Atuagagdliutit - 18.07.1963, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 103-at
sisamångorneK 18. juli 1963
Nr. 15
Skolehjemmet i K’agssiarssuk
er alt for lille fra starten
I mange år har man heroppe gjort
store anstrengelser for at give fåre-
holderbørnene en bedre undervisning.
Man har forsøgt sig med vandrelæ-
rere, og nogle fåreholdere har sendt
deres børn til byerne, når de kan bo
hos slægtninge eller bekendte, for at
de kan gå i skole. I flere år har man
haft planer om at opføre skolehjem
tor fåreholderbørn. Et sådant hjem
hlev taget i brug i begyndelsen af ja-
nuar i år i K’agssiarssuk med plads til
otte børn.
Som bekendt blev der fundet nogle
skeletter, da håndværkerne begyndte
at grave grunden til det nye skole-
hjem ud. Senere blev der foretaget ud-
gravninger fra Nationalmuseet, der
førte til opdagelsen af den ældste kir-
ke i Norden, Tjorhildes kirke. Funde-
ne fra nordbotiden førte til, at skole-
hjemmet blev opført sydøst for sko-
lekapellet og ikke vest for dette.
Skolehjemmet er en nydelig lille
bygning, der bliver ledet af Dorthea
Motzfeldt. Under besøget på hjemmet
fortalte frk. Motzfeldt, at hun har 8
børn fra de nærmeste fåreholderplad-
ser, og de kom den 13. januar i år.
To børn kommer fra Ivnerulalik, to
fra TasiussaK, to fra K’ordlortoK og to
fra K’ingua. Det har vist sig, at skole-
hjemmet er for lille. I sommer skal
der laves et værelse mere, så der bli-
ver fem værelser til børnene. Det stør-
ste rum i hjemmet benyttes som klas-
seværelse og spisestue. I husets syd-
ende er der et værelse til lederen og
et køkken, og i nordenden er der bryg-
gers og brændselsrum.
Skolehjemmet er noget utæt. Når
det stormer fra sydost, løber vandet
ind gennem vinduer og døren, og be-
boerne kan ikke få varmen. Der er
håb om, at huset bliver tæt, når det
bliver efterrepareret, muligvis i løbet
af sommeren. Lederen af hjemmet hå-
ber også, at hun får opbevaringsmu-
ligheder for proviant, som skal kunne
holde sig i længere tid, et værelse til
hjemmets kivfak og et bruseanlæg,
som hun har fået lovning på, men som
endnu ikke var installeret, da vi be-
søgte hjemmet.
K'agssiarssungme skolehjem — igdlo
tåkajåK, pukifsumik Kalialik sigssamut
KanigtoK åssilissap KerKanit talerpig-
dliulårtoK inigeKissoK.
Skolehjemmet i K'agssiarssuk — det
er den lange bygning med fladt tag
nærmest stranden.
nunavtine nakorsat
peKatigingortut
nakorsat atautsimineråne nunavtine nakorsat peKatigigfeKaler-
put Danmarkime nakorsat penatigigfianut atassumik. penati-
gigfigtåp nunavtmut ministereKarfik akigssautit pivdlugit
atautsiméKatigissartugssauvå.
K’agssiarssungme skolehjemme
autdlarnaumit mikivatdlårpoK
sapåtip akunerane kingugdlerme di-
striktine nakorsat atautsimineråne
Nungme pilersitsissonarpoK nakorsat
PeKatigigfiånik. tåssunga nakorsat 'ta-
med. vetr. Kjeld Wamberg.
Urnassut nakorsat ministeriap nunav-
tmut autdlartitagå.
Piarmik* ilaussortångorsinåuput nu-
navtinut nakorsauneK kisime pinane,
tåuna tjenestemandiugame. penatigig-
maligtarissagssanåsaoK isumagi-
savdlugulo akigssautit ministerejtar-
Hngmut isumaKatigingniutigineKar-
tarnigssat. autdlarnivdlune general-
torsamlingeKarnigssamut atatitdlugo
dr- Holst Danmarkime nakorsat pe-
KatigigfiåningånérsoK aggersimavoK
PeKatigigfigtåp årKigssuneKarnigssa-
ne ikiukiartordiune.
nakorsat peieatigigfiåne besty-
relsimut ilaussortångortut ukuput:
nakorsaK Rahbek sujuligtaissuv-
dlune, ilaussortauvdlutigdlo nakor-
saK Gerdes, nakorsauneK Kalbak
åma nakorsaunerup tugdlia Dar-
mann.
nunavtine nakorsat tamatumunåkut
Mpagssånik atautsimiput, sujugdler-
katerssutdlutik Nungme 1960-ime.
Paatuma kingorna isumaliorKutigine-
KarpoK ukiut mardluk avdlortardlugit
atautsimitarnigssaK.
ivsaK atautsiminerme nunavtine na-
korsat amerdlanerit peKatåuput, tai-
^rågdlåt Thulemit, Angmagssalingmit,
Scoresbysundimit, Manitsumit Narssa-
rnitdlo nakorsat pinatik. åmåtaordle
nakorsat ingmikut iliniagaKartut Dan-
•harkimit aggersitat ilåuput, tåssa
■Danmark tamåkerdlugo peKatigigfiup
>,Grønland“ip sujuligtaissua nakorsau-
neK demensen, nakorsauneK Willy
Pam, siutit nakorsåt Vinkel Hansen
ama nerssutit nakorsåt Kjeld Wam-
berg.
kmgmit perdlerornerånik
kigdliliniarneK
nakorsat atautsimineråne ardlaling-
nik OKalugiartoKarpoK. nakorsauneK
Glemensenip erKartorpai tagpitsut a-
lornartorsiutait, imerajugtut påssune-
Kartarnerat åma silamikut amigartut
isumagineKarnerat, nakorsauneK
Damip OKalugiautigå nakorséungitsut
umarsainermik iliniartineKartarnerat.
siutit nakorsåt Hansen siutitigut ase-
rutornernik erKartuivoK, dr. Wam-
bergilo trikineKalersarnermik.
atautsiminerup kingorna dr. Wam-
berg Thulemut autdlarpoK Kingmit
perdlerortarnerat kigdlilivfiginiardlu-
go sule angnerussumik årKigssussisi-
naunigssau påsiniaivfigiartordlugo.
Dronning Ingrids Hospitalime na-
korsaunerit pingasut, Olav Povlsen,
P. Krebs Lange åma K. Kalbak OKa-
lugiarput nunavtine pilagtaissarner-
mik, tuberkulosimut tungatitdlugo tai-
ssariaKartunik åma nuname kinguar-
simassume bakteriatigut ajornartor-
siutinik.
åmåtaordle landshospitalip ingmi-
kortue nakorsat misigssuatårpait nu-
navtinutdlo nakorsauneKarfik akune-
rit pingasut atautsiméKatigalugo.
Nungme seminariame atuartitsine-
rup arKigssuterKingneKarnigssanik pi-
lerssårut måna taimaitineKaratdlar-
poK. isumaliorKutigineKarsimagaluar-
ministerit pinga-
sut tikerårtut
Kalåtdlit-nunavtine ministcrinik tikerår-
toKarpok. tåssa erkartussissoKarnermut
tungassunut ministerc Hans Hækkerup nu-
lissartok, aulisarnermut tungassunut mi-
nistcrc panilissartok, ministererputdlo Mi-
kael Gam nulissartoK. åssilissame takune-
Karsinauvok ministerit Nungmut tikitdlu-
tik ilagsinekarnerat. ministererput nulialo
sårdliuput departementschef Eske Brun
Kitermingnititdlugo. tugdlerait erkartussi-
ssokarnermut tungassunut ministerip nu-
lia, ministere Hans Hækkerup, ministere
A. C. Normann panialo, ministerip agdlag-
tua Lassen kontorchefilo Brandsted.
ukiorpagssuångortune savautigdlit
méraisa pitsaunerussumik atuartine-
Karnigssåt angnertumik sulissutigine-
KarsimavoK. iliniartitsissut angalaor-
dlutik mérKanik atuartitsissartut OKå-
tårneKarsimassut ilagait, åmalo savau-
tigdlit ilaisa mérKati'k igdloKarfingnut
ingerdlatitarpait atuarniåsangmata
ilaKutamingne ilisarisimassamingnilu-
nit najugaKarsinaugångamik. ukiut
ardlaKartut ingerdlaneråne savautig-
dlit méraisa ineKarfigitigalugo atuar-
figisinaussåinik igdluliornigssaK oKat-
dlisigineKartarpoK, igdlulo taimåitoK
ukioK januarip autdlartisimalernerane
Pok nunavtine iliniartitsissugssanik
atuartitsineK Danmarkimisut angner-
tutigissungortincKåsassoK. tamatumi-
nga migssingersersut aussamut iands-
rådimut sarKumiutigssamårneKarpoK
isumaliorKutigineKarsimagaluarpor-
dio tamåna inatsisikut akuerineKångi-
kaluartoK ingmikut akuerssissuteKar-
nikut ukiamut atortugssångortiniar-
dlugo.
pilerssårut taimaitineKarsimangmat
sujugdlermik pissutauvoK nåmagtunik
iliniartugssaKarslnaunerup nalorni-
nartoKartineKarnera, skoledirektør
Chr. Berthelsen OKarpoK. realistit ama
avdlanik iliniagaKartugssat amerdlagi-
ssagssåungitdlat. nunavtine iliniartit-
sissut atuartarnerat pitsångorsaivfigi-
neKåsagpat iliniartungortugssat piu-
mavfigineKarnerat åma angnerulersa-
K’agssiarssungme atorneKalersimavoK
mérKanit arfineK-pingasunit najorne-
KartoK.
ilisimaneKarungnarsivoK K’agssiar-
ssungme skolehjemip tungavigsså ag-
ssangneKalermat sulissartut inuit saor-
ninik navssårtut. kingusingnerussukut
igdlukusiortunik agssaissoKarpoK
Danmarkime katerssugausivit angner-
ssånit autdlartitanit sujulerssorneKar-
tunik. agssainertigut navssårineKar-
poK nunane avangnardliunerussune o-
Kalugfit pisoKaunerssarisimassåt,
Tjodhildip OKalugfia. Kavdlunåtsiait
nalånit pissut navssårineKarmata sko-
riaKarpoK. ukioK måna inusugtut tat-
dlimat Nungme seminariame manåkut
åndgssussineK atordlugo atuartugssa-
tut piukuneKarsimåput. avdlat tatdli-
mat Danmarkime seminariane atuali-
savdlutik piukuneKartut iliniariartor-
Kigdlutik avalagtugssåuput.
Nungme iliniartitsissut rådiata tai-
matut årKigssussinigssaK åma nangå-
nartoKartisimavå?
politikimut tungassoK
— seminariame atuarnerup nutar-
(Ktlp. 3-me nangisaoK).
Planen om nyordningen på semi-
nariet i Godthåb er nu foreløbig op-
givet. Det har været meningen, at læ-
reruddannelsen i Grønland skal gøres
på højde med seminarieuddannelsen
i Danmark. Et udkast herom påtæn-
kes forelagt landsrådet i sommer, og
man har overvejet muligheden af at
igangsætte udkastet ved særlig tilla-
Tre ministre på besøg
Grønland har ministerbesøg. Det er justits-
minister Hans Hækkerup med frue, fiskeri-
minister A. C. Normann med datter og
gronlandsminister Mikael Gam med frue.
Billedet er taget ved modtagelsen i Godthåb.
Grønlandsministeren med frue og departe-
mentschef Eske Brun imellem står forrest.
Så kommer fru justitsminister Hækkerup,
justitsminister Hans Hækkerup, fiskerimini-
ster A. C. Normann og hans datter, mini-
stersekretær Lassen og kontorchef Brønd-
sted. Ministrene skal bl. a. til 200-års byjubi-
læum i Umanak og Egedesminde.
lehjemip OKalugfiutigalune atuarfiu-
ssup kitåtungåne pinane kujatånile
kangiatungåne sananeKarpoK.
mérKat ineKarfigalugulo nerissa-
Karfiat igdluvoK angingitsoK, kussa-
nartordle Dorthea Motzfeldtimit su-
julerssorneKartoK. igdlup Kimerdlor-
■nerane frk. Motzfeldt OKalugtuarpoK
K’agssiarssungmit ungasigsorssungit-
sume savautigdlit mérait arfineK-pi-
ngasut ukioK januarip 13-iånit skole-
hjemime najugaKalersut. mérKat mar-
dluk Ingnerulalingmit, mardluk Tasiu-
ssamit, mardluk K’ordlortumit mar-
dlugdlo K’inguanit pissuput. skole-
hjerne mikivatdlårtoK påsineKarsima-
vok, aussardlo måna mérKat inait si-
samaussut atautsimik ilaneKartug-
ssåuput. igdlume init angnerssåt a-
tuarfiussarpoK nerissarfiuvdlunilo. ig-
dlup kujåmut isuane ,pissortaK ine-
KarpoK, igavfik inip tåussuma silatå-
tungånitdlune. igdlup avangnamut
isuaniput errorsissarfik aumarssuau-
sivigdlo.
skolehjeme uvsikujugtuvoK, nigger-
sitdlugo imeK igalåtigut matukutdlo
ilungmortardlune, kiagsarnerdlo ajor-
narsissardlune. neriutigineKarpoK au-
ssaK månåusagunartoK misigssorneKå-
sagune uvsigsarneKarumårtoK. pissor-
taussup neriutigåtaoK nerissagssanut
uningatitagssanut torKorsivigisinau-
ssaminik peKalerumårdlune, kivfartik
initårumårtOK åmalo kågtitsivdlune
uvfartarfik neriorssutigineKarsima-
ssok takuniainivta nalåne sule ikune-
KarsimångitsoK pigssarsiarineKaru-
mårtoK.
delse til efteråret, selv om det ikke
er vedtaget ved lov.
— At man har opgivet planen skyl-
des først og fremmest usikkerhed
med hensyn til elevmaterialet, udtaler
skoledirektør Chr. Berthelsen. Elev-
materialet til seminariet er begræn-
set. Antallet af realister, som også skal
ud i andre uddannelsesformer, er ikke
stort. Hvis vi skal hæve læreruddan-
nelsen i Grønland, skal vi også hæve
optagelsesbetingelserne. I år har man
anbefalet fem unge mennesker til ud-
dannelse på seminariet i Godthåb un-
der den nuværende ordning. Andre
fem, som opfylder betingelserne for
optagelse på et dansk seminarium, vil
blive sendt til videreuddannelse i
Danmark.
AF POLITISK KARAKTER
— Lærerrådet i Godthåb har også
(Fortsættes side 3).
seminariame ilmiarnerunigssamik
pilerssårut måna taimaitineKartoK
nåmagtunik ilmiartugssaKarnigssamik nalornissornen tamatu-
munga pissutausson, åmale taimatut årKigssussinigssaK Nung-
me lærerrådip nangånartoKartikå.
Planen om nyordningen
på seminariet opgivet
Det skyldes usikkerhed med hensyn til elevmaterialet. Lærerrådet i
Godthåb har også udtrykt betænkeligheder