Atuagagdliutit - 19.12.1963, Blaðsíða 2

UmånaK- Hjertefjeldet
tamangånit Kimerdlulerdlugo sor-
dlume tåssa Kalåtdlit-nunåta åssinga
arnes pågtugaK, taima erssitsortaler-
nøKartutut itdlune umassoK nuname
tåssane Kanga iluaKutausimaKissoK.
kalåtdlit takordluisinåussusiligssfiga-
mik KularnångilaK ajorisångikåt nu-
nartiik åssersuneKarmat puissip amia-
nut siågkamut, nangmingnerme atsiu-
terérsimagamiko puissip pissap uma-
tå, sinerissame KåKat ikigtungitsut U-
månamik taigusersimavdlugit. KåKat
tåuko puissimutdlusoK erKåissutigssiå-
ngorsimåput, Kanga piniartumut ta-
manik tunississartumut: neKigssanik,
atissagssanik, ujalugssanik atortug-
ssanigdlo avdlanik. pingortitarssuar-
dliuna tunississardlunilo tigusissartoK.
kinguårit kingugdlit nalfine silåinaup
avdlångornerata nagsatarisimavå i-
måne avdlanik piniagagssaKalerneK,
ineriartornermik, piniartumik aulisar-
tungortitsissumik, kåmitsissunik.
Kujanartumigdle sule KeKertat ilu-
lissatdlo akornåne Kåinamik sujumu-
gagssaKartarpoK pingortitarssup Ka-
noK alingnartigineranut ugtutigssauv-
dluartunik Kangalo Kåinat pingårute-
Karsimåssusiånik takutitsissunik. sule
piniartoKarpoK Kajånguamik angat-
dlateKarnigssamut kajumigtunik sår-
Kutitdlo atordlugit ilaKutamingnik
pigssarsiuisfnaussunik. anersa pui-
sse piniartup naulitå, puissit a-
imiåkutuåta ålparingilfi, imarme ki-
ssagkiartortitdlugo piniapilungneKar-
patdlårnertigdlo pissutigalugo puissit
KaKutigornerujartuinarsimangmata.
taorsiutdlutik sårugdlit tåkusimåput,
Kalåtdlit-nunåtalo orssua nutåK u-
naulersimavoK: angatdlatit motormut
uliagssaK.
Kalåtdlit-nunåt tusåmalerKårsima-
narpoK OKalugpalåjussartutigut tåva-
ne .nuname alianaitsumigoK navianar-
torsiordlune angalassarnernik. kingor-
na inugoagssuit, nunamut tåssunga
saviup kajungerissåtutdlusoK nutsu-
gaussut ilagilernarmata, misigilernar-
poK angatdlavigssarKigsunit takomar-
niartarsimassanit avdlanit tamanit
nuna tåuna sujorniutualersimavdlugo.
aprilime uvdlåkut seKerngup nul
lersup akisugunerane Kalåtdlit-nunåt
sitsiupoK, Kaumarngup Kalipautai ta-
maleråKissut sérsartornermut aulassi-
nåinauvdlutik, igdloKarfigssuarmitdlo
autdlarnivta kingorna umiarssuavta
Kuleruå taima inoKartigisimångilaK,
nikatdlungaussaraluardlutik tupigu-
sutunik. imarpingmik atupiluineK mfi-
na KångiupoK, Atlantikup avangnåta
imåinåungissusia sule timime malu-
gigssauvoK, takussardle måna tuping-
nangåKissoK akigssarsiauvordlusoK
pujortorssuarme seKineKångitsumi-
lo ingerdlasimanermut.
pujortulérKat sinerssortautit, Ke-
Kertat akunisiordlugit ingerdlajuartut
ilåt, IkiviginarpoK. susa pujoraluaru-
ne avKutigssardlo sikoKaraluarune,
Kalåtdlit-nunånimiuna angalåsagåine
angnermik imåtigut pissaria-KartoK.
sila anorilo tamanik aulajangissuga-
luartut ingerdlavigssaK erKortiniarne-
KararaoK, silardlungnigssånik ilimaså-
rutit nangartaigaluartut. iluagtitseria-
råine nakorsap polititdlunit angatdla-
tåinut ilauneK ajornartångilaK, tai-
malo nuna alianaitsorssuaK puigu-
naitsumik misigivfik tikigssaulersar-
dlune, tåssaussoK Kalåtdlit-nunåt a-
sime. sume tamane ikardluit nalunaer-
Kutait naoralaortitsivitdlo akugtusut
angnermigdle KåKarssuit ilisarnartut
naleraralugit ingerdlassoKartaraoK, i-
låne nigeK u.iugssugtuinaK akiorniau-
ssårdlugo. teknikikutdliuna sujumu-
karnerup KanoK pitsautigissuvdlunit
silap avdlångorarnera imåinåungeKi-
ssok susinåungikå.
mana Kalåtdlit-nunånut takorna-
riaK tåkiipoK inugpålugssuarnut nu-
namut tåssunga ornigusimassunut a-
kuliutdlune. kalåleK europamiunit su-
nerneKarsimassoK pissutsinik avdlå-
ssartutut ingilaK, takornariardle ili-
masugtariaKångilaK avdlane nalåutag-
kamisut itunik sujumuinigssaminik,
takorKågkanime såkortumik puigui-
kiutugssauvai.
åssilissagssar.Kigsunit tåssaKauko
naligssaKarpat sikut kångakfissut, ser-
imit igartartut imånut nagsatait. tå-
ssa Kalåtdlit-nunåta ingmikut alutor-
nartortai, sermerssup kångakåtitai a-
migåsångitsut, kangerdlugtigut sar-
riartuårdlutik imånut nåkåssut iluliå-
ngordlutik, ilåne erKumitdluinartunik
ilusigdlit. imåne sarfarsiatårtut tamå-
ko KaKortut kussanatdlåraut napassu-
liarpasigsunik ingigtut. kipunago ser-
meK nåkåjuarpoK, KångulugssuaK ko-
KernåinartoK kisimériartoK oKalugfi-
ssårssuarmut aulassinåinavik tungu-
jortoK Korsugdlunit pugtatdlautigalu-
ne imånut avalagsårtardlune. sumime
avdlane Kalåtdlit-nunåta avatåne su-
jumugagssaKarpa pingortitarssåp tå-
kordlineranik taimatut naligssaKå-
ngitsumik?
umiarssuånguamik Kajangnaitsu-
mik, kisiime minigtorneruvdlune i-
ngerdlaortumik kangerdlukut ilung-
mukåler.narpoK. åmåko Kåvane Kag-
ssutit, ningitagkat, tåliåt amorfitdlo
takutitsissut angatdlatip tåussuma
aulisagkanut misigssutauneranik. tai-
måitOK takuinardlugo ugpernarsingit-
sugagssåungilaK aulisarneK Kalåtdlit-
nunånut KanoK pingåruteKartigissoK,
ekkolodikume åma takuneK a.ior.nå-
ngitdlat aulisagkat eKimagtåkutåt ki-
nguleriårdlutik nagdliussortut.
angatdlavigput KanoK issikoKartOK
Lmap åssiliåkut takusinauvarput, tå-
ssa kangerdluk Kanertut kiguteKå-
ngitsutut itoK, Kalåtdlit-nunåne ka-
ngerdlugtut avdlatut nuggersimaner-
ssaKångitsoK. Ameragdlip kangerdlua-
ta KåKai 1000 meterit tikitdlugit por-
tutigaut. måne umiatsåmik nuniniar-
figssaKångilaK, kangerdlugdlume ama
najorneKångilaK.
ilungmut issigissaK Kanigtussigalua-
icaoK, sunauvfale taimåingitsoK. imer-
tarusuleratdlardluta ilungmukårpu-
gut. KåKåinarssuit tungånut ingerdlå-
mersutdlardluta ujaragssuit agdliar-
tuleKaut, sordlume tåssa KåKap nang-
mineK orninaråtigut. KåKaK ivnårKe-
KaoK kårfa nufssanit porsimavdlune,
KularnångilaK åma åmut maggusi-
-marnga KitdluårigsoK nuisassortånit
inornerungitsoK.
issigissardle avdlångulertoKaoK. Kå-
Karssuit imånut nakåssåinarsimassut
sanerKuaniardlugit kangerdlup Ki'ngua
patdligdlugo, silasilernarpoK tauvau-
Kalåtdlit-nunåt
tusåmalerKårsimanarpoK
OKalugpalåjussartutigut
tåvane nuname alianaitsumigoK
navianartorsiordlune
angalassarnernik.
kingorna inugpagssuit nunamut
tåssunga saviup
kajungerissåtutdlusoK
nutsugaussut ilagilernarmata
misigilernarpoK
angatdlavigssarKigsunit
takornarniartarsimassanit
avdlanit tamanit nuna tåuna
sujorniutualersimavdlugo.
UmånaK - Hjertefjeldet
Herfra hitter øjet på, at grønlands-
kortet ligner et udspændt sælskind,
i en symbolik med allusion til landets
engang så nyttige fangstdyr. I sin rige
og umiddelbare forestillingsverden vil
grønlænderen sikkert gå med til en
parrallel med sit lands konturer, og
sælens tørrede hylster, for han har
selv forlængst gjort omridset af den
dræbte sæls hjerte identisk med en
fjeldform, som talrigt er at finde
Grønlands kyster rundt. Disse hjerte-
fjelde (umanakfjelde er blevet monu-
menter over dyret, som førhen gav
fangeren alt, hvad han behøvede —
mad i gryden, skind til beklædning,
og sener og knogler til redskaber og
husgeråd. Men naturen både gav og
tog. Med sidste generations klima-
ændring fugte som bekendt nye
fangstemner i havet, og det satte skub
i den udvikling, som gjorde fangeren
til fisker.
Heldigvis glider der endnu en ka-
jakmand frem mellem skær og is,
som målestok i en verden af ufatte-
lige dimensioner, og som symbolet på
en stor fortid. Der er altså endnu
trang og evne i fangstmænd til at gå
ud i den spinkle kajak, for med fugle-
spil eller harpun at bjerge føden til
sig og sin familie. Måske bliver han
Umånap igdloKarfianit kangerdlungmut issikivia, iliniar-
tiisissup Karl Krusep Umåname inungorsimassup titartagå.

Udsigten tra Umanak-by ud over Umanak-fjorden, teg-
net af lærer Karl Kruse, der er født i Umanak.
na aporérdlugo Kalåtdlit-nunåt, Kav-
dlunåtut aterminut nunamut Kor-
sungmut nalerKutivigsoK, paornaKU-
tinik orpigkanigdlo KorsorKigsunik
nagguvigineKarsimassunik sivingajå-
lik. tamånilo nunagingnerssåinarme
auna taseK tungujualårdluniluna. a-
lianaivigsup tamatuma ungatåne å-
pavko KåKat ingigtårssuit sermerssup
tungånut kussanaKalutik manisima-
ssut.
taimaitdlune seKineK KåKanut tar-
ripOK Kaumarngale Kumut igdlorsissoK
takoråneKalune. tåssa Kalåtdlit-nunåt
unuame, Kåumatisiutitdle najorKuta-
ralugit mfinåkornit tårnerulersugssåu-
ngitsoK. Kaumarngup kingulerutup
erKumitsumik isumaga tarnigalo su-
nerpai. sordlume tåssa pivfigssap i-
ngerdlanera unigtoK, månime åma
tuaviuteKartariaKångilaK. pingortitar-
ssuaK manisimassoK tamåna KåKartoK
nipaeKaoK någssåungitsoK isumagalu-
go piliarineKarsimassoK. ujarxat ta-
malåt Kaumanermit sunerneKardlutik
pmissusé umåssuseKarpalussusilo u-
nigfigfngitsugagssåungitdlat, takor-
dlugkat åssigingitsorpagssuit Kagfa-
kåvdlutik. kussanarssutsip tuvsungu-
nartumik sarKiimiunerane tamåne
KeKar.narpoK pingortitarssuaK atausio-
KatigilerdlugulusoK, Kamuna pivdluar-
neK taigssåungitsoK imisigisimavdlu-
go.
nunarssuaK nutåK isorartoKissordlo
måna manisimavoK kikunut tamanut,
Kalåtdlit-nunåt ilisarilisavdlugo pe-
riarfigssaKartunut sapissuseKartunut-
dlo. KularnångilaK iméinåungivigsu-
mik erKarsartoKalersinaussoK sermer-
ssup Kanigtuane tjimånat tJmånåta
månguane igdlusissarfiliorniardlune i-
luliarpagssuarnut issikivilingme. si-
larssuarme angalatoK alianaitsut tu-
ngaisigut .nakerssardluinalersimassoK
kinalunit månitugune KularnångilaK
iginangajåsagaluartoK, ilame nuna
avdla suna taimatut nivtagaKarsinau-
va fmamik aKerdlutut augtitatut itu-
mik seKernguvdlo ilulissanut Kivdlå-
lungneranik naligssaKångitsumik? i-
Da Grønland første gang
trængte ind i ens tilværelse,
var det gennem
legendariske beretninger
om farefulde
rejser i det skønne land.
Senere, da man var blevet
indlemmet i den falløse skare,
der var så heldig
at nå ind i eventyrrigets
magiske cirkel, blev dette
land dominanten blandt de
rejselande, man før og siden
havde den lykke
at betræde.
maKame fima OKartoKarsinauvoK må-
ne silåinaup nikingåssutai angnerpåt
sujumugagssaussut. issangisseriartOK
.kiagtunisut mångutardlune, nigerdle
sujorssugtuinauvdlune pitorarniariar-
toK misigititsissardlune, taimåikaluar-
toK najugaK tåssaungmat Kalåtdlit-
nunåt.
anersa imailerumfingila takornariat
Kalåtdlit-nunåta alianaitsortånut ta-
maunga angalaortalerumårdlutik, ta-
kornariarusugtutitdlo neriorssorsi-
nauvavtigit maunga tåkutisagaluaru-
vit ilumut inugsiarnersunik nåpitaKa-
rumåravit.
Alex Secher.
den, der harpunerer den næstsidste
sæl, for med det varmere vand og
den altfor intense rovdrift blev sælen
et sjældent fangstemne. Torsken kom
i stedet, og Grønlands nye spæk er
blevet olien— til motorfartøjeme.
En aprilmorgen i solopgangens skær
åbenbarede Grønland sig i et sandt
festfyrværkeri af lys, og ikke siden
afrejsen fra Trangraven havde grøn-
landsskibets ræling været så tæt be-
sat af forstemte og forundrede pas-
sagerer. Striden med verdenshavet var
endt, man havde endnu Nordatlantens
form i kroppen, men denne synsop-
levelse måtte være belønningen for
grå og tågefyldte dage.
Man betror sig til den lille kystflåde,
der sejler skærgårdsvandet tyndt. Det
er tilfældighedernes spil med tåge og
is, men grønlandsrejse er jo sørejse
og så godt som eneste forbindelse med
byerne imellem. Hav og vind styrer
alt, men man søger at overholde en
sejlplan trods alle dårlige vejrvars-
ler. Kan hænde, man også får lift
med læge- eller politibåd, som på
rejser i de enorme distrikter krydser
ens vej, og dermed bliver den ople-
velse til et kup, som et Grønland uden-
for alfarvej er det. Man lystrer de få
sømærker og fyr og pejler efter ka-
rakteristiske fjeldformer. Pibende syd-
ost eller sydvest er hverdagskost, men
ingen teknik vil kunne ordne det
krasse og hastigt skiftende vejrlig.
Nu er grønlandsturisten kommet ind
i billedet, og føjer sig til det betyde-
lige antal mennesker, som har taget
landet i besiddelse. Og den europæise-
rede grønlænder synes indforstået og
har forskrevet sig til den nye tid.
Men grønlandsturisten skal ikke for-
vente sig nogen helt almindelig skov-
tur, første-gangs-indtrykket vil fæstne
sig dybt.
Hvilke fotoobjekter er ikke al denne
frigjorte is, som bræerne fører med
sig ud i havet. Dette er jo Grønlands
speciale, indlandsisens plastiske over-
flod, som ustandselig maser sig vej
ud i fjordene eller direkte i havet,
og giver sig tilkende overalt som is-
fjelde i de mest bizarre former. For-
met af bragende storme og med kæl-
vingslinier og slanke spir er disse
hvide sejlere maleriske helt ud i
sidste stadium før afsmeltning, fabri-
kationen deraf er i gang døgnet rundt,
og under et øredøvende inferno føres
en hvid, en blå eller en grøn kate-
dral af is ud i havet, uophørligt, men
deres tilstedeværelse synes kun at
give anledning til beundring og for-
bandelse fra hvem, der passerer dem.
Hvor kan man overvære et så mage-
løst naturskuespil udenfor Grønland?
Man har betroet sig til et solidt skib,
som støt maver sig frem gennem det
stille fjordvand. Overalt på dækket
ses de atributter, som kendetegner et
fiskeriundersøgelsesskib — redska-
berne med de nødvendige liner, tal-
jer, da vider og net til fangsten. Hvad
ved man om det, andet, end at synet
deraf bekræfter, at havbruget må
være en livsbetingelse for Grønland.
Vi ser tilmed, at ekkoloddet regstrerer
den ene stime fisk efter den anden —
man kigger ugenert fangsten ud.
Mellem et søkorts hieroglyffer fin-
der vi konturerne af rejseområdet, en
fjord som et tandløst gab, uden de
forrevne klippefremspring, som så
mange andre grønlandske fjorde er be-
lemret med. Ameralikfjordens fjelde
er indtil tusind meter høje. Her er
ikke megen mulighed for landing med
båd, og ingen beboelse eksisterer i
fjordkomplekset. Kystlandskabet er
det rene urtidsland, tidløse stenforma-
tioner - og at se til, forglemte af Gud
og hvermand.
Tæt ved, men alligevel langt borte
— det er fjeldets narresut til beskue-
ren. Vi vil tanke drikkevand fra et
væld derinde. Vi sejler længe med en
kurs direkte mod denne verden af
gnejs og granit, og da stenmasserne
endelig begynder at vokse, er det, som
det er bjerget, der kommer til os og
ikke omvendt. Fjeldet står lodret op
og har forankret sin top i en hvid sky,
velsagtens står det lige så lodret ned
i dybet.
Naturen laver sceneforandring, og
hvor vi var, der åndede Grønland
som et jysk bakkedrag. Langs fjord-
bredden hævede sig stadig de høje
fjelde, men omkring fjordbunden var
et stykke Grønland, som i farve godt
kunne svare til sit navn, med lyng-
og mosklædte blide skråninger, med
stenstrøninger som et tundralandskab,
og midt i paradiset: en isblå sø, som
hørte denne hjemme i marsklandet.
Bag al denne skønhed tårnede nye
fjelde sig op. Hjertefjelde tilhørende
andre fjordsystemer — Godthåbsfjor-
dens nordpå, vestpå randfjeldenes bar-
rierer mod indlandsisen, og mod syd
og øst, vor egen Ameralikfjords lige-
så smukke tinder.
På et vist tidspunkt var solen for-
svundet bag fjeldene, men dens lys
var blevet tilbage. Det var grønlandsk
midnat og efter kalenderen ville det
ikke blive mørkere. Det tiloversblevne
aftenlys stemte på en mærkelig måde
sind og sjæl. Tiden står stille, men
hvad er der også at haste efter. Dette
naturklenodie var uden lyde, et fjeld-
land, skabt med evigheden for øje, og
hvor eventyrets fugl hvert tusinde år
kommer for at hvæsse sit næb — ind-
til bjerget er slidt op. Så kan fuglen
tage fat på det næste, og et sekund af
universets tid er gået. Man mediterer
på sin sten over stenes ufattelige skøn-
hed i farve og plastik. For ikke at
miste pusten har man slået sig ned
her, i en tilstand af betagelse og lykke.
Man skal jo ikke helt overvurdere
kræfterne, når man gør landgang i
ødemarken.
Et nyt og udstrakt rige har åbnet
sig for dem, som har midler og mod
til at lære Grønland at kende. Man
kunne godt junglere med den umulige
tanke at foreslå et hotelbyggeri et
stenkast fra indlandsisens plateau, ved
foden af hjertefjeldet over alle hjerte-
fjelde, i Umanakf jorden og med ud-
sigt til hundrede brætunger. Et op-
hold her ville tage vjret af den mest
kræsne globetrotter, men kom selv
til Grønland, min far, for hvilket land
kan opvise det fænomen, at havet om-
kring det også kan ligge som smeltet
bly — hvis konstellationen af sol, is
og stille vand er til stede. Vi kan
endda gå så vidt som til at påstå,
at her også er klimatiske yderpunkter
som arktisk kulde og tropisk hede,
det sidste kan fornemmes på dage,
hvor indlandsisens migrænevinde gør
luften trykkende tung — og det første;
når en pibende sydvest vil understrege
for grønlandsfareren, at denne trods
alt befinder sig i Grønland.
Og hvem ved, en skønne dag er
turistrejser til „den grønlandske ri-
viera" måske blevet en kendsgerning.
Men vi lover Dem, at De skal blive
fulgt til dørs igen af en gæstfri vært.
Alex Secher.
2