og mulighederne for fiskeriet i Godt-
håbsfjorden. Det ville også være godt,
om vi kunne få besked, når torsken
er blevet opdaget på vej ind i fjorden
om foråret.
125 TONS HELLEFISK GAV
43.000 KR. TIL FISKERNE
Handelsforvalter Tønnes Poulsen:
— I sin indledning sagde Vittus Mi-
kiassen, at der er andre fisk end torsk
i Godthåbsfjorden. I de sidste to år
har vi fået beviser for, at der findes
mange hellefisk. I vinteren 1961—62
blev der indhandlet 92 tons hellefisk,
der blev saltet som prøve. Et mindre
parti blev tørret som ræklinger. Nu i
vinter fortsatte indhandlingen af hel-
lefisk. Der skulle produceres ræklin-
ger af 25 tons hellefisk og 150 tønder
saltede fisk. I løbet af kort tid fyldte
vi 150 tønder, og det blev besluttet,
at antallet af tønder skulle fordobles.
Fiskeriet startede den 15. oktober sid-
ste år, og indtil slutningen af året blev
der solgt lidt over 59 tons hellefisk.
Af dette parti blev lidt over 25 tons
bearbejdet til ræklinger. Fiskerne fik
udbetalt lidt over 18.000 kr. I samme
tidsrum blev der solgt 39 tons torsk,
der gav fiskerne en indtægt på 11.000
kr. Her er salget af torskelever med-
regnet. Indhandlingen af hellefisk og
torsk fortsatte efter nytår. Fra 15. ok-
tober sidste år til og med den 10. marts
blev der solgt 125 tons hellefisk, der
gav fiskerne 43.000 kr. Og i samme
tidsrum blev der solgt i alt 44 tons
torsk, hvilket indbragte 13.000 kr.
— Resultaterne er ikke de størst
opnåelige. På grund af alt for lidt
plads i fiskerianlæggene har vi
gang på gang måttet standse ind-
handlingen. I alt har standsninger-
ne varet i lige så mange dage som
indhandlingsdagene. Selv om tor-
skefiskeriet har svigtet i vinter, har
fiskeriet efter hellefisk været til
stor gavn for udstedets befolkning,
idet fra midten af oktober til den
10. marts havde arbejderne tjent
47.300 kr. ved at behandle den ind-
handlede mængde. Det vil sige, at
beboerne i K’drnoK tilsammen har
tjent ca. 105.000 kr., heraf 15.000
kr. ved torskefiskeriet, eller 15,3
procent af hele beløbet.
JUPITER 30
En robusf og hurfig havbåd af
14—22 mm glasfiber. 4—6 sove-
pladser. Panfry og wc. Med 55 HK
diesel. Farf omkring 16 knob.
Tilbud og oplysninger:
imarsiuf KajangnaifsoK sukasordlo
14—22 mm glasfiberiussoK, sinig-
figssaf 4—6. nerissagssausivingmik
inérarfalik aKuftarfiligdlo. 55 HK
Dieselmoforilik. sukéssusia 16 knob
migssåne. pisiariumangningnerif
navsuiaufitdlo:
KLAUS BAESS Vestervoldgade 115, København V.
BLIVER FISKEN TRANSPORTERET
TIL INDUSTRIANLÆGGET
I GODTHÅB!
Adam Poulsen: — Det er rigtigt, at
indhandlingen af hellefisk har givet
beboerne i K’ornoK gode indtjenings-
muligheder, som vi ellers ikke længe-
re har haft i de senere år. Grunden
hertil er indhandlingen af større
mængder hellefisk til saltning. K’or-
noK ligger meget centralt for helle-
fisk-fiskeriet, for der er hellefisk
nord-, øst-, syd- og vest for udstedet.
I disse år er det mest fiskefelterne
nord for udstedet, nord for Bjørne-
øen, der benyttes.
— Fiskerianlægget er ikke bygget
med hellefiskeproduktion for øje.
Bødkerværkstedet, der i starten blev
benyttet til rensning af hellefisk, blev
forladt, og man flyttede over til selve
fiskehuset. I bødkerværkstedet blev de
rensede fisk nedsaltet i tønder. Det er
ønskeligt, at der sker forbedringer i
fiskerianlæggene, såfremt fiskerne i
K’ornoK ikke får mulighed for at få
deres fangster transporteret til det nye
fiskerianlæg i Godthåb. Der må bl. a.
ske en opvarmning af fiskehuset om
vinteren. I den koldeste tid fryser fi-
sken, og arbejdet forsinkes herved.
— Da produktionen af saltede hel-
lefisk blev prøvet, lovede KGH, at der
skulle opføres et fiskehus til behand-
ling af hellefisk, sagde Tønnes Olsen
og fortsatte: — Om planerne bliver
realiseret, har vi ikke hørt noget til i
de senere år. Det er muligt, at det nye
fiskeindustrianlæg i Godthåb også har
været medvirkende til, at planerne
med hensyn til K’ornoK er blevet stil-
let i bero — selv om vi endnu ikke
ved, hvilke virkninger dette anlæg vil
få for distriktets beboere.
Handelsforvalteren spurgte, om fi-
skerne i K’ornoK ville foretrække at
transportere hellefisken til Godthåb,
såfremt fabrikken betaler en højere
pris end KGH, eller om devil fore-
trække at sælge den i K’ornoK til den
nuværende pris.
— Hvis der skal produceres helle-
fisk i den nye fabrik, og såfremt vi
kan opnå bedre priser, vil vi selvføl-
gelig være interesseret i at sælge fi-
sken til fabrikken. Da der findes en
mængde hellefisk i nærheden af ud-
stedet, vil der altid være noget at sæl-
ge. Men så længe vore fartøjer er så
små, er vi ikke i stand til at sejle
fangsterne til Godthåb, særlig når vi
ved, at der er udsigt til dårligt vejr.
Man må huske på, at det tager 5—6
timer med mindre motorbåde at sejle
fra K’ornoK til Godthåb. Hvis ind-
handlingen af hellefisk i K’ornoK skal
fortsætte, vil vi derfor hellere sælge
fisken her. Af den grund er det øn-
skeligt, at K’ornoK får et større fi-
skerianlæg.
Adam Poulsen sagde, at bestyrelsen
for fisker- og fangerforeningen i
K’ornoK havde spurgt handelschefen
i Godthåb om hvilke fisk, der kunne
sælges til det nye fiskeindustrianlæg.
Forespørgslen blev afsendt i slutnin-
gen af 1962. Man spurgte bl. a. også,
om der bliver foretaget transporter af
fisk til Godthåb fra distriktet. KGH
svarede, at det mest var torsk, hav-
kat, fjeldørred o. 1., der vil blive pro-
duceret på den nye fabrik. Indtil nu
har vi ikke hørt et ord om transport-
mulighederne for fisken fra distriktet.
ØNSKER AT FLYTTE TIL GODTHÅB,
MEN DER ER INGEN BOLIGER
Tønnes Olsen: — Under Godthåbdi-
striktets årlige handelsforvaltermøde
sidste efterår blev der også spurgt,
om der bliver transport af fisk til fa-
brikken. Som bekendt ejes fabrikken
af et aktieselskab og ikke af KGH.
Derfor kan man indtil nu ikke få svar
gennem KGH om dette spørgsmål.
Ole Jonassen: — I vinter havde vi
én af dagene godt 30 mennesker til at
behandle hellefisk. Hvis fisken skal
transporteres til Godthåb, bliver det
næsten umuligt at eksistere for ud-
stedsbeboerne, fordi arbejderne bliver
arbejdsløse. Og det er umuligt at flyt-
te til Godthåb, selv om man ønsker
at flytte. Som bekendt er der ingen
boliger.
Vittus Mikiassen: — I denne
samtale har vi også tænkt på ar-
bejderne. Vi tænker heller ikke
alene på K’drnoK, men alle distrik-
tets beboere, f. eks. vore kolleger
og arbejderne i Kapisigdlit. Vi ved
overhovedet ikke noget om, hvil-
ken behandling vi får, når den nye
fabrik i Godthåb kommer i gang.
Derfor er det på tide, at vi får be-
sked. Under landsrådsmødet sidste
år behandlede man bl. a. det nye
fiskeindustrianlæg i Godthåb. Jeg
undrede mig, da der blev sagt, at
kun beboerne i Godthåb får lejlig-
hed til at arbejde på fabrikken.
Det blev ikke nævnt, om distrik-
tets beboere får glæde af den.
I denne samtale har vi forsøgt at
klargøre, hvilke problemer vi har. Vi
vil gerne have at vide, hvad der
egentlig sker. Vi håber, at spørgsmå-
lene ikke bliver forbigået af myndig-
hederne, og at de bliver besvaret så
hurtigt som muligt.
18