Atuagagdliutit - 07.11.1963, Síða 14

Forædling af fårebestanden i Island
14-dages besøget i Island var gratis for fåreholderne. Det var det islandske landbrugsmi-
nisterium, der betalte opholdet. Den sidste aften blev tilbragt hos landsbrugsminister
Ingolfur Jonsson og hans frue i ministerboligen. Ministeren ses her til venstre i samtale
med fru Cecilie Lund. I midten den danske ambassadør 1 Island B. W. Paulson —
savautigdlit uvdlune 14-ine Islandiminerat savautilingnut tikerånut akeKångilaK, tikerår-
nek Islandime nunauteKarnermut tungassunut ministeriaKarfingmit akilerneKarmat. unuk
kingugdlek nunauteKarnermut tungassunut ministerime Ingolfur Jonssonime nulianilo
Kaeraussauvugut ministerip igdluane. ministere såmerdliuvdlune fru Cecilie Lundimik
OKaloKateKartoK uvane takuncK ajornångilaK. KiterdliuvoK Danmarkip Islandime amba-
ssadøria B. W. Paulson.
Gammeldags fårehold af sten findes endnu flere steder i Island,
savanut ungussivit ujancanik Karmagkanik sanåt sule ardlalingne takugssåuput
Rejser man i Island ser man fårefolde allevegne. Mange af dem er nye, og er af beton
eller beton og træ, som billedet viser. De mest moderne er cirkelrunde —
Islandime angalaoråine savanut ungussivit tamane takugssaussarput. amerdlaKissut nu-
tåjuput cementimit imalunit cementimit Kissungnitdlo, åssilissame takuneKarsinaussutut,
sanåt.
trawlere sisangmik sanåK
trawlere sisangmik sanåK 66 tonsilik 1960-ime sanåK mardlung-
nik lastilik — Alpha dieselimik motorilik 4-nik cylinderilingmik
200 HK-lik. KåumarKutilik 220 voltilingmik, Mads Olsenimik
radiukut autdlakåtitsissuteKardlunilo nålaorutilik, atlasimik
ekkolodilik, Decca, hydrauliskimik aKutilik, nunarssuaK tamå-
kerdlugo umiarssuarnik nalilissartunit aulisariutinut pitsauner-
pånut ilånguneKarsimassoK, kilisangnigssamut tamanik atortu-
lersugaK, tuniniarneKarpoK.
Knud Rugholt,
Skibssalg . Set. Laurentiievej 64 . Skagen . Telefon (084) 4 27 77
Fås i modens bedste
farver. Fra den
sarteste pastel til
den rødeste røde.
kukingnut tarnutip
læbestiftivdlo kalipautnit x
ingfliingnut tugdluarkekate-
kdngitsut.
Generalrepræsentant
Torben Løve & Co. A/S
Amaliegade 6 - København K.
Der er ingen tvivl om, at de fem
grønlandske fåreholderes besøg i Is-
land i efteråret får betydning for
fåreavlen i Grønland. Der er græn-i
ser for, hvor meget man kan nå i lø-
bet af 14 dage, men der blev etable-
ret kontakter bl. a. med Islands Land-
brugsselskab, der har betydet meget
tfor fremgangen for den islandske fåre-,
.avl og jordbruget. Landsbrugsselska-i
bet har siden århundredeskiftet ud-
øvet en konsultativ virksomhed og
vejledning i fåreavl. Selskabet har
hjulpet landmændene til rette med
fodringsforhold, ved valg af avlsvæd-
dere og på andre måder, skriver Halln
dor Palsson, der er ansat i Islands;
(Landsbrugsselskab. Han er vist den,
der har det største kendskab til fåre-
avl i hele verden.
Der findes mellem 700,000 og 800,00Q
vinterfodrede får i Island. Den ældste;
islandske landbrugsstatistik stammer,
fra 1703. Ved den tid var der 279.000,
får. I 1784 var der knap 50.000 får,
på grund af vulkanudbrud og føl-
gerne deraf. Men allerede i 1790 var;
tallet steget til 150.000. I 1880 nåede
man % million, og siden har fårenes
antal ikke været under 400.000.
Fra Islands første bebyggelse og
indtil begyndelsen af dette århundrede
var det fårenes mælkeproduktion, der
havde den største værdi, selv om kød,
uld og skind også havde stor betydning
for befolkningen. I mælkeproduktions-
perioden fjernede man lammene fra
deres mødre, når de var 4—6 uger
[gamle. Moderfårene blev holdt hjemme
og malket morgen og aften fra juli til
september. De fleste væddere blev
kastreret i tre ugers alderen og blev
slagtet, når de var 3—5 år gamle. De-
res flomme, der vejede 5—8 kg, var en
værdifuld markedsvare, mens kødet
blev anvendt hjemme. Alle gimmerlam
blev opdrættet til 16 måneders alde-
ren. De usle blev slagtede, mens de
fleste blev anvendt til avl.
Ved århundredeskiftet foregik der
en stærk udvikling indenfor fiskeriet,
og da arbj edslønnen steg i byerne, be-
gyndte befolkningskoncentrationen. Så
blev arbejdskraften for dyr for land-
mændene til den gamle form for fåre-
avl. I løbet af få år blev malkningen
af fårene aflagt, og der blev indledt
lammekød-produktion. De første 25
år blev kødet saltet, og en del af det
blev eksporteret til Norge. I årene før
1930 var det slut med eksporten til
Norge, og dette bevirkede, at man
søgte nye udveje og gik over til ned-
frysning af kødet. En del af det
frosne kød blev eksporteret til Stor-
britannien og Skandinavien — indtil
fårebestanden reduceredes i en sådan
grad, at man ikke længere havde kød
til eksport. Sidste år blev der eks-
porteret 300 tons lammekød.
Fåreavlen i Island er godt beskyt-
tet fra lovgivningens side. Allerede
i 1931 blev de første love om husdyr-
brug vedtaget. Ifølge lovene skal der
gives tilskud til fåreavlsforeninger, der
arbejder til fåreavlens fremme. Frem-
ragende idivider bliver udvalgt inden
for fåreflokken hos hvert medlem,
deres afstamning bogført og regnskab
holdt over forbrug og produktion. På
den måde kan man afkomstundersøge
væddere og moderfår, og på grund af
disse undersøgelser udpege dem, der
er mest produktive.
Resultaterne af avlsarbejdet og vej-
ledning i forbedret fodring er store.
Størstedelen af avlsvædderne, 16
måneder og ældre, fremstilles på
skuer, Islands Landsbrugsselskab for-
anstalter hvert fjerde år i de forskel-
lige distrikter. De årlige skuer hol-
des i en fjerdedel af landet, og man
kommer således landet rundt på fire
år. Der foreligger en fuldkommen
oversigt over vægt, mål og klassifice-
ring af alle fremstillede væddere si-
den 1932. De gældende regler for væd-
dernes klassificering har bestået ufor-
andret siden 1937. I årene 1937,—40
kom kun 7,6 pet væddere i 1. klasse,
men 28,4 pct. omkring 1955. Hunfåre-
nes vægt er også forøget i samme tids-
rum.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet.
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK.
8 INGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K.
Ved siden af fårefoldene plejer der at ligge et lille situr, hvor man kan lave kaffe og man
kan sidde ned, når man har en frokostpavse. 4
savanik ungussivit erKåine igdluaraKarajugpoK kavfiliorfiusinaussunik åmalo igsiavdlune
nerivfiusinaussunik
Der er masser af heste i Island. De benyttes fortrinssvis som rideheste. Når fårene sam-
les har hver mand to eller tre heste med i fjeldene. Der eksporteres også en del ride-
heste. Vesttysklands forhenværende forbundskansler Konrad Adenauer er blandt dem der
har købt en islandsk hest.
Islandime histerpagssuaKarpoK angnermik KimugserfigineKartartunik. savat katerssorne-
narångata angut atauseK mardlungnik pingasunigdlunit histeKartarpoK. histit ximugser-
fiussartut åma nunanut avdlanut tunineKatdlagtålersimåput. Tysklandime kitdlerme for-
dundskansleriusimassoK Konrad Adenauer islandimiut histiutånik pisissut ilagisimavåt.
Fårene samles i store indhegninger, hvor der kan være flere tusinde får og lam. I direkte
forbindelse med indhegningen findes en fårefold, hvor de sorteres af ejerne.
savat ungalussarujugssuarnut savanit savårKanitdlo ardlalingnik tusintilingnit isersimav-
figinexarsinaussunut katerssorneKartarput. ungalussamut atassarput ingmikortiterissarfit
tåukunane savat pigingnigtunit tigorarnexartarput.
Midten af f åref olden er cirkelrund med båse ved yderkanten. De fleste familiemed-
mer hjælper til under sorteringen, og det tager ikke ret lang tid med at sortere flokkene.
ungussiviup xerxa Kårajugtussarpox avatå’tungå ardlalingnik ingmikortortaKartardlune.
ingmikortiterinerme ilaxutarit tamåkiussavigdlutik pexataussarput, savatdlo tikiunexar-
tut sivisungitsumik ingmikortiterneKartarput.
Topsøe-Jensen & Schrøder
Civilingeniører & entreprenører
Flllppave) 1 København V.
14