Atuagagdliutit - 25.04.1963, Side 20

Der er eksporteret et lignende kvan-
tum tørfisk som de to foregående år.
Der blev ikke produceret så mange
tørfisk som før, men der var en hel del
tørfisk på lagrene, som nu er næsten
tømt. Tørfisken er hovedsagelig solgt
til Nigeria. Italien af tog 1300 tons mod
blot 200—300 tons i de foregående år.
Den tørfisk, der blev solgt sidste år,
var af bedre kvalitet, og priserne var
højere end før.
Der var rekordproduktion af iset
fisk i 1961. Denne produktion blev
noget mindre sidste år. Derimod steg
direkte landinger af iset sild. Således
blev der til slutningen af november
landet 12.000 tons iset sild i England
og godt 20.000 tons til Vesttyskland.
STIGNINGEN AF EKSPORTEN
SKYLDTES MEST SILDEPRODUKTER
Stigningen af totaleksporten i 1962
skyldtes hovedsagelig sildeprodukter-
ne, som også udgjorde en betydelig del
af produktionen i 1961 sammenlignet
med tidligere år. Selv om der blev
saltet et lignende kvantum sild i 1961
som i 1962, steg salget af saltsild alli-
gevel meget. I 1961 blev der opsamlet
store lagre af saltsild, som først blev
solgt i fjor. Størsteparten, 13.200 tons,
blev solgt til Sovjetunionen. Til Sve-
rige gik 11.000 tons, det samme kvan-
tum som før. Salget til Finland steg
fra 3700 tons til 6400 tons. Polen,
Østtyskland, Rumænien, Vesttysk-
land og USA købte så godt som ufor-
andrede mængder saltsild som før.
Eksporten af frosset sild steg med
næsten 50 procent. Størsteparten blev
solgt til østeuropæiske lande og til
Vesttyskland. Sovjetunionen købte
5.000 tons, hvilket er en meget stor
nedgang i forhold til tidligere år. Ru-
mænien købte et usædvanligt stort
kvantum på 1500 tons.
Fabrikssild steg med næsten 80
procent. Eksporten af sildeolie er over
dobbelt så stor som i 1961. Her var der
også usolgte lagre, der blev mindsket
noget i 1962. Sildeolien blev som før
solgt mest til de vesteuropæiske lande
og Canada. Det største kvantum på
18.600 tons blev solgt til Norge. Pri-
serne på sildeolien er fortsat nedad-
gående.
Eksportstigningen af sildemel er
forholdsvis mindre end produktions-
stigningen. Lagrene er derfor steget.
Alle sorter fiske- og sildemel sælges
til vesteuropæiske lande og en del til
Tjekkoslovakiet og Polen. Priserne på
fiskemel steg indtil midten af forrige
år, men har været faldende siden.
Torskelevertran er blevet eksporte-
ret i samme mængde som før, men til
faldende priser. Den gik til 44 forskel-
lige lande.
LAMMEKØD FOR 67 MILL. KR.
3300 tons frosset lammekød blev
eksporteret til slutningen af no-
vember. Denne eksport gav 67
tårtitdlugo
mianerssorit
KéumarfarfoK ikerlånguaruk!
KåumarKutitsialak tigumiartariaK
tårtume iluaKutaoKissoK. taimaing-
mat KåumartartoKarit — peKångiku-
vitdlunit nutåmik pisigit. Kåumar-
tartoK mikissunguaK akikexaoK, pi-
Pas på i mørket
tænd lys i lygten
Klart lys lige ved hånden gi-
ver Dem tryghed og sikker-
hed. Tag derfor lygten frem —
eller køb Dem en ny. En lille
lygte koster kun en bagatel,
og når der er et HELLESENS
batteri indeni, er De sikker på,
at lygten virker hver gang.
Island havde overskud sidste år
- for første gang siden krigen
maa man være
skal der
Året 1962 blev et gunstigt år for den islandske økonomi. Der er sket en stor
eksportstigning og en bedring i valutasituationen. Til slutningen af oktober gav
torskefiskeriet ganske vist ca. seks procent mindre i udbytte end året før på
grund af trawlerstrejken, der varede fra begyndelsen af marts måned til hen
på sommeren, men sildefiskeriet gav et stort udbytte og er nu blevet den vig-
tigste faktor i det islandske fiskeri. Næsten halvdelen af hele fangsten var sild
sidste år. Der blev saltet samme kvantum sild i de to sidste år, og merfangsten
sidste år gik til fabrikkerne. Efterårssildefiskeriet begyndte i fjor senere end
året før på grund af strejken. Alligevel blev fangsten omtrent lige så stor som
det foregående år. En betydelig del af sildene blev eksporteret i frosset og iset
tilstand, skriver det norske fiskeriblad „Fiskets Gang“, der fortsætter:
FISK FOR CA. 3 MILLIARDER KR.
Produktionsværdien af fisken er
imidlertid ikke steget i forhold til
fangstmængden, fordi produkterne af
sild giver mindre udbytte end andre
fiskeprodukter. Produktionsværdien
af fisk var på ca. tre milliarder is-
landske kroner i 1961 og sandsynligvis
7—8 procent større sidste år. Til sam-
menligning kan oplyses, at forbruget
havde dårligere vejrforhold sidste år.
Det gav bl. a. mindre hø end sædvan-
ligt. Alligevel steg mælkeproduktio-
nen med ca. otte procent, men kød-
produktionen gav betydelig mindre.
Industriproduktionen og byggevirk-
somheden har været noget større end
året før. Der skete også en bedring
med bytteforholdet over for udlandet.
Man regner med, at nationalindtægten
steg med 4—5 procent fra året før, el-
ler med 2—3 procent pr. indbygger.
Eksporten udgjorde 3 milliarder og
618 millioner kr. mod 3 milliarder og
75 millioner kr. i 1961, hvilket er 543
millioner kr. eller ca. 17 procent mere
end året før. Stigningen er betydelig
større end stigningen af eksportvare-
produktionen, da lagrene blev øget
med ca. 250 millioner kr. i løbet af
1961 og ikke mere end ca. 25 millioner
kr. i 1962.
Importen udgjorde 3 milliarder og
843 miil. kr., en stigning på 621 mili.
kr. eller godt 19 procent. Importen af
skibe og flyvemaskiner, der var på
196 miil. kr., er medregnet.
FORBEDRING I VALUTASITUATIO-
NEN OG MINDRE GÆLD
TIL UDLANDET
Ifølge ovenstående tal vil handels-
balancen give et underskud på ca.
224 mili. kr. mod ca. 147 mili. kr. i
1961. Men sammenligner man handels-
balancen på grundlag af fobværdien —
også for importen — bliver resultatet
et overskud på ca. 107 miil. kr. i 1961
og ca. 160 miil. kr. sidste år. Island
indtjente 1 milliard 157 miil. kr. i
udenlandsk valuta i 1961. Disse ind-
tægter gik betydelig op sidste år.
Driftsbalancen over for udlandet
er anslået til ca. 230 mili. kr.s
overskud, eller lidt højere end i
1961, da overskuddet var på 218
mili. kr. Island har ikke haft un-
derskud i sine løbende udbetalin-
ger sidste år — for første gang si-
den krigen. I indeværende år reg-
nes der med et underskud på grund
af større import af skibe og andre
investeringsvarer, selv om denne
del af importen i stor udstrækning
finansieres ved lån. Man går i øv-
rigt ud fra, at importen i al almin-
delighed vil fortsætte med at stige.
Valutaoverskuddet i 1962 bevirkede
en reduktion af nettogælden til udlan-
det. Tilbagebetalingerne af udenland-
ske lån har således været større end
tilgangen af nye lån. Islands tilgode-
havender i udlandet er også steget, og
bankernes valutabeholdninger er ble-
vet forbedret med 485 miil. kr. indtil
slutningen af november, og der er sket
en yderligere forbedring med over
100 mili. kr. i december. Tilgodeha-
vender i udenlandsk valuta er steget
meget mere end overskuddet på
driftsbalancen. Grunden hertil er, at
udenlandske tilskud er inkluderet i
valutabeholdningen. Desuden er kre-
ditter i forbindelse med importen gået
en del op.
Valutabeholdningen er nu på godt
og vel en milliard kr. og hævdes at
være en forsvarligt minimumsstør-
relse. Beløbet svarer til ca. tre måne-
ders import.
USA ER DEN VIGTIGSTE AFTAGER
AF FROSNE FILET ER
Eksporten af torsk har ikke ændret
sig ret meget, undtagen for frosset
filet. Frosset filet-eksporten steg såle-
des med godt og vel 30 procent og er
som før Islands vigtigste indtægtskil-
de. Der gik ganske vist en mindre del
af fangsten til frysning, men grunden
til den større eksport er lagrene fra
1961, der næsten blev tømt sidste år.
I første halvdel af 1961 blev der ikke
eksporteret frosset fisk til Sovjetunio-
nen, da man ikke kunne blive enige
om prisen. Derfor var eksporten til
Sovjetunionen kun på 5.800 tons til
slutningen af november 1961. USA er
den vigtigste aftager af frosset filet,
og salget er steget i de sidste to år.
Til slutningen af november kom den
op på 20.600 tons mod 18.600 tons året
før. England kommer på trediepladsen
som aftager af frosset filet med 8200
tons mod 7200 tons i 1961. Af sidste års
eksport til England blev 2.600 tons
solgt som helfrosne fisk. Eksporten til
de andre europæiske lande var på ca.
1400 tons, eller omtrent det samme
som året før. Eksporten til Tjekkoslo-
vakiet faldt fra 2400 tons til 1400 tons.
Priserne på frosset fisk oplyses at
have været stigende.
Klipfiskeproduktionen bliver mindre
og mindre for hvert år. Størsteparten
af klipfisken går til Brasilien, mens
den tidligere betydelige eksport til
Cuba helt er ophørt. Priserne på klip-
fisken er uforandrede.
Salget af ubehandlet saltfisk er sta-
dig stor. De vigtigste markeder er
Sydeuropa, England og Vesttyskland.
Eksporten til Spanien er steget en del,
mens eksporten til Portugal er gået
ned. Priserne på saltfisk er steget
ubetydeligt.
Lager af
TRÆLAST — TØMMER — kalmarfyr — velbehandlet
snedkerifyr.
FINERER, danske og udenlandske.
BANGKOK TEAK, TABASCO MAHOGNI, JAPANSK
EG, PADUAK og andre udenlandske træsorter.
EUROPÆISK LØVTRÆ.
BØG, EG, ASK og andre danske træsorter.
GLATTE DØRE — fionia — vedex.
MØBELPLADER — fionia — ge-ge — Spaandex —
Bison — Rexboard.
KRYDSFINER — birk, bøg, fyr, eg, elm, teak og
mahogni.
BODEX vandfast — GIPSPLADER.
PLASTIKPLADER hervinex — køkkenbordsplader —
neoprenlim.
PANALUX plasticemaillerede vægplader.
TRÆFIBERPLADER — hårde, bløde, perforerede.
JUNCKERS BØGEPARKET — fionia parket.
GLASULD — ROCKWOOL.
Specialitet: AZOBE havnetømmer.
TØRRESTUER.
De er sikker på topkvalifet i velbe-
handlet hårdt træ, tømmer, døre,
gulve og isolationsmaterialer, når
De køber hos os.
uvavtine pisiguvit Kularisångilat pit-
sauvdluinarxigsårtunik pfsavdlutit xi-
ssungnik méngertunik suliarivdluag-
kanik, xuagssugtunik, matunik, na-
tigssanik oxorsaufigssanigdlo.
Der er sket en stor eksportsligning, selv om torskefiskeriet gav mindre
udbytte på grund af frawlerstrejken ★ Sildefiskeriet var meget stort, og
lagrene fra 1961 blev næsten fømf ★ Frosset fisk-produktionen giver
stadig de største indtægter Gælden reduceret og valutasituationen
forbedret
ngårtumik HELLESENip batterianik
orssoKartikugko Kularisångilat Kåu-
martartoK pissusigssamisut ikumasi-
nåusassoK.
M. H. KRAUSE
Træ- & Finerhandel A/S, Sfrandiodsvef 61, København S
Telefon Sundby 9505* — Telegramadr.: DRYWOOD
20