Atuagagdliutit - 07.11.1963, Qupperneq 9

Spion »skygget«
gennem 4 år
Det franske sikkerhedspoliti sikrede
sig fornylig en sovjet-spion der til-
syneladende har gjort et godt stykke
arbejde. Spionen var en fransk em-
bedsmand, ansat ved NATOs hoved-
kvarter i Paris, og han indrømmede
senere, at han har drevet spionage
gennem 15 år. Embedsmanden, Geor-
ges Paques, 49 år, blev „skygget" af
sikkerhedspolitiet i fire år, før man
slog til, og i de fire år var 40 med-
lemmer af sikkerhedspolitiet beskæf-
tiget med hans sag.
Det er tilsyneladende ikke de store
penge, Georges Paques har tjent på
sin spionage, Efter hvad der oplyses,
fik han omkring 400 kr., hver gang
han afleverede materiale til russerne.
SKAL have penge for det
Det har sandsynligvis heller ikke
været penge, der drev den franske
embedsmand til spionagegemingen,
men den russiske spionageorganisation
har den regel, at alle spioner skal be-
tales for de hemmelighder, de kom-
mer med, fordi man på den måde
hurtigere får „krammet" på spio-
nen.
Georges Paques fik af russerne ud-
leveret mikrofilm til at affotografere
hemmelige dokumenter med og „usyn-
ligt blæk", der forsvinder efter at en
spion har skrevet sin meddelelse, men
kan „kaldes frem igen" af modtageren.
Usynligt blæk kan også bruges til at
skrive hemmelige meddelelser mel-
lem linierne på et almindeligt familie-
brev.
Paques har efter alt at dømme ikke
afleveret atomhemmeligheder til Sov-
jet, men har derimod forsynet rus-
serne med oplysninger om placerin-
gen af NATO-Tropper, detaljer an-
gående manøvrer og forsvarsplaner.
Georges Paques var modstander af
de Gaulles politik i Algier, da den
tidligere koloni fik sin frihed, og det
skal være baggrunden for ^t han
trådte ind i Sovjets omfattende ring af
spioner i de vestlige lande.
Ny Panama-kanal ved
25 atomsprængninger
Vil sænke udgifterne fra 35 milliarder kroner til — seks! - Men Panama
vil gerne beholde den gamle kanal.
Et af verdens berømteste ingeninør-
værker, Panama-kanalen, magter ikke
længere sin opgave i den nuværende
skikkelse. Amerikanerne, der udøver
en suveræn magtstilling i kanalzonen,
har igennem flere år arbejdet med
planer om en ny kanal, og man speku-
lerer i den forbindelse på at anvende
underjordiske atomsprængninger til at
gøre det grove arbejde. En sådan
fremgangsmåde vil f. eks. kunne ned-
bringe udgifterne fra 35 milliarder kr.
til næsten seks milliarder! Nok en
post, der var værd at tage i betragt-
ning. På den anden side rummer atom-
sprængninger jo altid vældige farer
for radioaktivitet.
Selve kanalzonen i Panama er 16
kilometer bred og blev i 1903 solgt til
USA for 10 miil. dollars (70 mili. kr.)
samt en årlig afgift på 1,7 miil. kr. I
1939 forhøjedes den årlige afgift til
3 milliarder kroner til Panama og Co-
lombia. Traktaten gav USA næsten
uindskrænket magt i zonen, og ind-
vielsen af kanalen skete officielt i
1920.
PANAMAS PROBLEMER
Planerne om en ny kanal har ikke
ligefrem mødt begejstring hos pana-
manerne, der mere eller mindre lever
af den godt 40 år gamle kanal. Panama
ejer ingen kostbare metaller i sin un-
dergrund, ej heller olie, og omkring
4000 af de godt 22.000 beskæftigde ved
kanalen er panamanere. En ny kanal,
der i givet fald vil blive uden det nu-
værende slusesystem, vil ikke kunne
beskæftige ret mange af de nuvæ-
rende arbejder, og Panamas andel i
de afgifter, skibene hver dag betaler
for at spare en kæmpe-skibsrejse
rundt om det amerikanske kontingent,
tilfalder Panama og bortskaffer næ-
sten underskuddet på Panamas han-
delsbalance hvert år.
Man kune sige, at Panama, såfremt
amerikanerne står fast ved at bygge
en ny kanal, bare kan kræve en or-
dentlig erstatning, men det går heller
ikke. Går Panama for vidt, vil USA
måske vælge Colombia til den nye
kanal. Colombia ville være himme-
henrykt for en sådan løsning. En ny
kanal vil sikkert også gøre den gamle
så at sige arbejdsløs med det samme.
OVER TREDIVE FORSLAG
En række kommissioner har set på
forslag til gennemførelse af en ny ka-
nal, og utallige betænkninger er ud-
sendt vedrørende de godt tredive for-
slag, som indtil nu har været fremme.
Man har imidlertid nu koncentreret
sig om 2-3 forslag, hvoraf det fore-
atomip nukinga såkugalugo Panamame
nutåmik
taimåisagpat sananeranut aningaussartutigssat migdlisineKarsi-
naugaluartut 35 milliarder kruninit 6 milliarder kruninut. ike-
rasaliatoKardle Panamap piginarumavå
silarssuarme ingeniørit suliaisa tu-
pingnarnerpåt ilåta, Panamame — i-
kerasaliap, måna pissutsine atuinar-
dlugo suliagssane nåmagsineK sapi-
lerpå. amerikamiut ikerasaliaKarfing-
me kisimivigdlutik pissauneKartusi-
massut ukiune Kavsine ikerasaliag-
ssamut nutåmut pilerssårumik sulia-
Karsimåput, tamatumungalo atatitdlu-
go isumaliutigineKarsimavoK suliag-
ssap artornarnerussortå atomip nu-
kinga atordlugo nunap iluatigut Kaer-
titerniardlugo. periautsip taimåitup,
sordlo åssersutigalugo, aningaussar-
tutigssat migdlisartugssauvai 35 mil-
liarder kronenit 6 milliarder krone-
ngajangnut! ilumut isumaliutigssarta-
lik! igdluatungåtigutdle atomimik
Kaertitsissarnerit Kingornernik uloria-
nartunik angnertoKissumik navianar-
toKalersitsissarput.
Panamame ikerasaliaicarfik 16 kilo-
meterisut siligtigaoK 1903-milo USA-
mut pigissagssångortineKardlune 10
mill. dollarsinik (70 mili. kr.) akiler-
sitdlugo åma ukiumut 1,7 mill. kr.-
nik akileråruteicartitdlugo. 1939-me u-
kiumortumik a'kilerårut 3 millioner
kronengajangnut KagfagtineKarpoK
Panamamut Columbiamutdlo. isuma-
Katigissutikut USA ikerasaliaKarfing-
me kigdlilernigssaicångingajagtumik
pissaunilerneKarpoK, ikerasaliavdlo
tamanut angmassumik atoncårtine-
Karnera pivoK 1920-me.
Panamap ajornartorsiutai
ikerasaliornigssamik nutåmik piler-
ssårutit panamamiut nuånårutigingi-
lait tåssame ikerasaliatonaK 40 siv-
nerdlugit ukiuli’k inuniarnermingnut
pingåruteKarmat. Panama nunap ilua-
ne augtitagssanik akisunik soKångi-
laK olieKaranilunit, ikerasaliamilo a-
torfilingnit 22.000 sivnerdlugit amer-
dlåssusilingnit 4000 migssait panama-
miuput. i'kerasaliap nutåp månåkutut
sapusiaKarnaviångitsup måna sulisso-
rineKartut ilait ikigtut kisisa sulisso-
risinauvai, umiarssuitdlo Amerikap
nunavigtå uiarterniardlugo angalanig-
ssarujugssuartik pingitsorniardlugo
uvdlut tamaisa akilerårutåinit Pana-
map pigssarsiarissartagåta tamåkinga-
jagdlugo akilertarpå Panamap niuver-
niarnikut nagdlerKatigigsitsiniara-
luardlune amigartorutå.
OKartoKarsinauvoK amerikamiut nu-
tåmik ikerasaliornigssartik aulaja-
ngiugpåssuk Panamap piumassarl-
narsinaugå angnertumik taorsivfigi-
neKarKuvdlune, tamånale avKutig-
ssåungilaK. Panama taima angnertu-
tigissumik piumassaicaraluarpat
USA-p imaKa Columbia Kinlnarsinau-
vå nutåmik ikerasaliorfigssatut, Co-
lumbialo taimaisiornigssamut nuånår-
dluinartugssauvoK. Kularnångitsu-
mingme ikerasaliap nutåp ikerasalia-
toKaK erninardluinaussaK atornéruti-
ngajavigtugssauvå.
sujunersutit 30-t sivnigdlit
ikerasaliap nutåp suliarineKarnig-
ssånut sujunersutit isumalioKatiging-
nit ardlalingnit misigssorneKartarsi-
måput, sujunersutitdlo 30 sivnigdlit
måna ti'kitdlugo sarKumiuneKarsima-
ssut pivdlugit isumaliutigssissutit ki-
sigssåungitsut sarKumiuneKartarsimå-
put. månale sujunersutit 2—3 kisimik
autdluneKalersimåput, tåukunångalo
piumaneKarnerussoK inatsissartunut
sarKumiuneKartugssauvoK. tåuko ta-
marrnik matumuna iluanuteKarput
Atlantenhavip Stillehavivdlo imartai
nagdlerigsitdlugit atåssuteKalersisi-
naungmagit sapusiaussat atornagit.
ikerasaliåkut måna atorneKartukut
umiarssuit 30-t uvdlormut ingerdla-
ssarput imalunit umiarssuit 12.000
migssåne ukiumut. ukiut 10 matuma
sujornatigut ingerdlassartunit mardlo-
riåumik amerdlisimåput. amerdliar-
torneK ingerdlåinåsaoK mingnerungit-
sumik USA-p nunanut Amerikap
KerKanitunut ikiuinerujugssua pissu-
tigalugo. nunanit måkuninga sordlo
Ecuador, Peru åma Chile-mit uvdlu-
mikut nunanut avdlanut tunissagssia-
rineKartartut 90 pct-é ikerasaliåkorut-
dlugit USA-me tunitsivigssanut inger-
dlånesartarput, ikerasaliåkutdlo a-
ngatdlåtut 80 pct-é USA-me umiar-
ssualivingnut ingerdlassuput imalunit
USA-me umiarssualivingnit autdla-
rartut.
ikerasaliap sapusiaKarfé imersartut
majuartarfigtut ilusigdlit umiarssuit
imap Kåningarnit 30 meterinik jcut-
singnerulersitarpait kingumutdlo åpa-
riartuårtitardlugit, tåssalo tåukor-
piåuput amerikamiut ånilångatigi-
ssait. tåssunga atombombe nåkarti-
neKaraluarpat ikerasalia« sumorssuaK
atorsinaulernaviångilaK, taima oitar-
tariput. isumangnarpatdlårpoK.
1980 sujorKutdlugo uvdlormut umi-
arssuarnit 60-init avxutigineKarsinå-
ngordlugo agdlisiniarneKarnera aut-
trukne engang skal forelægges kon-
gressen. De har alle den fordel, at de
vil kunne forbinde Atlanterhavet og
Stillehavets vandspejl direkte uden
anvendelse af slusesystem.
Den daglige trafik gennem den nu-
værende kanal er 30 skibe eller om-
kring 12.000 skibe om året. Det er det
dobbelte af, hvad trafikken var for
blot ti år siden. Denne stigning vil
fortsætte, ikke mindst på grundlag af
den store udenrigshjælp fra USA til
de latinamerikanske lande. I dag går
90 pct. af eksporten fra lande som
Ecuador, Peru og Chile gennem kana-
len til markeder i USA, og 80 pct. af
trafikken gennem kanalen går til el-
ler fra havne i De forenede Stater.
Kanalens trappeformede sluseanlæg
bringer skibene godt 30 meter op over
havets overflade og sænker dem ned
igen, men det er netop dette sluse-
anlæg, der har gjort amerikanerne
nervøse. Hvis der kastes en atom-
bombe her, er kanalen ødelagt for
længere tid, siger man. Den er for sår-
bar.
En udvidelse til 60 skibe daglig in-
den 1980 er i fuld gang, men efter en
række undersøgelser gennem de sidste
år er man dog nået til enighed om,
at det eneste rigtige må være at an-
lægge en ny kanal.
Et af de hidtil bedst egnede for-
slag, den såkaldte San Bias-rute, er
kortest med kun 55 km i længden og
kan lægges 70 km øst for den nuvæ-
rende kanal. Et andet forslag, Sasardi-
Morti-ruten, kan efter planerne læg-
ges 100 km længere mod øst, men
bliver 80 km lang.
PÅ DEN HALVE TID MED
ATOMKRAFT
Det sidste forslag vil dog være bil-
ligere og hurtigere at udføre. En serie
på 25 underjordiske atomsprængninger
vil kunne gøre det grovere forarbejde,
så man for en 333 meter bred og 80
meter dyb kanal „kun" skal ofre
knapt seks milliarder kroner i stedet
for 35.
Erfaringerne hentes fra projekt Se-
dan sidste år i Nevada-ørkenen. Her
blev en 100 kilotons atombombe bragt
til sprængning i 210 meters dybde. Re-
sultatet blev et 400 meter bredt og
110 meter dybt krater. Næsten al ra-
dioaktivitet blev ved eksplosionen
„låst inde" under krateret. San Bias-
ruten kan ikke udføres med atom-
kraft, da den ligger for nær kanal-
zonen og Panamas beboelseskvarterer.
Sasardi-Morti-ruten kan ved hjælp
af atomsprægninger udføres på den
halve tid.
Amerikanerne har prøvet at trøste
panamanerne med, at man vil kunne
bruge den nuværende kanals sluse-
anlæg til frembringelse af elektricitet,
men da Panama som nævnt ingen
mineraler har til forarbejdning, får
man simpelthen ingen brug for el-
kraft i så store mængder.
Sandsynligvis bliver Panama dog
nødt til at give efter for amerikanernes
krav om en ny kanal. Truslen om at
flytte øst for grænsen ind i Colombia,
hvor en kanal vil koste godt otte mil-
liarder kroner, vil sikkert veje tungt
i panamanemes overvejelser.
dlarnerérsimavoK, ukiunile kingug-
dlerne Kavsériardlune misigssuerér-
nertigut isumaKatigingneKarsimavoK
erKortugssatua« tåssåusassoK nutå-
mik ikerasaliornigssaK.
måna tikitdlugo sujunersutit piuku-
narnerpaussut ilåt, taineKartartoK
San Bias-rute, nåinerpauvoK 55 kilo-
meterinarnik takissuseicardlune sana-
neKarsinauvdlunilo ikerasaliap måna
atorneKartup kangiane 70 kilometeri-
nik ungasigtigissume. sujunersut av-
dla, Sasardi-Morti-ruten, pilerssårutit
nåpertordlugit 100 kilomterinik kangi-
singnerussumut inigssineKarsinauvoK,
kisiåne 80 kilometerinik takissuseicå-
savdlune.
pivfigssap agfåinåne
taimåitordle sujiinersut kingugdleK
akikinerussugssauvdlunilo pilertor-
nerussumik sananeKarsinauvoK. nunap
liuane 25-riardlune atomimik Kaerti-
sinikut suliagssap artornarnersså nå-
magsineKarsinauvoK, taimalo ikera-
saliaK 333 meteritut siligtigissoK 80
meteritutdlo ititigissoK „taimågdlåt" a-
keKartugssauvdlune 6 milliarder kro-
nengajangnik 35 milliarder kroner
avdlatut iliornikut atorneKartugssau-
galuardlutik.
påsissat pineKarsiméput ukioK ki-
ngugdleK iNevadap inoKajuitsuane
Projekt Sedan-imit. tåssane 210 me-
teritut ititigissume atombombe 100 ki-
lotonsiussoK KaertineKarsimavoK. ta-
matuma kingunerå puto 400 meteritut
siligtigissoK 110 meteritutdlo ititigissoK.
Kaertitsinerme Kingornerit ulorianar-
tut tamåkingajagdlutik putup atånut
„iparnaeruneKarsimåput". San Bias-
ruten atomip nukinga atordlugo su-
liarineKarsinåungilaK ikerasaliaKar-
fingmut Panamavdlo inoKarfianut Ka-
nigpatdlåKingmat. Sasardi-Morti-ru-
ten atomimik Kaertitsinerit iluaKut-
siutdlugit pivfigssap agfåinå atordlugo
nåmagsineKarsinauvoK.
panamamiut amerikamiunit ima
tugpatdlersarniarneKartarsimåput ike-
rasaliap måna atorneKartup saputai
elektricitetiliornermut atorneKarsi-
naussut, kisiåne taineKarérsutut Pa-
nama augtitagssanik sanågssauteKå-
ngingmat elektricitetip nukinga taima
agtigissoK atorfigssaKartineKångilaK!
ilimanarpordle taimåitoK Panama
nåkåinartugssåusassoK ikerasaliamik
nutåmik amerikamiut piumassånut.
kigdleKarfiup kangianut Columbiamut
nugtitsinigssamik sujorasårut, tamåne
ikerasaliaK 8 milliarder kroner sivner-
dlugit akeKartugssåusavdlune, Kular-
nångitsumik panamamiut ilungersor-
tumik isumaliutigissagssarillsavåt.
1omr
Den lækreste De kan tænke Dem! Dan-
marks mest berømte chokolade.
GULD BARRE
igdlingnamerpåK emarsautigisinaussat! Danmarkime suku-
låte tusåmassaunerpåK
'|omT
— Lige hvad De trænger til. Toms Yan-
kie Bar giver energi og godt humør.
YANKIE BAR
— tåssarpiak pissariaicagkat. Toms Yankie
Bar nukigssaKalersitsissardlunilo mmagtitsi-
ssarpotc.
'/omf
Alle holder af Toms Holly Bar — den
er med hele hasselnødder.
HOLLY BAR
tamarmik mamaråt Toms Holly Bar — Kåuor-
tarissanik ilivitsunik ilaicarpoK.
'/oinf
GULDKARAMELLER
Glæd hinanden med Toms Guld Karamel.
nudnårsaKatigingniaritse Toms Guld Karamel-imik.
TOMS FABRIKKER A/S, Leverandør til Det Kgl. Danske Hof.

9