Atuagagdliutit - 18.07.1963, Qupperneq 20

£p\ Trawlspillet
med brudsikre ståltromler
Vore spil har bestået sin prøve
gennem årtier i mange hundrede
anlæg med de bedste resultater.
Køb det originale
A.J.S. TRAWLSPIL
kilisautinut amorutit
napissugssåungitsunik
kåvigtugdlit
uvagut amfirutautivut ukiorpå-
lugssuarne tamalårpagssuartigut
atorneicardlutik misiligarneKarsi-
måput ajiingitdluinartumlk taku-
titaKarsimavdlutik.
A.J.S.-ip kilisautinut amorutai
pisiariniarsigik
ANDR. JENSEN SØNNER . Specialfabrik for frawl- og vådspil
Telf. 42977 — Skagen — Danmark — Tel.adr. „Skagenspil"
de danske og grønlandske lærere, der
skal arbejde sammen på skolerne. De
er i dag den egentlige kontaktflade.
Jeg kan ikke se rettere, end det ville
være meget bedre at søge at forbedre
det eksisterende seminarium inden for
den nuværende lovs rammer — og det
kan udmærket gøres, og så fremover
stadig tillade de kvalificerede reali-
ster, der ønsker at blive lærere, at
rejse til Danmark til læreruddannel-
se. Man skal heller ikke overse, at
den økonomiske skitse, som G-60 er
standset ved, og som ser ud til at gå
igennem, betyder, at de grønlandsk-
uddannede lærere vil få betydelig
bedre økonomiske kår, mens de
danskuddannede grønlændere vil bli-
ve beskåret muligheden for at blive
i Danmark en årrække for senere at
blive udsendte lærere.
Hvis udvalget ønsker at opnå begge
sine mål, nemlig at skaffe flere læ-
rere, og lærere, hvis uddannelse skul-
le være af dansk standard, må man
nøjes med en formel ligestilling, idet
man kan knibe øjnene i ved optagel-
sen og ved prøverne.
Men et sådant skel mellem reel og
formel ligestilling vil hurtigt vise sig
at vække berettiget harme og give
store problemer.
Poul Bo Christensen.
Torskefiskeriet
På grund af de usædvanlig kolde
forårsmåneder blev bundgarnsfiske-
riet en stor skuffelse. Opgørelsen over
torskefiskeriet pr. 1. juli i år viste, at
der var tale om en nedgang på næsten
3.500 tons i forhold til indhandlingen
på samme tidspunkt sidste år. Total-
indhandlingen pr. 1. juli er på 5.923
tons. Til saltning er der indhandlet
3.222 tons. Det er en nedgang på 2.394
tons. Til tørring er der indhandlet
1.154 tons og til filettering 1.547 tons.
Følgende resultater er opnået i de
forskellige distrikter:
CO CO cn •I- C4 CO 05
»5 c/j ^ C/J
, • C n ° »4-> + 2 £ °
Nanortalik 394 388 +6
Julianehåb 2.166 1.909 -1-257
NarssaK 308 556 + 248
Frederikshåb 2.046 887 -1-1.158
Godthåb 1.386 729 -1-657
Sukkertoppen 1.721 935 -1-786
Holsteinsborg 1.308 324 +984
Angmagssalik 31 195 + 164
9.360 5.923 +3.437
Det nye seminarium i Godthåb
narium, der skal have dansk stan-
dard.
Jeg har foretaget en undersøgelse af
de realeksamens resultater, samtlige
seminarieelever har opnået i den pe-
riode, hvor det nye seminarium har
virket, nemlig fra 1957. Den ser såle-
des ud:
Kvotient ved Grønlandsk Dansk
realeksamen sem. sem.
11,00—11,99 1 • 0
12,00—12,50 5 0
12.51— 12,99 6 0
13,00—13,50 17 1
13.51— 13,99 5 7
14,00—15,00 0 2
Statistikken viser klart, at det er
to forskellige grupper, der har fået de
to forskellige uddannelser, og hvis
man ønsker at fastholde kravet om
dansk standard, må man udelukke en
stor del af realisterne, der vil være
lærere, fra denne mulighed, og den
grønlandske skole må undvære en
værdifuld gruppe lærere.
Nogle få af de lærere, der er blevet
uddannet i Godthåb, har senere søgt
optagelse på dansk seminarium, og er
blevet optaget. Nogle har dog måttet
gennemgå præparandklasser først, og
det viser vel tydeligst, at der virkelig
er tale om to grupper.
Det er også almindelig bekendt, at
det er et udbredt og naturligt ønske
for realisterne at komme til Danmark
på uddannelse, og det vil ikke virke
tillokkende at stavnsbinde dem i
Grønland. Godthåb er stadig en lille,
meget provinsiel by, hvor der næppe
findes en social og kulturel baggrund,
der kan udvikle og modne de unge.
Desuden har de fleste af eleverne i
forvejen gået mindst 5 år i skolen i
Godthåb, og ensformigheden vil blive
voldsom. Især vil den nok virke slø-
vende, hvad der er vor hidtidige er-
faring.
Det forlyder, at man gennem øko-
nomiske dispositioner ønsker at for-
hindre realister i at søge uddannelse
på danske seminarier, hvis uddan-
nelsen her bliver af samme kvalitet.
Men det vil betyde, at vi fremover
vil komme til at savne den allervær-
difuldeste gruppe lærere, der nu fin-
des i den grønlandske skole, nemlig
den gruppe grønlændere, der har gået
på dansk seminarium, og som kender
begge milieuer, kulturer og sprog ind-
gående. De vil fremover få større og
større betydning som bindeled mellem
Det er kendt, at der i vinteren 1962
—63 har været nedsat et arbejdsud-
valg af grønlandsministeriet, der hav-
de til opgave at udarbejde en skitse
til en nyordning af læreruddannelsen
i Grønland.
Udvalgets tanker har været offent-
liggjort af kontorchef Budde Lund
såvel i A/G som sidst i tidsskriftet
„Grønland", hvor gennemgangen slut-
ter med følgende:
„Det skulle gå meget galt, hvis ikke
lovforslaget og forslaget til bekendt-
gørelsen kan forelægges Grønlands
landsråd til betænkning i samlingen
1963."
Man kunne godt sige, at det ville
være meget galt at forelægge lovfor-
slaget for landsrådet nu til sommer.
Det har nemlig ikke på noget tids-
punkt været forelagt lærerrådet ved
seminariet i Godthåb, og det er ingen
hemmelighed, at der der findes meget
delte meninger om det. Det er besyn-
derligt, at man endnu ikke på noget
tidspunkt har forelagt forslaget for
den kreds af lærere, der må siges at
være de egentlige sagkyndige på om-
rådet.
Sidste år indkaldte rektor på semi-
nariet privat til nogle møder for in-
teresserede, og det kunne se ud til, at
rektors oplæg er blevet betragtet som
en lærerrådsbeslutning, men hvis man
ville gennemlæse „Skole og Kirke“s
specialnummer om seminariet, ville
man kunne se, at det kun er et op-
læg, der ikke kunne samle nogen bred
tilslutning under mødet.
Da det nu kunne se ud til, at mi-
nisteriet ikke har i sinde at forelægge
lovudkastet for lærerne i Grønland,
må man fra lærernes side selv gøre
opmærksom på nogle af de ting, der
er blevet fortiet, bevidst eller ube-
vidst.
Nyordningen af seminariet er ud-
sprunget af ønsket om at skaffe Grøn-
land flere grønlandsksprogede lærere,
et ønske, som alle kan slutte sig til.
Der var i 1962 slet ingen tilgang til
seminariet, og det bevirkede, at man
straks nedsatte det omtalte udvalg.
Man vil meget nødigt se en 116-årig
tradition for læreruddannelse i Grøn-
land afbrudt, og det virker også gan-
ske urimeligt på et tidspunkt, hvor
man står over for store nye skoleop-
gaver, og hvor man skulle have kan-
didater til et seminarium i det stedse
voksende antal realister. Udvalget har
fundet ud af, at årsagen til den svig-
tende tilgang er de lønmæssige vil-
kår for de grønlandskuddannede læ-
rere samt de nye spændende mulig-
heder for uddannelse, som tilbydes
realisterne.
Man har derfor søgt at lave et se-
minarium, der skulle afbøde de to
første ulemper, idet man vil lave en
læreruddannelse af dansk standard i
Godthåb.
Hvis dette lykkes, vil det naturligvis
betyde, at de lærere, der uddannes
der, vil blive lønmæssigt ligestillede
med lærere uddannede i Danmark.
Det skulle videre betyde, mener
udvalget, at det ville blive mere til-
lokkende at søge læreruddannelse, og
der ville komme flere grønlandske læ-
rere.
Det ser rigtigt ud, men når man
kender det nuværende seminarium,
er det desværre ikke tilfældet.
De realister, der i dag ønsker at
blive lærere, har to muligheder. De
kan enten søge på dansk seminarium,
hvis deres realeksamen er så høj, at
de kan blive optaget, eller de kan
melde sig til det specielle seminarium,
der nu findes i Godthåb, hvor de får
en 3-årig, speciel uddannelse og kor-
rekt lønnes parallelt med den danske
småbørnslærer. Udvalget har bevidst
eller ubevidst ganske overset den
kendsgerning, at langt de fleste lærere
der har fået uddannelse på det nu-
værende seminarium i Godthåb, og
som i praksis har vist sig meget vel-
egnede, ikke havde haft nogen mulig-
hed for at blive optaget på et semi-
Valo er nu tilsat Nylon-Hvidt, et fantastisk nyt
stof, der bevarer Deres nylon hvidt og klart.
Deres ældre nylonting bliver ikke til at kende
igen, nyt nylontøj holder sig strålende hvidt,
og det kulørte bliver klart i farverne.
- nylon - inuit
KanortmartorssuaK
Valo måna Nylon-Hvidt-mik akunexartalerpoK,
nylon-imut KaKorttnartorujugssuarmik. pisokau-
titit kussagtingåramik ilisarssaujungnaingajå-
såput, nutåt KakorteKalutik åssigTngitsunigdlo
kalipautigdlit kalipautait erssarigsivdlulnar-
dlutik.
bevarer Deres nylon strålende hvidt
-og gør al Deres vask endnu renere
Foruden tilsætningen af Nylon-Hvidt er det
lykkedes at forøge de vaskeaktive stoffer i
Valo, således at det er endnu bedre til at
fjerne pletter, og tøjet bliver endnu hvidere
og renere under alle vaskeforhold.
- errortatit sule
ipmerulfsåput
Nylon-Hvidt-mik akussinerup saniatigut Valop
errortanut ipérunartue sule kimigtortinekarsi-
måput, tåima Valo simermautigssarkingneru-
lerdlune ipérdnarnerulerdlunilo.
III
1
: ■
■
VALO VASKER HELT RENT
VALO IPÉRUTITITSIVIGTARPOK
n p |

20