Atuagagdliutit - 07.11.1963, Qupperneq 5
den danske åndssvageforsorg har i
dag.
For de højerestående åndssvage,
som ikke overflyttes til Danmark, er
der planlagt et oplæringshjem i Godt-
håb med plads til 50 patienter, heraf
35 børn og unge. Det er behovet, som
overlæge Clemmesen har fundet frem
til. Oplæringshjemmet skulle ligge ved
Dr. Ingrids Hospital og have fælles
vaskeri og køkken med hospitalet.
Forstanderparret var fundet, men nu
er sagen desværre gået i stå på grund
af manglende bevillinger.
Det er trist, det er gået i stå, for
hjemmet er vigtigt for os. Det er en
stor belastning for et hjem at have
et åndsvagt bårn, der også kan
virke hæmmende på undervisningen i
skolen. Disse børn bliver let krimi-
nelle elementer, hvis de ikke får en
god påvirkning på et tidligt tids-
punkt af deres opvækst.
Et hjem for højerestående ånds-
svage ville desuden betyde et ud-
mærket supplement i undervisningen
af seminarieeleverne her i Godthåb.
TYPEHUS-FORSØG I GODTHÅB
- Og de fysisk invalide, hvordan
hjælpes de nu her i Grønland?
- Vi har de plejekrævende, de helt
hjælpeløse. De fleste af disse er an-
bragt på de forskellige sygehuse i
Grønland, en halv snes stykker ialt.
Dertil kommer de invalide, der godt
kan klare sig selv, men måske har
behov for en håndsrækning til spis-
ning og vask. De placeres også lo-
kalt på alderdomshjemmene, og jeg
tror, at både de hjælpeløse og den
sidstnævnte kategori så vidt muligt
fortsat bør blive i deres hjemstavn.
Vi forsøger noget nyt i Godthåb,
hvor et type 24 hus med fire værelser
indrettes til fire lettere invalide. De
har deres arbejde på Landshospitalet,
hvorfra de får deres kost og hvor de
får deres tøj vasket. Bliver dette en
succes, ser jeg ikke noget til hinder
for at fortsætte ad den vej, hvad jeg
finder meget vigtigt.
For at klare de fysiske invalides
problemer kræves der imidlertid en
nøje analyse, dels af antallet samt
hvilken invaliditet, de har, og hvor-
dan er opstået, samt hvilken uddan-
nelse, de pågældende magter og kunne
tænke sig.
Det vil være meget betydningsfuldt
hvis vanføreorganisationerne som det
første punkt i hjælpeprogrammet på-
tog sig at udføre en sådan analyse.
LÆRER TO SPROG I DANMARK
- Og hvis vi skulle sammenfatte
ovenstående i en konklusion?
- Sundhedsvæsenet vil se med stor
sympati på tanken om opførelse af
en institution i Grønland med hen-
blik på behandling og genoptræning
af grønlandske invalider. Men det må
ske efter en gennemgribende analyse
af ønsker og behov, samt de mulig-
heder, der er for at placere de på-
gældende indenfor de forskellige er-
hverv i Grønland. Vi må som sagt
have rygdækning hos de enkelte in-
stitutioner i Danmark og være sikre
på, at vi kan give en lige så grundig
og varieret undervisning her som i
Danmark.
- Og indtil denne analyse forelig-
ger?
- Indtil da er den eneste mulighed
tortsat at sende de grønlandske in-
valide til uddannelse i Danmark. Den
er heller ikke så dårlig endda. Bl. a.
lærer de pågældende at tale godt
dansk, hvad der i sig selv har været
til stor hjælp for mange, der nu fun-
gerer som tolke og sekretærer. Med
hensyn til muligheden for at holde det
grønlandske sprog vedlige under op-
holdet i Danmark kunne jeg tænke
mig, at de mange unge, velbegavede
grønlændere, der opholder sig i Dan-
mark i disse år for at få en eller anden
uddannelse, som fritidsjob kunne an-
sættes til at undervise de invalide
grønlandske børn og unge på de for-
skellige særforsorgsinstitutioner i
grønlandsk kultur. For mig at se
skulle det ikke være vanskeligt at
lave et sådant arrangement.
ano.
CHR. CHRISTENSENS
MASKINFABRIK
SV. AA. LARSEN og O. RATHJE
SKAGEN
„Lille Skagen"
ilevKårnartOK
isumangnaitsoK
akikitsoK
7 — 25 HK
„Lille Skagen"
Økonomisk
Driftsikker
Billig
Fra 7 til 25 HK.
Nye grønlandske frimærker
I anledning af 50 året for professor
Niels Bohrs atomteori vil det danske
post- og telegrafvæsen og Grønlands
postvæsen den 21. november 1963 ud-
sende et særligt frimærke med fælles
motiv.
Hvert frimærke udsendes i værdi-
erne 35 og 60 øre i henholdsvis rød
og blå farve og i 1% gang almindelig
frimærkestørrelse.
Tegningen er uiført af tegneren
Viggo Bang og gravuren af den sven-
ske gravør Cz. Slania.
mærkerne må ikke sælges før den 21.
november, på hvilken dato de sættes
i kraft.
Føstedagsstemplingen vil finde sted
i NarssaK, hvor professor Niels Bohr
var æresborger, og der vil blive frem-
stillet et særligt dagsstempel til brug
for poststationen i NarssaK på frimær-
kernes udgivelsesdag.
Det bemærkes, at der kun vil blive
foretaget frankering og førstedags-
stempling af kuverter, der er franke-
ret med et eller flere af de den 21.
november 1963 udkomne frimærker.
knap 17 mili. kr. på samme tid i år.
Klipfiskeksporten er også steget med
743 tons til 4727 tons, og værdien med
ca. 3Vi miil. kr. til godt 17 mili. kr.
Færingernes fiskerflåde vokser støt.
I år er der anskaffet en hel del skibe,
bl. a. otte nye stållinefartøjer. I løbet
af de sidste syv år har færingerne
købt ialt 48 sådanne fartøjer. Seks nye
linefartøjer og seks nye fryseskibe
er kontraheret.
I 1951 blev en komite dannet af lag-
tinget. Komiteen skulle undersøge,
hvilke typer fartøjer, der er bedst
egnet for færøske fiskemetoder. Der
Frimærkerne er fremstillet i ark af
50 stk. ,og de vil uden rekvisition blive
udsendt til poststationerne i begyn-
delsen af november måned, men fri-
NIELS BOHRS ATOMTEORI
1913-1963
/? v = C2- C!
DANMARK
Færingerne har tjent store
penge på salt- og klipfisk
Saltfiskeksporten har givet 13-14 miil. kr. mere i årets første halvdel
i år i forhold til samme tidsrum sidste år.
Færingernes saltfiskproduktion i det
første halve år er steget med knap 5000
tons i forhold til samme tidsrum i
fjor til ialt 14.086 tons. Hovedparten
af saltfisken, 12.358 tons, er produ-
ceret i og ved Grønland mod 8731 tons
på samme tid sidste år.
Saltfiskeeksporten er steget kolossalt
POUL ANDERSEN C/3
GRØNTTORVET 34 København Valby. Tlgr. adr.: Groenparken.
Spisekartofler i frostsikret emballage leveres overalt i Grønland.
Import - Export.
i år, fra 2000 tons til en værdi af godt
tre mili. kr. det første halve år i 1962
til knapt 10.000 tons til en værdi af
er gået ti år, siden komiteen afgav
sin rapport. I denne periode har fæ-
ringerne anskaffet mere end halvdelen
af deres nuværende tonnage af fisker-
flåden. Flåden udgjorde pr. 1. juli
i år ca. 33,000 bruttoregistertons, heraf
stammer 55 procecnt fra årene 1955-63,
ni procent fra 1950-54, 25 procent fra
1900-1949 og ca. 11 procent fra årene
før 1900.
Columbus Emballage als
Holmbladsgade 126 København S Telefon *SU. 9700
Bølgepapkasser
i alle størrelser til alle formål
SPAR
arbejde
penge
SIPAKIT
pivfigssax,
suliagssax
aningau-
ssatdlo
HEMPELip pujortulerårssuarnut KalipauligssIS — KalipautigssiaK nutårdluinaK pujortulérarssuang-
nut Kalipautigssat — iluanut avatånutdlo imap kigdlingata Kulånut.
HEMPELip pujortulérarssuarnut Kalipautigsslfi paniassuvoK tarnukuminardlune, kussanartumik
KivdlerneKardlune, piunertoKalune, aungnertoKalune — taimaitumigdlo ilevKårnartorujugssuv-
dlune. tunineKartarpoK 1, 5 åma 10 literingordlugo portugauvdlune uko Kalipautigalugit, KaKor-
toK, imungassoK, KassertoK, tungujortoK, fungujorfoK-KaKortoK, Korsuk, augpalugtoK, tarrajug-
toK, KernertoK.
piniaruk Hempelip pujortulérarssuarnut Kalipautigssiå tugdliane pujortulérKai Kalipangnialerugko
HEMPEL'S KUTTERMALING — den helt nye alkydmaling, De skal male Deres kutter med — bå-
de indenbords og udenbords over vandlinien.
HEMPEL'S KUTTERMALING tørrer hurtigt, er let at stryge med, har en smuk glans, stor hold-
barhed, strækker langt — og er derfor uhyre økonomisk.
Leveres i 1, 5 og 10 liter emballage i kulørerne hvid, creme, grå, blå, blåhvid, grøn, rød, teak,
sort.
Forlang HEMPEL'S KUTTERMALING næste gang Deres båd skal males.
Hempel-ip umiarssuarnut Kalipautigssiai imame åtartoKaut
s