Atuagagdliutit - 07.11.1963, Page 13

KIRKESIDE
ilagingnut tungassut
Kære Jørgen Fleischer
"~Du var så venlig forleden dag i te-
lefonen at spørge, om jeg ville skrive
den redaktionelle leder til A/Gs jule-
nummer, sådan som jeg i øvrigt gjorde
det i fjor. I en vis forstand er jeg jo
glad for, at du mener at kunne betro
mig denne opgave, men når jeg ikke
sagde ja med det samme, og når jeg
nu har besluttet mig til at sige nej,
så er det fordi jeg deler din opfat-
telse (jvf. Frederik Nielsens grøn-
landsk-sprogede interwiev med dig
forleden aften i radioen), at den redak-
tionelle ' leder er udtryk for et blads
linje, og da det nu er blevet åbenbart,
at din „linje“ — din opfattelse af væ-
sentlige problemer i det grønlandske
samfundssliv — er en ganske anden
end min, og da et blad gennem sine
ledende artikler ikke bør zig-zagge for
meget, ja, så må jeg melde fra. Uan-
set der er tale om et julenummer, så
ville jeg jo ikke kunne nøjes med at
skrive om hyrder og engle og nisser
og vat og flitterstads, uden forbin-
delse med hverdagen og dens proble-
mer.
Hvor jeg vil hen med alt dette til-
syneladende savl? Ja, det er naturlig-
vis det sidste nummer af A/G, jeg
har i tankerne.
Kære Jørgen Fleischer! Jeg lægger
kortene på bordet og indrømmer
blankt: jeg er chokeret, simpelthen
chokeret. Og jeg ved, jeg ikke er den
eneste, der er det. Over hvad da? Ja,
ikke over, at der hjemme på det dej-
lige Fyn sidder en lærer Mogensen,
der mener sådan og sådan. Han er
mig ubekendt og som foredragsholder
i og for sig ligegyldig, selv om der
måske nok kan være nogle enkelthe-
der i hans foredrag, der ikke er helt
forkerte: det svage i fødestedskriterie-
tanken (dog. at opfatte denne som ra-
cediskrimination er vel ikke så fiffigt.
Mine 3 børn rammes f. eks. også der-
af), danske håndværkeres store ind-
tjeningsmuligheder i Grønland, især
på baserne, o. s. v. Disse forhold ken-
der vi, og det er snart lidt banalt at
fremture her.
Jamen, hvad er det da, der choke-
rer? Det er dette: for det første, at
Grønlands Radio har fundet foredra-
gene som helhed så lødige, at de bur-
de udsendes. For det andet, at A/G
har fundet dem så vægtige, at de bør
slås stort op som forsideartikel med
den stærke overskrift „Danmarks for-
brydelser mod Grønland*1 og — hvad
der i denne forbindelse er væsentligst
— at de bakkes op af dig.
For at udelukke for mange misfor-
ståelser, så kan vi nok blive enige om,
at der endnu er en del skævheder i
det grønlandske samfundsmaskineri.
Kan vi ikke også blive enige om, at det
er en stor fristelse at forenkle proble-
merne og ensidigt opholde sig ved det
negative? Det er meget sværere at
fremsætte konstruktive, positive for-
slag, der er bedre end allerede (f. eks.
af G-60) fremsatte.
Men når dette er sagt, så blev det
altså alligevel til et chock, der endnu
ikke har fortaget sig. Gal blev man
også, fornærmet måske også, men den
slags fortager sig, for mit vedkom-
mende hurtigt. Men tilbage bliver det-
te, at man er blevet så ked af det,
meget, meget ked af det, synes jeg. Er
vi da så forfærdelige, vi danske?
Hvorfor skal vi stemples som „for-
brydere**? Hvorfor er det så forfær-
deligt, at jeg er født på Fyn og ikke
i Uvkusigssat? Jeg mindes ikke, jeg
tidligere har set en sådan forenkling
af problemerne, som den der kommer
til udtryk i din leder og i øvrigt din
hele opsætning af lærer Mogensens
radioforedrag. Ikke sandt: de danske
(plus de stakkels G-60-medlemmer og
landsrådet) som kulsorte, og den grøn-
landske befolkning som snehvid. Det
er næsten, som om det også er vi dan-
skes skyld, at havtemperaturen i de
grønlandske farvande i forrige århun-
drede steg, så sælerne aftog og fan-
gerkulturen derfor gik tilbage.
Hvor gør det ondt hele tiden at
skulle have at vide: du er en fremmed
i Grønland; du er anderledes, ander-
ledes, anderledes!
Din leder er jo tankevækkende ikke
blot ved, hvad du skriver, men også
ved, hvad du ikke skriver: Jeg mener:
du kommenterer et foredrag og føler
dig ikke som redaktør af det vigtigste
blad i Grønland foranlediget til at gå
imod et eneste af de fremførte syns-
punkter, kun at du indrømmer, at „to-
nen er meget hård.** Jeg forstår din
leder sådan, at du faktisk mener, at
den alligevel ikke er for hård. Du ved
fra mine skriverier i A/G, at jeg ikke
noget imod at fremsætte synspunkter
uden omsvøb, gerne til debat; men
derfra og til at gå ind for, at man
sammenfattende kalder Danmarks
virke i Grønland i 200 år for „forbry-
delser**, er der et spring. Mon det vir-
kelig skulle være det, som lederen af
samfundsforsknings-udvalget har
tænkt sig med en „fri og åben debat
selv af de mest ubehagelige samfunds-
problemer**?
Nu er dette en kirkeside, og jeg kan
jo ikke lade være at se på „situatio-
nen“ som præst. En hvilken som helst
præst’s arbejde står og falder med,
om der kan etableres en eller anden
form for fællesskab med menigheden.
Han er jo ikke en autoritativ medicin-
mand, der bare skai rable nogle hel-
lige formularer af sig.
Hvis det åndelige klima i dagens
Grønland er sådan, som sidste num-
mer af A/G — både referatet og lede-
ren — giver udtryk for, så vil du
kunne forstå, at det er meget, meget
svært for en dansk præst at virke i
Grønland. Så er der faktisk kun eet
at gøre: at forlade valpladsen og rejse
hjem. Netop fordi alt i ens arbejde
står og falder med, om et fællesskab
kan realiseres, helt uanset forskelle af
sproglig og tankemæssig art. Dette
gælder jo i høj grad også for mange
andre arbejdsområder. Hvorfor skal
forskelle i sprog og tankegang, evt.
også i levevis, altid fortolkes som
modsætninger?
At et foredrag som lærer Mogen-
sens udsendes i radioen, at det slås
stort op i A/G, og især at det bakkes
op af redaktøren er i høj grad med
til at befordre en indstilling, som bl.
a. giver sig udtryk i, at „KavdlunåK**
er et skældsord, og at der råbes „Kav-
dlunåK-unge“ efter vore børn. En så-
dan indstilling — hvis den altså er
eller bliver almindelig i Grønland —
vil drive os ud af det land, vi ellers
har været glade for at være i, bort
fra den befolkning, vi ellers gerne vil-
le være knyttet til. Ikke mindst er et
sådant åndeligt klima usundt for vore
børn at vokse op i.
Jeg har som præst i Grønland aldrig
prøvet at lægge skjul på, at jeg er
født i det sydlige Danmark. (Jeg smi-
ler lidt ad de danske, der efter 2 da-
ge i Grønland farer hen og skal have
syet hvid anorak). Er vi så skrække-
lige? Flaget er det samme, og hvad
der for mig er væsentligere: kirken
er den samme på begge sider af At-
lanten. Hvorfor skal vi så altid have
dette holdt op for os: fremmed i Grøn-
land! Når man efter mange års virke
i Grønland har fået knyttet en hel del
bånd heroppe, uden tanke på om det
er til grønlændere eller danskere, gør
det ondt, at man igen skal have at
vide, at man er „anderledes**. Hvor-
for skal det være så svært at få lov
at høre til i Grønland?
Skal dommen over Hans Egede og
det arbejde, han står som påbegynde-
ren af og repræsentant for, kun være
denne: „ødelæggeren af den grønland-
ske kultur“? Hvad mener du om hans
gravskrift: „En ære iblandt christne,
et lys for hedninger, berømmelig i
Norge rosværdig i Danmark, men
udødelig i Grønland**? Eller hvad me-
ner du om Louis Bobés sammenfat-
tende karakteristik: „Hvad Hans Ege-
de og Gertrud Rask hjælpende og
trøstende, værnende og værgende har
betydet for det grønlandske folk og
særlig i dets besøgelsestid, hører til
de mest lysende gerninger i den pro-
testantiske kirkes historie. Alt, hvad
der siden er blevet udrettet fra dansk
side af humane bestræbelser til gavn
for den indfødte befolkning, såvidt
muligt med bevarelse af dens oprin-
delige levesæt, det er sket i Hans
Egedes ånd i pagt med det bedste, han
har villet og virket**? Jeg ved godt,
du ikke omtaler Hans Egede i din le-
der, men det er som sagt for mig væ-
sentligt, også hvad du i radioforedra-
get lader stå uimodsagt.
Undskyld mig denne lidt usædvan-
lige form for kirkeside-artikel. Jeg
kan ved gennemlæsning godt se, at
den er lidt svær at tage stilling til,
meget personlig som den er, måske
også noget hul og patetisk selvmedli-
dende. Jeg har bestræbt mig på at
holde den i urban tone, men jeg måtte
vælge denne form. Sidste nummer af
A/G gjorde faktisk en så ked af det.
Fremdeles din hengivne,
Svend Erik Rasmussen.
P. S. Du må se at få lidt bedre kor-
rekturlæsning på dit blad, så at f. eks.
ikke — som tilfældet er i din sidste
leder — „håndværk** bliver til „hån-
værk“!!!
Provsten er helt chokeret over,
hvad jeg i min sidste leder skriver
og navnlig over, hvad jeg ikke skri-
ver. Det undrer mig, at hans chok
kom så sent. Afsnittet om den
grønlandske kultur i lederen er di-
rekte taget fra mit indlæg i en radio-
diskussion for snart to år siden.
Den var refereret i A/G nr. 4, 1962
på forsiden.
Udtrykket „anderledes** har jeg ikke
patent på. løvrigt har jeg ikke brugt
det i min leder. Men grønlænderne
har gang på gang fået at vide, at de
er anderledes end danskerne. Den dag
i dag bliver grønlænderne behandlet
anderledes end danskerne, trods den
samme grundlov. Er det så choke-
rende, at jeg i min leder har forsøgt
at gøre opmærksom på, at samarbejdet
mellem danske og grønlændere vil
ivsaK inugsiamersumik telefonikut
aperigangma A/G-p jutdlip normug-
ssånut autdlarKautigssamik agdlaga-
Karusunginersunga sordlo sujorna i-
liorsimassunga. nuånårutigingitsorsi-
mångikaluarpara suliagssamut tama-
tumunga tatigisinausimagangma, er-
ninardle angersimånginama manalo
någgåsavdlunga aulajangerama pissu-
tigåra ivdlit isumat isumaiKatigigav-
ko. (tak. Fr. Nielsenip ivsaK unukut
kalåtdlisut radiukut ilingnik oKalo-
Katigingningnera), avisip autdlarnau-
tå (pingårnersså) tåssaussartoK avisip
ingerdlaviginiagånik oKautigingning-
nes. manalo nalunarungnaermat „i-
ngerdlaviginiagkat** — kalåtdlit inuia-
Katigigtut inuneréne aperKutinik pi-
ngårnernik påsingningnitit — uvanga
påsissavnit avdlaussut, avisilo agdlau-
serissane pingårnerne avicutiginiagka-
migut tamanut sangoKåtårpatdlfiså-
ngigpat taimaitmartariaKarsimagama.
nauk jutdlip normuinarigaluarå nå-
maginarsinåunginavko pårssissunik i-
ngilinik nisiarKanik orpiuvdlo piner-
sautigssainik OKalungnigssaK uvdlui-
narne inunermut ajornartorsiutainut-
dlo tungåssu'teKångitsumik.
taima sugssauvdluångitsunik oKau-
seKardlunga suniartunga? tåssauna A-
tuagagdliutine nr. kingugdleK pigiga.
Jørgen FleischeringuaK-å, issertu-
garaluåka navsulnarpåka nalunaer-
dlungalo: agsut tupåtdlagpunga, uiv-
ssumeKaunga. nalungilaralo kisima
taimåingitsunga. suna uivssumissuti-
galugo? unåungilaK Fynime alianait-
sume iliniartftsissoK Mogensen itoK i-
måitumik imåitumigdlo isumaKartoK.
uvanga téuna ilisarisimångilara, OKa-
lugiartartututdlo nåmåieartipara nauk
OKalugiautaisa ilåine atausiåkåt ima-
Ka kukuvatdlårsorinångikaluit: sordlo
sume inungorsimanerup ingmikortit-
sissutaunigssånik isumap najangnar-
tua. (taimåitoK: tåuna åmip ingmikut
xalipautånik nikanarnerutitsinertut
påsisavdlugo nakutitseriatårnerungi-
nerpoK, uvangåtaoK méncåka pinga-
sut tåssånga erKugaungmata). kisalo
danskit sulissartut Kalåtdlit-nunåne
iluanårsinaunerujugssuat, pingårtumik
såkutoKarfingne, il. il. pissutsit ta-
måko nalungilavut, tamåkuleriuarner-
dlo åssigiginarpatdlårdlune Katsunar-
silersardlune.
sunamiuna uivssumissutaussoK? tå-
ssa måna: sujugdlermik Kalåtdlit-nu-
nåta radiuata foredragit tamaisa i-
luatingnartutut ititdlugit autdlakåti-
tagssångortisimangmagit. åipagssånig-
dlo Atuagagdliutit ima pingårtitsi-
gingmatigik agdlautigissap pingåmer-
påp inånut ilivdlugit angisorssuarnik
KuleKutserdlugit sarKumiungmatigik
„Danmarkip nunavtinut ajortuliai**.—
tamatumungalo tungassumik pingår-
nerussoK tåssa tamåko ilingnit taper-
serneKarmata.
paitsornerpagssuit pingitsorumav-
dlugit isumaKatigigsmaugunarpugut
sule kalåtdlit inuiagtut ingerdlatitau-
neråne eKungassorpåloKartOK. åmå-
taordle isumaKatigissutigisinauner-
dlutigo usserneKauterujugssussoK a-
j ornartorsiutit pissariungineråsa vdlu-
git igdluinåsiordlunilo amigauteKar-
fiussuinait uningaviginiåsavdlugit? a-
jornarnerungårpoK sujunersutit nutå-
liaussut pingåruteKartut piorérsunit
pitsaunerussut sujunersåtiginigssåt
(sordlo G-60-ime iliornertut).
tamåkule oKautigineKarmata tupåt-
dlangnermut sule åungångitsumut tu-
ngåput. kamåtdlangnarsinauvorme i-
maKalo ajuatdlangnarsinauvdlune, ta-
måkule uvavnuit erninaK Kångiutar-
put. amiåkussartordle tåssa: agsut a-
jussårnarsissarmat, uvagut Kavdlunåt
taima ingassagtigaugut? sok taima tu-
ngivtinut kamagsårissumik aulagsag-
sårineKåsava? sok „pinerdlugtutut**
(a j ortuliortutu't) naKissusertariaKar-
tage varig skade, hvis dette fortsæt-
ter?
Men jeg kan godt forstå, at-prov-
sten blev meget, meget ked af, at
jeg ikke bevidst har imødegået på-
standen om Hans Egede som kultur-
ødelæggeren. Provsten ved lige så
godt som jeg, at der vil komme et
ramaskrig fra den grønlandske be-
folkning hvis Hans Egede skulle las-
tes for sin gerning heroppe. At vi i
A/G har en kirkeside, som provsten
selv redigerer, skulle stå som garanti
for, at bladets linie ikke deler Appol-
loraK Mogensens opfattelse a* ’lans
Egede.
Provstens kirkeside er den, der stu-
deres med den største interesse blandt
de grønlandske læsere. Det fremhæ-
vede jeg også i den radiosamtale
med Frederik Nielsen, som provsten
nævnte.
Når provsten ved dette, hvorledes
kan han så få sig selv til at på-
stå, at der efter min leder kun er et
at gøre for en dansk præst heroppe,
og det er at forlade Grønland?
Jørgen Fleischer.
nerpugut? sok uvanga Fynime inusi-
manera Uvkusigssane pinanga taima
ajortigisava? erKaissaKångilanga ajor-
nartorsiutinik taima ilåinakorsiortigi-
ssunik Atuagagdliutit autdlantautåne
agdlagkagtut itumik sujornagut tusar-
simavdlunga. åmame dliniartitsissup
Mogensenip OKalugiautånut ikussinig-
tut itoK. ilå: Kavdlunåt (G-60-ip ilau-
ssortånguåkuluinik landsrådinigdlo
ilavdlutik) KernersarneKavingmata,
kalåtdlitdle KaKorsarneKardluinardlu-
tik. sordlumiuna tåssa uvagut Kavdlu-
■nåt pissuginarsimassugut Kalåtdlit-
nunåta imåne ukiut untritigdlit må-
kua sujuline imap kissagtikiartorsi-
maneranut puissit ikiliartordlutik pi-
niartututdlo kulture kinguariartordlu-
ne.
ajortaraluéssusia ilisimauåsavdlugo
imåitoK: Kalåtdlit-nunåne takornar-
tauvutit; avdlauvutit, avdlauvutit, av-
dlauvutit!
Atuagagdliutine sujuleicutsiussat er-
KarsarnartuvoK agdlautigissatit pinar-
nagit, agdlautigingisatftaoK pivdlugit.
måna pivara: OKalugiaut erwartuivfi-
gåt Kalåtdlit-nunånile avisit pingår-
herssåta redaktøriatut misigisimagu-
narnak sarKumiussat ilåt atauserdlu-
nft akerdlilisavdlugo. taimågdlåt OKa-
lugiautip „nipå agsut sukangnerne-
rarpat**. autdlarKausiussatdle ima på-
sivara sordluna sukangnerivatdlångi-
kit. A/G-me agdlautigissartagkavkut
nalungilat akerdleringivigkiga isumat
ersserKigsumik sarKumiuneKartarnig-
ssåt agssortussuitigineKarsinaunig-
ssåtdlunit. taimåitunfngånitdle Dan-
markip ukiune 200-ne Kalåtdlit-nunå-
ne sulinera atautsimut issigalugo „pi-
nerdlungnernik** (ajortulianik) taiv-
dlugo periarneK pigsingneruvoK. inui-
aKatigit misigssuivfigineKarnerånut
udvalgip sujulerssuissuata isumå i-
måiporme „akornuteKångitdluinartu-
mik angmassumigdlo agssortussutigi-
savdlugit inuiareatigingne ajornartor-
siutit erKartoruminåinerssaitdlunit?**
tåunamåna kirkesideniuvoK (ila-
gingnut tungasstivoK), åmåtaoK „pi-
ssok“ tamåna palasi'tut issigingisinåu-
ngiliara. palasivme suliå sugaluardlu-
nit atavfigssaKartardlunilunit såjung-
naerfigssaKartarpoK ilagingnik peKa-
tigingningnermik sugaluartukutdlunit
pilersitaKarsinaugångame pilersita-
Karsinaujungnaerångamilunit. palasi-
me angåkussåungilaK najoncutagssia-
nik ivdlernartunik nålagaussutut a-
niatitsinartugssaK.
nalivtine Kalåtdlit-nunåne anerså-
kut pissuseK A/G-p normuane ki-
ngugdlerme — autdlancautånilo er-
Kartuinermilo — OKautigissatut igpat
påsisinåusavat ajornartorujugssussoK
Kavdlunåmut palasimut Kalåtdlit-nu-
nåne sulisavdlune. iliornigssaK unåi-
naulersarpoK: sorssugfik Kimåsavdlu-
go angerdlardlumlo. tåssame kialunit
suliå atavfigssaKardlunilo * atajung-
naerfigssaKartarmat peKatigingnerup
pilersineKarsinauneranik. oKautsitigut
isumaliortautsitigutdlo åssigingissutsit
akornutiginagit! taménalo åma pingå-
ruteKarpoK sulivfiussune avdlane.
sordlo OKautsitigut isumaliortautsikut-
dlo ImaKalo Lnussautsikut åssiglngi-
ssutit tamatigut akerdleringnertut
navsuiarneKartåsåpat?
iliniartitsissup Mogensenip OKalu-
giautåta radiume autdlakåtineKarnera
Atuagagdliutinilo angisorssuåingordlu-
go nivingarneKartutut inera pingår-
tumigdlo redaktørimit Kagtugtisarne-
Kartutut inera pissutsinut imåitunut
ilapigtutaussorujugssusinauvoK oKaut-
sip „Kavdlunåp** OKaloru juli tut (umig-
ssutitut) atorneKalennigssånut, ménca-
vut suaortarneKarsinauvdlutik: „Kav-
dlunåt**. („KavdlunåKunge**) pissutsip
taimåitup — Kalåtdlit-nunåne nali-
nginauleriartumarsimåsagune — nu-
namit nuånarissaraluavtinit inungnit-
dlo peKatigerusutaraluavtinit (kåluv-
figerusutaraluavtfnit) anisikiartusavå-
tigut, pingårtumik måna pivdlugo a-
nersåkut pissuséK taimåitoK Kitornav-
tinut agdliartorfigisavdlugo pitsåuså-
ngingmat.
Kalåtdlit-nunåne pølasiutitdlunga i-
ssertorniarsimångisåinarpara Dan-
markime kujasingnerussume inusima-
nera. (Kuiagilångitångilåka Kavdlunåt
uvdlut mardluk Kalåtdlit-nunåniit-
dlutik ånorågssamingnik KaKortumik
merssortigssarsiortut). taima inga-
ssagtigaugut? erfalassortaoK taimåi-
poK. uvavnutdlo sule pingårnerussoK
tåssa: ilagissuseK Atlanferhavip si-
naine igdlugingne (Danmarkime Grøn-
landimilo) åssigingmat. sordlo tauva
uvavtinut måna sarKumiuneKartuåsa-
va: Kalåtdlit-nunåne takomartåussu-
seK! ukiorpålugssuit Kalåtdlit-nunåne
sulerérsimavdlune måne ataKatigissu-
iteKalernartarpoK kalåliussuseK Kav-
dlunåussuserdlunit erKarsautiginago
ånernartarpordlo kingumut ilisimaler-
Kisavdlugo „avdlaussugut**. sok tai-
ma ajornartigisavara Kalåtdlit-nunå-
nut atanigssaK?
Hans Egedep autdlarnissutut siv-
nersaussututdlo sulineraita ei’Kartu-
ssutå unåinåusava „kalåtdlit kultu-
riånik aseruissoK**? Kanorme isuma-
Karfigaiuk ilerrata agdlagartå: „kri-
stumiune ataricinartoK, Gutimik na-
lussunut KåumaricutaussoK, Norgeme
tuså-massaussoK, Danmarkime mersor-
nartoK, Kalåtdlit-nunåne toKunaviå-
sångitsoK**. imalunit KanoK isumaKar-
figaiuk Louis Bobép atautsimut eKit-
dlugo pissusersiuinera: „Hans Egedep
Gertrud Rasehivdlo ikiuivdlutik tug-
patdlersaivdlutigdlo sernigssuivdlutik
angajorKåtutdlo iliordlutik inuiang-
nut kalåtdlinut pingårtumik ajornar-
torsiorfisa nalåne pingåruteKartarne-
rat någgårtut ilagigfiata OKalugtuari-
ssaunerane sulianut maligagssauner-
pånut ilåuput. tamatuma kingornagut
danskit tungånit nunap inuvinut i-
nugtut pingningnigssamut iluaKuser-
suinerit suliarisimassat sapingisamik
inussausitoKarissaK ånainavérsårdlu-
go pisimåput, tamåna pisitnavoK Hans
Egedep anersåva anguniagålo ajungi-
neK ingerdlaKatigigsitdlugit.** nalungi-
lara Hans Egede ivdlit OKauseKarfi-
gingningningne erKartiingikit, taerig-
kaVtutdle radiukut foredragime aker-
dlilingisatitaoK uvavnut pingårute-
warput.
utorKatsivunga kirkesidenime agdla-
gara pissarneringisavtut ilus'ilersima-
gavko. atuarnerane takuvdluarsinau-
vara ajornantorsiornalårtoK kimut tu-
ngavatdlårnine pivdlugo, imaKalume
åma ilungersorpalugpatdlårtutut ing-
minutdlo nagdligerpalugpatdlårtutut
inine pivdlugo. sapingisavnigdle sag-
dlaitsumik nipeKartisimavara. Atua-
gagdliutit normuata kingugdliup alia-
sugtisimavånga.
sule tåssauvdlunga asassit
Svend Erik Rasrmtsse7i.
provste KuarsårsimaKaoK kingug-
dlermik lederime a gdlaut i gis så ka,
angnerussumigdle sule agdlauitigingit-
sugkåka pivdlugit. tupigusutågåra
Kuarsårnera taima kingiusigtigissumik
tékungmat. kalåtdlit kulturiånut tu-
ngassumik agdlagara tigussauvoK u-
kiut mardlungulersut radiukut OKat-
dllnerme autdlarKautigisimassavnit.
tåuko issuarneKarsimåput A/G-dme
nr. 4. 1962, Kupernetrme sujugdlerme.
OKauseK „avdlauvoK** uvanga ki-
sermautaringilara, åmame OKauseK
tåuna agdlautigissavne atungilara. ka-
låtdlitdli'una tuisartuarsimagåit Kavdlu-
nånit avdlaugamik. uvdlumikumut
agdlåt kalåtdlit Kavdlunånit avdlau-
ssuimik pineKarpuit, måssa .inatsisivut
tungaviussut atausiugaluartut. tai-
maimgmat KuarsåmåsaKinerdlune ag-
dlautigissavne erssersiniarsimagavko
kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleKatiging-
nerat atajuartugssamik ajoioiserne-
KartugssaussoK, kalåtdlit avdlaussu-
mik pineKartuåsagpaita?
påsisinauvdluarparale provste a-
juatdla gsimaKin gmat sianigigalu ar-
dlugo akerdlilersimånginavko Hans
Egedep kulturivtimk aserorterissor-
ssuartut OKautigineKamera. provstip
uvavtutdle nalungitsigå kalåtdlit a-
komåne imåmåungitsumik nivdlerso-
Kartugssaungmat Hans Egedep måne
sulinera upissuneKåsagpat. A/G-ime
ilagingnut tungassunut KuperneKarav-
ta, provstip naingminerdlune åncigssu-
gånik, tamåna ugpernarsaissusaoK A-
polloraK Mogensenip Hans Egedemik
isumaKarfigingningnera avisip nang-
mineK igdlersungikå.
provstip ilagingnut tungassumik ag-
dlagarissantagai saKutigineKaKalutik
kalåtdlit akornåne atuameKairtarput.
tamåna åma erssericigsarpara Frede-
rik Nielsenilo radiukut OKalOHatiging-
nivtine.
provstip tamåna nalunginamiuk su-
na pivdlugo tauva OKartariaKåsava
agdlagaKarnerma kingornagut Kav-
dlunåK palase månitoK avdlaturt ilicur-
sinaujungnaertoK, kisiåne nunarput
Kimatdlugo?
Jørgen Fleischer
asassara Jørgen Fleischer
13