Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 18.07.1963, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 18.07.1963, Blaðsíða 20
 £p\ Trawlspillet med brudsikre ståltromler Vore spil har bestået sin prøve gennem årtier i mange hundrede anlæg med de bedste resultater. Køb det originale A.J.S. TRAWLSPIL kilisautinut amorutit napissugssåungitsunik kåvigtugdlit uvagut amfirutautivut ukiorpå- lugssuarne tamalårpagssuartigut atorneicardlutik misiligarneKarsi- måput ajiingitdluinartumlk taku- titaKarsimavdlutik. A.J.S.-ip kilisautinut amorutai pisiariniarsigik ANDR. JENSEN SØNNER . Specialfabrik for frawl- og vådspil Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil" de danske og grønlandske lærere, der skal arbejde sammen på skolerne. De er i dag den egentlige kontaktflade. Jeg kan ikke se rettere, end det ville være meget bedre at søge at forbedre det eksisterende seminarium inden for den nuværende lovs rammer — og det kan udmærket gøres, og så fremover stadig tillade de kvalificerede reali- ster, der ønsker at blive lærere, at rejse til Danmark til læreruddannel- se. Man skal heller ikke overse, at den økonomiske skitse, som G-60 er standset ved, og som ser ud til at gå igennem, betyder, at de grønlandsk- uddannede lærere vil få betydelig bedre økonomiske kår, mens de danskuddannede grønlændere vil bli- ve beskåret muligheden for at blive i Danmark en årrække for senere at blive udsendte lærere. Hvis udvalget ønsker at opnå begge sine mål, nemlig at skaffe flere læ- rere, og lærere, hvis uddannelse skul- le være af dansk standard, må man nøjes med en formel ligestilling, idet man kan knibe øjnene i ved optagel- sen og ved prøverne. Men et sådant skel mellem reel og formel ligestilling vil hurtigt vise sig at vække berettiget harme og give store problemer. Poul Bo Christensen. Torskefiskeriet På grund af de usædvanlig kolde forårsmåneder blev bundgarnsfiske- riet en stor skuffelse. Opgørelsen over torskefiskeriet pr. 1. juli i år viste, at der var tale om en nedgang på næsten 3.500 tons i forhold til indhandlingen på samme tidspunkt sidste år. Total- indhandlingen pr. 1. juli er på 5.923 tons. Til saltning er der indhandlet 3.222 tons. Det er en nedgang på 2.394 tons. Til tørring er der indhandlet 1.154 tons og til filettering 1.547 tons. Følgende resultater er opnået i de forskellige distrikter: CO CO cn •I- C4 CO 05 »5 c/j ^ C/J , • C n ° »4-> + 2 £ ° Nanortalik 394 388 +6 Julianehåb 2.166 1.909 -1-257 NarssaK 308 556 + 248 Frederikshåb 2.046 887 -1-1.158 Godthåb 1.386 729 -1-657 Sukkertoppen 1.721 935 -1-786 Holsteinsborg 1.308 324 +984 Angmagssalik 31 195 + 164 9.360 5.923 +3.437 Det nye seminarium i Godthåb narium, der skal have dansk stan- dard. Jeg har foretaget en undersøgelse af de realeksamens resultater, samtlige seminarieelever har opnået i den pe- riode, hvor det nye seminarium har virket, nemlig fra 1957. Den ser såle- des ud: Kvotient ved Grønlandsk Dansk realeksamen sem. sem. 11,00—11,99 1 • 0 12,00—12,50 5 0 12.51— 12,99 6 0 13,00—13,50 17 1 13.51— 13,99 5 7 14,00—15,00 0 2 Statistikken viser klart, at det er to forskellige grupper, der har fået de to forskellige uddannelser, og hvis man ønsker at fastholde kravet om dansk standard, må man udelukke en stor del af realisterne, der vil være lærere, fra denne mulighed, og den grønlandske skole må undvære en værdifuld gruppe lærere. Nogle få af de lærere, der er blevet uddannet i Godthåb, har senere søgt optagelse på dansk seminarium, og er blevet optaget. Nogle har dog måttet gennemgå præparandklasser først, og det viser vel tydeligst, at der virkelig er tale om to grupper. Det er også almindelig bekendt, at det er et udbredt og naturligt ønske for realisterne at komme til Danmark på uddannelse, og det vil ikke virke tillokkende at stavnsbinde dem i Grønland. Godthåb er stadig en lille, meget provinsiel by, hvor der næppe findes en social og kulturel baggrund, der kan udvikle og modne de unge. Desuden har de fleste af eleverne i forvejen gået mindst 5 år i skolen i Godthåb, og ensformigheden vil blive voldsom. Især vil den nok virke slø- vende, hvad der er vor hidtidige er- faring. Det forlyder, at man gennem øko- nomiske dispositioner ønsker at for- hindre realister i at søge uddannelse på danske seminarier, hvis uddan- nelsen her bliver af samme kvalitet. Men det vil betyde, at vi fremover vil komme til at savne den allervær- difuldeste gruppe lærere, der nu fin- des i den grønlandske skole, nemlig den gruppe grønlændere, der har gået på dansk seminarium, og som kender begge milieuer, kulturer og sprog ind- gående. De vil fremover få større og større betydning som bindeled mellem Det er kendt, at der i vinteren 1962 —63 har været nedsat et arbejdsud- valg af grønlandsministeriet, der hav- de til opgave at udarbejde en skitse til en nyordning af læreruddannelsen i Grønland. Udvalgets tanker har været offent- liggjort af kontorchef Budde Lund såvel i A/G som sidst i tidsskriftet „Grønland", hvor gennemgangen slut- ter med følgende: „Det skulle gå meget galt, hvis ikke lovforslaget og forslaget til bekendt- gørelsen kan forelægges Grønlands landsråd til betænkning i samlingen 1963." Man kunne godt sige, at det ville være meget galt at forelægge lovfor- slaget for landsrådet nu til sommer. Det har nemlig ikke på noget tids- punkt været forelagt lærerrådet ved seminariet i Godthåb, og det er ingen hemmelighed, at der der findes meget delte meninger om det. Det er besyn- derligt, at man endnu ikke på noget tidspunkt har forelagt forslaget for den kreds af lærere, der må siges at være de egentlige sagkyndige på om- rådet. Sidste år indkaldte rektor på semi- nariet privat til nogle møder for in- teresserede, og det kunne se ud til, at rektors oplæg er blevet betragtet som en lærerrådsbeslutning, men hvis man ville gennemlæse „Skole og Kirke“s specialnummer om seminariet, ville man kunne se, at det kun er et op- læg, der ikke kunne samle nogen bred tilslutning under mødet. Da det nu kunne se ud til, at mi- nisteriet ikke har i sinde at forelægge lovudkastet for lærerne i Grønland, må man fra lærernes side selv gøre opmærksom på nogle af de ting, der er blevet fortiet, bevidst eller ube- vidst. Nyordningen af seminariet er ud- sprunget af ønsket om at skaffe Grøn- land flere grønlandsksprogede lærere, et ønske, som alle kan slutte sig til. Der var i 1962 slet ingen tilgang til seminariet, og det bevirkede, at man straks nedsatte det omtalte udvalg. Man vil meget nødigt se en 116-årig tradition for læreruddannelse i Grøn- land afbrudt, og det virker også gan- ske urimeligt på et tidspunkt, hvor man står over for store nye skoleop- gaver, og hvor man skulle have kan- didater til et seminarium i det stedse voksende antal realister. Udvalget har fundet ud af, at årsagen til den svig- tende tilgang er de lønmæssige vil- kår for de grønlandskuddannede læ- rere samt de nye spændende mulig- heder for uddannelse, som tilbydes realisterne. Man har derfor søgt at lave et se- minarium, der skulle afbøde de to første ulemper, idet man vil lave en læreruddannelse af dansk standard i Godthåb. Hvis dette lykkes, vil det naturligvis betyde, at de lærere, der uddannes der, vil blive lønmæssigt ligestillede med lærere uddannede i Danmark. Det skulle videre betyde, mener udvalget, at det ville blive mere til- lokkende at søge læreruddannelse, og der ville komme flere grønlandske læ- rere. Det ser rigtigt ud, men når man kender det nuværende seminarium, er det desværre ikke tilfældet. De realister, der i dag ønsker at blive lærere, har to muligheder. De kan enten søge på dansk seminarium, hvis deres realeksamen er så høj, at de kan blive optaget, eller de kan melde sig til det specielle seminarium, der nu findes i Godthåb, hvor de får en 3-årig, speciel uddannelse og kor- rekt lønnes parallelt med den danske småbørnslærer. Udvalget har bevidst eller ubevidst ganske overset den kendsgerning, at langt de fleste lærere der har fået uddannelse på det nu- værende seminarium i Godthåb, og som i praksis har vist sig meget vel- egnede, ikke havde haft nogen mulig- hed for at blive optaget på et semi- Valo er nu tilsat Nylon-Hvidt, et fantastisk nyt stof, der bevarer Deres nylon hvidt og klart. Deres ældre nylonting bliver ikke til at kende igen, nyt nylontøj holder sig strålende hvidt, og det kulørte bliver klart i farverne. - nylon - inuit KanortmartorssuaK Valo måna Nylon-Hvidt-mik akunexartalerpoK, nylon-imut KaKorttnartorujugssuarmik. pisokau- titit kussagtingåramik ilisarssaujungnaingajå- såput, nutåt KakorteKalutik åssigTngitsunigdlo kalipautigdlit kalipautait erssarigsivdlulnar- dlutik. bevarer Deres nylon strålende hvidt -og gør al Deres vask endnu renere Foruden tilsætningen af Nylon-Hvidt er det lykkedes at forøge de vaskeaktive stoffer i Valo, således at det er endnu bedre til at fjerne pletter, og tøjet bliver endnu hvidere og renere under alle vaskeforhold. - errortatit sule ipmerulfsåput Nylon-Hvidt-mik akussinerup saniatigut Valop errortanut ipérunartue sule kimigtortinekarsi- måput, tåima Valo simermautigssarkingneru- lerdlune ipérdnarnerulerdlunilo. III 1 : ■ ■ VALO VASKER HELT RENT VALO IPÉRUTITITSIVIGTARPOK n p | 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.