Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 18.07.1963, Qupperneq 1

Atuagagdliutit - 18.07.1963, Qupperneq 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 103-at sisamångorneK 18. juli 1963 Nr. 15 Skolehjemmet i K’agssiarssuk er alt for lille fra starten I mange år har man heroppe gjort store anstrengelser for at give fåre- holderbørnene en bedre undervisning. Man har forsøgt sig med vandrelæ- rere, og nogle fåreholdere har sendt deres børn til byerne, når de kan bo hos slægtninge eller bekendte, for at de kan gå i skole. I flere år har man haft planer om at opføre skolehjem tor fåreholderbørn. Et sådant hjem hlev taget i brug i begyndelsen af ja- nuar i år i K’agssiarssuk med plads til otte børn. Som bekendt blev der fundet nogle skeletter, da håndværkerne begyndte at grave grunden til det nye skole- hjem ud. Senere blev der foretaget ud- gravninger fra Nationalmuseet, der førte til opdagelsen af den ældste kir- ke i Norden, Tjorhildes kirke. Funde- ne fra nordbotiden førte til, at skole- hjemmet blev opført sydøst for sko- lekapellet og ikke vest for dette. Skolehjemmet er en nydelig lille bygning, der bliver ledet af Dorthea Motzfeldt. Under besøget på hjemmet fortalte frk. Motzfeldt, at hun har 8 børn fra de nærmeste fåreholderplad- ser, og de kom den 13. januar i år. To børn kommer fra Ivnerulalik, to fra TasiussaK, to fra K’ordlortoK og to fra K’ingua. Det har vist sig, at skole- hjemmet er for lille. I sommer skal der laves et værelse mere, så der bli- ver fem værelser til børnene. Det stør- ste rum i hjemmet benyttes som klas- seværelse og spisestue. I husets syd- ende er der et værelse til lederen og et køkken, og i nordenden er der bryg- gers og brændselsrum. Skolehjemmet er noget utæt. Når det stormer fra sydost, løber vandet ind gennem vinduer og døren, og be- boerne kan ikke få varmen. Der er håb om, at huset bliver tæt, når det bliver efterrepareret, muligvis i løbet af sommeren. Lederen af hjemmet hå- ber også, at hun får opbevaringsmu- ligheder for proviant, som skal kunne holde sig i længere tid, et værelse til hjemmets kivfak og et bruseanlæg, som hun har fået lovning på, men som endnu ikke var installeret, da vi be- søgte hjemmet. K'agssiarssungme skolehjem — igdlo tåkajåK, pukifsumik Kalialik sigssamut KanigtoK åssilissap KerKanit talerpig- dliulårtoK inigeKissoK. Skolehjemmet i K'agssiarssuk — det er den lange bygning med fladt tag nærmest stranden. nunavtine nakorsat peKatigingortut nakorsat atautsimineråne nunavtine nakorsat peKatigigfeKaler- put Danmarkime nakorsat penatigigfianut atassumik. penati- gigfigtåp nunavtmut ministereKarfik akigssautit pivdlugit atautsiméKatigissartugssauvå. K’agssiarssungme skolehjemme autdlarnaumit mikivatdlårpoK sapåtip akunerane kingugdlerme di- striktine nakorsat atautsimineråne Nungme pilersitsissonarpoK nakorsat PeKatigigfiånik. tåssunga nakorsat 'ta- med. vetr. Kjeld Wamberg. Urnassut nakorsat ministeriap nunav- tmut autdlartitagå. Piarmik* ilaussortångorsinåuput nu- navtinut nakorsauneK kisime pinane, tåuna tjenestemandiugame. penatigig- maligtarissagssanåsaoK isumagi- savdlugulo akigssautit ministerejtar- Hngmut isumaKatigingniutigineKar- tarnigssat. autdlarnivdlune general- torsamlingeKarnigssamut atatitdlugo dr- Holst Danmarkime nakorsat pe- KatigigfiåningånérsoK aggersimavoK PeKatigigfigtåp årKigssuneKarnigssa- ne ikiukiartordiune. nakorsat peieatigigfiåne besty- relsimut ilaussortångortut ukuput: nakorsaK Rahbek sujuligtaissuv- dlune, ilaussortauvdlutigdlo nakor- saK Gerdes, nakorsauneK Kalbak åma nakorsaunerup tugdlia Dar- mann. nunavtine nakorsat tamatumunåkut Mpagssånik atautsimiput, sujugdler- katerssutdlutik Nungme 1960-ime. Paatuma kingorna isumaliorKutigine- KarpoK ukiut mardluk avdlortardlugit atautsimitarnigssaK. ivsaK atautsiminerme nunavtine na- korsat amerdlanerit peKatåuput, tai- ^rågdlåt Thulemit, Angmagssalingmit, Scoresbysundimit, Manitsumit Narssa- rnitdlo nakorsat pinatik. åmåtaordle nakorsat ingmikut iliniagaKartut Dan- •harkimit aggersitat ilåuput, tåssa ■Danmark tamåkerdlugo peKatigigfiup >,Grønland“ip sujuligtaissua nakorsau- neK demensen, nakorsauneK Willy Pam, siutit nakorsåt Vinkel Hansen ama nerssutit nakorsåt Kjeld Wam- berg. kmgmit perdlerornerånik kigdliliniarneK nakorsat atautsimineråne ardlaling- nik OKalugiartoKarpoK. nakorsauneK Glemensenip erKartorpai tagpitsut a- lornartorsiutait, imerajugtut påssune- Kartarnerat åma silamikut amigartut isumagineKarnerat, nakorsauneK Damip OKalugiautigå nakorséungitsut umarsainermik iliniartineKartarnerat. siutit nakorsåt Hansen siutitigut ase- rutornernik erKartuivoK, dr. Wam- bergilo trikineKalersarnermik. atautsiminerup kingorna dr. Wam- berg Thulemut autdlarpoK Kingmit perdlerortarnerat kigdlilivfiginiardlu- go sule angnerussumik årKigssussisi- naunigssau påsiniaivfigiartordlugo. Dronning Ingrids Hospitalime na- korsaunerit pingasut, Olav Povlsen, P. Krebs Lange åma K. Kalbak OKa- lugiarput nunavtine pilagtaissarner- mik, tuberkulosimut tungatitdlugo tai- ssariaKartunik åma nuname kinguar- simassume bakteriatigut ajornartor- siutinik. åmåtaordle landshospitalip ingmi- kortue nakorsat misigssuatårpait nu- navtinutdlo nakorsauneKarfik akune- rit pingasut atautsiméKatigalugo. Nungme seminariame atuartitsine- rup arKigssuterKingneKarnigssanik pi- lerssårut måna taimaitineKaratdlar- poK. isumaliorKutigineKarsimagaluar- ministerit pinga- sut tikerårtut Kalåtdlit-nunavtine ministcrinik tikerår- toKarpok. tåssa erkartussissoKarnermut tungassunut ministerc Hans Hækkerup nu- lissartok, aulisarnermut tungassunut mi- nistcrc panilissartok, ministererputdlo Mi- kael Gam nulissartoK. åssilissame takune- Karsinauvok ministerit Nungmut tikitdlu- tik ilagsinekarnerat. ministererput nulialo sårdliuput departementschef Eske Brun Kitermingnititdlugo. tugdlerait erkartussi- ssokarnermut tungassunut ministerip nu- lia, ministere Hans Hækkerup, ministere A. C. Normann panialo, ministerip agdlag- tua Lassen kontorchefilo Brandsted. ukiorpagssuångortune savautigdlit méraisa pitsaunerussumik atuartine- Karnigssåt angnertumik sulissutigine- KarsimavoK. iliniartitsissut angalaor- dlutik mérKanik atuartitsissartut OKå- tårneKarsimassut ilagait, åmalo savau- tigdlit ilaisa mérKati'k igdloKarfingnut ingerdlatitarpait atuarniåsangmata ilaKutamingne ilisarisimassamingnilu- nit najugaKarsinaugångamik. ukiut ardlaKartut ingerdlaneråne savautig- dlit méraisa ineKarfigitigalugo atuar- figisinaussåinik igdluliornigssaK oKat- dlisigineKartarpoK, igdlulo taimåitoK ukioK januarip autdlartisimalernerane Pok nunavtine iliniartitsissugssanik atuartitsineK Danmarkimisut angner- tutigissungortincKåsassoK. tamatumi- nga migssingersersut aussamut iands- rådimut sarKumiutigssamårneKarpoK isumaliorKutigineKarsimagaluarpor- dio tamåna inatsisikut akuerineKångi- kaluartoK ingmikut akuerssissuteKar- nikut ukiamut atortugssångortiniar- dlugo. pilerssårut taimaitineKarsimangmat sujugdlermik pissutauvoK nåmagtunik iliniartugssaKarslnaunerup nalorni- nartoKartineKarnera, skoledirektør Chr. Berthelsen OKarpoK. realistit ama avdlanik iliniagaKartugssat amerdlagi- ssagssåungitdlat. nunavtine iliniartit- sissut atuartarnerat pitsångorsaivfigi- neKåsagpat iliniartungortugssat piu- mavfigineKarnerat åma angnerulersa- K’agssiarssungme atorneKalersimavoK mérKanit arfineK-pingasunit najorne- KartoK. ilisimaneKarungnarsivoK K’agssiar- ssungme skolehjemip tungavigsså ag- ssangneKalermat sulissartut inuit saor- ninik navssårtut. kingusingnerussukut igdlukusiortunik agssaissoKarpoK Danmarkime katerssugausivit angner- ssånit autdlartitanit sujulerssorneKar- tunik. agssainertigut navssårineKar- poK nunane avangnardliunerussune o- Kalugfit pisoKaunerssarisimassåt, Tjodhildip OKalugfia. Kavdlunåtsiait nalånit pissut navssårineKarmata sko- riaKarpoK. ukioK måna inusugtut tat- dlimat Nungme seminariame manåkut åndgssussineK atordlugo atuartugssa- tut piukuneKarsimåput. avdlat tatdli- mat Danmarkime seminariane atuali- savdlutik piukuneKartut iliniariartor- Kigdlutik avalagtugssåuput. Nungme iliniartitsissut rådiata tai- matut årKigssussinigssaK åma nangå- nartoKartisimavå? politikimut tungassoK — seminariame atuarnerup nutar- (Ktlp. 3-me nangisaoK). Planen om nyordningen på semi- nariet i Godthåb er nu foreløbig op- givet. Det har været meningen, at læ- reruddannelsen i Grønland skal gøres på højde med seminarieuddannelsen i Danmark. Et udkast herom påtæn- kes forelagt landsrådet i sommer, og man har overvejet muligheden af at igangsætte udkastet ved særlig tilla- Tre ministre på besøg Grønland har ministerbesøg. Det er justits- minister Hans Hækkerup med frue, fiskeri- minister A. C. Normann med datter og gronlandsminister Mikael Gam med frue. Billedet er taget ved modtagelsen i Godthåb. Grønlandsministeren med frue og departe- mentschef Eske Brun imellem står forrest. Så kommer fru justitsminister Hækkerup, justitsminister Hans Hækkerup, fiskerimini- ster A. C. Normann og hans datter, mini- stersekretær Lassen og kontorchef Brønd- sted. Ministrene skal bl. a. til 200-års byjubi- læum i Umanak og Egedesminde. lehjemip OKalugfiutigalune atuarfiu- ssup kitåtungåne pinane kujatånile kangiatungåne sananeKarpoK. mérKat ineKarfigalugulo nerissa- Karfiat igdluvoK angingitsoK, kussa- nartordle Dorthea Motzfeldtimit su- julerssorneKartoK. igdlup Kimerdlor- ■nerane frk. Motzfeldt OKalugtuarpoK K’agssiarssungmit ungasigsorssungit- sume savautigdlit mérait arfineK-pi- ngasut ukioK januarip 13-iånit skole- hjemime najugaKalersut. mérKat mar- dluk Ingnerulalingmit, mardluk Tasiu- ssamit, mardluk K’ordlortumit mar- dlugdlo K’inguanit pissuput. skole- hjerne mikivatdlårtoK påsineKarsima- vok, aussardlo måna mérKat inait si- samaussut atautsimik ilaneKartug- ssåuput. igdlume init angnerssåt a- tuarfiussarpoK nerissarfiuvdlunilo. ig- dlup kujåmut isuane ,pissortaK ine- KarpoK, igavfik inip tåussuma silatå- tungånitdlune. igdlup avangnamut isuaniput errorsissarfik aumarssuau- sivigdlo. skolehjeme uvsikujugtuvoK, nigger- sitdlugo imeK igalåtigut matukutdlo ilungmortardlune, kiagsarnerdlo ajor- narsissardlune. neriutigineKarpoK au- ssaK månåusagunartoK misigssorneKå- sagune uvsigsarneKarumårtoK. pissor- taussup neriutigåtaoK nerissagssanut uningatitagssanut torKorsivigisinau- ssaminik peKalerumårdlune, kivfartik initårumårtOK åmalo kågtitsivdlune uvfartarfik neriorssutigineKarsima- ssok takuniainivta nalåne sule ikune- KarsimångitsoK pigssarsiarineKaru- mårtoK. delse til efteråret, selv om det ikke er vedtaget ved lov. — At man har opgivet planen skyl- des først og fremmest usikkerhed med hensyn til elevmaterialet, udtaler skoledirektør Chr. Berthelsen. Elev- materialet til seminariet er begræn- set. Antallet af realister, som også skal ud i andre uddannelsesformer, er ikke stort. Hvis vi skal hæve læreruddan- nelsen i Grønland, skal vi også hæve optagelsesbetingelserne. I år har man anbefalet fem unge mennesker til ud- dannelse på seminariet i Godthåb un- der den nuværende ordning. Andre fem, som opfylder betingelserne for optagelse på et dansk seminarium, vil blive sendt til videreuddannelse i Danmark. AF POLITISK KARAKTER — Lærerrådet i Godthåb har også (Fortsættes side 3). seminariame ilmiarnerunigssamik pilerssårut måna taimaitineKartoK nåmagtunik ilmiartugssaKarnigssamik nalornissornen tamatu- munga pissutausson, åmale taimatut årKigssussinigssaK Nung- me lærerrådip nangånartoKartikå. Planen om nyordningen på seminariet opgivet Det skyldes usikkerhed med hensyn til elevmaterialet. Lærerrådet i Godthåb har også udtrykt betænkeligheder

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.