Atuagagdliutit - 07.11.1963, Side 3

Hvilke følger får millionbranden...
(Fortsat fra forsiden.)
ugifte. Går man over til at antage
gifte personer, må man også sørge
for bl. a. undervisning.
Overvejelserne efter branden vil
formentlig have en del tilfælles med
de tanker, som det nedsatte udvalg
arbejder med i øjeblikket. Uanset
udfaldet vil man afvente resultatet
i spænding.
Lørdag den 26. oktober ankom er-
statningsmaskinen for den ene
brændte catalina til NarssarssuaK, og
ved en efterfølgende reception på
stationslederens kontor udtalte oberst-
løjtnant Krarup fra flyvestation Vær-
løse, at man af hensyn til vedlige-
holdelsestjenesten ville flytte isrekog-
noceringen til Søndre Strømfjord.
Redningstjenesten må kunne rykke
hurtigt ud, og det lader sig ikke gøre
hvis maskinerne har stået i fri luft
uden en beskyttende hangar. Han
lagde dog vægt på, at der kun var
tale om en midlertidig flytning, indtil
der er taget stilling til, om hanga-
ren i NarssarssuaK skal genopføres.
søgelser på stedet. Man ved, at han-
garvagten 45 minutter før brandens
opdagelse passerede hangaren uden
at bemærke noget og at en vogn kørte
dagelse. I NarssarssuaK tror man mest
forbi en halv time før brandens op-
på den teori, at branden er opstået
som følge af en eksplosion. Da han-
garvagten hørte lyde fra hangaren
kl. 4,30, stod flammerne allerede højt
i hangaren og hindrede ham i at
redde maskinerne.
FØRSTE BASE I GRØNLAND
Flyvebasen Blue West I, i Narssar-
ssuaK, blev bygget af amerikanerne
som den førstse base efter forsvars-
overenskomsten med Danmark den 9.
april 1941. Det var daværende mini-
ster Henrik Kaufmann, der på rege-
ringens og kongens vegne underskrev
overenskomsten i Washington nøjag-
tig på årsdagen for den tyske besæt-
telse af Danmark. På dette tidspunkt
var tyske flyvemaskiner allerede set
i Nordatlanten, ligesom de tyske ubåde
generede de amerikanske og engelske
konvojer på Atlanterhavet. Det var
derfor nødvendigt for USA at have
støttepunkter i Grønland for at be-
kæmpe tyskerne under anden ver-
denskrig. Amerikanerne startede ar-
bejdet i NarssarssuaK i den helt store
stil og indrettede Grønlands første
store havneanlæg i NarssarssuaK samt
indførte isbrydere for at sikre sejlad-
sen til NarssarsuaK.
Efter krigen mistede NarssarssuaK
sin militære betydning.
Amerikanerne har senere bygget
bygget baserne i Thule og Søndre
Strømfjord, der var bedre egnede til
beflyvning end NarssarsuaK. Man til-
bød den danske regering at overtage
NarssarssuaK på den betingelse, at
Danmark foretog Vedligeholdelsen. Så
vidt vides veg den danske regering
tilbage herfor på grund af de store
udgifter. Det blev herefter aftalt, at
Danmark kunne overtage de ting man
havde brug for i NarssarssuaK, mens
norske produkthandlere fik lov at
„rende" med de øvrige værdifulde in-
stallationer til små penge. Danmark
var ikke interesseret i at fortsætte
NarssarsuaK som flyveplads med de
store omkostninger, dette arbejde
medførte.
Danmarks overtagelse af Narssar-
ssuaK skete den 11. november 1958,
men først efter „Hans Hedtoft“s forlis
i januar 1959 var dete klart, at man
måtte indføre isrekognocering om-
kring Kap Farvel for at sikre skibe-
ne under vintersejladsen. Efter Hed-
toft-katastrofen nedsattes et udvalg,
der afgav betænkning herom, samt at
NarssarsuaK trods de periodevise dår-
lige beflyvningsforhold måtte være
udganspunktet. Siden har rednings-
tjenesten og Grønlands flyvekom-
mando haft flyvemaskiner stationeret.
ano.
Karneranit ukioK atauserpiaK Kångiu-
toK taimane Danmarkip USA-me am-
bassadøriata Henrik Kauffmanruip inå-
la gkersufssut kungilo sivnerdlugit i-
sumaKatigissut Washingtonime atsior-
på. tamartuma nalåne tyskit tingmi-
ssartue Atlantikup avangnå’tungåne
Kulåne takuineKartalerér.put, tyskitdlo
.arKartartuisa amerikamiut tuluitdlo
umiarssuaisa atauitsimordlutik Atlan-
tikukut ingerdlaontu't ilait kiviorarti-
talerérpait. taimaingmat USA Ralåt-
dlit-nunåne såkutoKarfeKartariaKar-
POK tyskinult akiunermihe atugagssa-
minik. amerikamiut Narssarssuarme
såkutOKarfiliorput sukasupilorujug-
ssuarmik, sanåvisa ilagalugo Kalåit-
dlit-nunåne umiarssual'ivit angrner-
ssaisa sujugdlersåt. åmétaoK umiiar-
ssuit sikunut aserorterutit atordlugit
Narssarssuarrnuit ukiume agdlåt umi-
arssuit ingerdlaorsinautinerearput.
sorssungnerup kingorna Narssar-
ssuaK såkutoKarnermut pingårutaeru-
Pok. amerikamiume KangerdlugssuaK
Thulelo kingusingnerussukut .såkuto-
Narssarssuarme ikuatdlangneK ...
HELD I UHELD
Branden i NarssarssuaK blev opda-
get ved 4.30 tiden om morgenen den
24. oktober af vagtmanskabet og er
sandsynligvis opstået ca. en halv time
tidligere. I løbet af 16 sekunder stod
brandmandskabet klar ved deres
sprøjter, men det blev hurtigt klart, at
man ikke kunne stille meget op. In-
gen af brandfolkene, selv de professio-
nelle, havde oplevet noget lignende.
I dag kan man se, at det var et
„held", at branden ikke blev opdaget
i samme øjeblik, den opstod. Var det
sket, var to eller flere af brandfol-
kene sikkert omkommet ved den første
eksplosion fra flyvemaskinernes ben-
zintanke.
Kun få minutter efter brandens op-
ståen var heden så stærk, at brand-
folkene måtte overdænge hinanden
med vand fra slangerne for at kunne
være i nærheden af hangaren. Den
første eksplosion slyngede brandfol-
kene rundt mellem hinanden på jor-
den, og herefter koncentrerede man
sig om at redde andre bygninger på
flyvepladsen.
Kun 75 meter fra den brændende
hangar lå fire benzintanke med 16.000
liter motorbenzin. Det er ikke svært
at forestille sig, hvad der var sket,
hvis ilden fik fat i tankene. Så langt
nåede den heldigvis ikke, og heller
ikke til den nærliggende brandsta-
tion samt et hus af stål med brand-
farlige vædsker.
Inde i hangaren stod to militære
catalinaer fra redningstjenesten,
et privat amerikansk fly og den is-
landske Solfaxi med plads til 60 pas-
sagerer. Vagten, der opdagede den
første hvæsen fra ilden i hangaren,
forsøgte at åbne portene, så flyene
kunne rulles ud, men heden var for
stærk. Kontorer, værksteder og lager-
rum i den store hangar blev ligeledes
totalt ødelagt ved branden.
SKADEN CA. 40 MILL. KR.
Myndighederne i København har
opgjort brandskaderne til et beløb
mellem 10 og 15 millioner kroner, men
erkender, at hvis materialerne, der
ødelagdes ved branden, skal anskaffes
i dag, kommer man op på et halvt
hundrede millioner kroner.
Stationsleder Svend Åge Barsted
foretog straks efter kæmpebranden
en foreløbig opgørelse over brandska-
derne. Han vurderede hangarens reelle
værdi til 10 mili. kr. uanset den kends-
gerning, at den blev overtaget af KGH
for 100.000 kr. Dertil kommer 10 mili.
kr. for rutemaskinen Solfaxi, 5 miil.
kr. for hver af de to catalinaer og
en kvart million kroner for det pri-
vate amerikanske fly. Det giver til-
sammen godt 30 mili. kr. Stationsle-
deren vurderede iøvrigt de ødelagte
maskiner, traktorer, radiodele, red-
ningsudstyr m. m. til fem mili. kr.
Endelig må man omregne værdien for
de 13.000 liter benzin, der var i de
brændte flyvemaskiner. Inden det hele
er gjort op, nærmer man sig 40 miil.
kr., et beløb, som vist kun de færreste
kan forestille sig, og det er naturligt,
at de implicerede myndigheder er ble-
vet hårdt ramt.
Luftvåbnet blev hårdest ramt. Ta-
bet af de to catalinaer ved branden i
NarssarssuaK sammen med den ned-
styrtede catalina i august måned har
nedbragt antallet af catalinaer fra
otte til fem på få måneder. Den ud-
brændte hangar betyder endvidere, at
man ikke kan vedligeholde maski-
nerne i NarssarssuaK. Den anden han-
gar på flyvepladsen er i en meget
dårlig forfatning og vil ikke kunne
erstatte den brændte, slet ikke med
hensyn til størrelse.
Kriminalfolk fra rigspolitiets rejse-
afdeling er sammen med en brandeks-
pert fra luftdirektoratet kommet til
NarssarssuaK for at opklare brand-
årsagen ved hjælp af tekniske under-
(Kiip. 1-imit nangitan)
russutdlunxt ajunårsimåsagaluar-
tut tingmissartut benzinausivisa
kaertornerine sufugdleme. Kavte-
rissartut tikiusimatsiåinartut ki-
ssaK ima agtigilersimavoK tingmi-
ssartut inata erKdnisinaujumavdlu-
tik Kavterissartut ingmingnut i-
mermik tigssalukårtuartariaKar-
dlutik. sujugdlermik KaertåmeKar-
mat Kavterissartut nunamut upi-
gartineKarput. taima pissoxarmat
ikuatdlagtup encånitut igdlut av-
dlatdlo ånåuniarssudinameKaler-
put.
tingmissartut inåniit ikumassumit 75
meterinik ungasigtigissumiput benzi-
nausiverujugssuit sisamat katitdlutik
tingmissartut benzinagssåni'k 16.000
Litermik irmagdlit. benzinausivit .tåu-
ko ikuatdlåukaluarpata KanoK pi'sso-
Karnigsså takordlorneK ajornångilaK.
KujanaKaordlume iingmeK benzinau-
sivingnut årrtalo xavterutausivingmut
tingmissartut inåta erKaralånguanltu-
mut siaruauitmgingmat — igdlumut-
dlo sisaussumut imerpalassunik ikuat-
dlarKajåssunik imalingmut.
ikuatdlagtoKarnerane tingmissartut
inåmput såkutut tingmissartortaritut
catalinait ånåussiniartarnerme ujar-
dlertarnermilo 'atorneKarbartut mar-
dluk, amerikamiup nangminerssortup
tingmissaiitua islandimiutdlo tingmi-
ssartuat sikunik alapernaerssuinerme
atortoK „Solfaxi" ilaussunigtaoK a-
ngatdlåssissutaussar.toK 60-ihik ilau-
ssoKarsinaussoK. pigårtup tingmissar-
tut inåne ikumassoKarpalungneranik
malugssarxårtup matorssuit angmar-
niarsimagaluarpai tingmissartut kalig-
dlugit åmneKarsinauniåsangmata, ki-
ssardle såkortuvatdlålersimangmat so-
riarsinausimångilaK. tingmissartut i-
nerujugssuåne agdlagfit, iluarsaissar-
fit aiqntiugssausivitdlo åma nunguvig-
dlutik nunguput.
ikuatdlåutut 40 mili. kr.
migssiliordlugit akeKarput
Københavnime OKartugssaussuft
nautsorssutait maligdlugit ikuatdlag-
toKar.nerane aserugkait 10 åma 15 miil.
kr. akornåne naleKarput, taivåtdle
fkuaitdlagtut måna pigssarsiarineKå-
sagaluarunik 50 miil. kr. migssilior-
dlugit akeKåsagaluartult.
Narssarssuarme KutdlersaussoK
Svend Aage Barsted ikuatdlaigtut Ka-
noK naleKarneréraik nautsorssuisima-
vok ikuatdlagtoKarnerata kinguni'tsi-
ångua. tingmissartut ilåt 10 mili. kr.-
nik nalexarnerarpå, nauk 100.000 kr-
narnik nalilerdlugo KGH-milt tigune-
KarsimagaluartOK. tingmissartoK „Sol-
faxi" åma 10 mili. kr-nik nalilersima-
vå, catalinat mardluk katitdlugit åma
100 mili. kr.-tnik naleKarnerardlugit,
sainioncutsisimassoK ikuatdlagtup
tingmissantua 250.000 kr-nik. tingmi-
ssartut katitdlutik 30 miill. kr. sivner-
dlugit Barstedimit nal'ilerneKarput,
maskinat, traktorit, radiut kingorår-
tigssailt, ånåussiniarnerme atortult av-
dlatdlo fem mili. kr-nik nalilerneKar-
dlutik; fimalo ilångutari'aK,ardlune
benzinap 13.000 literip tingmissartu-
nut ikuatdiagtuniut orssiuneKarsima-
ssup nalinga. tåssa ikuatdlagltOKarne-
rane aserugkat katitdlutik 40 miil. kr.
patdligdlugi't Narssarssuarme pissor-
taussumi't nlalilerneKarput, angnerto-
rujugssuit aserorneKartut OKørtaria-
Kardlune.
såkultut tingmissartonbartut ajumår-
nerpåuput. Narssarssuarme ikuatdlag-
itoKarneragut catalinat mardluk ånai-
nexarput, aossardlo augustime catali-
na nåkardlune nungungmat Kåumatit
ardlaKångitsut fngerdlaneråne såkutut
(tingmissartortartut catalinautait ar-
fineK-pingasugaluartut tatdlimåina-
ngorput. tingmissartut inåit ikuat-
dlangmat tingmissartut Narssarssuar-
me aserfatdlagtailineKarsinaujung-
naerpult. Narssarssuarme tingmissar-
tut inåt .avdla aserussavingnikuvoK i-
kuatdlagtumitdlo mingneroKigame
taortausinaunane.
politit Danmarkime angalaortitauv-
dlutik påsiniaissartut tingmissaiitor-
titslneK pivdlugo nålagauvfiup Kut-
dlersaKarfiane ikuatdlagitunik påsi-
niaissartut ilanik angalaKatigdlit
Narssarssuarmut ingerdlatineKarput
ikualtdlangnermut pissutaussumik på-
siniaisitagssat. IlisimaneKarpoK ikuat-
dlagtup påsineKarnera minutinik 45-
nik sujorKuitdlugo tingmissartup inå-
nik nåkutigdlissoK misigssuivdlune a-
ngalaorsimassoK tingmissartutdlo inå-
nikaluarame malungnartorsdsimana-
ne, åmalo bile tingmissartup inånik
saniorKutiltsisimassoK ikuatdlagtup
påsineKarnera nalunaeKutap akune-
rata KerKanik sujorKutdlugo iniuilo
avdlanartumik malugssarsimangitsut.
Narssarssuarme sulissut isumaKarne-
Godthåberne
(Fortsat fra forsiden.)
slipper for at skulle trave til skole
i slud og sne.
FRA SKIBSHAVNEN TIL MYGGE-
DALEN HVER TIME
Med disse tre arbejdspladser i ryg-
gen, har aktieselskabet Godthåb By-
bus kunnet lægge busplaner, som for
tiden drøftes med de interesserede
parter.
Efter hvad der oplyses fra aktiesel-
skabets side, påtænker man på linie
med forholdene i Danmark at indføre
rabatkort, og man ser gerne en stor
tilslutning hertil. Månedskortene vil
komme til at koste 50 kr. for voksne
og det halve for børn, mens en enkelt-
billet fra Skibshavnen til Myggedalen
skal betales med 1 kr. for de knapt
tre kilometer. I København koster en
„ligeud“-billet 90 øre og en billet med
ret til flere ture inden for fem kvar-
ter 1,15 kr., men dette system vil
blive ændret, så der kommer en en-
hedspris på 1,15 kr. Dog kan det næv-
nes, at man f. eks i Århus kan køre
for 40 øre uden ret til mere end en
tur på samme billet.
I første omgang skal der som nævnt
kun køre en bus i Godthåb, men alle-
rede til foråret vil to bybusser kunne
sættes ind i driften, så man hver halve
time kan regne med at køre fra den
ene ende af byen til den anden. Der
bliver plads til ca. 50 passagerer i den
Dodge, der efter planerne skal herop
i december, og til foråret kommer Vol-
voen med plads til godt 40 passagerer.
SIDSTE TUR KL. 23,30
Efter de foreløbige planer køres
nogle specialture morgen og aften af
hensyn til de forskellige arbejdsplad-
ser. Der startes med en „fabrikstur"
med afgang fra Myggedalen kl. 6,30 og
ankomst i Skibshavnen kl. 6,55. Den
næste tur er en „skoletur", hvor bør-
nene bliver hentet i de forskellige
dele af byen og kørt til skole. Desuden
køres en såkaldt „kontortur" af hen-
syn til kontorfuktionærerne på byens
arbejdspladser. Når dette er overstået
køres der hver time en tur gennem
byen, hvorefter skolebørnene, arbej-
derne og kontorfolkene hentes igen, og
sidste tur hver aften er med ankomst
Skibshavnen kl. 23,35.
8—9000 KRONER I FRAGT
De første bybusser vil komme til
at koste fra 20.000 kr. til 35.000 kr.
i anskaffelse og 8—9000 kr. i fragt,
og da der er tale om brugte vogne,
kan der ikke opnås erhvervsstøtte-
lån til bybusselskabet. Der bliver hel-
ler ikke tale om egentlig offentlig
støtte til det nye aktieselskab udover
de interne tilskudsordninger, hver ar-
ruput Kaertornikut dkuatdlaingneK
autdlarnersimassoK. tingmissartut i-
nånik nåkuitiigdlivdlune pigårtussoK
tatdlimanut KiterKutoK nipimik avdla-
gissaminik tingmissartut inånit tusar-
mat ingneK ima agtigilerérsimavoK
tingmissartut ånåuineK ajornarserér-
simavdlutik.
Kalåtdlit-nunane mitarfit
såkutoKarfiussut sujugdlersåt
tingmissartut mitarfiat Blue West
I-imik taineKartOK Narssarssuarme
amerikamiunit sananewarpoK igdler-
sornercarnigssaK pivdlugo 9. april
1941-ime isumaKatigissumik Dan-
markip atsioKatigineKannerata kingor-
na såkutoKarfingnit sujugdlersauv-
dlune. Danmarkip ityskinit tiguame-
skal nu til...
bejdsplads vil være interesseret i at
træffe for deres medarbejdere.
Foruden månedskortene til et halvt
hundrede kroner vil der sandsynlig-
vis blive indført rabatkort med ret til
at køre 12—15 ture med bybussen for
f. eks. 10 kr.
Chaufførerne har man allerede skaf-
fet til bybusserne. Da der ikke er lov-
hjemmel for at kræve køreprøve til
erhvervskort for rutebilchauffører på
Grønland, vil kørekort til lastvogn
være tilstrækkeligt. Den ene af de
kommende bybuschauffører, der for
tiden arbejder på Vaskeriet i Godt-
håb, har kørt i syv år for GTO uden
at være impliceret i uheld med sin
lastvogn, hvilket skulle borge for kva-
liteten.
ano.
Karfigiligailsa i'lagait. tåuko Narssar-
ssuiarmit mitarfigtut atonuminarneru-
put. danskit nålagkersuissue nalu-
naerfigineKarsimagaluarput Narssar-
ssuaK tigusiinaugåt aserfatdlagtailine-
Karnigsså isumagisinauguniko. aser-
fatdlagtailinigssamile aningaussariu-
tigssat amerdlavatdlasaKimgmata nå-
lagkersuissut .akuerssdneK sapersimå-
put. tamituma kingorna Narssarssuar-
me atorsinaussut -akitsorterumkut tu-
niniameKarput, pisiarineKartuit amer-
dlanerssait norgemiunit pisiarineKar-
dltuik.
NarssarssuaK novemberip arKarnå-
ne 1958-ime Danmarkimit tigumeKar-
,poK, „Hans Hedltoft“ivdle januarime
1959-ime umiunerata kingorna aitsåt
aulajangerncKarpoK Nunap Isuata er-
Kåne sikunik lalapernaerssuissarneK
autdlannertariaKartoK umiarssuit u-
kiunerane angalassut sikunik ilulissa-
nigdlo sumitunrk d'lasimatineKarsinau-
niåsangmata. „Hans Hedtoft“ip aju-
nårnerata kingorna udvalgip pilersi-
.taussup isumaliultigsslssumine aulaja-
ngerpå NarssarssuaK sikunik alaper-
naerssuivfiiusassoK nauk tåssångåmaK
silardluleriatårtarnine nuisserdatåntar-
ninilunit pissutigalugit mitarfigtut a-
tusavdlugo piukunauteKarpatdlångi-
kaluardlune. autdlarKåumuit såkutut
tingmissartortartut catalinait sikunik
alapernaerssuinerme atomeKaraluar-
put, pdtsaunerussumigdle tingmrssar-
tOKamigssaK kigsautigineKarmat is-
landimiut tingmissartuånik sisamanik
motorilingmik .atortoKardlUne alaper-
naerssuineK ingerdlåneKalerdlune.

Den gyldne,
N.
smidige OMA margarine
er lige velegnet til bordbrug
og madlavning I — Sig navnet: OM A margarlnel
•
OMA margarine kGltiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiomermutdlo
åssigingmik piukunarpox! OKautigiuk atex:
O M A margarine!
i